Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: III
Side: 443-448
Nummer: 717

Privilegier for Saltkompagniet.

Frederik 3 giøre alle witterligt, at vi naadigst for gott och raadsomt haffuer eractet och anseet en saldt compagnie i vore riger Danmarch och Norge at anordne och den saaledes til trafiquens formerelse och seylatsens tiltagelse at lade fundere och paa efterfølgende maniere at benificere, nemlig:

1. Skal bemeldte saldtcompagnie anrettes offuer begge vore riger Danmarch och Norge, och skal de fornemmeligen bestaae udi it hoffuittkammer eller cantor, som skal vere vdi vor kiøbsted Kiøbenhaffn.

2. Wdi dette compagnie maae alle och enhuer, vere sig høye eller nedrige standspersoner, indlendiske eller udlendiske, participere och indlegge.

3. Wnder fembhundrede rixdaler skal iche i bemelte compagnie af nogen indlegges. Dog maa nogen ringere capital tilsammen legge och sig siden under ens naffn indskriffue lade, saa skal ey heller nogen tillades offuer fembtusind rixdaller derudi at indsette, uden dett saa var, at ringere capital skulde vorde antegnet, end som til bemelte saldthandel skulde behøffuis.

III s.443

4. Den første indskriffuelse skal begynde och angaae fra nerverende dato til den sidste decembris førtkommendes, saa at huem som derudinden interessere vil, skal inden forskrefne tid sin resolution derom til Peder Pedersøn, borgemester i bemelte vor kiøbsted Kiøbenhaffn, tilstille.

5. Til den sidste decembris udi dette aar 1655 giffuis tid och respit til at lade sig antegne och indskriffue for den første indleg, dereffter bliffuer det sluttet om handelen at skal begynde och driffuis af de participanter, som antegnet ere, indtil den sidste decembris 1656, saa skall videre derom bliffue slutted och enhuer af bemelte participanter sin anpart bekomme af huis som da vundet eller tabt befindes; effterat saadant skeet er, saa skal siden i compagniet videre indtages de, som sig siden inden den sidste decembris i tilkommendes aar 1656 skulde vilde erklere derudi at indlegge. Och da skal de forrige participanter dennom anslaae och til regnskab føre, huis salt, skibe eller huad andet det vere kand, til den samme pris, som dett dennom self kosted haffuer.

6. Dersom saa skede, at støre capital til den første och anden indskriffuelse udi dette compagnie blef til veye bragt, end til handlens fortsettelse behøffuedes, da skulle de, som først deris erklering til os elskelige Peder Pedersøn, borgemester i vor kiøbsted Kiøbenhaffn, haffuer indskichet, derudi frem for de andre antages, och de sidste tilbagestaae.

7. Huo som vil vere antaget udi det første indleg udi dette compagnie, skal udi trej terminer erlegge den capital, som hand haffuer ladet sig anskriffue for, nemlig en tredie deel til den sidste decembris 1655, en tredie deel til den første maij 1656 och den øfrige tredie deel til Michaelis nest effter 1656. Mens de, som i den anden indleg lader sig indskriffue, skal forplict vere deres penge udi tou terminer at erlegge och betals, nemlig halfparten til den sidste decembris 1656 och den anden halffue part til den 1 maij 1657.

8. Skulde det sig saa hende, at saa høy en capital icke skulde til veye bringes enten i den første eller den anden indleg, som til bemelte handling udkreffuis kunde, da skal det staae directorerne frit fore, saa mange penge for compagniet imod 6 pro cento paa rente at optage, som derpaa mangle kunde, och derpaa compagniet gods och vare til forsichering stille.

9. Enhuer skal participere och vere deelactige udi dette saldtcompagnies profit och skade effter capitalens størelse, som derudi lagt bliffuer.

III s.444

10. Och paa det dette saltcompagnie kand haffue desto bedre sin fortgang, da haffue vi naadigst bevilget och tilladt, saa och hermed bevilger och tillader, at participanterne skal vere privilegerede paa 20 aars tid, nemlig til den sidste decembris 1675, ey mere udi told at giffue end halfanden rixdaller af huer lest spansk, portugisisk, frandsk och luneborger saldt eller ved huad naffn det och nefnes kand, grofft eller smaatt salt, lesten til 18 tønder beregnit, och deraf ey videre i nogen maader besuerges eller graveris, mens de, som uden for samme compagnie ere, skal udi begge vore riger giffue til told af huer lest saldt atten rixdaler och ey i varende tiffue aar afslages, mens saaledes indtil den sidste decembris 1675, som forskreffuett staar, uforanderlig forbliffue.

