Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VI
Side: 753-758
Nummer: 1149

Fundats paa Pumpevandet.

Fundation anlangende pompe-vandet udi Kiøbenhaffn.

Wj Christian den femte, aff Guds naade konge til Danmarck oc Norge, de Wenders oc Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn oc Dytmersken, greffve udi Oldenborg oc Delmenhorst, giøre alle vitterligt, at vi aff sær kongelig omhue, for at bringe denne voris kongelig residentz stads vand-væsen i nogen god oc bedre stand end hidtil oc at forekomme, saa viit mueligt er, videre klage oc misbrug dermed, allernaadigst haffver for got oc raadeligt eractet effterfølgende artickler som en velmeent fundatz til behørig effterretning for alle pompe-vandets compagnier her udi staden at lade udgaa.

1. Paa det her effter med alle participanter oc render i alle pompe-vands compagnier maa være disbedre tilsiun, da er udi ethvert pompevands compagnie, ligesom i springvands compagnierne, effter vores allernaadigste forordning visse inspecteurer tilsatte, hvilcke med deris underhaffvende participanter, hvis naffne endten allerede i den skrifftlig forfattede deeling oc mandtal findis, eller om fleere her effter anrettis oc for betaling antages, flittig jndseende bør haffve, at denne fundatz aff participanterne indbyrdis paa den eene oc aff vandmesterne paa den anden side tilbørligen vorder effterleffvet oc i act tagen, oc

VI s.753

skal inspecteurerne hver udi tre aar her ved continuere, med mindre døden giør forandring eller nogen samme inspection med ober-directeurernis samtycke godvillig lenger ville betienne.

2. Skal inspecteurerne oc deris effterkomere haffve flittig indseende hver i sit compagnie, at naar noget paa hoffvet-renderne flyis oc omlegges, vandmesteren da sligt forsvarlig med gode, dyctige, velborede render oc bøsninger uden ald ophold oc forsømmelse, effter instructionens formelding, forferdiger oc med hannem deroffver rictig contra-bog holde, hvor udi skal rictig specificeris oc nafn gifvis paa hvad stæder renderne uden byes, saavelsom under hvis fortove inden byes, vorder reparerede eller aff nye nedlagde, paa det fastighedens continuation der af effter haanden kand fornemmis; disligeste haffver de tillige med vandmesteren paa de forordnede haner at gifve god act, at de samme ofver alt læmpis oc dreyis, efter som vandet i søerne oc hofvet-renderne formindskis eller formeeris, saa vit det til ethvert compagnies nytte oc tienneste skee kand.

3. Skal de bj-render, som fra hofvet-renderne i participanternis gaarder indført ere, stedse oc altid (med mindre directeurerne det anderledis vil bevilge) bliffve i de gaarde, de nu i førte ere; hvilcke bj-render aff bemelte gaarders eyermænd oc effterkommere self skal holdis ved lige, oc om brøst paa kommer, uden forsømmelse ved de tilforordnede vandmestere, effter deris instruxis formelding, imod billig betaling repareris; men dersom nogen af participanterne med compagniets oc ober-directeurernis samtycke affstaar sit vand til nogen anden, da skal dend, som sig vandet saaledis tilforhandler, giffve til compagniet aff hver pompe-opstander 10 rixdaler til en kiendelse. Oc paa det participanterne, som nu ere oc her efter kommende vorder, kand haffve effterretning om hvilcke gaarde oc vaaninger der ere deelactige udi hoffvit-renderne, da skal inspecteurerne tillige med nogle aff participanterne sampt vandmesteren der offver rictig mandtal holde, saaledis at de nye naffne hos de gamle tid effter anden continuerlig indføris.

4. Ingen participant, i hvem hand oc være kand, maa af lyst, skødesløshed eller i andre maader sit vand spilde eller misbruge, eller nogen forandring med opstanderne eller pomperne foretage, mens lade dem blifve i den skick oc esse, som de af vandmesteren, effter ober-directeurernis oc inspecteurernis godfindende, ordineret oc sat vorder; oc dersom befindis oc bevisis, at nogen endten ved sig selff, sine folck eller andre, ved hvad paafund det nefnis kand, sin pompe-opstander lader underboere for at forandre sit pompevand til spring-

VI s.754

vand, eller fleere pomper at bruge, end hand sig loulig tilforhandlet hafver, eller i andre maader misbruger, bj-render i kieldere eller hvor det være kand at aabne, skal derfor første gang giffve til straf 10 rixdlr., skeer det anden gang 20 rixdlr., mens skeer det tredie gang, da vandet aldeelis at hafve forbrudt, oc skal halffparten af slige bøder til angiffveren oc den anden halfve part til compagniets casse være hiemfaldet, til hvilcken ende inspecteurerne tilligemed vandmesteren skal være omhyggelige for at inqvirere oc udforske hvor vandgangene ved bj-renderne falder, om der ved kunde findis nogen poster som ey er loulig kiøbte oc betalte, eller af det forfattede mandtal udeladte, oc sligt betimelig for ober-directeurerne andrage, at de endten effter fællidtz samtycke i compagniet for betaling kand forblifve, eller for misbrug vorde tillat oc afskaffede.

