Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: III
Side: 413-420
Nummer: 674

Snedkernes Lavsskraa.

Frederik 3 giøre alle vitterligt, at efftersom samtlige snidkerlauget i vor kiøbsted Kiøbenhaffn nogle poster och articler dennem til beste haffve forfatted, som dee woris naadigste confirmation er paa begierendis, hvilcke liuder ord fra ord som effterfølger:

1. Om oldermanden. Til oldermand at indsette skall en af laugsbrøderne vdvelges, som for borgemestere och raad paa raadhuset skal opfodres, och om dee hannem døgtig kiende, skal vere oldermand et aar; hannom skal toe andre forstandige mænd af samme embede til hossiddere forordnes, hvis naffne da i byes bog skulle jndtegnes, huilche saa offte, som fornøden giøres, vdi deris laugshus eller paa en anden beqvem sted skulle komme tilsammen och der forhøre hvis klagemaal, som imellom mestere, svenne eller drenge indfalder, saa vel som och andre laugsens sager och ærinde forrette; derforuden skulle dee haffve en laugsskriffvere, som alle sager til goed effterretning kand antegne, dog ald saadan deris sammen komst och forretning at skee foruden drick.

2. Om hossiddere. Naar aaret er forløben och oldermanden forløffves, da skal en af de toe hoessiddere (hvilken borgemester och raad dertil agter dugtigst at were) vdi hans sted beskickes och en af laugsbrøderne i hans plads at ordnes til hoessiddere igen. Dog skal ingen were hossiddere lenger end vdj tre aar.

3. Om almindeligt laugsmøde. At snidkerne maa haffve nogen wise tiider om aaret sig med hverandre om laugsens nøtte och embedes forbedring at raadføre, da er dennem bevilget tvende sammenkomst och møder, den første anden nytaarsdag, den anden neste søgnedag effter Johannes Baptistæ dag och ded paa fastende steffne foruden al drik och giestebydelse, under straff effter borgemestere och raads

III s.413

sigelse, och skal en af raadet vere hos i samme møder, derforuden saaoffte fornødenhed ded wdkreffver laugsens sager anhøre och til billig endskab forhielpe.

4. Om mødernes skichelig forhold. Och paa det samme møder dis skicheligere maa forrettis, da skal ingen laugsbroder maa giøre nogen bulder eller vliud med thraadtzen eller banken paa bordet under en Mk. brøde til lauget, och dersom nogen sverger, bander eller løchter anden i saadanne møder och embidtzforsamlinger, skal bøde for hver sinde til dee fattige 8 skilling dandsk, och hvo som udfører hvis ord der tales, naar laugsdøre ere tillugte, bøede til lauget en rixdaler och til dee fattige en Mk. dandske. Jtem hvem hinanden vbeqvemlig med skielsord offverfalder och paa æren skielder, som hand icke kand got giøre eller louligen bevise, skal foruden hvis brøder hand til Kongelig Mayestet och byen er med forfaldet, bøede til embedet 1 rixdaler och til dee fattige en Mk. Truer eller wndsiger nogen laugsbroder eller svend hver andre, og ded bevislig giøris, da dend skyldige forpligt werre at stille den hand truer tilbørligen borgen effter privilegierne at vere hannom wbevaret vden hvis med loug och rett skee kand.

