Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VI
Side: 728-735
Nummer: 1115

Forordning om Gadernes Renovation og Brolægning.

Forordning paa trøch.

C. 5. giøre alle witterligt, at efftersom wj daglig erfarer dend stoere u-ordning oc u-schichelighed, som sig her etc. med gadernis, strædernis oc andre publiques pladsers reenholdelse oc broelegning daglig io meere oc meere tildrager, da paa det saadan missbrug oc u-ordning udj tide kunde afschaffis, broelegningen desto bedre i agt tagis oc gaderne af alle indbyggerne uden forschiel v-forbigiengeligen reen holdes, hafuer wj allernaadigst for got oc nødwendigt befunden, denne forordning herom at paabyde, saa som vj og hermed alvorligen og strengeligen paabyder oc befahler.

1. Schal alle gader oc stræder optages oc paa nye effter den der til af os allernaadigst tilforordnede fabrique-mesters oc ingenieurs sampt een af byens kiemners, anordning, det snareste mueligt er, effter vaterpas omleggis. Oc schal ingen af indbyggerne være tilladt, self deris gader at lade brolegge, men det effter magistratens anordning forrettis paa eyermandens bekostning.

2. Broeleggerne schal effter denne dag ingen steenbroe eller rendesteene opbryde, omlegge eller forandre anderledis, end som dennem af de forbenefnte forrevises, under straf førstegang udj raadhus kielderen oc anden gang under deris borgerschabs oc laugs fortabelse. Oc schulle de alle vegne ligge rygsteene midt langs gaden,

VI s.728

at vandet til begge sider kand hafue fald der fra udj rendesteenene, saa frembt de iche samme arbeide igien opbryde oc omligge ville paa deris egen bekostning oc der foruden gifue til straf til de, som dermed hafuer inspection, tre ort oc til gadefogderne tre ort.

3. Findis nogle gader eller stræder forkørte oc u-ievne, schal de fornefnde tilforordnede dennem strax lade omlegge oc til rette fly. Dog schal det udj ejermandens nerværelse (som det schal betale) efftermaalis, oc schal broeleggerne gifues for huer faufn steenbroe, tre siellands allen udj fire kandt, at legge oc tilbørligen forfærdige, tolf skilling danske oc ey videre. Skulle ejermanden findis fortrædelig oc ey strax betale, da schal kiemneren lade udpante fra hannem, iche alleeniste for broens bekostning, saauit det sig kand beløbe, men endoc derforuden for u-lydighed en rixdlr. til kiemneren oc for pandte betienternis umage tre ort. Oc paa det arbeidet ey formedelst mangel paa broeleggere schulle blifue forsømbt, schal magistraten saa mange forschaffe, som de til dette verch nødig eragter.

4. Kiemnern schal aarlig til paasche oc til Michelsdag strax effter fløtte tiden forfatte udj huer qvarteer en rigtig fortegnelse paa gader, stræder oc gaardene med deris nafn, som der udj boe, med huilchen fortegnelse gadefogderne huer udj sit quarteer schal gaae huus fra huus at fornemme, huo der vil med deris egne vogne lade gaderne oc deris gaarde reen holde, paa det at kiemneren kand ordinere visse vogen mænd oc sandaggere til visse gader, stræder oc gaarder. Oc schal deris nafne, som der self ville effterkomme, gadefogderne ofuer gifvis, at de kand til de andre, huor det behøfuis, hendte oc forschaffe uden ophold samme vognmænd eller sandaggere til gadernis, strædernjs oc gaardernis reenholdelse. Oc schal bemelte vognmænd oc sandagere forpligt være, huer paa sit hold huer morgen, saa tiilig stadtzpoertene opluckes, med heste, oc en døgtig skarn vogn at møde, alt u-reenlighed at udkiøre oc til dend sted heden føre, huor kemnern efter tidens oc stædens leylighed det ordinerer, paa det gaderne kand betiiden vere reene oc sandagerne iche andre udj deris kiørsel schal vere til forhindring, huilchet ved gadefogderne schal dennem tilkiende gifuis. Huorforre schal betalis om sommeren de stoere vogne for huer læs tj schilling oc de smaa sex schilling; om vinteren fra Michelss dag til paasche de stoere vogne tolf schilling oc de smaa otte schilling. Findis ey for en mands dør eller udj hans huus fuld læs, schal det søgis hoess fleere, som naboerne, enhuer effter sin andeel, betaler. Dersom nogen, ihuem det oc vere kand, befindes, skarnet andenstedtz, end det af kiemneren ordineret worder,

