Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: III
Side: 459-460
Nummer: 737

Om Voldenes Fredning.

Frederik 3 giøre alle witterligt, at efftersom Kiøbenhanffs volde med stor bekostning ere komne udi dend defension och skich, at de uden skade och ruin iche kunde entbære dend fornøden omhu, opsigt och ordre, som alle befestede stæder uomgengelig behøffuer, da ville vi herpaa naadigst haffue giort effterskrefne anordning:

1. Befales hermed alvorligen, at saa fremt vagten eller nogen anden befinder suin eller giedder at løbe paa volden, da skulde de vere pris, halfparten til dennom, som dem opfanger, och den anden halffue part til Siugehusett.

2. Heste, øxen, kiør eller andet saadant fænid, som findes løs at gaae uden hyrde inden byens volde eller de forordnede forestæder, som er inden nye Wartou och tranchementet, som gaar langs stranden til Castelit, item huis som ligger inden Sortedam, den fortification om Ladegaarden och inden St. Jørgens søe, saa vel som tranchementet derfra och ned til stranden uden Vesterport, dett skal første och anden gang løses, støchett for sex march danske, halfparten til dend dett optager, och halfparten til Siugehuset och derforuden billig foderpenge for dend tid dett er underholden. Befindes dett tredie gang, skal dett vere til lige deele forbrutt til Siugehuset och den eller de saadant fæ opfanget haffuer. For faar og smaae fænid betales tredieparten saa meget udi penge, och den tredie gang forholdes som forbemelt er om andet fæ.

3. Befindes af forbemelte fæ paa forberørte steder at løbe, som er ubendigt eller vildt, at dett iche kand driffues, maa dett skiudes eller fanges paa huad maade mand best kand, och dermed forholdes som forbemelt er.

4. Efterdi dett ochsaa skeer, at fæe indtages, som ingen kommer och spørger effter udi langsommelig tid, enten fordi det er staalen, wanch eller siug eller ochsaa at de ingen hyrde eller act derpaa haffuer, da naar dend, som dett optager, kand bevise, at hand trej ugger haffuer hafft dett och ingen eyermand kommen, som dett vilde løse, da er dett dermed forbrutt, ligervis det fæe, trej gange ere optagne.

5. Hermed er iche formeent inden forskrefne stæder enhuer, som rett adkomst haffuer, paa sin egen indhegnede eyendom at skaffe med sit, naar det er andre uden skade.

III s.459

6. Befales at ingen paa forbemelte steder understaar sig udi volde, tranchementer eller des graffue och verche at graffue eller dett ringeste at anvende uden bevilling, mens de saadant befindes at giøre maa anholdes med heste och vogn eller huis de hos sig haffuer, af huem de kunde betrædes, och stande til rette effter statuterne som de, der forarger byens vern; de som ochsaa inden forskrefne steder paa nogen plats understaar sig at graffue leer, sand eller andet eller noget utilbørligt henkaster paa de steder, iche deres egen fri indhegnede eyendom er, de maa ochsaa i ligemaader, som bemelt er, anholdes och suare til deres gierning, som stadsretten, recessen och forordning derom formelder.

7. Høns och gies er ochsaa priis och maa ey heller slippes uden paa sit egett.

8. Dersom nogett fænid kunde undløbe hyrden, naar hand driffuer ud eller ind, och hand dett strax forfølger, da haffuer hand intet dermed forbrutt, dett samme er och at forstaae om andet fænid, smaat eller stort, som kunde komme løs enten for inden byes eller for uden byes mand, naar dett strax forfølges.

9. Skulde dett ochsaa befindes, at vagten, som skal beskiøtte och forsuare voldene, begich nogen undersleb och self for penge och fordeel skyld dref fænid til volden, skulde de effter krigsarticlerne straffes, som de dennom forurette och berøffue, de billigen skulde forsuare och handtheffue.

10. Paa de veyermøller paa voldene skulde møllerne vere fortengt at suare til de stier, som giøres offuer voldene enten til vand eller andet at hendte paa de volde, deres møller staar, dett skeer af dennom eller andre, som de dett iche formeen, eller giffue paa tilbørlige stæder tilkiende, item maae de ey heller holde høns eller suin løse, ey heller volden forkiøre videre end den vey, som dennom er afstuchen, efftersom udi deres skiøder dennom saadan mølleplats iche lenger er forundt end den er fortificationen uden skade.

11. Denne samme forordning ville vi ochsaa naadigst at skulde udi act haffues och holdes hos alle andre befestede byer och festninger, saa vidt huer steds situation til volde och vergernes befrielse kand agtes fornøden. Huor ochsaa gierder, griffter och planchvercher effter stædens leylighed kand til voldenes befrielse giøres fornøden, skal huer steds øffrighed, effter den vis best siunes at kunde til veye bringes, lade bekoste och underholde.

Huoreffter alle och enhuer sig haffuer at rette och for skade at tage vare. Hafniæ 10 junij 1656.

Sæl. Registre XXIII. 819-21.

III s.460