Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: IV
Side: 399-402
Nummer: 386

Kongelig Bekræftelse af en Overenskomst mellem Kapitlet i Kjøbenhavn og Borgmestre, Raad og menige Almue angaaende nogle ny Bestemmelser om Jordskylden af Kapitlets og Kirkernes Gaarde, der vare indrømmede af Kapitlet for at fremme god Enighed og bevæge Borgerne til »af yderste Evne at afværge og modstaa Luthers Kætteri og Vildfarelse«.

Wii Frederick met Guds naade Danmarcks, Vendis oc Gottis koning, vdwald koning till Norge, hertug i Sleswiig, Holsten, Stormarn oc Ditmersken, greffwe i Oldenborg oc Delmenhorst, giøre alle witterlictt, att aar efftter Guds byrdtt tussinde fem hwndrett tiwffue paa thet fiærde, mandagen nest efftter wor Fruæ dag natiuitatis, paa wortt slott Kiøpnehaffn, nærwærindis oss elskelige her Moenss Giøye, Danmarcks rigis hoffmester, her Prebiørn Podebusk, her Henrick Krwmmedige, her Hanss Bilde, her Albrett Jepssen, her Jehan Oxæ, her Otte Holgerssen oc her Truett Greersen, riddere, wore mendt oc raadt, wor skickett for ooss ooss elskelige werdiige fader mett Gudt her Laghe Vrne, biscop till Roschild, oc menige capitell i Kiøpnehaffn, fuldmecktige paa then enæ, oc borgemester,

IV s.399

raadt oc naager aff menigheedtt vtaff forskreffne wor stadtt Kiøpnehaffn paa then andhen side, om trette oc dele thennom emellom vor for nogen bygning, som borgerne vti Kiøpnehaffn bygtt haffwer och her efftter byggendis worder paa capitels, vor Frue kirckis oc alle kirckers oc alteris jorde vtii Kiøpnehaffn. Oc bleff saa endeligen for oss taleedt oc forlictt mett begge parters wiliæ oc samtycke, att saa skall holdes thennom emellom paa baade sider efftter thenne dag, som thette breff, her efftter følger, indeholler oc vtwisszer. - Vij Knutt Walkendorp, degen i Kiøpnehaffn, oc menige capitell ther samme stedtz giøre witterlict, at paa thet borgemester, raadt oc menige almwe her i byen vele oc skulle her efftter være then hellige kircke oc henness personer theess willigere oc staa i wilie, wenskab oc gott naboskab met thennom, oc aff theris ytterste mact affwerge oc emoedt staa Lutterss kiætterij oc wildfarelsze, haffue wij mett werdiige faderss met Gudt her Lawe Vrness, biscops till Roschild, vor kiere nadige herris wilie, raadt oc sambtycke vndt oc i leye ladett oc mett thette wort obne breff vnde oc i leye lade hederlige mandt N. borgere i Kiøpnehaffn, hanss husfrue, beggis theris æckte børn oc theris arffwinge en vor Frue kirckis gardt oc grundt liggendis N., som N. vtij boer, mett all syn rette tilliggelsze vtij lenge oc brede, som handt nw begreben oc indhegnett er, at haffue, nyde oc i leye beholle vtij alle theris liiffs tiidt, then enæ efftter anden met saadantt skiæll oc wilkor, att the skulle forskreffne gardt bygge oc forbeidre, besynderligen ett stenhwss tw lofftt høgtt vdt till allgaden, eller, huo thet icke formoer, ett merckelict hwss mwret emellom stolpe met anden good kiøbstedtz bygning inden i garden oc met stentack, oc samme gardt oc bygning vtii gode mode weedt mackt holle oc giffue ther aff forskreffne vor Frue kircke aarligen till leie oc landgiældt saa møget, som fire aff capitell, fire vicarier, fire aff raadtmendt oc fire acktte borgere thet settæ vtij danske peninge, som her i landet gienge oc geffue ære, halffdelen till poske oc halffdelen till sancte Mickels dag, betimeligen till gode rede yde oc betale skullendes. Item skatt oc all anden tynge, kongelig eller stadts tynge, som nw seedwonlig er eller her effter paa leggis kandt, skulle the selffue vdgiffue oc inthet ther fore affkortte i samme leie. Item skeer thet oc saa, at forskreffne N., hans hwsfrue, theris børn eller arffwinge, effter the saa merckeligen paa samme gardt bygtt haffue, trænges met armoedt, fattigdom, siwgdom, eller for nogen anden redelig oc nytterlict sag att seliæ eller pantsettæ samme theris eigen bygning, oc thet kandt forfaris vtij sandheedt, tha mwe oc skulle the