5. Om læredrengis antagelse. Om nogen dreng will begiffve sig til nogen mestere snedker handverck at lære, da skal hand were forplicht fliteligen och vel at tiene udj lære fire aars tid, paa det at hand handverket i sig sielffuer i sin tid til beste och gaffun som hannem meest magt paa ligger, disbedre kand lære, hvoromb en skriftlig contract med ald des omstendighed derudj befattet oprettis skal och i laugsbogen, strax hand antagis, jndskriffves til en god effterrettning, om siden imellom mesteren och leredrengen jrring och tvist kunde indfalde, hvilken bog och øfrigheden tilstillis skal, naar fornøden giøres och paa eskis, och dersom nogen dreng sig imod sin mester eller mesterinde modtvilligen anstillis, straffis effter oldermandens sigelse och hoessiddernis, mens dersom nogen dreng sit lære forløber och icke wdtiener, daa skal hand iche tilstedis at tiene hos nogen her udj byen med mindre læremesterens wlempe befindes, at hand med læredrengen wbilligen haffver handelet och hannem dertil aarsag giffvet, mens endochsaa andre til exempel och afskye straffes, och saa frembt nogen sig wtrolig och utilbørlig anstiller, da at straffes effter forseelsen och effter landtzloug.

6. Læredrenge maa ey forvises uden dom. Maa icke heller nogen mester forvise sin læredreng fra sig, naar hand en tidlang tiendt haffver, vden hans lære aar er forløben, ald den stund hand skiker

III s.414

sig troligen och vel, och hand sit lærebref haffver bekommet, med mindre hans forseelse saaledis befindes, att det af øffrigheden kiendis billigt, at hans mester hannem nøder at qvittere.

7. Naar nogen læredreng haffver udtiendt. Naar nogen læredreng sine lære aar throligen och flitteligen wdtientt haffver och er god for svend, da naar hannem icke sin ærlig afskeed eller lærebref wegres, hvorledis hand sig udj sit lære haffuer forholdet och anstillet, om hand ded begier, och saa forbliffve hos sin læremester udj arbeide saa lenge hannem lyster, och han hannem behøffver, mens icke hos nogen anden her i byen arbeide, før hand sig paa andre steder trei aars tid forsøgt haffver. Siden vere det hannem frie fore at arbeide hos hvilken mester hannem lyster och hans tieniste behøffver effter handwerks brug och gewonheit; paa det hand paa fremmede steder lige wed fremmede swenne kand och maa arbeide, skal hand lade sig behøffle effter den skich som alderrede herudj byen och andre steder brugeligt er. Och naar nogen swend herhid kommer at ville arbeide och icke behøfflet er, och hand 14 dages tid hos en mester haffver arbeidet, daa skal hand anloffve her at lade sig behøffle effter dend maade her brugeligt er. Skal ey heller nogen svend sig her nedersette, før hand et aar hoes en mester her paa steden arbeidet haffver, paa det hand desbedre byes leylighed och des forfaldne arbeide kand kiende och wide at omgaais.

8. Svenne maa ey forføre lerredrenge. Dersom nogen svend befindis at opwerke nogen dreng enten wdj hans eller nogen anden mester deris tieniste til vtroskaff, dobbel, drich eller anden letfærdighed, skal straffis effter Kongelig Majestets forordning och derfor uden giffve til embedit och de fattige effter oldermandens och hossiddernes kiendelse.

9. Svend eller dreng maa intet arbeide paa sin egen hand. Ingen svend eller dreng maa antage noget arbeide paa egen hand at giøre, were sig hvad det were kand, vden hans mesters bevilling och samtøche. Giør nogen derimod da bøde til embedet och dee fattige effter oldermandens och hossiddernis kiendelse.

10. Om ørkeløse dage. Efftersom sig offter tildrager, at naar en mestere sig et støke arbeide haffver paataget at forferdige, skal svennene undertiden dennnem understaa at giøre flere ørkeløse dage end dee fire fri mandage dennem effter handverks brug aarligen er bevilget, hvilket er imod alle handvercks velforkommene brug och manier, hvorudoffver dee deris mesters arbeide til den udloffvede tid icke kand fange ferdig, hannem saa vel som den der lader arbeide til skade, da saadan ubillighed at forekomme, at dersom nogen snedker

