Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: IV
Side: 769-772
Nummer: 896

Fortegnelse over Vagterne og over hvem, der ere fritagne for at deltage deri.

Vdi huer portt, porttenerrenn sielff med beregnit, huer natt iij personer. Vdi lige maade om dagen iij personer. Er saaledis natt och dag wegter vdi alle thre porter tilisammen xviij personer.

Paa Wolden holdis huer natt iiij och om dagen iiij wechtere, er viij personer.

For de fire borgemesters dørre och for byefogdens dør huer sted tho wegtter om natten, er x personer.

For Raadhus dørren staar huer natt ij wecktter.

Hoes posten paa Gammelltorg staar huer dag j wacktt.

Wachtmesteren med een stadtz thiener gange huer natt omkring byenn, haffue mett thennom vnderthiiden tolff och vnderthiden xiiij wecktter, er thillsammen xvj personer.

Vdi lange netter for och effter juell settis paa the synderlige hiørnhuse och korsgader for vpløb ocb vleiglihed skyld xij personer.

End bliffuer bestilled thillfaldtz wachte, som vformottlig kannd behoff giøris, iij, vnderthiden iiij personer, samme nachttewagtt 57, dagwagtt 14.

Disse wechtter fange till lønn aff borgerne, som icke selff

IV s.769

kunde waage, om natten 8 Sk., vnderthiden vdi lange natter och kold wærlig x och vnderthiden 12 Sk.

Anno 1582, nu wed 38 aar forleden waar bestillett een wisse wachttskatt paa borgeskabett, daa formedelst mange stercke och føre mend, som selff kunde waage, besuergede thennom att giffue andre deris pendinge, som the selff kunde forthene, bleff wachttskattenn igien affskaffett och kom vdi skick och brug som thillforne.

Disse effterskreffne Konng. Maiett. thienere bruger borgelige nering och handwerk och wille dog ingen wachtt eller tynge med borgerne vdstaa:

Heindrick Apoteker vdtapper winn och thystøll.

Hans Seigermager bruger sitt hanttwerk.

Peder Schmied i Springgaden bruger med høcherie.

Søffrenn Lauridtzen, baatzmand, bruger høcherie.

Steffenn Nyefeld, kniffschmid, och Mauridtz Pedersen bruger begge kniffschmid handtwerk.

Lauridtz Schaboe i Møntergaden bruger borgelig nering.

Søffren Plidtzfogett haffuer øllsall och holder wogne paa arbed.

Schiper Hans Terkelssenn bruger øllsall.

Jørgen Eiglersenn, blyteker, bruger øllsall.

Anders Falkenberck, schomager, bruger sitt hantwerck.

Pauell Flescher, møntter, Jochim Platenslaer arbeider for adelen och borgere.

Johann Engelbrett, møntemester, Johann Pølmand, møntterschuend, holder hus for sig selff.

Jochim Weibum, møntter, holder hus for sig selff.

Nicolaus Schuab, mønttemester, bruger hanttering och kiøbmandskab.

Lenertt Berner, møntter, holder hus for sig selff och thaper øll.

Thomes Borstrop, møntterschuenn, holder hus for sig selff.

Claus Jacobsenn, møntterschuenn, holder hus for sig selff.

Hans Gralmand, møntter, sider for egitt hus.

Claus Jacobsen, møntterschuend.

Rasmus Jensen, bøsseskøtter wed Stranden, tapper øl.

Heindrich Thiell, Heindrich Bøs, Heindrich Køler, alle thre mønttere.

Peder Ericksen, baadtzmand vdi Fergestrede, tapper øll.

Berttell Glarmester holder øll thappen.

IV s.770

Peder Morttensen hoes Jacob Michelsen holder borgelige nering.

Willom Pettersen, styrmand, thapper øll.

Michell Andersen, aarsknechtt, bruger med øll sall.

Hans Hobermand bruger borgelige nering.

Knud Steffensen, tømmermand, bruger borgelig nering med ølltappen.

Rasmus Røger bruger med øltappen.

Oleff Rokemager bruger handtwerkett.

Lauridtz Jacobsen, bomslutter, bruger øllsall.

