Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VI
Side: 710-712
Nummer: 1092

Forordning om Vandledningen.

Forordning.

C. 5. giøre alle vitterligt, att eftersom wj v-gierne hafve fornommit dend stoere v-rigtighed, som paa nogen tid hafuer vaaret her vdj etc. ved pompe og spring wandet, da hafve wj udj henseende til dend stoere fornødenhed, som til denne byes velstand og nøtte vdkrefvis, at hafve got oc ofverflødigt vand, allernaadigste for got eragtet, denne forordning og befalling at lade udgaae.

1. Att efterdj ved byens pompevand findes dend største v-rigtighed och langt større end ved springvandet, da wille wj, at samme pompevand schal deeles vdi visse compagnier, fire eller fleere, og der ofver settis visse inspectores af participanterne self (ligesom det vdj springvandets compagnier brugeligt er), hvilche effter sær anordning alting der vdj schal forrette, eftersom de befinde det tienligt att verre.

2. Og efterdj det befindes, at siden anno 1662 resterer endnu hoes en og anden af participanterne en temmelig summa penge, som til samme pompevands vedligeholdelse vaar ahnbefallet at schulle vdgifves, da schal alle og en hver, som niuder noget af dette pompevand og med des betalling enten for første indkiøb eller for de siden anno 1662 paalagde penge og afgiffter endnu resterer, i huem det og verre kand, ingen vndertagen, vden ophold betalle til forige stadens kiemner Hans Stampe, imod quitering, samme deris restandtz inden førstkommende Michaelis og der hoes bevise deris adkombst og første indkiøb fra forbemelte tid at regne, saavit iche der om findes j kiemnernis regenschaber indført. Og schal alle og en hver, som noget af pompevandets render niuder, inden samme tid angifue sit nafn hoes bemelte Hans Stampe, saa att hvis nogen der effter schulle

VI s.710

befindes at hafue nogen opstandere, haner eller deslige, huor af de af samme pompevand noget kand niude, da at hafue samme vand forbrudt.

3. Og paa det det fersche vands opsiun eller direction kand stilles her effter vdj bedre schich og rigtighed, da hafue wj allernaadigst forordnet, saa og etc. visse deputerede eller hofuet directeurer, nemblig oss elschelig h. Henrich Bielche til Ellinge gaard, ridder, voris geheime raad, rigs admiral, præsident vdj admiralitetetz collegio, befallingsmand paa vort land Iisland og assessor i collegio status og høyesteret, hr. Johan Christoph von Kørbitz til Hellerup, ridder, voris geheime raad, rigs marschalch, stifftbefallingsmand ofver Siellands stifft, amptmand ofver Kiøbenhafns og Roschilde ampter, saa og assessor j collegio status, høyeste rett og krigs collegio, h. Holger Wind til Harrested gaard, ridder, voris geheime og cancelie raad, vice skattmester og assessor i collegio status og høyeste rett, Peder Reesen, voris iustitz raad, præsident her i voris kongl. etc. og assessor i collegio status og høyeste rett, Albret Gyldenspare, voris general søestats commissarius, admiralitetz raad og præsident vdj vnder admiralitets retten, Peder Scavenius, assessor j collegio status, høyeste rett og cammer collegio, saa og procureur general, Titus Bulche, assessor j voris høyeste rett og borgemester j bemelte voris kongl. residentz stad Kiøbenhafn, Erasmus Bartholinus, assessor j voris høyeste rett, Willem Worm, assessor j voris høyeste rett, saa og voris historiigraphus og bibliothecarius, Morten Schauenius, voris iustitz secreterer, Bartholomeus Jensen, borgemester j førbemelte voris kongl. etc., dissligeste Hans Knudsen Leegaard, raadmand, saa og Hans Stampe, Tommes Oxsse, Claus Büssing, Peder Munch, Vigant Michel Becher, Cornelius Krusse og Johan Christensen, indvaaner her sammesteds. Hvilche visse tider om aaret og ellers saa tiit, som fornødenhed det udkrefuer, hafuer at komme tilsammen, att deliberere om, hvis til springvandets, pompevandets og brøndenis vedligeholdelsse giøres fornøden, i synderlighed om søernis og deris effter gammel skiel og tegn opstufning, demningernis, slusernis, grøfternis och hofuetrendernis conseruation, saavelsom og, at slige anordninger giøres og oprettis, saavel iblandt compagnierne og participanterne indbyrdes som imellem dennem og vandmesterne, som kand tiene oc geraade til det gemeene beste. Oc huis stridighed, der kunde forefalde, enten imellom compagnierne i almindelighed eller imellom participanterne indbyrdes og betienterne i særdeelished, der vdj schal de hafue magt at kiende og dømme, saa som de rett og billigt kand eragte, effter

VI s.711

et huert compagnies fundation og anordning, end og at fortfare med execution, huor fornøden giøres. Huor med en huer, af huad stand og vilchor hand verre kand, vden videre exception, forevending eller rettergang, schall verre fornøyet. Dog att it compagnies capital ej employeris til et andets reparation. Og huis noget schulle forefalde ud af saadan vigtighed, enten det schulle angaae dette vand verckis forandring anderledis, end det nu hefindes indrettet, eller nogen stoer omkostning maatte behøfues, det hafver de allerunderdanigst til vorris allernaadigste villie og resolution først at indgifue. Hvor effter alle og en huer vedkommende, indtil paa videre allernaadigste anordning, sig allerunderdanigste hafuer att rette. Gifuet etc. Hafniæ dend 27 augustj 1679.

Sæl. Reg. XXXI. 233-36.

VI s.712