5. Iligemaade skal det oc være enhver participant formeent, vandet fra sin bj-rende til nogen anden gaard at lade legge, enten for penge, gunst eller gafve, under hvad skin det være kand, under sit vands fortabelse, med mindre hand derpaa bevilling fra ober-directeurerne hafver; oc paa det saadan oc deslige underslef oc misbrug saa meget dis bedre maa forekommis, skal inspectores tillige med vandmesteren i hvert compagnie hver fierding aar een gang, eller saa ofte nogen mistancke er paa færde, omgaa oc besictige, hvorledis en hver sig med sit vand forholder, oc der som da nogens brøst findis, da strax gifve det for ober-directeurerne tilkiende, paa det den skyldige for sin forseelse effter sagens beskaffenhed kand blifve anseet oc vedbørligen straffed oc vandet igien ført i rictighed; der som oc nogen veigrer sig den paalagde mulct, som forbemelt, i mindelighed at udgiffve, da skal hannem hans pompe-redskab saa lenge betagis oc hans opstander tilsluttis, indtil hand haffver retted for sig. Fordølger inspectores eller vandmesteren eller seer igiennem fingre med nogen, da stande de derfor for ober-directeurerne til rette, efftersom de har anlofvit dette deris embede effter articlerne paa troe oc lofve, uden nogen persons anseelse, at forestaa oc betienne.

6. Belangende vandetz aarlig afgifft, saa vit en hver lige ved andre compagniers participanter med rette kand tilfalde at udgiffue, være sig i almindelighed til søernis, slusernis, grøfternis oc demningernis conservation oc vedligeholdelse, eller i særdeelished til hofvit-rendernis reparation oc forbedring, sampt vandmesternis oc deris folck oc svennes løn oc besoldning, da skal alle participanter her effter, under vandetz fortabelse oc afhuggelse, være forplict samme afgift aarlig til tvende tjder, nemlig den 11 juny oc 11 decembris, imod

VI s.755

qvittering til inspecteurerne, hver i sit compagnie, at betale. Oc saasom vi allernaadigst haffver resolverit, at alle pompevands saavelsom springvands compagnier, endten de indeholder mange eller faa participanter, skal contribuere lige megit til hvis det allmindelige eftersiun oc affsigt aarlig udkreffver, thi skal hver compagnies inspecteurer være offverværende, naar søer, sluser, grøffter eller demninger aff ober-directeuren besictiges, paa det de, hver paa sit compagnies vegne, kand vide hvad der mangler oc hvad der til bør contribueris, at det betimeligen vorder indkreffved oc til veye bragt, dog forstaais her ved pompevandets saa vel som springvandets almindelige udenvercker, hver for sig, ligesom de haffver hver sine à parte søer, grøffter oc sluser.

7. Skulle hoffvit-renderne, som de nu befindis eller med tjden kand vorde forbedret, kunde formaa flere participanter at spise, da skal de, som der udi begierer at interessere, sig der om skrifftlig hos ober-directeurerne angiffve, som der paa skal tage inspecteurernis, vandmesterens oc nogle aff de beste partipanters erklæring, hvor efter da med den kiøbende paa compagnietz veigne skal accorderis om hvis hand for første kiøb skal erlegge, som for pompevand icke bør eller maa være ringere end 30 rixdlr., mens meere, efftersom stedets, brugets oc andre omstendigheder kand erfordre, oc hvis i saa maade soldt vorder, skal strax, som forskreffvit staar, inden der paa skiøde oc adkomst udstedis oc vandet indleggis, betalis oc til regenskab føris.

8. Skal samptlige participanter, naar de aff inspecteurerne ofver regenskab for compagniets indtegt oc udgifft tilsigis at møde, være tilforplict enten selff eller ved deris fuldmegtige sig til forelagde tid oc sted at indfinde, oc der om, eller hvis i andre maade paa compagnietz veigne kand forefalde at handle, deris betenckende meddeele, eller lade sig nøye med hvad de flerste aff de tilstedekommende slutter oc vedtager. Saa skal oc ingen aff participanterne maa undskylde sig for compagniet tienniste, ey heller maa nogen undslaa sig for at efterkomme hvis ober-directeurerne til vandetz nytte slutte oc vedtager.

