|
obnis vden oldermanden och hossidderen och begge deris skafere
ere tillstede och antegne, huis der aff udtagis och huorledis det
igien udgifuis, paa det at de samtlig, som der hafuer at bestille,
kunde vere uden mistanche, oc thill deris ligklede skulde de hafue
et serdelis skrin med laas for, saa det hos oldermanden blifuer i god
forvaring, som det sig bør.
3. Wnderstaar sig nogen suend af forskrefne embede och giøre sig
flere fri mandage om aaret end fire, som er naar mesterne holde deris
almindelige och rette laugsdage, hand bøde første gang, 1 Mk., den
anden gang 3 Mk. och saa fremdelis, om der klagis oc hannem ofuer
bevisis, och der for uden stande til rette efter oldermandens och
hossiddernis sigelse, for hand sin mesters arbeide modtwilligen
hafuer forsømmet.
4. Foragter nogen suend sin mesters eller mesterindes øll eller
mad, som vstraffeligt er, oc det klagis och hannem ofuerbewises, hand
bøde der fore en rdl. uden all naade.
5. Skulle ortjungerne, som ere skaffere for suennene, were paa
suennenis kro huer søndag klochen er tolf slet, at omskiche fremmede
suenne, som hid till byen kommendis worder, oc ingen ortjung oc gaa
nogen mester forbi, mens efter richtig omgang en huer mester suenene
at omskiche, som det sig bør, vnder en vgeløns straf, saa offte det
skeer.
6. Naar nogen fremmet swend kommer hid til byen wandrendis, skall
hannem af ordt jungerne gifues for skiench 4 Sk., mens huilchen suend,
som hafuer arbeid her i byen och omskicher, hand skall giffue
ortjungeren 4 Sk. skiench.
7. Naar nogen suend kommer wandrendis till byen efter vandre tid,
da skall hannem endelig forskafis fiorten dagis arbeide, naar hand
begierendis worder sig at lade omskiche, paa det hand kand fortiene
sig en thære penge at reise med af staden, oc siden efter forskrefne
fiorten dags forløbning iche widere at arbeide hos nogen, som woris
handtverch iche vedkommer, dersom nogen sig her imod forseer, da
gifue till straf . Mk. och . Sk. i bøssen.
8. Naar ortjungen af suennenis oldermand budskiches, skulle de
vden forsømmelse plictig vere at forføye sig paa kroen inden en time
efter hand er till sagt, om sommeren klochen er threi, och naar kloch
er it om winteren, wnder en half marchis bøder, end blifuer hand slet
borte, da at bøde threi dobelt, vden all naade.
9. Wnderstaar sig nogen suend imod sin mesters och mesterindis
willie och widskab nyt eller gammelt arbeide at giøre, inden
|
III s.299
|