Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VI
Side: 771-775
Nummer: 1164

Bestalling for en Stadsmægler.

Lambertus Tadema.

C. 5. Kgl. confirmation paa effterskrefne instruction, lydendis ord effter andet som følger:

Instruction, hvoreffter stads megler Lambert Tadema udj sin tilbetroede bestilling sig hafver at rette oc forholde.

1. Efftersom vj, præsident, borgemestere oc raadmænd udj dend kongl. residentz oc frj rigs stad Kiøbenhafn, hafver antaget oc bestillet, saa som vi oc nu hermed antage erlig oc velforstandig mand Lambertus Tadema, borger oc jndvaaner her j staden, til at være stads megler herudj Kiøbenhafn oc et megler cantor her sammestedz oprette med it udhengende bret, hvorpaa maa tegnis: meglers cantor. Oc hafver hand udj samme sin bestilling sig, som een flittig oc troe megler vel eigner oc anstaar, at lade bruge udj alle de kiøbmandskaber, handlinger ob meglers forretninger her j staden, som hand vorder kaldet til, saavel imellem denne stads borgere oc jndbyggere som fremmede oc vdlendiske, oc dennem troligen oc oprigteligen at betiene udi hvis een hver hans tieniste behøfve kunde, være sig udj kiøb oc sall af kiøbmands oc kramvahre, huuse, eyendom, schibe oc deslige, desligeste med pengis omsettelsse oc forvexlinger, rente vexel oc bodmerj-penges sampt assurantsers forskaffelsse. Hand hafver sig oc at lade bruge, af hvem begieris, udj huusse oc gaarders hyre oc bortleyen, schibs befragtning, kiøb- oc kremmersvenne oc drenge at skaffe tieniste. Oc een hver, som hans tieniste til deris vahris forhandling lade søge, hafver hand oc med vindskibelighed oc med ald oprigtighed at betiene, at dermed een hver udj ofvenskrefne, det beste mueligt, kand vorde fornøyed. Hafver hand sig at lade være beflitted paa fornøden correspondentz med vdlendiske at underholde, derved hand kand erlange erfarenhed udj hvis til negotiens befordring kand være tienligt.

2. Hafver bemelte stadsmegler sig udj samme bestilling sampt lif oc lefnit ærbar, ædruelig, schichelig, tienstagtig oc velvillig at forholde oc lade finde, kiøbmænd oc andre, ham bruge, trolig betiene, hvis ham vorder befahlet eller fortroed, at holde j stilhed imellem de kiøbende oc selgende, ham først udskiche eller betinge,

VI s.771

udførligen oc oprigtig at forstendige egentlig beskaffenhed af de vahre, som omhandlis skulle. Hand schal oc iche annamme tvende deris penge udj it kiøbmandskab, vnder 5 rdls. straf, meden hand skal troligen betiene dend kiøbmand alleene, som ham først tiltahler, saa lenge indtil samme kiøbmand tilbørlig er contenterit. Men dersom hand iche samme kiøbmandskab til ende vdfør oc sig derfra entslaar, schal hand ingen solarium derfor annamme.

3. Stadts megleren hafver oc paa alle de kiøbmandschaber oc andre forretninger, hand vorder brugt udj, at holde oprigtig bog oc registrering oc derudj specificere oc vdførlig forklaring, hvad oc hvor meget kiøbes, selges eller handles, af oc til hvem, for hvad pris, med hvad vilkor oc conditioner, oc det oprigtig ved dag oc dato etc. Hvoraf hand de handlende, om begieris, hafver at meddeehle mundtlig relation eller schriftlig reigning oc effterretning, dog ey at betiene nogen god mands tiener eller v-myndige, deris hosbonder oc formyndere v-afvidende.

4. Forbemelte stads megler hafver sig iche alleene aldeelis at endtholde fra alle v-lovlige handlinger oc kiøbmandskaber, som imellem fremmede eller giest med giest kunde forefalde oc stride imod kiøbmands oc kremmerlaugs friheder oc artichle, meden sig oc hafver at lade være beflittet paa alt, hvis som negotien, samme laugs oc borgerlig næring kand være til schade, indpas oc forprang, at angifve, hindre oc forekomme.

5. Af alle slags kornvahre, om hvilche hand kiøbmænd imellem handler, skal megleren tage oprigtig prøfve oc dend hos sig j forvaring beholde, hidtil kornet virchelig lefveret er. Hand maa dog iche uden eller inden byes modløbe de vahre, her til staden langveis indføris, deraf tage prøfve eller dermed giøre forprang, men det til torfved at indføris og selgis til meenige jndbyggeris beste oc fremtarf.