Jørgen Kandestøber i de fattiges boeder bruger sitt handwerk.

Christen Lauridtzen bruger sitt handwerk.

Dauitt Bunttmager bruger embedet och thaper øll.

Claus Lauridtsen, kniffschmid, holder een schuend paa sitt handwerk.

Jens Reebslaer bruger borgelig nering.

Heindrich Hansen, bøsseschutter, brender brendeuin.

Clemend Mickelsen, bøsseschøtter, holder øllsall.

Karsten Hermandsen, bøsseschøtter, bruger høckerie.

Peder Rasmusen, ligger, bruger høcherie.

Hermind Pedersen, bøsseskøtter, thapper øll.

Oleff Morttensen, schibs thimmermand, brender brendeuien.

Albertt Anderssen, vnderkorenmaler(!) bruger høckerie.

Peder Andersen, schibs thømmermand, thapper øll.

Niels Oleffsenn, bøsseschøtter, bruger med høckerie.

Niels Bendtsen, baadtzmand, bruger høckerie.

Jens Clemendsen, hiulmand, bruger ølltapperie.

Lauridtz Iffuersen, aarsknechtt, holder herberger.

Madtz Pedersen, aarsknechtt, bruger snedker handwerk.

Lauridtz Throelsen Kock wed Westerwold, thapper øll.

Joest Madtsenn, bøsseskøtter, schofliker.

Suend Oleffsen, baadtzmand, bruger høckeri.

Bertell Lauridtsen, wogenhinter, bruger høckeri.

Niels Jensen, hiulmand, bruger ølltapperi.

Peder Nilausen bruger med høckeri.

Niels Morup thapper øll och haffuer anden borgelig nering.

Jørgen Jørgensen hans hustrue brender brendeuinn.

IV s.771

Jens Søffrensen, ligger paa Slottett, bruger borgelig nering.

Schiper Christen bruger med øll tappen.

Anders Oleffsen, blokedreiger, arbeigder och for borgerne,

Jacob Fux, fordum thrommetter, bruger borgelig nering och will dog were fri.

Jørgen Berendtsen støber lius, haffuer hamp och blaar thill kiøbs och, anden borgelig nering.

Jens Oleffsen, schibs thømmermand, bruger høkeri.

Anders Oleffsenn, rentteskriffuer, bruger kiøbmandskab.

Jacob Sandersen, candtzelie bud, hans hustroe tapper øll.

Peder Røger, drager paa Slottedt, hans hustroe tapper øll.

Hans Mersmager bruger høckerie.

Seuerin Thranne tapper øll.

Thorkeld, aarsknecktt, bruger snidker hanttwerck.

Niels Krall, thømmermand, brender brendeuien.

Lavridtz Kok i Pusteruig bruger høckerie. l

Henning Jensen, thimmermand, tapper øll.

Hagen Kock i Landmerk bruger høkeri.

Niels Christensen, bøsseskøtter, bruger schreder embeditt.

Esbern Michelsenn, schipper, i Springgade bruger høkeri.

Olluff Stubbekiøping, schipper, bruger med brendeuien.

Mortten Holst, bøsseskøtter, profos, thapper øll.

Petter Gagelmand, apoteker, thapper win och øll.

Mattis Pauelsen bruger stor kiøbmandskab.

Foruden thisse forskreffne, som ingen wacktt eller thynge holde mett borgeskabett, findes her i byen fast offuer thusinde boesatt mend, som huerken bemøes eller anmodis om wachtt, plichtt eller thynge, men ansees och holdes for K. M. frii folck, saa well som alle geistlige, paa huilke ved roedmesterne well kand forskaffis mandthall, om thed begieris. Item the mend, som boe vdj Kong. Maiettz. nye bygde huse vdi Holmens sogn, thieres hustroer bruge een stor høckerie och forprang, menige byes indbyggere till affbrek, och huerken ere antegnett eller anmodes om nogen wachtt eller thynge mett borgeskabett att holde, stilles och vdj høighedens naadigst och gunstig betenkende.

Geh. Ark. Aflev. fra Kanc. Arkiv. Skab 9, 12, EE.

IV s.772