IV s.400

ther till haffue fuldmact att selie, pantsette oc affhende samme gardt oc bygning en besiden borgere vtij Kiøpnehaffn, som skatter oc skuller vor kieriste nadige herre, oc ingen anden, dog at thet skeer met forskreffne capitels viidskab oc sambtøcke, oc forskreffne leie till kircken weedt mackt bliffwer. Och skall tha forskreffne capitell haffue all eniste iij marc Danske sedwonlige breffue penninge, oc ey mere begiære for samme theris sambtycke. Item huor oc saa skeer, at forskreffne N., hans hwsfrue, theris børn oc arffwinge eller huem forskreffne gardt aff thennom fangendis worder, hannom icke bygger, forbeidrer oc i gode mode holler, oc forskreffne landgille oc leyen ther aff ey till gode rede betale ville, tha skulle the vdtwiissis, oc en anden borgere effter forskreffne xvj dannemendtz tygge oc beste skiæll indsettis i gien, som ther aff bedræ skiæll oc fyllest giøre will, som forskreffuet stander. - Teesligest skulle oc tesse effterskreffne artickle oc punckter holdis vbrødeligen, som her effter følger: Att hwilcken borgere, ther icke nøgess me[t] thet breff, hand nw haffwer aff kircken, skall fange breff paa ny, om hand merckeligen bygge will, effter som forskreffuet staar. Item huilken borgere som haffwer breff paa kirckenss gardt oc sider for læætt leiæ oc icke haffwer bygtt, saa at kircken ther vtij skeer skiæll, hans breff skall oc fornyess, oc leien settis skiælligen efftter the sextenss mendz gode tycke. Item huilken borgere, som bygtt haffwer oc will dog nøyess met thet gamble breff oc ther vtij will besørije syn siæls saligheedt, hand skall icke nødis till at tage nyett breff. Item hues garde eller iorder, kircken haffwer nw vbebreffuet bortt oc will them selffue lade bygge oc forbeidre, thennom skall kircken icke være plicktig at bebreffue bortt, vden hwn løster. Item skall inghen formeness at giffue syn bygning till kircken at forøge gudts tieneste met, Gudt allmecktiste till loff oc ære, syn siæll till saligheedt, dog at samme bygning strax skall vrdis aff forskreffne sexten dannemendt, oc penningen tiil kircken, oc bygningen seliess en besiden borgere oc inghen anden, som forskreffuet stander. Item offwer altt haffwer borgemester, raadt oc menige almwe loffuett oc tillsagtt os oc forneffnde oss elskelige werdiige fader met Gudt her Laghe Vrne, biscop till Roschild, at the wille saa rædeligen oc skælligen handle met then hellige kircke, att thet skall wære kircken vden skade oc thennom vden syndt. Till yttermere witningsbyrdt oc bedræ forwaring lade wij henge wore inghseglæ met forskreffne oss elskelige werdiige faders her Laghe Vrness, biscops till Roschild, menige capitels oc stadtz indseglæ i

IV s.401

forskreffne Kiøpnehaffn. Giffuet aar, dag oc stedt, som forskreffuet stander.

Samtidig Afskrift i Konsist. Arkiv. Rørdam, Kirker og Klostre, T., 174-77. Frederik I's Registranter S. 53-55, hvor det tilføjes, at Brevet er udstædt med Samtykke af Hr. Jakob Hede paa Kapitlets Vegne og Borgmestrene Jens Brolægger og Niels Stemp.

IV s.402