Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VI
Side: 95-130
Nummer: 182

Fortegnelse over Magistraten.

Anno 1558 paa Sct. Andreæ apostoli afften for Juli, tha war Anders Godske, Jesper Oluffsen och Mickell Schriffuer borgemestere.

Rasmus Kieldesmid, Lauris Mulle, Arild Hake, Mester Lauris Bøssestøber, Lauris Matzenn, Christen Weiger oc Oluff Hamer raadmend, oc efftherthi ther war ekonn iij borgemestere, tha bleff same dag Mas Schriffuer oc Claws Perlesticker sett till raadmend, saa the [ere] xij tilhobe vdi raadit.

Jurgen Pederssen war samme tiid byfogit.

Peder Pederssen bleff vdj same winter byschriffuer effther thend gamble Hanns byschriffuer, som tha for sin skrøbelighed skyld afftackit sinn beffaling.

Anno etc. 60 torsdagen, som war thend xv dag februarii, tha døde Rasmus Kiellesmid raadmand.

Anno etc. 61 thend onsdag, som war thend 9 julii, tha bleff Mickell Schriffuer afftackit sin borgermesters beffaling, oc paa thend same dag om effthermiddagen bleffue Anders Knudsen Schriuer och Hans Mortennsen sæt tiil tuenue borgermestere paa slottit udaff her Johan Friiss, cantzler, paa Konn. Mait. wegne.

Anno 1563, thend natt nest for jull afften, tha døde Christenn Weiger, raadmand.

Anno 64, thend sidste dag martii, som war paa langfredag, tha døde Claws Perlesticker, raadmand.

Anno 64 mandagen, som war thend viij maj, bleff Rasmus Willomssen set tiil byfogit paa tingett vdaff slotzherren Jens Trudssenn, och Jørgen Pederssen bleff afftackit, som war tiillforne byfogit.

Anno 64, thend 25 maj, tha døde Hans Mortenssen, borgermester.

Anno 64 torsdagen, som war thend 29 junii, tha bleff Marcus Hess, Jørgen Pederssen och Christen Ibssen set tiil raadmend, alle iij paa en dag.

VI s.95

Anno 64 thend søndag, som war sct. Dionisii afftenn, tha døde Christen Ibsen, raadmand.

Anno 64, thend 18 octobris, tha døde Peder Pederssen, som war byschriffuer.

Anno 64 thend mondag, som war thend 30 octobris, tha bleff Claws Rytter byschriffuer, som haffuer schreffuitt thette, och same dag suor hand sinn ed, Gud giffue tiill løcke och salighed.

Anno 65, thend 2 julii, tha døde Lauris Matzsenn, raadmand.

Anna 65, thend 10 julij, døde Anders Godske, borgermester.

Anno 65 onsdagen, som war thend 7 nouembris, tha bleff Arild Hake och Marcus Hess set tiill borgermestere paa Raadhusit vdaff slotzheren Jens Trudsen y kongens naffn.

Anno 65 mandagen, som war thend 19 nouemb., bleffue Hans Olssen, Christoffer Mogenssen oc Lauris Olssen alle iij kaarit till raadmend.

Anno 67, thend 25 martij, tha bleff Jesper Olssen afftackit sin borgermesters beffaling for hans allerdoms och skrøbeligheds skyld.

Thend 16 dag maj vdj samme aar, som war fredag nest for pingsdag, tha bleff Knud Pederssen Schriffuer set tiill borgermester vdj Jespers sted, thett giorde slotzherren Biørn Anderssen i Kon. Maitz. naffn.

Anno 67 mandagen, som war thend 2 dag junij, bleff Bernt thor Westen set tiill byfogit vdaff slotzherren Biørn Anderssen, och Rasmus Willomssen, som hagde werit byfoget, bleff afftackit.

Anno 67, onsdagen thend 25 junij, tha døde Lauris Mule, raadmand.

Anno 69, mandagen thend 9 maj, tha bleff Bernt thor Westen byfogitt paa tinge vdaff slotzherren Biørn Anderssen aff sin byfogett embid afftackit, och Jacop Søffrenssen Schriffuer bleff strax paa Kon. Maitts. wegne indsatt att were byfogitt.

Anno 1569, thend x dag maj om afftenen, tha døde Knud Pederssen Schriffuer, borgermester.

Anno 69, thend 6 junij, tha jndførde Jochim Beck, renttemester, Jurgen Pederssen oc Hans Olssen, raadmend, att sidde och were borgermestere, Jurgen Pederssen vdj Arild Hacks sted, som same tid bleff afftackit aff hans borgermesters beffaling, och Hans Olssen vdj salig Knud Schriffuers sted.

Anno 1569, thend 6 septembris, tha bleffue Peder Syffuenssen, Hans Dirickssen oc Mickell Nielssen indsatt vdj raadmends sæde oc giorde theres raadmends ed.

VI s.96

Anno 1569, den 25 octobris, da bleff Lauritz Olssen afftackit aff sin raadmands befalning effter hans begiering och døde 28 dag martij anno 1571.

Anno 1569, den 25 octobris, da soer Claus Rytter, byescriffuer, hans raadmands eed oc bleff kaarit til raadmand.

Anno 1570, den 20 januarij, da bleff Oluff Hammer, kemmener, afftackit aff hans raadmands befalning.

Samme dag bleff Hans Diricksen kemner i det sted.

Anno 1570, den 6 februarij, da bleff Johan von Gellern kaarit til raadmand oc soer sin raads eed.

Anno 1570, den 10 aprilis, da bleff Wolff Røting byscriffuer oc suor sin eed, oc samme tid bleff Claus Rytter, som tilforne vaar byscriffuer oc haffde suorit raadmands eed, indsat vdj raadmands sede.

Anno 1570, mandagen den 10 julij om afften emellom 5 och 6, døde mester Lauritzs Bøssestøber, raadmand, och bleff om onsdagen der effter begrafuit vdj wor Frue kirke.

Anno 1572, mandagen then 3 martij, bleff Albritt Albritsen kaarit til raadmand och sett vdj sin raadmandtzs sede.

Anno 1572, fredagen then 14 dag martij, bleff Matzs Scriffuer, raadmand, afftackit aff sit raadmandtzs embede for sin aalderdom och skrøbelighedtzs skyld.

Anno 1572, onsdagen then 21 dag maij, bleft Anders Knudsen, borgemester, afftackit sin borgemesters befalning for hans skrøbelighedtz skyld.

Anno 1572, then 11 dag julij, bleff Jacob Sørensen, byfogit, sett til borgemester aff slotzsherren Morthen Wenstermand paa Kon. Mtz. wegne.

Samme dag bleff Rasmus Perssen strax paa Kon. Mtz. wegne satt til byfogit paa Raadhusit och siden ochsaa satt til byfogit paa Kiøbinghafns byeting.

Aar mdlxxij, then xv dag decembris, bleff Niels Persen kaarid till raadmand och sætt vdj sitt raadmandtz sæde.

Aar mdlxxiij, then xxiiij dag aprilis, bleff Peder Siundsen kemner vdj thett stedt, Hans Dirichsen waar tilforne, och giorde Hans Dirichsen sitt regenskaff klartt tilforne, saa hand bleff byen intedt skyldig.

Aar mdlxxiiij, thend xvij dag septembris, bleff Mogens Torbernsen aff borgemestere oc raad indkalldett och befaledt byeskriffueriiedt vdj Wolff Røttings stedt paa wiidere beskeedt och giorde saa sin eedt thend x dag decembris wdj samme aar.

VI s.97

Anno 1575, thend 8 dag maij, døde Mogens Torbernsen byskriffuer.

Aar 75, thendt 30 maij, bleff Oluff Morthensen byskriiffuer, som thette haffuer schreffuidtt, och giorde sin eedt samme dagh.

Anno 1576, thend 8 nouembris, tha døde Hans Diterichszen, raadmandt.

Anno 1577, thend 6 februarij, bleff Simon Suerbeck kaaredt till raadmandt oc giorde sin raadtzs eedt.

Anno 1578, thend 9 nouembris, kalditt Gud aldmechtigste Hanns Oluffssen, borgemester, fran thenne werden til thet euige liiff.

