|
4. En huer suerdtfeyer suend, som her udi staden eller paa andre
steder tilbørligen lerdt oc sine lere aar udtient hafuer, skall der
efter her i staden eller paa andre steder tiene for suend paa
handverchet vdi to aars tid, førend hand sig her maa nedersette och
for borgere eller mestere antagis, dog hvis fremmede suenne her til
staden ankommer, som siden deris lere aar for suend i det ringeste et
aar tient hafuer, skulle siden her arbeide for suend et aar, førend
de dennem maa nedersette och for mester antagis.
5. Ingen som handverchet lerdt och der paa for suend, som for
berørt, tient hafuer, maa formeenis at komme udi lauget, naar hand
sit borgerskab vundet hafuer, och skall hand ey med noget videre till
lauget att giffue besuergis end recessen bewilger och tillader.
6. Naar fornøden giøris at oldermanden lader tillsige
laugsbrøderne eller suenne at møde och samlis, skulle de uden
forsømmelse, paa anordnet sted, klocheslet, komme till stede, vnder 8
Sk. straf till lauget och 4 Sk. till de fattige, fire gange om aaret,
naar lauget samles paa fastende stefne, vden nogen drich, at afhandle
huis besueringer och tuist laugsbrøderne och suene indbiurdis kand
vere indfalden, udi saadan tillfall, som Kongl. May. oc staden ey
kand vere interesseret, da er enhuer sin nødtørfft lauget(!) hafuer
at foredrage, och enhuer saa vitt som ret er till rette forhielpe, oc
eller alting dem imellem [i] venlighed at bilege och afhandle, saa
øfrigheden ey med noget vnødvendig [trette] besuerges skulde, och
skall i samme forsamling eller nogen anden tid forskrefne suerdt
feyer ey om huis de haffuer at selge nogen priis settis, eller sig
forbinde huad de det fore selge skall, vnder tillbørlig straf; huer
gang saadan samling skee skall, da huer mester gifue 8 Sk. udi laden
till laugs beste.
7. Till laderne skall oldermanden oc hossidderne huer hafue en
nøgell och skall den yngste mester samme lade med frem- och
afstandelse sted betiene.
8. For aaben lade skall sig enhuer erbødige indstille med god
beskeed i ord och gierning, vden sueren, banden, vsømmelig ord, vliud
eller andre vtilbørlige forhold, vnder straf efter oldermands och
bisidders sigelse oc sagens beskafenhed.
9. Ingen mester skall begeigne den anden med vsømmelige ord, vnder
billig straf efter laugs sigelse.
10. Ey maa nogen mester vdlaane nogen degen eller gewær till nogen
at slaais eller balgis med, vnder tillbørlig straf.
11. Oldermanden och bisidderne skulde huert aar giøre richtige
rede och regenskab, for huilche da noget till lauget skyldig
|
III s.455
|