Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: IV
Side: 530-532
Nummer: 527

Kgl. Befaling om at sende Tropper til Island, skønt de kjøbenhavnske Borgere og Hamborgerne ere forligte.

Her Eske Bylle fick breff, som her epther følger. Datum Flennsborigh søndagen quasimodogenitj aar etc. 1551.

Christiann etc. Wor synnderlige gunst tilffornn. Wii giffue etther tilkiennde, at the Hamborger erre nu fordragenn mett wore wnndersotthe aff Kiøpnehaffuen, saa the Hamborger schulle giiffue thennom for huis fiisk, the haffue taget frann thennom paa wort lannd Island, ij^m iij^c daler, att betale til sancti Hans dag midsomer først komendes wtj Kiøpnehaffn eller Helsingøer, oc the ander smaae sager thennom emellom er schulle bliffue fordraget føør the Hamboriger drage her frann. Tha eptherthy att thet er nu saa fordraget, haffue wij dog for thet wproer oc whørsomhedtt, som thennd biskop for nordenn haffuer brugt seg emod oss oc wore wnndersotthe oc haffuer grebit oc fanngit wor superintendenntt for søndenn oc thend superintendent tilffornn wor for synnden haffuer hand ladett wpgraffue oc ladett jordett wdenn kyrckegaardtt, sameledes affsett wor laugmand oc sett enn aff hans søner i thet sted igen, mett andre flere wtilbørlige stycker, som hannd seg emod oss beuist haffuer, thet nu szaa mett wore elskelige Danmarcks riiges raadt, som her tilsteede erre, beraadslaget, att wij wille nu strags afferdige oss elskelige Axell Jull, wor mand oc thienner, oc Chriistopher Thrundszenn mett thuenne orloffs skiibe att løbe ther mett for nordenn paa Iislannd, oc schulle the verre bemandett saa the schulle kunde giøre lanndganngh mett iii^c warafftige

IV s.530

karle oc besøge forscrefne biscop for nordenn, hanns søner, swager oc alle hanns anhangh oc giøre theres allerstørste flydtt til att giøre thennom nederlaugd oc dog handle mett thennd menige mand wenligen, att the giffue thennom til hørsomhedt, oc wille wij att the schulle haffue thuennde aff thiisse eptherschreffne wore skibe, huilket etther tyckes best werre, Hamborig Galion, Lybecker Ameral oc Salttholckenn. Sameledes haffue wij beraadslaget, att oss elskelige Otthe Styszenn, wor mand oc thienner, schall løbe mett wortt skib Dauit for sønndenn oc ther till mett ett skib, som thee Kiøpnehaffuenske schulle wdreede, och schall forskrefne Otthe Styszenn were j^c mand sterck, som hannd schall giøre lanndganngh mett, oc aff the hundrit mand schall thet Kiøpnehaffuennske skiib føre lx mand, oc wille wij att Otthe Styszenn schall wtj lige maade besøge thennd biscop for nordenn oc hans anhennger, epther som i ydermere schulle fannge ald bescheed att forfare wtj theris instru[c]tion, som wij mett Otthe Styszen i thiisse første dage wille etther tilskicke oc ther hos huis søbreffue oc anndre breffue, som ther til schal behoff giøris. Thij bede wij etther oc begiere, atj wille nu strags mett thet alleriligeste lade ferduge giøre thuennde aff forskrefne iij skibe, huilcke ther best til thienne, oc ther til mett wortt skib Dauit, saa att same skibe kunde bliffue segelreede thet allerførste nogerledes mueligt er, anseenndes att tiden fast forløber oc atj wille bestyllit att ther bliffuer brøget oc baget oc haffue fetalie tilstede saa megenn som ther wil fattis ydermere end som thend fetalie kand beløbe seg, som wore lenszmend mett theres swenne schulle wdgiøre oc nu paaskedag sidst forledenn ere forschreffne att schulle were mett tilstede wtj forskrefne Kiøpnehaffuen, oc schicke wij etther her hos ett clartt register paa alle wore lennszmennd som haffue fanget schriiffuelsze, huor mange karle oc huor megen fitalie the schulle wdgiøre, oc schulle the haffue fitalie paa huer karll wtj sex maaneder atj ther aff kunde forfare huor møgen fitalie atj schulle lade kreffue aff huer lennszmannd. Giiffue wij etther oc tilkiennde, att wij wille haffue aff forskrefne iiij^c werafftiige mannd ij parther aff wore landzknegte oc thennd tredie partt aff wore lennszmenndzs tiennere, som the wdgiøre, oc schulle alle the danske karle haffue lannge røer, atj ther fore wille thet saa bestylle att the tage gode harnnsck, werge oc lange røer mett thennom, oc huis flere tilstede erre aff the lennszmenndz suenne, mue i giffue forløb att drage hiem, dog att fitalienn bliffuer tilsteede. Tesligeste skicke wij etther wortt breff til forskrefne Chriistopher Trundszenn, att hannd schal haffue etther betroed wtj hues maade i

IV s.531

hannem paa wore wegne beffallendes worde, oc atj wille lade hannem forschriiffue til ether oc sidenn andtuorde hannem same wortt breff oc giiffue hannem same wore werffue oc erennde tilkiennde att wij agte at bruge hannem paa enn reygsze til wortt land Islannd, oc haffue wij nu her frann forskicket wore breffue epther wore landzsknegte att the schulle strags giffue thennom affstedt tiil wor stad Kiøpnehaffnn, och schall forskrefne wort folck alle eller nogenn aff thennom bliffue wtj wintherlaugd paa Islannd om behoff giøres, atj therfore wille tiltenncke att bestylle fitalie mett thennem saa megen som behoff giøres. Ther mett sker os synderligen til willie oc forlade oss ther wisseligen til. Beffallenndes etther Gud. Datum vt supra.

Tegn. o. a. L. III. 315-316.

IV s.532