|
thett nw sætt haffue, vtij danske pening, som her i landett
giænge oc gieffue ære, halffdelen till poske oc halffdelen till
sanctæ Michills dag betimeligen till gode rede yde oc betale
scullendis. Item skatt oc all anden kongelig eller stadtz tynge, som
nw siidwonlig er eller her efftter paa leggis kandt, sculle the
selffue vdgiffue oc inthet ther fore affkorttæ i samme leie. Item
skeer thett saa, att forscreffne Lauritz Guldsmedt, hanss hwssfrue,
theris børn eller arffwinghe, efftther the saa merckeligen paa samme
gardt bygtt haffue, trængis mett armoedt, fattigdom, siwgdom eller
for nogen anden rædelig oc nøtterthelig sag at seliæ eller pantsettæ
samme theris eyen bygning, oc thet kand forfaris vtij sandheedtt, tha
mwe oc sculle the ther till haffue fuldmactt att selie, pantsettæ oc
affhendæ samme gardt oc bygning en besidhen borgere vtij
Kiøbnehaffn, som skatter oc skyller vor kæriste nodigste herre, oc
inghen andhen, dog atthet skeer mett forscreffne kirckis
sogneherress oc kirckeveryess viidskab oc sambtycke oc forscreffne
leie till kircken weed mactt bliffuer, oc skall tha forscreffne
kirckis sogneherre haffue alleneste tre marck danske siidwonlige
breffuepenninge oc ey meræ begiære for samme siidt sambtycke. Item
huor oc saa skeer, att forscreffne Lauritz Guldsmedt, hanss husfrue,
theris børn oc arffwinge, eller huem forscreffne gardt aff thennum
fangendes worder, hannum icke bygger, forbeidrer oc i gode mode
holler oc forscreffne landgiældt oc leien ther aff ey till gode rede
betale ville, tha sculle the vdtwiisses oc en anden borgher efftter
forscreffne sexten dannemendts tycke oc beste skiæll indsættis igien,
som ther aff bedræ skiæll oc fyllest giøre vill, som forscreffuitt
stander. Till yttermere forwaring her om henghe wy wore inghseglæ
neden for thette vortt obne breff. Giffuitt i Kiøbnehaffn sancti
Marci ewangeliste dagh aar efftter Gudts byrdtt tussinde femhwndrett
paa [thet] trædtiffuende.
Afskrift i Dipl. i Geh.-Ark.
|
IV s.434
|