|
schreff ieg strax myntemesteren tiill, at hand for slig saag
skulle lade mynthen gonge foor seg dag oc natt. Nw wti dag fick ieg
her Hans Bildes och her Johan Wrnes scriffuelse om samme wprør oc
offuerlast, som knechthene theris øffuerste giordt haffue,
formerckendis aff eders schriffuelse, som ieg oc wti dag fick, ati
wille forschriffue alle prelater, riddere oc godemend her wti landett
at skulle ther foore lade theris folck riide indt wti Kiøpenhaffn
mett theris heste oc rustning. Kiere frende, saa tyckis meg paa eders
egen gode behoffning gott oc raadeligt wære, at same wprør oc
twedracht kwnde ellers stiilles oc nederlegges met huiss andre gode
lempe mand ther tiill tæncke kandt, thi thett will icke haffue god
lempe saa at riide indt met heste oc rustning foor thet stoore skriig
oc raab, som ther aff wdspringe skulle, at adelen her i landett
skulle were wpreyst emod landsknecthene oc landsknechtene oc burgerne
emod adelen, saa ther schulle komme fiire dobelt større skriig oc
raab aff end thet nw er, oc skulle knecthene ther aff tage een ondt
grundt emodt adelen boode om samme theris soldt oc wdi andre maade,
tesliigeste skulle woore oc riigens fiender tage ther en stoor
fortrøstning aff nar thee thet spurde; icke er thet heller well
mweligt, at thee kwnde lade theris folck riide indt inden fredag, oc
kand ieg icke besinde, at thet scall haffue nogett paa seg, men
tyckis paa eders egen forbeydring gott wære att samme wprør stilles
oc nederleggis wnder then mening oc skeenn, att knecthene ware
wwenige met theris høffuetzmend foor theris soldt, huilkett tiidt oc
opte skeedt er bode her i Danmarck oc andenstedtz, thet ieg oc selff
vdi Franckeriige, Vallandt oc anderstedz seett oc hørtt haffuer, oc
bliffuer icke heller thet siiste i slig maade skee skall, raadendis
ther foore kiere freude, ati wille giøre æders fliidt oc stiille
samme knecthe tiill fredtz om theris soldt, huilkett ieg forseer meg
tiill ati oc her Anders Bilde, nest Guds hielp, finde gode raadt
tiill, nar i tiilsamen kome, wden større bulder oc trætte. Kiere
frende, ther som i wille giffue thennom 2 eller 3000 lodt sølff i
bethaling, paa thet mand thennom dess letteligere stiille moo,
haffuer ieg beffallit her Jeip Heye att wære ther offuer paa mynne
wegne oc forschreff i dag mett hannom tiill mønthemesteren, at hand
strax skall offuerskiicke tiill eder huess penninge hand mynthett
haffuer. Jeg haffuer myt folck tiilhobe vdi then syndre fording oc
mynne harnisk liggendis wdi Kiøpenhaffn, saa the skulle wære rede dag
oc natt, nar behoff giøris, settendis thette alsamen tiill eders egen
gode forbeydring oc behoffning, effter huilken ieg meg gierne rette
will, Kongelig Mayestett wor kieriste nadigste herre oc riigett
|
IV s.468
|