VI s.729

at bortlegge (med mindre nogen det paa sin egen grund vil bruge), schal dend, som der imod handler, det paa sin rette sted igien forschaffe oc der foruden udj poerten eller paa Ny torf straffes udj hals jernit, uden nogen forschaansel eller forbøn. Skulle oc porternerne eller gadefogderne med nogen see igiennem fingerne, schal de samme u-reenlighed paa sine tilbørlige steder forschaffe oc der foruden lige ved vognmændene straffes med hals jernet.

5. Vognmændene schal holde gode, sterche oc tætte vogne med goede gaufle fieller for oc bag effter det maal, her effter meldis. Først schal det store laugs vogne, som der til schal brugis, imellem for oc bag gauflen være 3 1/2 allen i lengden, udj breden 4 1/2 quarteer ofven til oc i bonden 3 quarteer, udj høyden 3 1/2 quarter; det lidet laugs wogne 3 allen imellem for oc bag gauflen, breden ofven til 4 quarteer oc i bonden 2 1/2 quarteer, udj høyden 3 qvarteer, som alle schal med tvende jern baand vere beslagen under bonden, saa at scharnet, som der paa tages, inden oc uden byes ey strøes oc tabes langs gaden, førend det paa sin tilbørlig sted henleggis. Findes nogen med bortførelsen saa u-forsiunlig, at hand skarnet paa gaderne oc andris fortoug spilder oc taber, da dersom hand det icke self strax igien bort schaffer, hafuer de klagende det at gifue kiemnern eller gadefogderne tilkiende, som den schyldige effter beschaffenheden enten udj halss jernet eller raadhuus kielderen schal lade straffe. Huorfore vognmændene eller sandagerne ey schal være forpligtet, meere at paalæsse end til dend øfuerste kant af vognene af det tørre oc af det bløde saa meget mindre, at det kand vel føris uden gadernis foru-reenelse, under straf som for er meldet. Antreffis effter denne dag nogen vognmand udj det stoere eller lidet laug med falsche eller u-loulige vogne til samme brug, da schal samme vogne uden al forschaansel af gadefogderne oc af portenerne i portene antastes oc udj auflsgaarden henføris, huor kemnern dem schal lade sønder hugge. Oc schal eyermanden derforuden gifve til gadefogderne eller poertenerne, som hannem antaster, fiire march. Befindis de med nogen at see igiennem fingere, straffes første gang udj raadhuus kielderen oc anden gang at hafue forbrudt deris bestilling.

6. Huilchen vognmand paa sin ordinerede sted af kiemneren med heste oc vogn iche møder om morgen tiilig eller en anden udj sit sted at møde forskaffer, saa noget forsømmis, schal gifue første gang til straf tre ort. Formaar hand ey dennem at udgifue, straffis i kielderen paa vand oc brød. Skeer det anden gang, schal hand sit borgerschabs oc laugs rettighed hafue forbrudt. Findis hans heste

VI s.730

siden paa stadens felled, schal de vere forbrudt, effterdj hand ej dermed giør staden dend thieniste, hand pligtig er, huilche heste kiemnern hafuer til sig at anamme oc selge, staden oc sig til liige deeling. Oc paa det dermed desto ligere maa tilgaae, schal fiire gange om aaret alle vognmænd oc sandagere, huer med sin skarn vogn, møde i stadens aufls gaard effter kiemnerns tilsigelse, som udj een af magistratens middel oc fiire af de 32 mænds neruærelse dennem schal besigtige, og saa mange der iblant u-døchtige oc u-loulige befindes, strax paa steden uden nogen forschaansel sønder hugge.