III s.415

svend sig understaar at giøre flere ørkeløs dage end forbemelte 4 mandage om aaret och icke forføier sig dee andre søgnedage om ugen god betimeligen kloken femb slett paa sin mesters arbeide och werksted, hand bøde første dag 1 Mk. dandsk, anden dagen 2 Mk. och saa frembdelis och derforuden stande tilrette effter oldermandens och hossiderens sigelse saa vit ret kand erachtis. Befindis och at nogen mester deris svennis forseelse i saa maader fordølger, och oldermanden ded icke tilkiende giffves, hand skal giffve til straf til lauget for hver gang hand brøstfeldig findis en rixdaler. Dersom nogen mester paa sin svend vorder fortørnet, skal hand derudoffver icke strax fra werkstedet opstaa med andre svenne at giøre sambling och dennom fra deris mesters arbeide drage och forføre; medens hvilken svend sig offver sin mester noget kand haffve at besverge, klage sig det for oldermanden udj lauget, och dersom hannem der icke ret wederfaris, da sagen for borgemestere och raad at andrage. I lige maader hvilken svend sig lader tucke(!) denne articul effter sin indhold icke wil were undergiffven eller sig dereffter at rette och forholde, medens derimod were gienstridige och andre motwillige med sig giøre, hand skal som et andet rebellisk mennisk straffis effter privilegierne och dereffter ey tilstedis her udj byen at arbeide.

11. Ingen svend maa were af sin mesters huus om natten. Hvilken svend, som bliffver af sin mesters hus om nattertider uden forlof eller anden billig aarsag, eller ike indkommer inden klokken 9 slett, skal for hver gang saadant skier haffve forbrøt en vge løn til embedet och di fattige.

12. Om svenne kroe. Oldermanden och hossidderne med menige snedker skulle beskike fremmede svenne, som her til byen ankommer at wille arbeide, jt vist sted hvor de til herberg kunde indsøge och der et skildt udhenger, at hvis snedker deres tieniste behøffver disbedre kunde vide dennom der at finde.

13. Om svenne løn. Skall ingen snediker maa giffve sin svenne til løn mere end en anden til wgeløn vnder 20 Mk. d. bøder, och skulle alle embedtz brødre, naar deris moder och forsamling skier, forenis och sette wgeløn [hvad] hver en svend, efftersom hand kand arbeide til, med billighed bør at haffve, saa at svenne saa velsom mestere paa begge sider kunde wed magt bliffve. Dog ingen mester at giffve sin svend mere om ugen end 3 Mk., om hand det kand fortiene, hverken inden hus eller uden, under samme straf och bøder.

14. Om nogen tager en andens svend paa arbeide. Hvilken snediker sig understaar nogen svend paa sit arbeide at tage forinden rette

III s.416

steffnedag med wminde fra sin mestere skilt er, hand skal bøde 3 sldlr. och miste samme svend, och svendens straf skal were 2 1/2 slette daler.

15. Om nogen forachter sin mesters kost. Ingen svend eller dreng maa sin hosbondis eller hustrues øl och mad, som ustraffelig er, forachte. Hvo ded giør, och ded klagis och hannem skilligen offuer bevises, bøde en daller. Formaar hand bøderne ike at udgiffve, da thou natter och dage i kielleren til wand och brød at straffis.

16. Om svennenis lade. Och paa det snediker svenne, som med sot och siugdom worder hiembsøgt och ike sielff haffver forraad at hielpe sig med eller bestedis til jorden for, om dee wed døden affgaar, kunde dis bedre haffve deris thiid penge som ded kaldis, skal dertil giøres en welbeslagen bøse med tvende sterke laase for och tou nøgle med underskedlig menlykelse, hvoraf oldermanden skal haffve en och den eldste och beskedeligste af svennene en anden nøgel, hvorudj skal indleggis och forvaris bøsepenge, som hver svend hver fierde uges dag udgiffver, hvilken bøse ike skal abnes eller opladis uden laugskriffveren er tilstede, som i laugsens bog skal indtegne, hvis der udtagis och hvortil ded bliffver anvent, at dee som dermed omgaas kand were ufortenket.