Anno 1579, thend 26 januarij, bleff Simon Surbeck, raadmand, borgemester effter salig Hans Oluffsen, och holdt Kon. Maitts. rentemester welbyrdige Christoffer Walckendorff hanom sin eed for och satte hanom vdj borgemesters seede.

Anno 1579, thend 29 januarij, bleff Olluff Morthensen kaaridt till raadtmandt och haffde beggi bestillinger thill 5 octobris anno 1579.

Anno 1579, thend 5 octobris, bleff Seffren Chrestinsen byeschriffuer, som thette haffuer schriffuidt, och giorde sin eedt same daig.

Aar 1580, thend 1 februarij, tha døde Jørgen Pedersen, borgemester.

Aar 1580, fredagen thend 19 februarij, bleff Niells Pedersen, raadmand, borgemester vdj salige Jørgen Pedersens stedt, och holt Kon. Maitts. rentemester welbyrdig Chrestoffer Walkendorff hannom sin eedt fore och satte hannom i borgemesters seede.

Same aar, fredagen thend 13 maij, bleff Rasmus Pedersen afftackit aff sit byefogderij och Chrestin Chrestinsen sat till byefogit igien aff welbyrdig Chrestin Vindt till Lydom, høffuitzmand paa Kiøbenhaffn slot.

Same aar, thend 7 julij, kalldet Gudt almechtigste Peder Siuindsen, raadtmandt.

Anno mdlxxxj, thend 27 junij, bleff Børge Pedersen kaaredt till raadmandt och giorde sin raadtz eedt.

Same aar, thend 18 julij, bleff Oluff Matzen raadmandt och giorde sin eedt.

Aar 1582, thend 6 octobris, kalled Gud almectigste salig Johan v. Gielder.

Aar 1583, thend 11 martij, kalled Gud Simon Surbech, borgemester.

Aar 1583, thend 8 aprilis, bleff Henrich v. Møesen kaaredt till raadmand vdj thet sted, Johan v. Gielder vdj war, och giorde sin eedt.

VI s.98

Anno 1583, thend 15 aprilis, bleff Chrestoffer Mogensen effther hans bøn och begiering oc for hans alderdoms skyld afftackett aff hans raadtmandtz befaling.

Aar 1583, thend 17 maij, bleff Michell Nielsen, raadmandt, borgemester effther salig Simon Surbech, och K. Maitts. raadt och rentemester velb. Chrestoffer Walkendorff foreholt hannom sin eedt och satte hannom i borgemesters seede.

Aar 1583, thend 18 maij, som var anden dagen effter Michell Nielsen var bleffuen borgemester, tha kaldet Gud Niels Pedersen, borgemester.

Same aar, thend 5 augusti, bleff Albert Chrestinsen kaared till raadmandt och giorde sin eedt.

Same tid bleff Jørgen Kydt och kaared till raadmand och giorde sin eedt.

Aar 1584, thend 14 aprilis, bleff Christoffer Mogensen, om huilken her tilforne er rørdt, borgemester effter salig Niels Pedersen, och holdt K. Maitts. och Danmarcks rigis raadt och rentemester welbyrdig Chrestoffer Walkendorff hannom sin eedt fore och satte hannom i borgemesters seede.

Anno 1584, thend 27 aprilis, bleff Chrestin Chrestinsen afftaket och forløffuet aff sitt byefogderie och Albert Pedersen bleff satt till byefoget igien.

Aar 1584, thend 28 augustj, bleff Claus Rytter, raadmand, borgemester effter Michell Nielsen, som war borgemester, och K. Maitts. och Danmarkis rigis raad och rentemester velb. Chrestoffer Walkendorff hanom sin eed foreholdt och satte hanom i borgemesters seede.

Same aar, thend 7 septembris, bleff Anders Kroigmager kaared till raadmandt och giorde sin eedt.

Anno 1584, thend 30 dag septembris, bleff Seffrin Christiernsøn, byeschriffuer, forløffuit aff samme bestilling effter hans bøn och begiering.

Thend 28 octobris giorde Hans Oelsen sin eed till borgemester och raad for byeschriffuer oc schreff thette samme daug.

Anno 1585, thend .........., bleff Albrit Pedersen forløffued aff sit byefougderij, och bleff Jørgen Bendtzen byefouget vdj hans sted igien och anamed suerddet paa Kiøbenhaffns byeting thend 19 aprilis och sad thing same dag och satte Jacob Schriffuer, borgemester, hannom epter erlig och welbiurdig mand Christoffer Valkendorff till Glorups hans befalling vdj Kong. Matts. naffn.

VI s.99

Anno 1585, thend 6 dag augustj, bleff Hans Dall karet till raadmandt och samme dag giorde hand sin eedt.

Anno 1586, thend 12 dag aprilis, bleff Niels Søffrensen kaared till raadmand och giorde sin eed.

Anno 1586, thend 18 dag aprilis, bleff Hans Oelsen Darum quit ved hans byeschriffueri.

Forschreffne dag bleff Morten Torchilssen, fordum renteschriffuer, byeschriffuer her sammestedtz och giorde sin eed.

Anno 1588, thend 15 aprillis, bleff Jens Sckøtte kaaredt till raadmand och giorde sin eedt.

Anno 88, thendt 19 dag junij, bleff Hans Holst byeschriiffuer her vdj Kiøbenhaffn effter Morten Torckildsen och pa same dag giorde sin ædt.

Thend 16 aprillis anno 89 døde Claus Rytter, borgemester, emellom xij och j slet epthermiddagen.

Anno 1589, thend 5 dag maij, thaa bleff Albert Albertsen och Børge Pedersen, raadtmend, sadt thil borgemestere, Albert Albertsen vdj Markus Hessis stedt och Byrge Pedersen vdj affgangen Claus Rytters stedt, och giorde thj theris ædt for dj gode herrer Danmarckis regierings raad, som ere Nils Kaas, candzeller, Jørgen Rosenkrandzs och Christoffer Walchendorpff, paa Kiøbenhaffns slott.

Thend . . dag maij anno 89 bleff Markus Hesz, borgemester, forløffuit aff dj gode herer Danmarckis rigis regieringsraadt her effter adt maa were leddig och frij for sin borgemester embde.

Anno 1589, thend 13 maij, bleff Peder Munck Jacobsen vdkarit thil raadtmand och same dag giorde hans edt.

Anno 1590, fredagen thend 6 februarij, bleff Jørgen Bendtsen vdkaerit thill raadtmandt och same dag giorde hans ædt.

Thend 5 augustj paa heredagen j Kolding paa Koldinghus giorde Oluff Morthenszøn sin borgemester eed for Niels Kaas, Jørgen Roszenkrandtz oc Christoffer Valckendorff.

Anno 1590, onsdagen thend 30 dag septembris, bleff Søren Christiernsen, fordum byeschriffuer, vdkaarit thill raadtmandt och same dag giorde hans ædt.

Samme thiid giorde ieg Thorbern Jenssøn ochsaa byeschriffuer eed for borgemester och raad och min bestilling indgick 5 octobris.

Anno 90, thend 5 octobris, bleff Hans Holst, byeschriffuer, quidt och forløffuedt aff hans byeschriffuerie och same dag kom Thorben Jensen effther mig vdj same bestilling.

Anno 1590, thend 26 octobris, døde Marchus Hesz, fordomb borgemester, och bleff hederlig vdj Helliggesthus kircke begraffuit

VI s.100

thend 28 octobris. Offuer hans liig predicket sogneherren M. Joen Jacobssøn. Texten war Jobs j capit. Hans alder sagdes att were 64 aar.

Anno 1591, thend 4 februarij om afftenen, ther klocken wor otte slag, døde Byrge Pederszøn, borgemester, och bleff hederligen vdj Nicolaj kircke begraffuen thend 7 februarij. Offuer hans liig predicket sogneherren M. Jens Gødissøn. Texten war Dauidis 13 pslm. Hans alder sagdes att were 47 aar.

Thend 15 maij forskreffne aar bleff Christopher Mogenssøn for hans alderdombs skyld forløffuit aff hans borgemesters bestilling effter hans egen flittige oc daglige begier aff E. W. Niels Kaas, Peder Munck och Jørgen Rosenkrandtz, K. M. regierinde raad.