9. Oc saasom alting udi en meenighed bør til det gemeene beste at være dirigeret og henvendt, da er (om saa skeede, det Gud naadelig forbyde, at nogen ilds vaade paa kom) for raadeligt eragtet, fare saa vit mueligt at afværge, at nøglerne til hanerne skal altid findis hos den eldste inspecteur i hver compagnie, paa det vandet ved vandmesteren med hast, saa snart storm klocken høris, kand sluttis oc til det sted hendrifvis, hvor ildebranden sig kand tildrage,

VI s.756

saa baade brandt-ordningen oc vandmesternis instrux i slige u-lyckelige hendelser af enhver vedkommende tilbørligen vorder observerit oc effterlefvit; til med effter som det gemeene beste endelig udkræffver, at der vorder fleere publiqve pompe-opstandere indretted, paa det mand i u-lyckelig ildebrand dis bedre kand hafve vand i beredskab, da er fornøden eracted, at hvert pompevands compagnie, som icke allerede hafver 4 publiqve opstandere, skal strax hver paa de aabenbare steder, her efter formeldis eller dennem forevjsis, forskaffe 4 publiqve pompe-opstandere, hvor med inspecteurerne oc vandmesterne hver i sit compagnie bør hafve god indseende, at de continuerlig, baade sommer oc vinter, holdis brugelige, hvor til alle de, som intet vand i deris huuse, gaarder eller pladser haffver, bør at contribuere.

10. Hver vandmester for sig bør med sine folck effter et hvert compagnies storlighed oc tilstand med en vis aarlig løn betalis, hvor om hver compagnies inspecteurer hafver med mesteren saaledis at contrahere, som de oc participanterne self godt siunis, oc begge parter kand være ved mact; hvor imod vandmesteren da efter instructionens formelding er tilforbunden, til renderne ofver alt sampt haner oc opstandere i et huert compagnie, som hand betienner, god opsict at hafve, oc hvor nogen brøst eller klage findis, strax der om advare inspecteurerne, oc det allerforderligst mueligt, hielpe alting igien til rette, under den pæn oc straff instructionen formelder; oc paa det vandmesterne, som nu ere eller her effter kommende vorder, hver for sig, kunde give ober-directeurerne, saa vel som inspecteurerne nøyactig forklaring om verckernis beskaffenhed, naar paa eskis, oc mesterne ey skal finde aarsage til at beskylde hver andre indbyrdes for indpas eller fuskere for disordre, da skal det her med være alle participanterne alvorligen forbuden, ingen andre mestere eller svenne til deris render, opstandere eller pomper at bruge, end de som enten allerede ere antagne, eller her effter med hvert compagnies fornøyelse oc ober-directeurernes consens kand blifve antagen; hvorimod samme mestere med deris svenne alle oc en hver i deris anbetroede compagnier, med velvillig oc tro tienneste, sampt flittig opvartning ere forbundne; men skulle de oc deris folck sig der imod forsee, da kand den klagende sig der om hos inspecteurerne anmelde, som vandmesteren første gang i mindelighed om hans skyldighed kand paaminde oc tildriffve; hvis det ey kand hielpe, da hafver inspecteurerne sig der ofver hos ober-directeurerne at besverge, som effter voris allernaadigste medddeelte commission, oc forseelsens leylighed, icke skal lade det ustraffet passere.

VI s.757

11. Oc udi betractning at vandmesterne tilforne (naar de med it compagnie om noget vist, for dets hofvet-renders aarlig ved ligeholdelse, har været for-accorderet) omsider inden aarets udgang haffver foregiffvet, med den oprettede accord paa sin side at være brøstholden, ja saa godt som med vandets forholdelse vist at tvinge inspecteurerne til, med dennem paa nye at accordere, under den prætext, at de rendernis tilstand oc beskaffenhed under jorden ey saa just har kundet penetrere, hvilcket kommer deraf, at naar vandmesterne (staaende i slig accord oc stolende paa ingen tilsiun) siuncker oc nedlegger u-dyctige render oc bøsninger, ja flyer oc sticker det som intet duer, oc i saa maader u-trolig forretter deris gierning til deris egen profit oc participanternis skade; hvilcke inconvenientzer oc uleyligheder, som verckerne der af tilvoxer, her efter saa viit mueligt at forebygge, for raadsomt er befunden, at ingen contracter her efter paa anden maade med vandmesterne maa indgaaes, end at der udi udtryckeligen skal formeldis, at inspecteurerne (hvad heller vandmesterne styckvis eller efter fortingning sit arbeyde betalt vorder) skal personlig være tilstede oc see, om de materialier, som brugis, oc aff vandmesterne forskaffis, ere saa dyctige som de bør at være, ey heller skal vandmesterne være forplictede at forarbeyde eller forbruge noget udyctigt, som inspecteuren kunde formeene at være got nock, oc om der om tviflis, skal de effter u-partiske mænds siun være ober-directeurernis dom undergifven.

12. Udi tilfelde at tiden oc leiligheden skulle udfordre disse forskrefne articler i nogen maade effter gode forslag at forandre oc forbedre, da maa ober-directeurerne sig haffve forbeholden, fundationen der effter paa voris allernaadigste behag at reformere, saa viit det til alle interessenters gafn oc nytte skee kand. Hvor effter alle oc en hver vedkommende, indtil paa videre allernaadigste anordning, sig allerunderdanigst hafver at rette oc forholde. Gifvet paa vort slot Kiøbenhaffn den 20 novembris anno 1680. Under vort zignet. Christian.

Sæl. Reg. XXXI. 647-55.

VI s.758