|
Om Forebyggelse af Ildebrande.
Forordning paa trøch.
C. 5. giøre alle vitterligt, at efftersom vj u-gierne maa
fornemme, huorledis adschillige schadelige oc stoere ildebrande her i
voris etc. opkomme, som meest af folchis u-achtsomhed oc forseelse
schal foaarsagis, da som vi ingenlunde vil tilstæde, at saadant her
effter schal v-straffet forblifue, om endschiøndt ingen vis straf i
de vdgangne recesser oc forordninger paa en huer forseelsis maade
befindis at være sat, hafuer vj høylig verit fororsaget, denne voris
allernaadigste forordning til alles effterretning der om at lade
vdgaae for videre vlyche, saa viit det nest dend allermegtigste Guds
bistand mueligt vere kand, at forrekomme. Thi biude vj hermed, saa oc
strengeligen oc alvorligen befale alle oc een huer, huus fædre oc
huus mødre, være sig af huad stand eller condition de være maa oc
kand, her udj bemelte voris etc., at de self oc deris vnderhafuende
tiuende oc tiennere, mands oc quindes persohner, som j it huert huus
er, varligen med ild oc lius omgaas, oc j synderlighed flittig oc
skarp indseende hafuer, naar noget om natten eller dagen med
maltgiøren, bryggerj, baggerj, slagterj, tvæt eller i andre maader
schal forrettes, at da ingen schade der ved scheer. Befindis nogen
forsetlig viis jlds vaade at fororsage eller der til anledning at
gifve, da vden ald naade straffes paa lifuet oc der for uden erstatte
hans naboer oc gienboer ald dend schade, som de for hans skyld i saa
maader kunde lide paa deris ejendom oc anden middel. Oc de, som sligt
af skødesløs- eller uagtsom-hed begaar, at straffes enten paa kroppen
|
VI s.752
|