|
9. Huilcken laugsbroder. der fornemmer och kommer vdi forfaring,
at huo som ey er vdi lauged handler med nogen kiøbmandskab eller
krambwahre, imod laugsens frijhed, eller at her nogen fremmede
liggere eller bissekræmere befindis, som imod recessen, byens och
laugsens privilegier hemelig handel drifwe, eller giest med giest
handler, da skal huem som saadant weed det gifue olldermendene
tilkiende, at saadant hos øfrigheden kand andragis, deris goedtz
arresteris och domb forhuerfuis; huilcken laugsbroder, som om slig
w-loulig handel widenskab hafuer och det ey tillkiende gifuer,
straffis effter oldermændenis och bijsiddernis sigellse; befindis
nogen, som i lauged er, sielf med saadanne hemelig handell att
drifue, straffis første gang paa 10 rixdaler til lauged, anden gang
tiuge rixdaler, skeer det tredie gang, hafue forbrut sin laugs
rættighed, øfrighedens tilthale wforkrencked.
10. Ingen, som i lauged er, maa lade sine wahre omkring bære och
fael byde, huercken wed sine egne tiennere eller andre, huo her imod
giør, procederis med hannom som med fremmede, dog er det enhuer vdi
lauged w-formeent wed deris tiennere deris vahre til got folck, som
dem til kiøbs begiere, at sende, saasom hidintil brugeligt werit
hafuer.
11. Ingen af oss skal lade sin homble andensteds weige end vdi
Weigerhusit, paa det at weigeren ey skal sende sine folck med wæchten
fra Weigerhusit, saa at ey allene hans tiener, mens hand wide huem
som hommel selger och kiøber, och saadant som en sooren weiger sielf
richtig antegne, och disbedre kand hafuis tilsiun, at inted worder
weiged giest eller fremmede imellom.
12. Ingen skal herefter maa hafue eller holde meer end een aaben
boe med kram eller anden wahre, dog stande huer frijt vdi det huus,
hand i boer, at giøre sig saa mange boeder, hand sig til næring
fortsættelse behøfuer, dog formeenis ingen af lauged saa mange boder
paa Børsen for kræmere och vnder Børsen for kiøbmænd med grofwe wahre
at holde, som enhuer løster.
13. Dersom nogen laugsbroder nogen wahre fra fremmede stæder
tilskickis, for provision at forhandle, da skal hand dennom lauged
først tilbiude, om de eller nogen, som i lauged er, dennom kiøbe wil;
wil da ingen af dem samme wahre kiøbe, maa hand dennom til andre, huo
dem begierer, in grosz afhende, och ey nogen høckerj dermed at bruge,
och skall hand forplict were, til lauged forklaring at giøre, naar
begieris, huo dennom kiøbt och bekommed hafuer.
|
III s.385
|