6. Hand skal sig oc iche self antage nogen parthj, meden alleene betiene dem, af hvilche hand blifver kaldet oc bestilt, hvorudj oc ingen, som iche til megler anordnet er, hannem skal hindre eller de handlende betiene, vnder tilbørlig straf. Schal oc ingen ved denne ordning være forbunden, megler at bruge, men een hver, som vil, frit fore, sine egne handlinger oc ærende selfver ved deris egne tienere at forrette, som dem godt siunes.

7. Oc efftersom billigheden vdfordrer, at een hver niuder sit arbeids frugter, saa er oc herhos tilføyed een viss taxt paa meglers solario, saa at hand saavelsom de, hand betiener, kunde vide, hvad oc hvor meget for hver forretning annammis og udgifvis skal, ofver

VI s.772

hvilchen pension hand intet videre maa fordre eller annamme, under 10 rdl. straf. Hvis hand j saa maade fortien, hafver hand alleene at nyde oc iche deele eller holde nogen meglers compagnie med andre, vnder paafølgende straf.

8. Hand hafver sig oc vel at forsee oc lade anligge, at erkyndige om de kiøbende oc selgendis conditioner, om de kunde være belastede med stoer gield, om schippere, som ville optage bodmerie penge, iche ere forarmede, v-vederheftige. Eller oc om hand nogen anden bedrag eller mislighed enten hos schipperne eller hos nogen af de handlende kunde formerche, da hafver hand strax ej allene sig fra des videre vnderhandling oc megleri at entholde, medens end oc sligt de vedkommende gifve tilkiende, saa hand iche vidende anleeder eller fører nogen udj schade, vnder hans tienistis forbrydelse.

9. Oc paa det hand des oprigtigere uden egen nyttis mistanche kand betiene de handlende, det oc for negotien eragtis gafnligt, her saavelsom paa andre velordnede handelsteder at forholdis saaledis, at ingen megler skal være tilstedet at bruge nogen kiøbmandschab eller derudj at participere. Hand maa oc iche udgifve penge paa bodmerie saavelsom oc ey bruge nagen factori self eller ved andre, hemmelig eller aabenbahre, vnder hans bestillings fortabelse.

10. Maa hand oc iche udj kiøben oc selgen ved meglerj betiene nogen hans egne giester, som hos ham kunde lossere. Schal oc derhos være forbødet, al meglerj sig at entholde paa sabbaths oc hellige dage oc ej af schibe eller huusse da afhendte prøfver af korn eller andre kiøbmands vare, vnder fjre rixdahlers straf.

11. Dersom megleren imod formoding skulle forfalde udj nogen forbemelte strafbøder, da hafver hand dem til de fattigis forstanderes oldermand paa de fattiges vegne inden 8te dage dereffter at erlegge, saa fremt hand sin meglers bestilling iche vil vorde forbødet oc bøderne dog ved virchelig execution hos ham at søgis.

12. Megleren skal hafve sit cantor paa it beqvem sted, som kand være ved haanden, oc skal hand være der tilstede om sommeren fra paaske til Michelssdag om formiddagen fra klochen 7 til 8te oc fra 11 til 12; om vinteren formiddag fra 10 til 12 oc om eftermiddagen fra 2 til 3, een hver, hans tieniste behøfver, at betiene. Hand skal oc ofver alle hans forretninger holde rigtig protocoll, vedkommende oc j sær stridige poster til effterretning.

13. Ingen fremmet schipper, som her søger fragt, maa self fragt antage, men hafver sig hos stads priuiligerede oc af Hans Majt. confirmerede megler oc ey nogen anden at angifve, som hannem ogsaa

VI s.773

strax skal betiene. Hvorimod hand sig igien for obligerer, ingen fremmede schippere at befragte, førend hand denne riigens jndvaanere fragt halver præsenterit, til hvilchen ende hand det paa schipper laugs huus først skal gifve tilkiende, at een hver sig der kand forspørge, om nogen vilde fragten antage, paa det at pengene kunde blifve her udj riiget. Oc dersom da ingen af dette riigis indvaanere fragten vil antage, da schal hand hafve frihed, fragten til fremmede schippere at bringe, og derfore skal hannem betahlis for sit meglerj af hver læst 4 Sk. dansche oc af befragteren intet. Dog stande een hver jndlendisch schipper oc redere frj for, self sine schibe at befragte, jligemaade andre at fragte uden nogen meglers solario, naar, hans tieniste iche behøfvis. Mens dersom saadanne schippere eller reedere, enten de ere jndlendiske eller udlendiske, lade sig betiene af megleren, oc de hannem derfor sit tillagde iche ville betahle, da hafver hand frihed, dennem derfor louligen til raadstuen at lade citere, og da at gaaes hvis ret er.