17. Om snediker och svenne som sig her wil nedersette. Skal ey heller nogen paa snediker handverk fordriste sig her i byen at nedersette noget arbeide at giøre eller noget werksted at oprette, før hand sig for borgemester och raad haffver anmeldet, om dee hannem vil haffve til borger, och for dennem opvist sit lærebref, saa ochsaa hvorledis hand sig skiket och forholdet, som hand er frakommen och sidst haffver hafft sin verelse och tilhold, och om hans hustru er en erlig person och wbefleket, paa det wides kand, om hand der sig saa haffuer anstillet, at hand her lides kand, och dersom hand tilladis her at bliffve, skal hand tilholdes at giøre sin prøffve effter abritsen (som er en vdtrocken skiffve och et bretspill) for oldermanden och hosideren, at deraf erfaris kand, om hand er god for sit handverk och got folk med hans arbeide kand were wbedragen, siden at winde sit borgerskab, och skal ike nogen tilstedis at indtagis udj embedet, før hand ded forskreffne haffuer effterkommet, och naar hand er tillat, da at giøre lauget saa fyldest som anden for hannem giort haffuer, och saa seddel fra øffrigheden til oldermanden bekommet haffuer effter recessen. Giør nogen derimod, da straffis effter privilegierne 62 och 97 articuler.

III s.417

18. Om dem som ike ere borgere och arbeide. Ingen som ike ere borgere eller ere udj snediker lauget indkommet, maa dennem understaa hemmelig eller aabenbarlig for nogen af borgerskabet snedker arbeide at giøre uden samme arbeidtz, fortabelse och detz werktøi forbrut til lauget. Och hvem som med saadan omgaas, bøde til lauget 1 rixdaler och til dee fattige 1 Mk., hvergang saadant befindis.

19. Hvem lauget skal tiene. Hvilken snedker, som sist i lauget indkommer, skal effter oldermandens siegelse lauget betiene, at sige til laugsmoder, jtem lig at begraffve, saavelsom kongens och byens nødvendig ærinde, jntil en anden kommer udj hans sted. Findis hand uvillig eller forsømmelig, bøde hvergang hans brøst findis 2 Mk. til tvende skiffter lauget och dee fattige af lauget. Men bliffver hand siug eller er udj loulig forfald, da den som nest for hannem j embedet jndkom at tiene, indtil den anden selff sine gierninger kand forrette. Men dersom flere paa en tid indtagis, sulle de, som saadan umage ville vere fri, hver til lauget, de fattige och deris belønning, som udj den laugsbroders sted, som siug och udj forfald er, omgaa will, betale och udlegge 2 daller.

20. Om nogen sidder oldermandens steffning offverhørig. Hvilken broder, som bliffver tilsagt at møde for oldermanden och hosidderen for nogen sag eller tilbørlig ærinde skyld, och hand ike møder til ded klokeslet hannem tilsiges, bøde 4 Sk. Bliffver hand borte en half time offver tiden, bøde 1 Mk. Men bliffver hand borte en heel time eller slet borte, bøde treidobbelt, vden hand kand bevise at haffve hafft lofflig och tilbørlig forfald.

21. Om nogen tager fortinget arbeide fra hans laugsbroder. Dersom nogen laugsbroder sig understaar en anden mester och laugsbroder fra hans arbeide inden eller uden huset at wille fortrenge och ded hannem louligen offver bevises kand, da hand derfore effter oldermandens och hosidderens sigelse at vere straffelig. Skal dog samme arbeid miste, med mindre den, som tilforne der haffver arbeidet, ded ey louligen kand forferdige; skall ey heller nogen sig sielf presentere til nogen mands arbeide heller bruge nogen anden dertil, som hannem det skulde tilføre. Hvo herimod giør, skal for hver gang saadant skeer bøde til embedet 1 rMk. och til dee fattige en half rMk.