Same dag formidag døde Niels Seuerinssøn, raadmand, och bleff begraffuit vdj Hillig gesthus kircke 17 maij.

Thend 27 maij forskrefne aar saad Peder Munck Jacobssøn først i hans borgemester sede, effter att hand 22 maij for Kong. May. regierinde raad paa Kiøbnehaffns slodt hagde giord sin eed.

Thend 31 maij saad Erick Clemindsøn først i sit raadmandtz sede effter att hand - maij war korit oc giortt sitt eed.

Anno 1591, thend 31 maij, bleff Jacob Brun kaarit thill raadmand, giorde same dag sin eed oc strax søgte sit sede.

Tend 3 julij døde Hans Dall, raadmand, och bleff begraffuit wdj Nicolaj kircke 5 julij.

Thend 17 septembris saad Seuerin Christenssøn først i hans borgemester sede, effter att hand thend 15 septembris for Kong. Maytz. hoffmester erlig welbiurdig Hack Vlffstand hagde giordt sitt eed paa Kiøbnehaffns slodt, neruerindes Corffidtz Weffert oc Bred Randtzoug, Danmarcks rigis raad.

Thend 4 octobris bleff Jens Wiibe kaarid thill raadmand, giorde same dag sin eed oc strax søgte sitt sede.

Same dag bleff Matz Hanssøn kaarid thill raadmand, giorde sin eed oc i lige maade strax søgte sitt sede.

Anno 1593, thendt 17 januarij, bleff Thorbern Jenssen forløffuet aff sitt byeschriffuer embede och jeg Knud Marquardsen indthraad same dag i bestillingen igien och haffuer soerit borgemestere och raad min eed thendt 5 januarij nest tillforne.

Anno 1594, thend 20 julij, døde Jens Wiibe, raadmandt, och bleff begraffuen wdj Helliggiesthus kircke mandagen thendt 22 julij ther effter.

Anno 1594, mandagen thendt 28 octobris, døde Matz Hansen, raadmandt, och bleff begraffuen wdj Helliggiesthus kircke thendt 30 octobris ther nest effter.

VI s.101

Anno 1594, mandagen thendt 23 decembris, døde Albert Albertzen, borgemester her i Kiøbenhaffn, och bleff begraffuen vdj S. Nicolaj kircke.

Anno 1595, S. Matthiæ dag, som var thendt 24 februarij, bleff Oluff Matzen, som var raadmandt, borgemester effter salig Albert Albertzen, och holdt velbyrdig Jørgen Rosenkrantz hannom eeden fore paa Kiøbenhaffns slott. Sad handt først vdj borgemester sæde thendt 27 februarij ther nest effter.

Anno 1596, oensdagen thendt xj februarij, bleffue Christen Albertzen och Niels Hanssen kaaren till raadmendt och giorde thieris eedt.

Anno 1596, mandagen thendt 13 septembris, døde Seffren Christinsen, borgemester, som haffuer leget paa sin siugeseng och vnderthiden gaaid i huset met sin siugdom siden nyeaars dag sidst forleden, och bleff handt begrauffuen vdj Helliggiesthus kircke thendt 15 septembris ther nest effter.

Anno 1596, thendt 17 decembris, soer Knud Marquartzen sin raadmandtz eed och søgte sitt sæde fredagen then 10 junij anno 1597.

Anno 1597, fredagen thendt xj martij, bleff Jacob Brun, raadmandt, forordnet till borgemester, och holdt velbyrdig Christoffer Valckendorff till Glorup, Danmarckes riges hoffmester, hannom eeden for paa Kiøbenhaffns slott, och bleff hand same dag satt vdj sitt embedis sæde paa Raadhuset.

Anno 1597, thendt 7 februarij, fick Peder Andersen befaling aff her hoffmester erlig och velbyrdig Christoffer Valckendorff att vere byefoget vdj Charsten Rytters stedt och thendt 9 dag maij ther nest effter soer handt her hoffmester paa Kiøbnehaffns slott vdj the fire borgemesteres neruerilse.

Anno 1597, thendt 7 dag junij, bleff Christoffer Andersen byeskriffuer i Kiøbenhaffn och giorde sin eed.

Anno 1598, tisdagen thend 24 januarij, vpkom welbyrdig Christoffer Valckendorff till Glorup, Kong. Matts. och Danmarkis riges hoffmester, och flere gode mendt med hannom her paa Raadstuen, och tha bleff Jacob Brun tilltalet och emod hannom førdt widnisbyrdt paa nogen ordt, hand haffuer taldt till bemelte her hoffmester, som var, att salig Kong. Matt. met vrett haffde afftuongen Hans Mynther xx^m daler, och tha befalede her hoffmester forskrefne Jacob Brun, att hand skulde forholde seg vdj sitt hus till wider beskeedt, efftersom ther vdj raadstuebogen videre beskeedt findis.

Anno 98, then j maij, døde Albert Christensen, raadmandt.

VI s.102

Anno 98, fredagen thend 20 octobris, bleff Christen Albertzen, raadmand, effter Kong. Matts. breff, som her hoffmester Christoffer Valckendorff hannom offuer antuored, forordnet till borgemester vdj Jacob Bruns stedh och giorde her hoffmester sin eed paa Kong. Matts. vegne her paa raadstuen och bleff strax satt vdj borgemester sæde.

Anno 99, thend 22 maij, bleff Jacob Brender raadmandt och giorde sin eedt.

Anno 1601, thend 2 avgusti for middag, døde Jens Schøtte, raadmandt, och bleff begrauffuen vdj vor Frue kircke 3. dagen ther nest effter.

Anno 1602, thend 4 februarij, giorde. Michell Wibe sin raadmandtz eed och samme dag søgte sitt sæde.

Samme dag och thidt bleff Christoffer Andersen, byeschriffuer, kaaret till raadmandt och giorde sin eedt.

Anno 1602, thend 12 junij, døde Erich Clementzen, raadmand, och tredie dag ther effter hederligen bleff begraffuen vdj sancti Nicolaj kircke.

Anno 1602, thend 16 septembris, bleff forskrefne Christoffer Andersen, raadmand, forløffuit aff hans byeschriffuerie och da først søgte sit raadmands sæde.

Samme dag bleff ieg Mauritzs Christenssen kaldet till at were byeskriffuer vdj forskrefne Christoffer Andersens sted oc strax giorde min eed.

Anno 1605, fredagen den j martij wed 7 slet om formiddag, døde Jørgen Bendsen, ældste raadmand, och bleff begraffuen tredie dagen dereffter i S. Nicolaj kircke.

Anno 1605, om naten wed it slet effter den 6 octobris, døde Niels Hanssen, ældste raadmand, oc bleff tredie dagen der effter hederligen begraffuet i wor Frw kircke.

Anno 1606, løuerdagen den 8 februarij, bleffue Iffuer Pouelsen oc Rasmus Nielsen Islender kaarit till raadmend oc strax giorde deris eed.

Mandagen den 10 feb. giorde Mogens Michelsen sin raadmands eed oc strax søgte sit sæde.

Anno 1606, søndagen den xj maij wed 9 slet om afftenen, døde Oluff Morttenszen, ældste borgemester, och bleff tredie dagen hederligen begraffuit i wor Frw kircke.

Anno 1606, oensdagen den xj junij, bleff Knud Marquartzen, ældste raadmand, forordnit till borgemester, och holdt erlig welb.

VI s.103

Breide Rantzow, stadtholder oc Danmarckis riges raad, hannom eeden fore paa Kiøbenhaffns slott vdj velbiurdige mends Enuold Kruse och Sigwort Beck, K. M.'s rentemesteris, saa och de tre borgemesteris neruerilse, och bleff hand samme dag sat vdj sit embedis sæde her paa Raadhusit.

Anno 1606, den 16 junij, bleff Peder Andersen forløffuit aff sitt byefogderie, hand nu paa tiende aar haffde forestaad.

Samme aar oc dag bleff Anders Michelssen forordnit till byefoget i forskrefne Peder Andersens sted oc giorde sin eed for her statholder erlig velbiurdig Breide Rantzow paa Kiøbenhaffns slott vdj slotsherrens velb. Lauritz Ebbesens saa oc de fire borgemesteris neruerilse, och bleff hannom strax dereffter leffuerit suerdit paa Kiøbenhaffns byeting aff forskrefne Lauritz Ebbesen, huor borgemestere och raad sambtligen och ware tillstede.