11. Derimod skal bemelte saldtcompagnie tilforplict vere paa middel oc veye at vere betencht med tiden at kand hente saltet af Spanien, Portugal och Franchrige med sine egne skibe, som i det ringeste ere paa 146 lester drectige och saaledes bygde, at de baade kand tiene til orloug och cofardie, saaat compagniet dennem med 16 indtil 24 støcher skal udmontere, men skal dog saaledes vere bygde, at 30 støcher paa dennom bequemmelig kand bruges. Af saadanne skibe skal bemelte compagnie forskaffe sig eller self lade biuge det første aar tou, det andet aar 4 och det tredie aar endnu 4, saa at udi trej aar allene thi saadanne skibe kand haffuis, huilche och saaledes fremdeeles skal beholdes, mens hues participanterne mere saldt kand behøffue end med dise thi skibe kand føres, dertil maa de effter deres egen behag och i synderlighed udi de første aaringer fragte huad for skibe dennom lyster och saldt dermed føre lade eller och det udi sundet kiøbe, huilchet salt med saa skiel det compagniet tilhører skal nyde den samme toldfrihed, som forskreffuett staar, nemlig 1 1/2 rixdaler af lesten.

12. Dersom och nogen krig skulde os och vore riger och lande anstøde eller paakomme, da skal bemelte compagnie forplict vere til os och bemelte vore riger samme skibe at leye for en billig fragt eller maanetspenge, som udi Holland eller andensteds brugeligt er, huor om och der med bemelte compagnie skal handles. Dersom och da en eller flere af bemelte skibe udi saadan krigstieniste skulde komme til skade eller bliffue, da skal den eller de effter den derpaa satte taxt af riget igien betales, och i saadan tilfald, nemlig naar skibene til vores tieneste saaledes bliffuer brugt, da skal och maae compagniet andre skibe i dessen sted fragte, saa och effter deres egen vilie saltet udi sundet kiøbe.

III s.445

13. Dette compagniens handel skal føres och dirigeris af trej hoffuit participanter udi Kiøbenhafn, nemlig os elskelig Peder Pedersøn, borgemester udi vor kiøbsted Kiøbenhaffn, Johan Stenkul sammesteds och Hermand Isenberg. Dise trej hoffuitparticipanter skal huer ugge tou gange holde deres forsamling och derhos fuldkommen fuldmact haffue bemelte compagniets handling at føre och driffue, efftersom de det best och raadsomt befinder. Huad de och i saa maader giører och lader, enten det kand gelinge vel eller ilde til compagniets gaffn eller nytte, skal dog af bemelte compagnie och dessen participanter for gott eragtes och antages, saaat bemelte hoffuitparticipanter och deres arvinger skal iche nogen tid for saadan forvaltning tiltales eller forplict vere derfore at til rette stande. Bemelte hoffuit participanter skal haffue til salarium den tiende deel af alt dett, som udi bemelte compagnie (nest Guds hielp) vundet vorder, huilcken tiende deel udi trej lige deele iblant dennom skal skifftis.

14. Paa alle de steder udi Danmark och Norge, huor bemelte salthandling skal føres, skal bemelte compagnie ved factores betienes, som ere borgere och indvonere dersammesteds, huilche skal forette bemelte compagniens handling paa saadanne steder for tou pro cento til provision; saadanne factores skal af hofuit cantorit bestilles, afftaches och igien antages, efftersom gott befindes, dog skal af de fornemste participanter, om de paa det sted er at bekomme, dertil fremb for andre bruges.

15. Fremdeeles skal ved hoffuit cantorit i bemelte Kiøbenhaffn bestilles och antages en god, forstandig bogholder, som udi fremmede handel forfaren er, huilchen skal holde saa mange tienere och skriffuere, som hand nødig eracter til samme hans bestilling at forrette; samme bogholder skal iche allene haffue alle regnskaberne under hender, mens end ochsaa holde correspondence med breffue at skriffue och saadant mere, baade inden och uden riget, dog skal breffuene altid underskriffuis af forskrefne trej directorer.