14. Af alle fremmede schippere eller kiøbmænd, som ville forhandle deris schib, goeds, kiøbmandskab, af hvad slags det nefnis kand, som hafver sig hos megleren angifvet oc af hannem begieret, deris schib eller goeds til dend meestbydende at forhandle, schal hand niude til solarium af dend, som selger, 1 procento oc at dend, som kiøber, intet. Oc dersom nogen schipper eller kiøbmand gifver hannem ordre om deris goedtz at selge eller schibe at befragte, oc hand derom omløber oc bevisser at hafve giort sit beste, oc de imidlertid self eller ved andre forhandle deris vahre eller befragter deris schibe uden hans videnschab, da schal de være for obligerede at betahle hannem sit solarium saa fuldkommelig, som det ved hannem self hafde været forrettet, oc dersom de dennem derudj veigre, da hafver hand frihed, dennem til raadstuen louligen at lade citere, hvor gaaes hvis ret er.

15. Alle contracter, certepartier etc., som stads megleren opretter imellem kiøbmænd eller schippere, hvor ved enten et eller andet slags kiøbmandschab selgis eller kiøbis eller oc schibe fragtis eller befragtis, skal j stads meglerens bog strax anteignis, og naar de ere der anteignede, oc begge parterne udj meglerens nerværelse derom ere forligte til deris fornøyelse, og de paa kiøbet eller sal hafve udgifvet fattigis penge, da schal saadant kiøb eller sal dereffter for retten være gyldigt oc bestandigt.

16. Hvis videre udj handlingen oc hans meglers bestilling vedkommende kand forefalde oc til commerciens befordring kand vorde observerit oc herudj iche allereede angifved er, derom hafver hand

VI s.774

effter magistratens samt kiøbmænds og kremmerlaugs oldermænds deris ordre oc betenchende sig at rette oc forholde sampt ellers j samme sin bestilling sig lade troe, flittig, tienstvillig oc beskeeden finde, saasom det een oprigtig, god mand j saadan meenigheds tieniste oc bestilling vel eigner, anstaar oc hand agter at forsvare.

17. Følger herhos til slutning, hvorvit forbemelte Lambert Tadema saavelsom andre af magistraten tilordnede meglere hafver at nyde til solario for samme deris tienister oc forretninger, nemlig:

1. For pengis forvexling oc omsettelse af hver 100 rdl. 8 Sk. d. 2. Wexsel eller bodmerie penge at schaffe af hver 100 rdl. 1 Mk. 3. Penge paa rente at udvirche af hver 100 rdl. 3 Mk. 4. Huusse oc schibs kiøb at formidle 1 rixort. 5. Huuse at schaffe til leye 3 Mk. d. 6. Schibe at fragte eller befragte af hver lest 4 Sk. 7. Schibe eller andre kiøbmandschaber at selge 1 procento. 8 Tienere at forschaffe tieniste 1 Mk. 9. Correspondentz brefve om udlendiske handling derfore betahle des postpenge.

Forskrefne artichle hafver vii saaledis befunden fornøden for stadens megler oc gafnlig for de trafiqverende oc hans tieniste behøfvende. Hvor effter de vedkommende sig kunde vide at rette oc ej meere til megler penge annamme eller udgifve, vnder straf som udj foregaaende siufvende post ommeldes. Dog alt paa Kongl. Majts. allernaadigste ratification oc forbehold disse artichle effter høystbemelte Hans Kongl. Majts. allernaadigste revision oc tidens lejlighed at forandre. Dis til bekrefftning vnder voris stads jngseigl. Actum Kjøbenhafn d. 24 ianuarij 1681. (L. S.) C. P. Helt, collegii senatorii civitatis Hafniensis notarius.

Da ville vj bemelte instruction etc. Forbydendis etc. Hafniæ d. 12 martij 1681.

Sæl. Reg. XXXIII. 84-92.

VI s.775