7. Gadefogderne schal, huer udj sin part af staden, efftersom de ere til ordinerede, huer morgen tiilig, naar det gryer ad dagen, gaae langs gaderne oc med een træschralle lade sig høre, tilsige oc advare jndvaanerne huer for sin dør, at de deris gademøg oc ureensel lade tilhaabe feye oc strax endten ved de ordinerede sandagere bortschaffer eller oc udj deris gaarder indtager oc det saaledis, at naar det er dag oc stadens poerte ere aabne, ingen u-reenhed paa gader, stræder eller fortouger blifuer beliggendis. Vil nogen skaarnet med deris egne heste oc vogne bortføre, stande dennem frit fore, dog at huer sin vogn for oc bag med gaufl fiæler lader forferdige. Thj findis nogen vogn paa gaden med skaarn, møg, gruus eller andet, som af vognene paa gaden kunde affalde, uden gaufl fiæler, schal vognen oc hestene, huem de oc tilhører, af gadefogderne udj auflsgaarden henføris oc der forblifue, indtil kudschen eller vognkarlen hafuer lefuerit kiemnern toe march, huilche hand igien hafuer at lefuere til de gadefogder, som wognen i auflsgaarden haffuer ført. Findis nogen forsømmelse, skarnet at lade bortføre, hafuer gadefogderne det at lade bortføre oc siden betallingen derfor at udpante effter den tredie artickuls formelding. Med broerne paa kierchegaardene schal kiercheværgerne flittig hafue jndseende, at de lige som andre publiques stæder oc gader kand daglig være reen oc ved lige holden. Dog schal een huer, som paa kierchegaarden boer, holde reent paa sit fortoug. Skulle om morgenen findes døde hunde, katte, heste eller andet aadsel paa gaderne oc iche vides, fra huem det er kommen, schal gadefogden strax gifue natmanden det tilkiende, som det vden ophold wed sine folch schal bortføre oc ey nogen betaling derfor niude.

8. Huor rendesteenene, aabne eller tillugte, langs med gaden ud med huusene findes, schal huusets besiddere dennem huer dag udj morgenstunden, sommer oc winter, naar de feyer gaderne reene, lade aabne oc reenholde, dog v-reenligheden strax att lade bortføre, Huo

VI s.731

her imod fortræden oc effterladen findes, schal der for strax samme morgen, af huad stand de oc ere, ved gadefogderne pantes for een rixdaler oc dermed holdes paa dend maade, udj dend tredie articul findes. Oc som een deel deris gaders u-reenlighed, naar ofuerflødig regn falder, lader udfeye udj rendesteenene, huor med de forstoppes oc haufnen opfyldes, da ville vj det hermed alvorligen hafue forbudet. Findis nogen effterdags der udj, straffis første gang een rixdlr., anden gang dobbelt, halfparten til kiemnern oc half parten til angifueren, tredie gang udj hals iernet.

9. Jngen maa af sine huuse oc gaarde it eller anden slags u-reensel, jord, gruus eller noget andet, huad nafn det hafue kand, lade udbære oc ligge paa gaden, men til saadant at lade bortføre schal der bestillis ved gadefogderne de der til forordnede vognmænd eller sandagere, paa huis vogne møeg, gruus etc. schal, saa snart det udbæris af gaardene, paa leggis oc bortføris, saa frembt de, som dermed ertappis, ey der for af kiemnern vil tiltales oc gifue til straf første gang fire rixdlr. til lige deeling imellem kiemneren oc gadefogderne, anden gang otte rixdlr. til samme ende, tredie gang at tiltalis som voris mandaters modtvillige ofuertrædere. Men huis nogen af jndbyggerne vilde bygge oc iche hafuer gaardsrum, gruuset at indkaste udj, da ville wj dennem allernaadigst tillade, gruuset paa gaden at udkaste, dog ey meere, end huer afften kand blifue bortført, med mindre de ofvenskrefne straf vil være undergifven.

10. Jngen maa sig vnderstaae, med slag eller skields ord at u-førme eller forhindre gadefogderne, naar de pandter, under høyeste straf effter stadtzretten. Pandtet schal udj kiemnerns giemme paa raadhuuset eller anden bequemme sted lefueris, huilchet pandt schal inden tre dage udløsses eller vere forfalden. Skulle oc nogen af gadefogderne ved vdpandtningen findes forsømmelig, da schal samme gadefoget staae til afften med den spansche kappe, paa det sted af gaden, som ureenligheden findes, for huis aarsag vdpandtningen scheed er.

