|
oc rænthæ, som forscreffne her Morthen sade at skullæ ligge oc
hørde til sancti Micaelis altære, som han haffuer i wor Frwæ kirkæ i
forscreffne Køpnehaffn oc forscreffne Esbern hindhrer hannem faare,
oc gaffuæ thenom i rætthæ for oss paa baade sidher ther om oc at
bewisæ sin meningh oc begære i then sag, fræmbor forscreffne her
Morthen eth lucth breff i een ryllæ, beseglt met twænnæ indseglæ,
ludendis paa naaghen witthende oc withnæsbyrdh i forscreffne sagh,
hwilkedh breff æller ryllæ wij æffther bæggis therris samtyckæ oc
tiilladelsæ aapbryde oc læsæ lodhæ, oc forscreffne Æsbern sætthæ
thet i retthæ, om ther wor saa rettælige met fareth, saa at hannem
burdæ at wndgillæ thee witthende, æfftherthii han æy wor stæffnt
æller tiilsagt at høre naaghen witthende swæryæ oc syæ seendhen æller
at siæ naaghet emodh thenom oc æy at giffwæ interrogatoria spørsmaal,
oc ther om gaffwæ thee thenom fullelige i rætthæ for oss, tha wor
ther saa paa sagt, at forscreffne her Morthen hade forsømmæt segh i
then sagh oc ey hade fareth ther saa rettelige met, som hannem hade
tiilburth æffther laaghen, thij at han ickæ hade ladith stæffnth
forscreffne Æsbern at høre witthende swæryæ oc siæ sendhen oc ey at
giffwæ articklæ oc sporsmaale, som forescriffwith staar, thii wor
ther engthæ andhet for rættæ sagt i hoffwith saghen, een at
forscreffne her Morthen hade ickæ rættælige fareth ther met, thii han
hade forsømmet sigh som sagt ær. Men well forscreffne her Morthen
ydermeræ her æffther talæ hannem tiil i the ærende, tha skall begynde
saghen aff førstæ ighen oc hennæ fuldfølge som tiilbør æffther kirkæ
laaghen, oc ær pligtugh at giffuæ forscreffne Æsbern sin kaast oc
tæringh ighen for thennæ reysæ, men hwor meghet thet skall domæren
siæ, naar hoffwith saghen kommær tiil ænde, fremdeles ær thet saa at
forscreffne her Morthen æller naaghen andhen æy well tiistæde(!), at
forscreffne Æsbern maa lade siæ mæssær faare forscreffne altære, tha
ær her Morthen pligtugh at antworde forscreffne Æsbern thee klædher
oc ornamenta ighen, som bewisæligt ær, at han haffwær sælffwær
kaastæth oc lagt tiil forscreffne altære, saa lenge tiil ald saghen
ær kommen tiil ænde, taag saa at the bliffwæ ther tiilstæde tiil eth
andhet altære, ther som han well lade siæ mæssæ i samme kirkæ, oc ey
andhenstet borth kommæ. In cuius rei testimonium etc.
Orig. paa Perg. i Geh.-Ark. Dateringen maa være før 21 Juni (jfr.
Nr. 175), snarest Maj.
|
IV s.188
|
