|
Rigsraadets og Magistratens Dom over en Skipper, der imod sit
edelige Løfte havde haft Englændere og engelske Købmænds Gods ombord.
Wii Strange Nielssen, riddere, wor nathige herris hoffmester, Eric
Aagissen, [Éwert Grubbe], Danmarckis rigis cancelere, rigens raad,
Niels Agessen, ridder, upa Løweholm, Yffer . . . . ., høwitzman upa
Københaffns huss, Claus Niiman oc mesther Berend, borgemestere oc
mene raad i samme stet, gøre witherlicht, at aar effter Gudz byrd
mcdlxxxij sancti Jeips apostels affthen upa Køpendehaffns raadhuss
wor skicket fore oss openbar udi menhedssens nerwærelsse, bode
danskes, tyskes, skotters oc pryskes, som ther tha tillstæde ware,
høgboren første wor nathige unge herre upa then ene oc skipper Morten
Nienkircke upa then annen side. Tha lodh wor nadighe herre tiltalle
forscrefne Morten Nienkircke om thet wilkor, som han haffde
forwilkoret sigh emodh wor nathige herre om liiff, skib oc gotz at
at haffue forbrut, om ther finnes noghet engelske købments gotz udi
hans skib eller nogre andre engelske mere end een boedzman oc en
.......... løs man till skibs arbeyde, som enchtet gotz haffde wedher
at hette, uden j lest peegh, en kyste met høer oc ij høge, som een
boedzmann tilhørde, til hwilket forscrefne Morten Nienkerke swarede
oc tilstodh, at han haffde forwilkoret ther upa siit liiff oc icke
skiibet oc gotzet, oc gaffue them therom bodhe i rette for oss. Tha
wørt thet ther bewisd, at forscrefne Morten Nienkerke haffde
openbarlige for raad oc sidhende ret forwilkoret bode liiff,
skiib oc gotz, som udi holken war, om thet funnes usant, som han
sacht haffde om forscrefne engelske men oc gotz. Ther wørt swo fore
rette upa sacht, at effther swodan openbare bekennelse, som her tha
strax bewisd wor fore rigens raad, ridderscab, borgemestere, raadmen
oc
|
IV s.183
|