11. Befindes nogen ved nat eller dag af huuse eller kielderne u-reenlighed at udbære eller udbære lade oc det udj eller ved stranden, paa gader, publiqves steder, torfve eller ved voldene, paa andris fortouger, kieldere oc trapper at kaste oc henføre, bøde derfor første gange toe rixdaler, anden gang fiire rixdaler, skeer det tredie gang, straffis paa deris 40 march. Befindis nogen udj bøtter, balger, spande eller udj andre maader u-humschhed at udbære eller udbære lade oc saaledis som meldt er, henkaste, da huo saadant lader bestille, straffis

VI s.732

paa 40 march, oc dend sig det paatager oc forretter oc dermed betrædis, i huad folch det oc vere kand, straffis første gang i halssiernit en heel dag, skeer det offtere, agtes for det folch, som falder natmanden udj bestillingen. Det samme schal oc forstaais om døde aadseler, stoere eller smaa, effterdi sligt ved natmanden oc hans gesinde bør uden byen paa de steder at nedgrafuis, som der til bestilt ere. Huad ofuen schrefne penge mulct angaaer, schal de hafue, som saadanne persohner udj saadan gierning antreffer oc angifuer. Oc effter som ved muure oc planchewercher, huor ingen ureenlighed fra eyermanden kand komme, stoer ureenlighed befindes, da naar det nu engang er bortført, hafuer gienboerne, som hafuer deris udgang derimod, siden at suare til, huis u-reenlighed, som der samles, koster at udføre.

12. Om vinter tider, saa uel naar det frys, som naar hastig tøe paakommer, schal huer holde sine rendeestene oc rister for sit fortoug ophugget oc oprømmet, saa vandet kand langs rendesteenene hafue sit frj flod oc icke stemmes, huor ofuer det naboerne kunde løbe i husene oc kieldere. Huo sligt forsømmer oc det ey, naar de af gadefogderne tilsiges, vil effterkomme, da hafuer de, som ofuer de gader satte ere, det ved plitzkarle at lade ophugge oc opreense, huilche af en huer, for saa vit som for hans fortoug giort er, schal betalis eller fra dennem vdpandtis, effter forrige tredie articuls indhold. Det samme schal oc forstaaes om dennem, som sig, naar jis af gaderne ofuer alt schal ophugges, fortrøcher oc ey, som en huer for sig tilkommer, dernest vil forhielpe. I huilchen tilfælde byfogden tillige med kiemneren hafuer at giøre saadan anstalt med jsens afbrydelse paa de stoere gader, at jsen alleene paa dend halfue gade først opbrydes oc strax bortføris, paa det paa dend anden halfue gade kand dissimidlertid være bequem oc u-behindret tilførsel oc kiørsel, oc naar dend første halfve gades jis er opbrødt oc bortført, at da dend anden halfue gades jis strax i lige maade opbrydes oc bortføres. Det schal oc ingen her effter være tilladt, naar stoer oc ofuerflødig sneefald kommer, paa gaderne at udbære oc legge, huis snee udj deris gaarder kand være falden, huerchen paa deris egne eller andris fortouger, mens om de ville være af med sneen, schal de lade vognen komme for dørene, som dend kand paa tage oc paa saadanne steder henføre, som dennem af kiemneren der til schal udvises. Forseer sig nogen herimod, straffis effter dend fierde artichuls jndhold oc maade.

VI s.733

13. Oc saa som een deel gader nu alle vegne med en stoer mengde u-reenlighed, som udj langsommelig tid er samlet, befindes at vere opfyldte, da ville vj hermed alle oc en huer, af huad stand de oc vere kand, alvorligen hafue anbefalet, at de inden fiorten dages forløb effter denne forordnings publication anvender mueligst fliid, at deris fortouger, denne voris allernaadigste forordnings jndhold gemes, kand være reene oc skarnet bortført, under straf som før er meldt.