Anno 1606, den 17 junij, giorde forskrefne Peder Andersen sin raadmands eed och strax søgte sit sæde.

Anno 1608, den j feb. wed femb slet om morgenen, døde Oluff Matzen, borgemester, och bleff fierde dagen hederlig begraffuit i wor Frw kircke.

Anno 1609, fredagen den 28 aprilis, bleff Michell Wibe, raadmand, forordnit till borgemester vdj forskrefne Oluff Matzens sted och giorde sin eed for her statholder erlig welbiurdig Breide Rantzow vdj de thre borgemesteris næruerilse. Bleff samme dag sat vdj sit embedis sæde her paa Raadstuen.

Anno 1611, den 16 octobris wed femb slet om morgenen, døde Rasmus Nielsen, raadmand, och bleff tredie dagen hederligen begraffuit i wor Frw kirke.

Anno 1613, søndagen den xj aprilis wed femb slet om morgenen, døde Peder Munck Jacobszen, ældste borgemester, och bleff tredie dagen hederlig begraffuit i Helliggeisthus kircke.

Anno 1613, thiisdagen den 18 maij, bleffue Simon Surbeck, Matias Hanssen och Thomas Lorick kaaret till raadmend och giorde deris eed.

Anno 1615, mandagen den 20 februarij, bleff Iffuer Povelsøn, raadmand, forordnet till borgemester wdj hans hustroes faders Peder Munck Jacobsen borgemesters sted och paa Kiøbenhaffns slott giorde sin eed for her statholder erlig welbiurdig Breide Rantzow wdj her cantzellers erlig welbiurdig Christian Friises saa och de thre borgemesteres nerværelse och bleff samme dag sat vdj sit embedes sæde her paa Raadstuffuen.

VI s.104

Anno 1615, den j maj, bleff Mauritz Christensen effter hans begiering formedelst hans siugdom forløffuet aff byeschriffuer embet, som hand nu paa trættande aar haffde forestaaed.

Samme aar och dag bleff Thorbern Jensen, fordum byeschriffuer, igien antaget i forskrefne bestilling, effter at hand den 3 aprilis nest tilforne haffde giort sin eed.

Anno 1615, mandagen thend j maij, som er Philippj Jacobj dag, anfangitt jeg Thorbern Jenssøn, effter welagt Mouritzs Christensen, byeschriuers bestilling nu igien att betiene, effter jeg neste forleden 4 aprillis haffuer soeritt borgemestre och raad min eed och thilforne anno 1593, thend 17 januarij, aff samme bestilling erlig oc well effter min begier daa bleffuen forløuitt.

Anno 1615, thend 8 junij, døde Anders Michilssøn, byfouget, om formidag klocken ringit tolff och bleff hederligen vdj Helliggestus kircke begrauitt 11 junij vdj hans 54 aars alder. Offuer hans liig predicket M. Hans Bang, texten wor 121 pslm. Kand eractis, att hand samme bestilling hagde bethiendt vngefer 9 aar.

Anno 1615, thend 17 julij, bleff Lauritz Mogenssøn byfougitt effter forskrefne affgangen sal. Anders Michilssøn, och leuerit slodtzherren erlig velbiurdige Keie Randtzou hannum byfougdis sedwanlige werge paa thingit j borgemestere och raadtz neruerilsse, effter forskrefne Lauritz Mogenssøn thend 14 julij nest thilforne hagde giord sin æd thill erlig welbiurdig Breide Rantzou, stadtholder paa Kiøbnehaffns slott, vdj raadstuen ther samestedt.

Anno 1616, thend 2 aprillis, som wor thridie paaske dag, om afftenen klocken wor emellom otte och ni, døde Christen Albrigtssøn, eldste borgemester, oc bleff søndagen ther effter hederligen begraffuen vdj S. Nicolaj kircke vdj hans alders 49 aar. Texten war aff Esaia j cap.

Anno 1616, den j octobris, bleff Torbern Jensøn aff byeschriffueriet entledigett och Niels Jensøn Colding kaldet thil samme bestilling, giorde sin eed och der wdj samme dag indtraadde i bemelte Torbern Jensøns sted.

Anno 1617, den 24 novembris om afftenen wed 4 klockeslett, døde Christopher Andersen, raadmand, och bleff hæderligen begraffuett i S. Nicolaj kircke den 27 novembris der nest effter.

Anno 1618, den 3 janvarij, døde Mogens Michelsen, raadmand, och bleff hæderligen begraffuett i S. Nicolaj kircke den 7 janvarij nest følgendis.

Anno 1618, den 19 janvarij, bleff Peder Andersen, raadmand, forordnet thill borgemester wdj salig Christen Albertzens borgemesters sted.

VI s.105

Samme aar, den 5 avgustj, bleff Peder Charlsen kaaret thil raadmand, giorde sin eed och strax søgte sitt sæde.

Anno 1619, den 8 janvarij, bleff Strange Matzen kaaret thil raadmand, giorde sin eed och søgte strax sit sæde.

Anno 1620, den 28 februarij, bleff Niels Jensen Colding aff byeskriffueriett entlediget, och Niels Hansen Folschench till same bestilling bleff kaldett, giorde sin eed och i bemellte Niels Jensens sted indtraadde.

1620, den j maij, bleff Lavridtz Monsen forløffuett aff sitt byefogderj, hand paa femte aar haffde forestaaet.

Samme dag bleff Lauritz Hansen forordnett till byefoget i forskrefne Lavridtz Monsens sted och giorde sin eed for her cantzeler welb. her Christen Fris paa Kiøbenhaffns slott wdj slotzherrens wellb. Keig Randtzows saa och borgemestrenis neruerrelse och strax der effter er hannom aff forskreffne Keig Randtzow leffueret suerdett paa Kiøbenhaffns byeting, huor borgemester och raad och da samptlig ware tillstede.

Anno 1620, den 19 julij om morgenen wed 6 slett, døde borgemester Peder Andersen och bleff hæderlig begraffuett wdj Hellig Geisthus kircke den 23 julij nestfølgendis.

Anno 1621, den 4 augusti om efftermiddag, der klocken war itt slagen, døde Strange Madtzen, raadmand, och bleff hæderlig begraffuett i wor Frue kircke den 7 augusti.

Anno 1622, den 17 februarij, er Iffuer Pouelsen, borgemester, med en hastig och hefftig siugdomb angreben, der klocken waar 4, om anden dagen den 18 februarij wed 3 slett effter middag wed denne thimmelig død bortkalldett, den 22 februarij hederligen er hans salig liig vdj wor Frue kircke begraffuett.

Den j martij samme aar ere Simen Surbeck och Mattis Hansen, raadmend, forordnet thill borgemestere wdj Peder Andersens och Iffuer Pouelsen, fordum borgemestere her i staden, deris sted, och haffuer giortt deris borgemester eed for strenge her cantzeler welb. Christen Friis thill Kraggerup, som skede paa Kiøbenhaffns slott formiddag samme dag.

Eodem die er tagen thill raadmend och giort deris eed Jørgen Danielsen, Claus Johansen, Niels Hansen, byeskriffuer, Lauritzs Mogensen, førige byefougid her i staden, och Jørgen Jensen, som [er] kommen fraa Rodskild.

Den 8 martij er Matzs Hansen, førige K. M. bygningskriffuer for Kiøbenhaffn slot, bleffuen kaldet och forordnet till byeschriffuers

VI s.106

bestilling vdj Niels Hansen, førige byeschriffuer och nu raadmand, hans sted, giorde samme dag sin eed for weluise borgemestere och raad och vdj samme bestilling strax indtraade.

Anno 1622, den 17 augusti wed 8 slet om afften, døde Lauritzs Mogensen, raadmand, och den 21 augusti hederlig begraffuett wdj Helliggesthus kiercke.

