|
tijdh bethimelighe, at hwer Poske dag giffue aff forscreffne
bood tolff marck penninge till forscrefne altere till landgille till
gode redhæ, bygge oc forbædre hennæ meth goeth bygningh, hegneth
och forbædringh vtj gode maade oc tecke met stheen och ey meth
andeth taagh oc intthet affslas eller reghneschullendes aff
landgillet vtj nogher maade. Item skeer oc swo, thet Gwdt forbydhe,
at forscrefne boodh ødhe liggendes bleffwæ for illebrandh eller for
noghen ander forsømmelsse skyld, tha beplichter ieg megh en tha,
myne arffuinge oc alle the som effter oss forscrefne gordh
besiddendes worde, the forscreffne xij marck arlige aars som
forscreffuit staar till ewiigh tiid till forscreffne sancti Mauricij
althere vtatgiffæ vden all gensielse vti nogher maadhe. Item kand
oc swo skee, thet ieg eller myne arffuinge løsthe eller ville selie
eller pantsette forscrefne myn gord, som ieg nw boor, oc then person,
som hanum effter oss fangendis worde, then enæ effter then anden
them her imoodh setthe oc ey forscreffne landgille arlig aars aff
forscreffne boodh giffue wille som forscreffuit staar, tha schulle
kirckeverie oc forstendere till forscreffne sancti Nicolai kircke
tess fuldhmacht haffwe at setthe hanum vtaff forscreffne gordh oc een
andhen besidden borgere i stædhen ighen, som arlighe skatther oc
skyller wor kæreste nadige herre, oc inghen anden, som forscreffne
landgille arlige aars ther aff giffwe will betimelige at huær poske
dag, som fore er rørd, vden all hinder, gensielse eller nogher ræth
gangh vtj nogher maade oc landgillet hanum ey ydermere skall forhøgis
vtj nogher maade, en som thet nw seth ær. Item hwes forscreffne myn
gordh ther vtoffwer ydermere om aareth till landgille renthe kandh en
the xij mark som forscreffuit staar, skall then forscreffne person,
som tha vt aff gorden kommer, giffwe hanum, som tha reth æyer er till
forscreffne gord, oc inghen andhen. Item kandh oc swo komme, at
then, som reth eyer [er] til forscreffne gord, tha pa then tiidh
nerwærendes tilstede wore, oc forscreffne gord sielff besidde
wille, tha skall han giffue oc betale hanum, som vtaff gorden seth
worder, hwes han pa forscreffne gord kostet oc bygdt haffwer effter
kirckeveries oc dandemendz sielse, oc the forscreffne xij marck
skulle thog altid till ewiig [tiid] ther aff giffwes, som
forscreffuit staar. Thill vithnisbyrd her om, at swo izandheyt er oc
swo vti alle mode wbrødeligen holles schall, som fore er rørdt,
haffwer ieg hengdt myth jntsigele nedhen for thette myth obne breff
oc kerlige tilbedendes ffornumstige men, som er Moens Laurensson,
Moens Saxen, Per Jonsson, radmend, oc Henningh Nielsson schriffwere
i Køpnehaffn om theris jntsigele till
|
IV s.298
|