14. Jngen af noget skiberum, stoert eller lidet, pram eller baad, maa nogen ureenlighed af skraben eller sammenfeyelse udj canalerne udkaste eller paa landet, huor de ligger, opkaste, men det med deris baader henføre paa de stæder, huor skarn prammene henføre u-reenheden, under straf af een rixdaler af huer, som hermed antrefis, huilche schal deelis imellem angifueren oc hafnefogderne for dend tilsiun, de dermed schulle hafve. Huad u-reenligheden paa canalernes fortouger er belangende, schal en huer, som bolvercherne eyer, saa viit deris fortouger er, paa deris egen bekostning iche alleeniste holde fortougerne reene, men end och bolwercherne ved lige holde, at intet ureenlighed kand komme udj haufnen. Oc schal haufnefogderne hermed hafue flittig indseende under tilbørlig tilrettestandelse. Findis nogen her udj forsømmelig, hafuer haufnefogden deris nafne magistraten at tilkiende gifve, paa det de vedkommende først i mindelighed kand derom ansøgis, oc dersom ey da strax oc uden ophold raades boed, da schal haufnefogden saadan brøstfeldighed lade reparere paa deris bekostning; vil eyermanden saadan bekostning ey godvilligen betale, da schal det ved raadstuedoms execution søges, under huad jurisdiction de oc vere kunde.

15. Jngen, i huo det oc er eller vere kand, schal her effter vere tilladt, nogen huid strøe- eller skure- sand med pramme, baade eller vogne her udj staden at indføre eller indføre lade, under fartøyets eller vognens fortabelse oc anden tilbørlig straf. Skal det oc ey heller vere nogen tilladt at hafue render eller rør, huorved ureenlighed fra huusene kand leedis udj canalerne, men alle oc en huer, som slige render eller rør fra deris huuse hafuer, tiltænkt vere, inden tre maaneders forløb dennem at lade tilmuure. Skulle nogen her udj findes forsømmelig, da schal magistraten giøre dend anstalt, at det paa ejermendenis bekostning strax effter bemelte maaneders forløb vorder effterkommet.

16. Til stadtz portenis, torfvenes oc andre publiques steders reenholdelse skal af huer af byens poerte indkommende fragt vogne, huer reysse de fra eller til byen giør, saauelsom alle bønder vogne,

VI s.734

ingen undtagen, huem de oc tilhører, huer gang de til torf oc i byen med fragt eller læs kommer, udj stadtz portene gifues af huer vogn en schilling, som af stadtz kemnern, som nu er eller her effter af magistraten anordnet worder, opbærgis, oc stadtzportene, torfve oc andre publiques stæder oc pladtzer effter dend siufvende articuls maade der for reen holdes, oc dend ny Westerpoert oc dend der nu giorde træ- oc steenbroe, saa vel som de andre tvende poerte oc broer her for voris kongl. residentz stad Kiøbenhafn, saauelsom dend paa Christianshafn, fundamenterne undtagne, ved lige holdes, fodstøcherne neden til med plancher beklædis, saa at ingen uhumschhed i grafven nedfalder, oc armene paa vindebroen med kobber beleggis. Huorfore kiemnern hafuer tilbørlig regnschab at giøre, oc huis da nogit kunde blifue til ofuers, hafuer magistraten det saaledis at anordne, at det til stadens gaufn oc beste blifuer anwendt.

Huor effter alle oc en huer, af huad stand oc condition de oc ere, som her udj denne voris kongl. etc. gaarde oc huuse enten self eyer oc besidder eller udj andre maader beboer oc niuder, sig uden nogen undschyldning allerunderdanigst hafuer at rette oc forholde, saa frembt de iche af voris general fiscal som voris mandaters motvillige ofuertrædere ville tiltales oc der forre tilbørligen stande til rette. Saa oc hermed allernaadigst schal anbefalet vere, det, saa snart kiemnern det hannem tilkiende gifuer, uden ophold oc persohners anseelse at effterkomme. Her hoss ville wj allernaadigst oc alvorligen hafue budet oc befalet, saa som vj oc hermed biuder oc befaler os elschelige præsident, borgemestere oc raad, saauelsom byefougden udj bemelte voris kongl. etc. oc alle andre vedkommende, som nu ere eller her effter kommendis vorder, at de ofuer denne voris forordning tilbørligen oc alvorligen holder. Gifvet etc. Hafniæ d. 21 maij anno 1680.

Sæl. Reg. XXXI. 449-58.

VI s.735