Anno 1624, thend 30 martij, som waar thridie paaskedag, wed 4 klockeslett effter middag, er Mickell Wibe, borgemester, hastelig henrøcht aff denne elendig werden, effterat hand alle thre helligdage haffde weret wdj kierken thill høigmesse och hørt Gudzs ord, och thridie dagen, forskrefne den 30 martij, vdaggett thill hans bygnings pladtzer vdj Christianshaffn paa Amagger och da igien indkommen vdj hans eget huus. Hans salig liig bleff den 4 aprilis dernest effter med stor freqventz aff rigens raad, adell och w-æddel ledsaget thil S. Nicolaj kiercke och der sammestedtzs vdj chorett hederligen nedsatt och begraffuett wdj hans alders 58 aar.

Thend 20 martij anno 1625 bleff Madts Hansøn Kolding, byeschriffuer, wed den timelige død til euig glæde aff denne elendige werden bortkaldet och den 28 ejusdem hederligen wdi Sanct Nicolai kiercke begraffuen.

Anno 1625, dend 24 martij, bleff Hillebrand Jørgensen, førige slotzschriffuer her paa Kiøbenhaffs slott, forordineridt till byeskriffuers bestilling och embede vdj affgangene Madtzs Hansen, førige byeskriffuers, sted, och giorde sin eed samme daug paa Kiøbenhaffns raadstue for welluise borgemesterre och raad, dog iche førend Philippi Jacobi daug dernest effter vdj bestillingen intraade, thi bemelltte Madtzs Hansens thienner disimidlerthiid skreff huis paa Raadstuffuen forrettit bleff.

Anno 1625, dend 4 maij, soer Jacop Michellsen, førige thollder her for Kiøbenhaffns slott, Kong. May. och Kiøbenhaffns bye hulldskaff och throeskaff och bleff borgemester her vdj staden effter sal. borgemester Michell Wibe.

Anno 1626, dend j maij, bleff Lauritz Hansen fra byefoegidtzs bestilling entledigitt och forløffuitt och samme dagh tagen till raadmand och giorde sin eed.

Eodem die bleff Lauridtzs Eskilldtsen forordnitt till byefoegidt her vdj Kiøbenhafn vdj forskrefne Lauritzs Hansens sted och samme daug aff welb. Mougens Kaas till Frøstrup, slotzherre, leffueritt suerditt her paa byetingitt, huor borgemesterre och raad samttlige och da vahre tillstede.

VI s.107

Dend 29 februarij anno 1628 bleff Jacop Brender, raadmand, aff denne elendige werden wid dend thimelig død borttkallditt och dend 3 martij hederligen vdj Helliggiesti kirche till jorden bestedigitt.

Dend 2 martij 1628 bleff Matthiis Hansen, borgemester, aff denne jammerdall vid dend thimelig død till euig glede heden kallditt och dend 7 dernest effter vdj Helliggiesti kircke christeligen och hederligen begraffuen.

Mandagen dend 28 aprilis anno 1628 om efftermiddagen vid 3 klocheslett paa Kiøbenhaffns raadstue giorde Reinholldt Hansen, Kong. May. fordum hoffmunsterskriffuer, sin raadmandzs eed och vdj samme sæde bleff indsatt.

Och dend 3 maij strax der effter bleff hand borgemester vdj affgangene Matthiis Hansens sted och sad først vdj borgemester sæde dend 6 maij dernest effter.

Thend 11 augustj anno 1628 bleff Lauridtzs Eskilldtsen fra byefoegitz bestilling enttledigitt och Poffuell Poffuellsen aff welb. Mougens Kaas, slotzherre paa Kiøbenhaffns slott, paa Kong. May. weigne vdj samme bestilling indsatt.

Thend 16 augusti sad Lauridtzs Eskilldsen først i sitt raadmandzs sæde, effter att hand dend 14 eiusdem nest tillforn haffde giortt sin raadmands eed.

Thend 5 octobris anno 1629 bleff Anders Oellsen, Kong. May. førige thollder her for Kiøbenhaffns slott, kaarritt till raadmand her vdj staden, giorde sin eed och samme daug sitt raadmandtzs sæde beklede.

Samme daug bleff Knud Jørgensen, ridefoegitt offuer Kiøbenhaffns len, forordnitt till raadmand her vdj staden, giorde sin eed och forskrefne daug sitt raadmands sæde først bekledde.

Thend 19 augusti anno 1629 om midnat bleff Knud Marquartsen, borgemester, aff denne elendige grædedal wed den thimelig død til den euige glæde sal. hedenkaldet och den 23 augusti nest effter hederligen wdi sanct Nicolai kiercke begraffuen, och offuer hans lig prædicket M. Laurits Mortenssøn och wdj same prædicken den 25 konning Dauids Psalme forklaridt.

Thend 17 septembris anno 1629 bleff Jørgen Danielsen, raadmand, borgemester wdi affgangen Knud Marquartsens sted och paa Raadstuen her for Slottedt for erlig och welbyrdig mand Frants Rantzouw til Rantzouwholmb, Danmarckis rigis raad och Kong. Maitt. stattholder, giorde sin borgemester eed och same dag satt wdi borgemester sæde.

VI s.108

Thend 12 maij anno 1631 præsenterede her paa raadstuffuen Laurits Eskildsen, raadmand, och tilkiende gaff, att Kong. Maitt., woris naadigste herre, hanom naadigst til prouiantschriffuer att were haffde tilforordnedt, huorfore hand foraarsagedis sitt raadmands sæde att forlade, begierede derhos wenligen med wilge och wenschab att forløffuis, borgemestere och raad sampt och særdelis paa det høieste och wenligste betackendes.

Thend 1 junij anno 1631 aftackede Knud Jørgensen fra sitt raadmands sæde, wenligen begierendes, att borgemester och raad med wilge och wenskab wilde tillade, huilcket hannem ochsaa bleff tilladt med tacksigelse for ald god ombgengelse, midlertid hand her inden dørre wæridt haffde.

Samme dag bleff Diderich Johansen Bardscher, førige borger, kaaridt til raadmand her wdi staden, giorde sin eed och same dag sitt raadmands sæde bekledde.

Wdi lige maade samme dag Peder Pedersen, Kong. Maiett. møntschriffuer, til raadmand her wdj staden forordnitt bleffuen, giorde sin eed och forskrefne dag sitt raadmands sæde først beklædde.

Thend 25 nouembris anno 1633 bleff Jørgen Jensen, raadmand, aff denne elendige werden wed den thimelig død bortkaldet och dend 29 nouembris hederligen wdi Helig Geisthus kiercke til jorden bestædiget.

Den 14 maij anno 1634 bleff Jacob Pedersen, kiøbmand, boendis paa Nørregade, kaarit till raadmand her vdj stadden, giorde sin æed och samme dag sit sæde strax bekledde.

Forskreffne den 14 maij anno 1634 bleff Niels Willumsen vdj lige maade kaarit till raadmand her vdj stadden, giorde sin æed och sit sæde strax besad.

Thend 19 nouembris anno 1633 resignerede Hildebrand Jørgensen och bleff fra byeschriffuers bestilling forløffuit och entleddiget.

Thend 21 nouembris anno 1633 er jeg Peder Mortensøn, førige byes kemner och borger, bleffuen kaldet och forordnet till byeschriffuers bestilling wdi Hildebrand Jørgensøn, førige byeschriffuers, sted, giorde min eed for welwise borgemestere och raad och strax wdi bestillingen indtraadde.

Den 26 decembris wdi samme aar haffuer Gud aldermegtigste wed den timelig død aff denne jammerdal til himmelsche glæde bortkaldet Anders Oelsen, raadmand, och den 30 nest effter hederligen wdi Helig Geisthuus kiercke begraffuen.

Den 21 junij imellum klocken tolff och it slett om natten vdi nerwerende aar 1634 haffuer Gud allermechtigste wed dend timmelig

VI s.109

død aff denne jammerdal till sin himmelsche glede och herlighed bortkaldet sal. Tommas Lorck, raadmand, effterat hand raadstuen vdi 21 aare haffde betientt, bleff den 28 nest effter vdi Helliggeisthus kircke hederligen begraffuen.

Anno 1635, den 6 maij, epter Ko. Ma. befalning bleffue Peder Mortensen, byeschriffuer, och Michell Søffrensen, forstander i Warthoe, forordnede till at wære raadmænd her i Kiøbenhaffn, giorde deris æed och deris sæde strax bekledde.

