Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: III
Side: 476-477
Nummer: 770

Privilegium for Apotheker Johannes Kirchhoff.

Frederik 3 bevilger, at nerverende Johannes Kirchhof maa herudj vor kiøbsted Kiøbenhafn anrette och holde et fuldt apoteche, hvorudi skal findes, præpareres oc falholdes (effter at det de andre materialister oc krudkremmere her i byen det at holde skal were formeent) til forefaldende nødtørfft oc leylighed medicamenta, composita, opiata, purgantia oc andre saadanne, desligeste de syruper, conservantia, condita, olea, ungventa et emplastra, som eeniste præpareris oc henhører in usum medicinæ, oc alle bemelte species saa ferske oc goede, at de kunde passere, naar de af facultate medica (som paa wisse tiider om aaret skal skee) blifuer visiterede, hafuendes derhos udj agt, at hand af alle slags kunde hafue tilreede, som paa it welbestilt apoteche bør at findes, naar noged ex medicis at componere eller præparere hannem blifuer befahled oc paalagt. Dog skal det iche hermed were formeent materialistere, krudkremmere, distilatorer oc [at] giøre de slags distilata, siruper, conserva et condita udaf ribs, kirsebær, pommerantz oc andet saadant, som til daglig spisning oc anden gemeen brug henhører, ey heller bardskere at giøre hvis pladstere oc ungventa de til deres handtverch kunde behøfue, medens det at were dennem en hver frit fore, dog derhos bemelte apotecher uformeent sligt at præparere, giøre och siden falholde for dennem

III s.476

dereffter kunde spørge. Skal det och were fornefnte apotecher frit fore oc ubehindret tilladt derhos at maa holde alt hvis til (de) andre krudkremmere her sammesteds føre ex simplicibus, adskillige slags banquet, confect, candiceret och andet saadant. Skal hand och maa holde en fri wiinkielder derudi at udtappe udi potter oc ammer adskillige slags drick, efftersom tilforne hidindtill hafuer weret brugelig, dog den udgangne forordning om rinsk oc fransk wiin udj en kielder iche at maa hedenlegges och udtappes hermed i alle maader uforkrenchet, oc efftersom wi naadigst kunde betenche och tilsindeføre, at til bemelte apoteche retteligen wed lige at holde, som det sig bør, wil høre stor bekostning oc besvering, wilde wj endnu ydermeere naadigst bevilge och tillade, at fornefnte apotecher her effter maa were oc blifue forskaaned for effterskrefne borgerlig bestilling oc besvering, som er, at hand icke skal forordineres eller udneffnes til tingmand, roedemester, siunsmand, wurderingsmand, kiemmener, kircheverge, de fattiges forstandere, nefne mand, at krefue tyre penge eller andet saadant, paa det at apoteched iche der ofuer formedelst hans frawerelse udj andre bestillinger skulle forsømmes. Dog skal hand were skat, hold, wagt och anden borgerlig oc byes tynge undergifuen effter sin formue lige wed andre borgere och indwohnere her sammesteds, saavit hand herudinden iche findes af os naadigst at were forskaaned fore. Herimod skal hand dog were forpligt at selge en hver hvis hand udaf hannem kunde behøfue at kiøbe for et liideligt oc billigt werd oc ellers sig i alle maader forholde effter de forordninger om apoteched giort ere eller her effter giørendis worder. Thi forbiude wj wore fogder etc. Hafniæ 11 maij 1658.

Sæl. Registre XXIV. 198-99.

III s.477