|
mose, till att skiere fremdelis tørffue paa till deris
illdebrantz fornødenhed, da effterdj vj aff os elskelige
Oluff Brokenhus hans vnderdanigst erklering naadigst erfarer,
bemelte tørffue mose forskreffne fattige vell at kunde forvndis, med
de vilkor, som presten och tuende mend der i byen, som der udi
interesserede ere, det samtøgt haffuer, nemlig att Vartov skall lade
samme lyng och mose med grøffter indkaste, forvare och hollde ved
gode lige och heffd, dend stund de der nyder tørffuegrøfft, paa dett
att deris quæg ej derind kand komme och der vdoffuer fange nogen
skade och affbrek, och dersom bevisligt giøres, at forskreffne deris
queg for samme grøffters eller tørffuegraffuers skylld noget kom
till skade, da skall forskreffne Vartov tilltengt vere saadan skade
igien effter v-villige dannemends sigelse billigen att erstatte, och
efftersom forskreffne tuende mend der i byen befrygter sig paa deris
hosgrentzende engjord formedelst samme lyngs indelyckellse att skall
lide nogen skade, da skall samme tuende mend deris anpart i
kongetienden, som ligger till bemelte Vartov, dennem aarligen
effterladis, saa vit dend sig bedrage kand, alld dend stund samme
tørffue mose till bemelte Vartov brugis, da haffue vj naadigst med
slige conditioner och vilkor, som forskreffuitt staar, vndt och
bevilget, saa och hermed vnder och bevilger forskreffne Vartov
fattige her effter, indtill vi anderledis derom forordnet vorder,
forskreffne mose och Syllerøds lyng till deris ildebrands
fornødenhed, som forskreffuitt staar, at maa nyde och bruge, naar de
conditioner, som her offuen findis indført, som forbemelt,
tillbørligen aff dennem effterkommes och i agt tagis. Forbydendis
etc. Hafniæ 1 martii 1650.
Sæl. Registre XXII. 282-83.
|
III s.324
|