Eptersom ieg Søffren Christensen Colding, borger her vdj Kiøbenhaffn, nu paa threttan aars tid fra anno 1622 fra och till haffuer thiendt wid byeschriffueriet her sammestedtz, baade for dreng och vnderschriffuer, nemlig hoes min første sal. hosbund Madtz Hansen Colding, Hillebrand Jørgensen och forskrefne Peder Mortensen, da haffuer min gunstig øffrighed ladet mig saadan min lange thienniste gaatt adniude och mig nu sielff vuærdig formedelst Gudtz sønderlige forsiuffn till samme bestilling vdi forbemelte den dannemandtz Peder Mortensens sted kaldet, huorpaa ieg i dag, som er den 7 maij 1635, giorde min jurament.

Anno 1637, dend 10 septembris, døde sal. Jacob Pedersen, raadmand, vdj Balderup, som hand med sin hustrue och børn for dend da her vdj Kiøbenhaffn stercke grasserende pæst, vdj huilcken 5017 mennisker døde, opflytt waar, huis liig, dog med dend høye øffrighedtz tilladelse, her vdførdt bleff och dend 15 dito vdj wor Frue kierche hederligen begraffuet.

Samme forskrefne aar 1637, dend 7 decembris, døde sal. Eskild Jensen, byefougit, och dend 12 ejusdem vdj wor Frue kiercke her sammestedtz hederligen bleff begrauffuet.

Och waar Mickell Søffrensen, raadmand, aff her stadtholder, erlig och welbiurdig mand her Corfitzs Vlffeld till Egeskouff, ridder, Danmarckis rigis raad och Ko. M. befalningsmand offuer Møens land, tilforordnet byefougdens bestilling indtill paa widere anordning epter bemelte Eskild Jensens dødelig affgang at forwaldte, huilcket hand och indtill dend 19 februarij 1638 continuerede. Da bleff Claus Raffn, førrige byeschriffuer vdj Halmsted, epter welbemelte her stadtholders anordning aff erlig och welbiurdig mand Niels Throlle till Throldholm och høigbemeldte Ko. M. befalningsmand her paa Kiøbenhaffn slott, her paa Kiøbenhaffns byeting vdj weluise borgemestere och raadtz neruerelse paa Hans Ma. wegne till byefougit vdj bemelte Eskild Jensens sted forordnet och indsat.

VI s.110

Forskrefne aar 1638, dend 4 junij, bleff borgemester Jørgen Danielsen fra hans nu moxen paa threj aars tid lange continuerende siugdom wid dend timelige død naadeligen forløest, och hans liig dend 11 junij dernest epter till sit begrauffuelse och souffue kammer vdj Helliggeisthuus kiercke hederligen bestediget.

Dend 16 julij giorde Hans Nickelsøn, førrige secreterer vdj Ko. Ma. thydske candtzelj, sin raadmandtz æed her vdj Kiøbenhaffns raadstue.

Dend 17 dito waar welbemeldte her stadtholder Corfitzs Vlffeld selff personlig her paa raadstuen och bemelte Hans Nickelsen till borgemester, epterat hand æeden tilforne for hans welbyrdighed vdj raadstuen paa Slottet giordt haffde, vdj forskrefne sal. Jørgen Danielsens sted paa høigbemeldte Ko. Ma. wegne forordnede och indsatte.

Anno 1638, dend 18 septembris, hedenkallede Gud allermegtigste sal. Peder Carlsen, raadmand, udj hans alders 69 aar, och bleff hans lig dend 23 dito udj dend Helligaands kirche till sit huilested hederligen ledsagit.

Anno 1639, dend 11 martij, giorde Christen Bendtzen och Hans Nansen, borgere och handelsmend her udj staden, huer sin raadmandtz eed och bleffue raadmend her sammestedtz.

Anno 1641, dend 25 maij, er sal. Michell Søffrensen, raadmand, wed døden affgangen udj hane alders 54 1/2 aar och udj wor Frue kirche dend 31 dito begraffuit.

Anno 1642, dend 5 julij, hedendøde Dirich Bardsker, raadmand, der hand 57 aar aldrende wor, och bleff den 12 ejusdem udj sancti Nicolai kirche hederligen begraffuen.

Dend 15 julij dernest effter bleff Christopher Hansen och dend 18 dito Find Nielsen, begge borgere och handelsmend hersammestedtz, till raadmend her udj staden forordnede.

Anno 1644, dend 31 januarij, hedensoff sal. Simon Surbech, borgemester her udj Kiøbenhaffn, sødeligen udj Herren i sit alders 75 aar, och bleff hans liig dend 6 februarij dernest effter til sitt huilested udj dend Hellig Aandtz kirche med hederlig følge bestedigit.

Den 6 martij dernest effter wor erlig welb. mand och strenge ridder her Corfitz Wlfeld till Egeskouff, Danmarchis rigis hoffmester, raad och befalningsmand offuer Møens land, her paa Kiøbenhaffns raadstue och paa Ko. Ma. weigne udj affdøde sal. Simon Surbechs sted Hans Nansen, raadmand, effter forhergaaende borgemestere och raadtz her inden dørene och Hans Ko. Ma. siden offuerleffuerede

VI s.111

votering, effter hand sin borgemester eed paa Kiøbenhaffs slottis raadstue haffde afflagt, till borgemester installerit.

Dend 15 martij kom Lauritzs Eskildsen, epterat hand prouiantskriffuers bestilling resignerit haffde, her vdj raadstuen och bleff raadmand igien.

Dend 25 augusti forbemeldte aar 1644 døde sal. borgemester Jacob Michelsen och dend 1 septembris dernæst effter bleff hans liig vdj wor Frue kierche hederlig begrauffuit.

Anno 1645, dend 30 januarij, waar erlig och welbiurdig mand Iffuer Wind till Grundet, Danmarchis rigis raad, her paa raadstuen och epter Ko. Ma. naadigste befalning erlig och welfornehme Christopher Hansen, raadmand, till borgemester vdj forskrefne sal. Jacob Michelsens sted, epterat hand sin borgemester æed tilforne vdj Slottens raadstue præsterit haffde, indsatte.

Dend 3 februarij giorde Henrich Friis, borger och handelsmand her vdj staden, sin æed och bleff kaarit till raadmand her sammestedz.

Eptersom thrætte och rættergang formedelst byens tiltagelse dageligen io mehre och mehre tilvoxer, saa at det byeskriffueren for wiitløfftig och besuærlig falder, selff om mandagen paa tinget fra morgen till afften och siden fast dageligen her paa raadstuen foruden indfallende schiffter at opwarte, da er dend 10 julij neruerende aar dendne epterfølgende forandring derudinden giordt, at nu wærende byeschriffuer Søffren Christensen wed raadstuen och schiffter skall forbliffue och det betienne, skall haffue aarlig till løn 50 dlr., item 30 dlr. till huusieye och halffue parten aff huis der falder paa Slottet.

Samme dag bleff Peder Christensen And antagit skriffuer her till byetinget at wære och om eptermiddagen borgemestere och raad derpaa sin æed giorde, saa och med hannem foraffskedet huis wid tinget for schiøder, affkalder, wordeerseddeler, byetingsdomme, sextan mændz toug, thingswidner och ellers huis wid tinget passerer, at skall niude, dog skall hand aarligen giøre borgemestere och raad richtighed for schiødepenge som mannerligt, schall och, naar nogit paa kongens eller byens wegne forrefalder, enten naar skatter skall sættes eller andre mandtall giøris, med sine folck tilhielpe paa raadstuen att skriffue, saawelsom och om nogen aff borgemestere och raad hannem nogit paa byens wegne befaler att skriffue, det ochsaa att giøre, skall och haffue till aarlig løn aff byen halfftrediesindztiuffge slette daler och halffue parten aff huis som paa Slottet falder, saa som raadstuebogen om samme forandring ydermere indholder.

VI s.112

Dend 30 augustj 1645 opkom erlig och welb. mand Gregers Krabbe till Torstedlund, Danmarchis rigis raad och høigbemeldte Ko. Ma. befalningsmand paa Riberhuus, her paa raadstuen och epter Hans Ma. naadigste befalning Find Nielsen, raadmand, till borgemester vdj Reinholt Hansens sted, som aff Hans Ma. naadigst derfra forløffuit bleff, indsatte, epter at hand tilforne sin borgemester æed vdj Slottens raadstue giordt haffde.

