Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: IV
Side: 130-132
Nummer: 142

Bernt Hakenberg, Raadmand i Kjøbenhavn, og hans Hustru skænke en Gaard ved Fisketorvgaden til Helligaands Kloster og oprette en daglig Gudstjeneste i St. Anne Kapel sammesteds.

I nafn den hellige trefoldigheds, Gud faders, søns och den hellig aands, amen. For alle, som dette bref see eller høre læsis, som nu ere eller kommendis vaarder, witterlig gier ieg Bernt Hachenberg, raadmand i Kiøbenhafn, med min kierre huustroe Anna Pedersdaatter, med vor kierlige hilsen med Gud, och kiendis med dette vort obne bref, at vi med beggis voris raad, villie och fulbiurd, i beggis voris fri uelmacht, hafver ladet endrechteligen, wndt och gifvidt och med dette vort obne bref under och gifver, schiøder, oplader och afhænder fra os och vore arfvinger til sancte Anne capel i den Hellig Aands closter i Kiøbenhafn til evindelig eje, eje schullende den vor gaard och grund, som vi nu selfver iboer, liggendis sønder vid Fischetorf gaden, østen nest myntemesterens gaard, som Hans Frimand guldsmed iboer i sancti Nicolai sogn i samme Kiøbenhafn, med ald forscrefne gaars och grunds tilhørelse, huus och iord, i lengde och brede, oppe och nedre, i alle maader, som ieg och min kiere huustroe Anna nu i være hafve, som er mellum forscrefne Fischetorf gaden och Lederstredet, med alle de brefve och rettigheder, som ieg och forscrefne min kiere huustroe der paa och udi hafver, indted undertagendis, Gud fader, søn och den hellig aand, iomfru Marie, vor herris den korsfeste Christi moder, och sancte Anne med alle Guds helgen til lof, hæder och ære, och begge vore sielle och beggis voris foreldris, faders och moders, och alle christne sielle til en hielp och trøst til den evig salighed. Derudofver hafver vi undt och gifvidt til forscrefne capel thvende par messe kleder med thvende blaa hagel, den ene af fløgel och den anden af sayn, och en kalch af sølf forgyldt och der til hundrede Lybsche march pendinge, i saa maade och med saadan vilkor, som her effter følger, som er først, at denne effterschrefne guds thienniste schal holdis til evig tid i forscrefne sancte Anne capel i samme closter: Først hver søndag schal holdis en messe af den hellige trefoldighed, om mandagen for alle forrørde siele och alle christne siele, om thirsdagen af sancte Anne siungendis, om onsdagen af alle helgen, om thorsdagen af vor herris Jesu Christi legom, om fredagen af hans hellige femb vunder med offertorio: Hellig Aand, om løfverdagen af iomfru Maria siungendis, som begiøndis: Perorate coeli, med seqventzen: Missus Gabriel. Item om store høytids dage schal messe siungis i samme capel i forrørde

IV s.130

messes sted af den dags høytid, som da er, thagen med den messe: Commemora, som den dag er tilschichet, om saa være maa, och den forrørde hellig dags messe schal være første messe i forschrefne closter i samme capel, saa at hun er gensten, da thymeklochen er mellom fyre och femb om morgenen. Och schulle prioren och conventz brødrene i samme closter hver aar lade holde en begengelse med vigiliis och messer for forrørde siele och alle christne siele en tid mellom paasche och pindsdag, naar dennom der til best kand beqvemmeligt være. Item hafve vi och andtvaardet forscrefne her prior och abbet de forscrefne hundrede Lybsche mark pendinge i saa maader, at om, det Gud forbiude, at forscrefne gaard vaarder afbrent af vaade ild eller i andre maader fanger brøst eller øde liggendis, da [skal] forscrefne guds thienniste alligevel holdis och fuldgiøris, och prioren och convent schulle da med forscrefne 100 Mk. igien bygge och oprette forscrefne gaard til hielp, som før er rørt. Item naar och saa offte, det Gud forbiude, at forscrefne vilkor och guds thienniste i forscrefne capel och closter i alle maader, som forschrefvidt er, ei holdis, da schulle borgemestere och raad i Kiøbenhafn hafve fuldmacht forscrefne gaard med messe kleder, calch och pendinge igen at annamme och anden stedtz at schiche och forsee, der som guds thienniste holdis kand, saa lenge til forscrefne her prior och convent i samme closter igen ville begynde at holde forscrefne guds thienniste i samme capel och closter, som forschrefvidt er. Thil en ydermere fasthed herom er mit indsegel for mig och min kiere huustro Anne med flere gode mænds, som vi dertil bedet hafver, som er velbiurdig mand Erich Jensøn? høfvidtz mand paa Kiøbenhafns slot, Claus Nymand, borgemester, Anders Nielssøn, Mogens Jensøn, Arvid Vogn, raadmænd i samme stad, til widnidtzbiurd herneden for dette bref hengendis. Gifvidt aar efter Christi wor herris byrd millesimo qvadringentesimo septuagesimo nono, fredagen nest for midfaste søndag, saa siungis i den hellig kirche lætare etc.

Afskrift (unøjagtig) i Hans Nielssøns Kjøbenhavns Hospitals Fundat. og Breve 1673. Ny kgl. Saml 686. 4. Smsts. findes Kjøbenhavns Bythingsvidne (af 1479, Mandag nest for Palme Søndag) om ovennævnte Gave til «St. Anne Alter«, udstædt af Navne Jensen af Vaaben, Høvedsmand paa Kjøbenhavns Slot, Klavs Nymand, Borgmester, Bertel Jepsen og Arvid Vogn, Raadmænd, og 3 Borgere. Skødet modtoges af Prioren, Hr. Christiern Torkildsen. Ligeledes findes der et Skøde, som Mester Bernt Skræder (Hakenberg) 1455 fik paa samme Gaard af Christine Jensdatter, Mikkel Andersøns Efterleverske i Hautrup, og hendes Søn Jep Mikkelsøn af Vaaben. Grunden strakte sig da østen for den Gaard, som Henrik Dringenberg, Raadmand i Kjøbenhavn, bygget har, og var paa begge Ender 19 sæl. Alen 1 Kv. bred og i Længden fra »Helliggeisti« Gade og til Læderstræde. Vidner vare Joakim Gris, Høvedsmand paa Kjøbenhavns Hus,

IV s.131

Jens Matssøn, Jeppe Lalæ, af Vaaben, Bo Jenssøn, Borgmester i Roskilde, Jep Jenssøn, Høvedsmand i St. Klare Kloster i Roskilde, Henrik Dringenberg, Raadmand i Kjøbenhavn, og Anders Nielsøn, Borger sammesteds. Det er bemærket i Randen af Afskriften, at Gaarden da (1673) tilhørte Ditmer Bøfke, hvilket nu er Amagertorv Nr. 27 og Læderstræde Nr. 30. Rørdam, Kirker og Klostre, T., 74-76.

IV s.132