22. At ingen maa arbeide mere end sielf fierde. Ingen mestere paa snediker handverk maa arbeide sterkere end sielf fierde. Men haffver hand mere arbeide end hand sielf med sin egen folk effter fortingning affsted komme eller fuldferdige kand, da maa hans laugsbroder, som mindere arbeide haffver, tilhielpe hannem det for en billig

III s.418

och skillig belønning at forferdige, paa det den, som arbeidet antager, kand holde affskeed och den, ded bekoster, kand were ubedragen.

23. Om enker. Døer nogen snedker, som udj embedet er, da maa hans hustru effter hans død uforment embedet bruge med svenne och drenge, saalenge hun sidder ugifft och skiker sig erligen, och naar en enke eller och en mesters datter i ekteskab vorder forsiunet med en svend paa handverket, daa den, som enten dennem til ekte bekommer, at niude half laug. Den samme frihed niuder och en mesters søn, naar hand i lauget skal indtrede, och hvilken svend, som sig med en enke i lauget ektendis worder, skal were fri for det aars tieniste, den 7 artikel om melder, dog en enke at fordres for alle och en mesters datter for nogen fremmit.

24. Om liig at følge. Naar gud allermecktigste af denne verden nogen broder, laugssøster, børn, svend, dreng eller pige bortkalder, och oldermanden lader tilsige brøderen liget at følge til sit leirsted, och nogen det forsømmer och kommer ike til den klokeslet tilsagt vorder, bøde hvergang ij Mk. d., och skal oldermanden lade tilsige dennom af lauget, som effter ordentlig omgang skulle bere liget til jorden. Er der nogen, som for alder och svaghed skyld ike bere kunde, da skulle dee forbigaas. Hvo herimod siger och sider offverhørig, bøde hver gang 6 rMk.

25. Om halstarrige, som ike wille lade sig straffe. Hvo som giør imod disse article och ike vil lade sig straffe for embedet eller och weigrer sig den straf for hans forseelse af oldermanden och hosidderen er paalagt att udgiffve, och ded er offverhørig, da skal den, hvis motwillighed och halstarrighed i saa maader befindes, pligtig at vere at bøde dobbelt, och ey heller skal hand dismidlertid holde nogen svend, men walen hannem gandske forbigaa.

26. Endeligen och for ded sidste skal alle bøder, som udj snedker lauget forbrudes och udgiffves, ike komme til øll eller giestebud, meden en deel deraf til embedetz ophold och resten til dee fattige enker, faderløse børn och husarme, som handverket vedkommer, anvendis. Och skal derfor aarligen regenskab giøres af oldermanden, naar forandring med oldermandskabet skeer, til hans efftermand i bisiddernis och laugsbrødernis nerwærelse, och den endelig beholding af samme regenskab i laugsbogen indføris och integnes.

Da efftersom wj aff os elskelige borgemestere och raad i forbemelte wor kiøbsted Kiøbenhaffn deris underdanigste erklering naadigst erfarer, forskreffne snedkere saadant til deris handverks forfremmelse och nærings forbedring skal bliffve nyttigt och beforderligt, haffver

III s.419

wj paa underdanigst ansøgning och begiering forbemelte articuler naadigst confirmeret, fuldbyrdet och stadfest saa och hermed vdj alle deris ord, clausuler och punchter, som forskreffvit staar, confirmerer, fuldbyrder och stadfester, dog ville wij os och wore effterkommere konninger udj Dannemark och cronen herudinden haffve forbeholden effter tidernis leylighed, byens beskaffenhed saa och borgemestere och raads der samme steds deris underdanigst erindring och forslag bemelte articuler at forandre och forbedre lade, efftersom menigheden och lauget kand eractes gaffnlig at were. Forbydendis etc. Haffniæ 5 aprilis 1653.

Sæl. Registre XXIII. 351-59.

III s.420