Anno 1646, dend 25 septembris, døde s. borgemester Reinholt Hansen imellum elluffue och tholff om natten vdj hans alders 66 aar.

Anno 1647, den 15 septembris, Søffren Christensen, byeskriffuer, bleff effter hans anmoeding och begiering fra samme bestilling med wilge och wenskab forløffuit, effterat hand denne stads øffrighed och meenighed vdj bemelte bestilling paa trettende aars tid wel betient haffde.

Forbemelte 15 septembris Arent Berntsen, førig slotzskriffuer paa Warberg och nu borger her vdj Kiøbenhaffn, bleff igien kaldet och forordnit til byeskriffuer her sammestetz vdj forbemelte Søffren Christensens stæd och da strax for welwise borgemestere och raad afflagde samme bestilings sædwanlig æd.

1648, den 8 martij, Niells Willomsen, raadmand, hensoff vdj Herren vdj Fredrichstad i Norge, huor hand paa hans hiembreigse fra hans sal. broders welb. Steen Willomsens begraffuelse war anlanged, och sammestetz hæderligen til jorden bestæd bleff.

Den 13 aprilis Jacob Andersen, førig islandsk kiøbmand, och Hermand Turesen, offuerkiøbmand, begge borgere och handlingsmend her vdj staden, bleffue kaldede och till raadmend forordnede och indsatte, effterat de samme tijd for welwise borgemestere och raad afflagt haffde deris raadmands æd.

1648, den 4 augusti, er Christen Bentsen, raadmand, saligen i Herren hensoffued och bleff begraffued vdj Hellig Geistis kircke.

Anno 1648, den 12 octobris, Hendrick Isacksen, førig accisse skriffuer, bleff til raadmand anordnit och indsatt, effterat hand sin raadmands æd afflagt haffde.

1651, dend 24 februarij, Werner Clawmand, førig offuer kiøbmand, bleff til raadmand anordnit och indsat, effterad hand sin raadmands æd haffde afflagt.

1652, den 10 augusti, Hermand Turesen, raadmand, hensoff vdj Herren och bleff begraffuen vdj Helliggiestis kircke den 17 dito vdj hans allders 47 1/2 aar.

VI s.113

1653, den 24 maij, er Peder Mortensen, raadmand, wed den timelig døed sal. i Herren henkaldet och bleff begraffued i S. Nicolai kircke den 31 dito vdj hans alders 72 aar.

1654, den 21 decembris, Hans Michellsen, borgemester, hensoff saligen vdj Herren och wed en anseelig folckrijg forsambling och følge hæderligen begraffued vdj sanct Nicolai kircke den 29 decembris vdj hans alders 53 aar.

1655, den 18 februarij wed 11 slet om afftenen, Hendrick Frijss, raadmand, er vdj Herren sal. henkaldet och wed en anseentlig ledsagelse hæderligen begraffued vdj sanct Nicolai kircke den 25 febr. Hans alder 59 aar.

1655, den 23 aprilis, Peder Pedersen, førig Kong. Mayts. øffuerst rentskriffuer, bleff til raadmand forordned och indsat, effterat hand tilforne hans raadmands æd for welwise borgemestere och raad afflagt haffde.

1655, den 25 aprilis, forbemelte Peder Pedersen, raadmand och førige øffuerst rentskriffuer, bleff aff erlig welb. mand och strenge ridder her Joachim Gerstorff, Danmarckis rigis hoffmester, raad och K. M. befalningsmand offuer Borringholmb, effter høybemelte Kong. Mayts. naadigst anordning och befalning tilsat och installerit at were borgemester her vdj staden, efftersom hand sin borgemester æd for welbemelte her rigens hoffmester paa Slotz raadstuffue afflagt haffde.

1655, den 29 maij, Morten Mickellsen, førig Kong. Ms. proviantskriffuer, Bartholomæus Pedersen, førig Kong. Ms. secretarius vdj det tyske cancelli, Lauritz Mickellsen Tunge, førig borger och indwaaner her i staden, bleffue til raadmænd forordnede och indsatte, effterat de da deris raadmands æd for welwise borgemestere och raad afflagt haffde.

1656, den 27 octobris, er Lauritz Mickelsen, raadmand, saligen i Herren hensoffuedt och bleff begraffuen vdj den Helligaands kircke den 1 novembris.

1657, den 7 februarij, er Werner Cloumand, raadmand, wed den timelig død saligen i Herren hensoffued och bleff begraffuen i S. Nicolai kircke den 13 febr. dernest effter vdj hans alders 49 aar 2 maaneder.

1660, den 27 martij, Hendrick Isacksen, raadmand, hensoff sal. i Herren och bleff begraffuen i Helliggeistis kircke den - aprilis dernest effter vdj hans alders 65 aar.

1660, den 13 augusti, Claus Iffwersen, førig Kong. Mayts. byefoged her i Kiøbenhaffn, Hendrick Jacobsen, førig offuerformynder,

VI s.114

Willom Fiuren, førige borgere och indwaanere her i staden, bleffue til raadmend forordnede och indsatte, effterat de da deris raadmands æd for welwise borgemestere och raad afflagt haffde.

1663, den 14 julij, Find Niellsen, borgemester, hensoff saligen i Herren och bleff begraffuen vdj S. Nicolai kircke den 21 julij dernest effter vdi hans alders 70 aar.

1663, den 12 decembris, Peter Hollmer bleff wed Kong. Mayts. naadigst missive anordned at were raadmand her i staden.

1664, den 16 julij, Willom Fyren, raadmand, bleff wed den timelig døed saligen i Herren hedenkalled och bleff begraffuen i S. Nicolaj kircke den 25 julij dernest effter vdj hans alders 61 aar.

1664, den 22 augusti, Peder Reesen, doct. och professor vdj Kiøbenhaffns Vniversitet, bleff effter Kong. Ms. naadigst willie och anordning aff welb. her Christoffer v. Gabell, stadtholder, indsat paa raadstuffuen att were borgemester her i staden.

1664, den 10 octobris, Christoffer Hansen, borgemester, bleff effter hans begiering aff Kong. M. naadigst bewilged fra hans borgemesters bestilling for hans alders och swagheds skyld entlediged.

1664, den 20 novembris, Niels Hansen, raadmand, hensoff saligen i Herren och bleff begraffuen i den Helligaands kircke den 27 dito vdj hans alders 77 aar 5 maaneder.

1664, den 8 decembris, Balldtzer Seckmand, førig skriffuer paa Kongl. Mayts. Klædecammer, Leonhard Clowmand, handelsmand och borger her i staden, bleffwe effter Kong. Ms. naadigst anordning och befalning aff welb. her stadtholder Christoffer v. Gabel indsatte att were raadmend her vdi staden.

1665, den 13 februarij, Morten Mickellsen, raadmand, bleff wed den timelig døed saligen i Herren henkaldet och bleff begraffuen i Holmens kircke den 24 dito vdj hans alders 63 aar.

1665, den 1 augusti, Titus Bullickius, førig general commissarius offuer kirckerne vdj Norge, bleff aff welb. her stadtholder Christoffer v. Gabell effter Kong. Mayts. naadigst willie och anordning indsat at were borgemester her vdi staden.

1666, den 13 janvarij, Leonhard Cloumand, raadmand, hensoff sal. i Herren och bleff begraffuen vdj S. Nicolaj kircke den 19 janvarij vdj hans allders 47 aar.

1666, den 31 janvarj, Bartholomæus Pedersen, raadmand, er vdj Herren sal. hensoffued och begraffuen vdj wor Frue kircke den 9 februarij vdj hans alders 46 aar.

VI s.115

1666, den 15 februarij, Jens Bøyesen, førig Kong. Ms. tolder her vdj Kiøbenhaffn, och Hans Pedersen Klein, borger, kiøbmand och formand for de 32 borgere, bleffue effter Kong. Ms. naadigst anordning aff welb. her stadtholder Christoffer Gabel indsatte at were raadmend her vdj staden.

