|
Och effterdi tolderne her for Slotted saa well som anden stedtz
os heremod belaste och haffuer opeboritt lige thold aff os, som aff
andre wdlendske, ther rigett ingen thienste beuist haffuer, da bede
wij ydmygeligen, at E. W. wille os hoos Hans F. N. och Danmarckes
raad, som nu till stede er, gunstige bestandlige werre, att wy wed
worris konglig confirmeridt priuilegier naadigste motte handtheffues,
anseendis de mange store pendings skatter fra siste suenske feides
begyndelse och hid ind till sigh høyt erstrecke, foruden anden møgen
plickt och thynge, som dene fattige allmoue høyer och merre end andre
kiøbsteder wdstaa, och inthett forlinderis, men aar effter andett
till wolde omkring byen, som effter handen nederfalder, thisligiste
till stienbroer och weyer wed lige att holde mange thusinde daller
haffuer anuent, som aldt gaaer os fattige borgere aff henderne och
ingen friihed wij der imod haffue, thi den ringe wisse jndtegtt, som
liger till byenn, icke nær kand recke thend aarlige wisse wdgifft at
bethalle. For dett andett, at den visitation och besøgelse, som nu
nyligen er paakommen her wden for Bommen, førend skiffuene med
dierris last maa indkomme, naadigste motte affskaffes, anseendis att
den huercken er Kong. M. eller kronen till gaffn, men byen och
borgeskaffuett till wlidelige skade, thi baade ind- och wdlendiske
skippere och kiøbmend, som ellers med thierris skiffue och handtering
hid søgtte, haffue thennom dag fra dag her fra holde [t] aff den
aarsag, att the for hinderis med visitas och randsagning ickon allene
thierris reise till forlengelse, wind och weiers forsømelse, thennom
sielff till stoer skade, huilcket icke skeer vdj nogen andre
wellordend steder, naar skiper och kiøbmend did ankomme, men naar
skiben er forløst och seigellferdig fra kiøbstederne igien att
wdløffue, er tha nogen feill paa kiøbmend, schipper eller
skiffslasten, da ehr dett billigtt att de anholdis huer for sig att
staa till rette enthen paa Tholdboden eller for bysens øffrighed,
huor nogen feill eller forseelse findis eller erfaris kand.
Paa disse tuende poster, gunstig borgemester och raad, ehr wij
ydmygeligen begierendis ethers gode befordring hoes øffrigheden och
er her paa gunstig suar foruentendis.
Paa menige borgerskabets wegne vdj Kiøbnehaffn. Henrich Barner(!).
Heinrich Fuiren der elter. Peder Matsøn. Harmen Woyst. Steffen
Rhoede, Heinrich Rosenmeyer. Christen Bentzon. Balduin Blanckefordt.
Anders Pederssen. Lueder Brasch. Hans Mandix. Heinrich Fuiren der
Junger. Christoffer Trøner. Hans Tregaardt.
|
IV s.778
|