Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: IV
Side: 366-368
Nummer: 358

Forening mellem Kapitlet i Kjøbenhavn og Skomagerlavet sammesteds angaaende en Gaard, som laa til St. Marcus og St. Lucas Alter i Vor Frue Kirke og som Kapitlet solgte for at skaffe Penge til at opbygge denne Kirkes Spir.

Wij Knudt Walkendorp, dæghen, oc menighe capittel vdj Kiøbenhaffn giøre witterligt oc kiendis for alle neruerendis och kommeskullendis medt dette wort obne breff, at effterdj hederlig mand her Hans Kortssen, fordome kanick her vdj wor Frue kircke y Kiøben-

IV s.366

haffn, hues siel Gud naade, for sin och sine forelderis siælis saligheds skyld gaff och vnte en sin gord medt itt steenhuss, liggendis vdj Sudereboder sønder paa gaden nest østen wed thend gord, som nu y boer Jens Laurissen skomagere, och nest westen then gordt, som Søffren Skomagere nu vdj boer, thill wor Frue kircke y sammestedt, medt saadant skeell oc wilkor, at kircke wærie thill forskreffne wor Frue kircke skulle aarlige aar giffue den, som vicarius er, och bliffue skall thill eth altar, som hand medt forskreffne gaard funderede, ij lødige mMk. for ij messer, som hand skall derfore holde y huer vge thill euig tidt; och skomagere, som ere oc effter tiden bliffue vdj Kiøbenhaffn, och saa gaffue paa samme tidt oc ij lødige mMk. aff theris embede til at fundere oc ij messer thill euig tidt for forskreffne altar, huilckit altar til wiet er sanctis Marco et Lucæ euangelistis ac sancto Auiano 1) biscop, dog saa at hues forskreffne steenhus gordt kunde ydermeere rente end forskreffne ij lødige mMk., thet schulle were til forskreffne wor Frue kircke, som fundatsen indholder, Tha effterdj forskreffne wor Frue kircke nu er trengt och nødis till at sællie aff sit vrørende godz for thet store kostning, som hun haffuer giort och end nu giør paa thenne spir, som op er reiste paa forskreffne wor Frue kirckes torn, som tackt er medt kobber, oc paa thet at Gudz tieniste schall this ydhermeere øghis for forskreffne altar, tha med werdige faders medt Gudz her Laue Wrnis, biscop vdj Roschilde, raad oc samtøcke haffue wij forskreffne deghen oc capittel solt, skøt oc affhent, oc med dette wort obne breff selie, skøde och affhende fra oss och forskreffne wor Frue kircke och wore effterkommere canicker y sammestedt forskreffne steenhus gordt beskedene mend vdj skomagere laghet, som ere patroner och procuratores til forskreffne altar, huilcken forskreffne gaard er paa stenhus aff Øster oc y wester vd med gaden halff tiende Sielinds alne oc iij fingresbret y sit lenge, och inden vdj gorden paa steenhusit aff Øster y wester x alne iij fingres bret minde, aff huilcken lenge nu nest beneffndt skall were til wor Fruis gordt østen nest op thill liggendis saa megit bredere, som end mursteen kand sette paa sin lenge, oc ther effter skall were skillerommit y mellom samme tho gorde langt neder vdj gorden. Item lengen paa forskreffne steenhus gordt aff noer och y synder lxxxvj alne j quartir, paa breden nederst vdj gorden aff Øster oc y wester xvj alne itt quartir; item nedre vdj gorden xxiij alne op fra enden xiij alne iij quartir paa breden, mit vdj gorden paa breden

__________

1) Sic! bør rettes til: Aniano.

IV s.367

ix alne j quartir oc iij fingris bret: til euindelige eige haffue och brugende skullendis til forskreffne altaris forbedring och Gudz tienistes ydermeere formeerelsse, at y ingen anden maade att haffue oppeborit fullest, wærdt oc penninge paa forskreffne wor Frue kirckis wegne for forskreffne gordt effter gode nøie, dog medt saadant forskiell oc forordt, att kircken skall der medt wære quit, ledigh oc løss for forskreffne ij lødige mMk. aarlige, som hun thilforn plictig wor vd at giffue Thij thil plicte wij oss oc wore effterkommere, dæghen och canicker vdj forskreffne capittel, forskreffne skomagere lagh forskreffne gaard fri himle och tilstande for huer mands gensigelsse, som der oppaa kand tale med rette. Thill ydermeere stadfestelsse er wort capittels indsegel, medt forskreffne werdige faders, hengt neden for thette wort obne breff, som giffuit er vdj Kiøbenhaffn aar effter Gudz byrd m dx vij, fredagen nest effter wor Frue dag natiuitatis.

Gammel Afskrift i Geh.-Ark. Rørdam, Kirker og Klostre, T., 154-56.

IV s.368