16. Herforuden skal ved bemelte hoffuitcantor holdes en equipagie mester, som skal haffue indseende med skibenes udredning saawel inden som uden lands och dessen fornødenhed directeurerne tilkiende giffue och derhos tilhielpe, at alt, huis som i saa maade skibene vedkommer, vorder vel och compagniet til beste i agt taget.

17. Directeurerne skal huer fierding aar en gang ombede Danmarches riges raad, som boer i Kiøbenhaffn eller nest derved, nemlig rigens hofmester, vores cantzeler och lensmanden paa Roskilde,

III s.446

om dett ellers er en rigens raad, at de udi deres forsamling ville komme, huor de da haffuer bemelte vores rigens raad at bruge och for dennem handlingens tilstand aabenbare, saavelsom huorledes de beslutted haffuer den videre at fortsette. Til huilchen ende bemelte directeurer skal lade velbemelte trende rigens raads sæder och plats udi deres forsamling altid vere oben, paa det at de huer ugge, efftersom det dennom sielf behager, udi den ordinarie forsamling kand komme och tilstede vere och alting hielpe at beraadslaae.

18. Den første torsdag effter St. Hansdag skal aarligen en generalforsamling holdes udi hoffuitt cantoriet til Kiøbenhaffn, huor alle participanterne eller deres fuldmectige, som i compagniet i det ringeste 2000 rixdaler capital haffuer indlagt, skal komme tilstede, mens af dennom, som ringere sum indlagt haffuer, maa 2, 3 eller flere tilsammen trede och af 2000 rixdaler iblant dennom en fuldmectig udgiøre. Ved denne generalforsamling skal handles om den handel, som directeurerne udi nest forbigangen aar haffuer forvaltet, och huad videre foretages skal. Dersom och en af forskreffne directeurer for sine visse aarsager skulde ville afftache, skal hand aff dett gandske compagnie forløffuis. Dersom och saadanne victige aarsager kunde vere, at en eller flere af bemelte directeurer skulde aftache, da skal saadant skee ved denne general forsamling, och til samme tid den sted igien bekledes med en anden dyctig person och som i handelen forfaren er. Fremdeles skal bogholderen til denne general forsamling sine bøger fremlegge och handelens beskaffenhed foredrage, huoreffter participanterne skal consulere och raadslaae, om nogen uddeeling dett aar skal skee, eller huormeget. Alt huad ved denne forsamling skal forhandles skal skee ved de fleste stemmer, och skal saadan participanternis forrettelse skrifftlig forfattes och af alle de, som tilstede ere, endoch af dennom underskriffuis, som deres stemme derimod giffuitt haffuer, efftersom de feerste stemmer skal følge de fleste. Mens de af participanterne, som ey self eller ved deres fuldmectige til samme forsamling vil møde tilstede, skal lade sig nøye med huis, som af de tilstede verende besluttet vorder, saa at de, som tilstede var, om endskjønt de vare ey flere end directeurerne med de trende specificerede rigens raad, skulde paa den tilforordnede dag maatte forfare och slutte, och huis som da i saa maader beslutted vorder, dermed skal alle compagniens participanter lade sig nøye och tilfreds vere ligesaa fuldkommen, som de det samptligen hafde bevilget och underskreffuett.

III s.447

19. Ingen, som udi dette compagnie iche er indtagen, skal bevilges eller tillades i bemelte begge vore kongeriger nogen smaatt salt af salt at syde, mens skal alleniste ved dette compagnie forrettes.

20. Dersom och i fremtiden, vere sig inden kort eller lang tid, noget mere skulde forefalde, ved den generalforsamling besluttes, som denne direction til handelen at fortsette kunde betreffe eller vedkomme, da skal saadan anordning, som derom giort vorder, ligesaa fuldkommen holdes, som den herudinden ord fra ord var indført, med saa skiel, at dett iche er os eller vore riger och lande præjudicerlig eller skadelig. Thi loffue vi och hermed tilsige bemelte saldt compagnie imod ald ubillighed och offuerlast tilbørligen at ville beskierme och forsuare. Hafniæ 6 septembris 1655.

Sæl. Registre XXIII. 673-78.

III s.448