1667, den 26 augusti, Peder Pedersen, raadmand, hensoff saligen i Herren och bleff begraffuen vdj Helliggeisthus kircke den 5 sept. dernest effter vdj hans alders. 73 aar.

1667, den 12 novembris, Hans Nansen, præsident, hensoff sal. i Herren den 12 nov. och bleff begraffuen i Helliggiesthus kircke den 25 nov. dernest effter vdj hans alders 70 aar.

1667, den 13 decembris, Hans Pedersen Klein, raadmand, bleff wed den timelig døed saligen i Herren henkalled och vdj Holmens kircke begraffuen den 23 dec. dernest effter vdj hans alders - aar.

1667, den 16 decembris, Jørgen Foeg, licentiat, Hans Pedersen Bladt, borger och handlingsmand her i staden, bleffue effter Kong. Mayts. naadigst anordning af Hans Excell. her stadtholder Hr. Gabel indsatte at were raadmend her vdj staden.

1667, den 17 decembris, Petrus Bullickius, Kong. Ms. cammerraad och assessor i collegio status, bleff effter Kong. Ms. naadigst willie och anordning indsatt och aff Hans Excell. her stadtholder Christoffer v. Gabel introducerit at were præsident her i staden vdj sal. Hans Nansens sted.

1668, den 22 julij, Jacob Andersen, raadmand, bleff wed den timelig døed saligen i Herren henkalled och bleff begraffuen vdj Helliggeisthus kircke den 31 dito vdj hans alders 70 aar.

1668, den 20 augusti, Johan Lehn, wijnhandler, borger her i staden, bleff effter Kong. Mays. naadigst willie aff Hans Excell. her stadtholder Christoffer v. Gabell indsat at were raadmand her i staden.

1668, den 21 augusti, Jørgen Fog, licentiat, raadmand, bleff effter Kong. Ms. naadigst befalning aff Hans Excell. her stadtholder Christoffer v. Gabell indsat at were borgemester her i staden.

1668, den 8 decembris, Hendrick Jacobsen, raadmand, hensoff sal. i Herren och bleff begraffued vdj S. Nicolai kircke den 18 decembris vdj hans alders -.

1669, den 21 janvarij, Frandtz Joensen, førig slotzskriffuer paa Bahuus och indvaaner her i staden, bleff effter Kong. Ms. naadigst befaling aff Hans Excell. her stadtholder Christoffer v. Gabel indsat at were raadmand her i staden.

VI s.116

1669, den 9 februarij, Jens Boyesen, raadmand, hensoff saligen i Herren och bleff begraffuen vdj Bremerholms kircke den 19 februarij vdj hans alders -.

1669, den 9 maij, Peder Pedersen, borgemester och assessor vdj Høyiste rætt, hensoff saligen i Herren och bleff begraffuen vdj S. Nicolai kircke den - maij dernest effter vdj hans alders 62 aar.

1669, den 3 junij, Biørn Jacobsen, førig ridefoged vdj Malmøehuus lehn, bleff effter Kong. Ms. naadigst befalning aff Hans Excell. her stadtholder Christoff v. Gabel indsat at were raadmand her i staden, effterat hand tilforn den 10 martij sistforleden sin æd afflagt haffde, fra huilchen thid effter welbemelte her statholders andragende det skal ansees, ligesom Biørn Andersen da indsat war.

1669, den 1 novembris, Claus Iffwersen Rafn, raadmand, hensoff sal. vdj Herren och bleff begraffuen vdj S. Nicolai kircke den - novembris dernest effter vdj hans alders - aar.

1669, den 16 decembris, Jacob Eilertsen, slotzskriffuer offuer Kiøbenhaffns ambt, Arent Berntsen, førig bye- och raadstueskriffuer, bleffue effter Kong. Mayts. naadigst bewilling aff Hans Excell. her stadtholder welb. Christoffer v. Gabel indsatte och anordnede at were raadmend her vdj staden.

1670, den 3 janvarij, Morten Jørgensen Heider bleff effter Kong. Ms. naadigst breff och bewilling antaged och anordned at were bye- och raadstueskriffuer her i staden vdj Arent Berntsens sted, som derfra til raadmands bestilling effter Kong. Ms. naadigst breff, war kaldet, och afflagde derpaa bemelte Morten Jørgensen Heider hans æd.

1671, den -, Peter Bülche, cammerraad och præsident, hensoff sall. udj Herren den 13 novembris och bleff begraffuen udj den Tydske sancte Peders kircke 4 decembris dernest effter udj hans alders 66 aar 2 maaneder og 15 dage.

1672, den 22 januarij, doctor Peder Resen bleff effter Kong. Mayts. hannem naadigst meddeelte bestallings breff indsatt at vere præsident her i staden udj sal. Peter Bülckes sted.

1672, den 22 januarij, Baltzer Seckmann, raadmand, bleff effter Kong. Mayts. hannem naadigst meddeelte bestallings breff forordnet at vere borgemester her i staden.

1672, den 29 januarij, Detmer Bøfche, kremer och formand for de 32 borgere, och Johan Høyer, førig Hans Mayts. hoffwinskenck, bleffue effter Kong. Mayts. naadigst befaling indsatte at vere raadmend her udj staden.

Anno 1675, den 21 septembris, borgemester Baltzer Sechmand

VI s.117

hensoff sal. vdj Herren og bleff begraffuen vdj sancti Nicolai kirche den - october nest effter udj hans alders 69 1/2 aar.

1676, den 9 maij, Hans Petersen Blat, forig raadmand, og Christen Andersen Duering, forig kong. commissarius, bleffue effter Hans Mays. allernaadigste willie indsat aff her præsident Peder Resen til at were borgemestere her udj staden.

1676, den 8 junij, Bartholomæus Jensen, kiøbmand, bleff effter Hans Kong. Mays. hannem allernaadigste meddelte breff indsatt at were raadmand her udj staden udj borgemester Hans Petersen Blats sted.

Anno 1677, den 24 novembris, Bartholomæus Jensen, forrige raadmand, bleff effter Hans Kong. Maytt. hannem allernaadigst meddeelte breff indsatt aff her præsident Peder Ressen till at wære borgemester her udj staden udj affgangne Hans Pedersen Blatt sted, som hensoff udj Herren d. 4 septembris nest forleden.

Hans Knudsen Lægaard, forrige offuerformynder her vdj staden, bleff i lige maade effter Hans Kong. Maytt. hannem allernaadigst meddeelte breff indsatt at være raadmand her sammesteds vdj forneffnte borgemester Bartholomæus Jensens sted.

Anno 1679, d. 3 decembris, Iffuer Caspersen Schiøler, assessor udj commerce collegio och fordumb borgemester paa Christianshafn, blef iligemaade efter Hans Kong. Maysts. hannom allernaadigst meddeelte bref indsatt at wære raadmand her sammestedtz udj afg. raadmand Biørn Jacobsens sted, som døde d. 11 octobris.

Anno 1680, d. 20 decembris, Bendix Mesen, førrige Kong. Maytts. proviantskrifver her udj Kiøbenhafn, blef effter Hans Kong. Maytts. hannem allernaadigst meddeelte bref af dato d. 27 novbr. udj samme aar indsatt at wære raadmand her sammestedz udj afg. raadmand Frans Jonsens sted, som døde d. 25 novbr. udj nærwærende aar.

Anno 1681, den 10 januarij, Peter Musfelt, formand for de 32 mænd herudj Kiøbenhafn, blef effter Hans Kong. Maytts. hannem allernaadigst meddeelte bref af dato d. 31 decembris udj forleden aar af velædle och velb. Peder Rhesen, præsident her udj Kiøbenhafn, indsatt att wære raadmand her sammestedz udj afg. raadmand Arndt Bernsøns sted, som døde d. 29 decbr. udj forgangne aar.

Anno 1681, d. 3 octobris, Claus Sohn, forrige Kong. Maytts, hoffkiøckenskrifver her udj Kiøbenhafn, blef effter Hans Kong. Maytts. hannem allernaadigst meddeelte bref af dato Fredericsburg den 27 aug. 1681 af velædle och welb. Peder Resener, præsident her udj Kiøbenhafn, indsatt att være raadmand her sammestedz udj Dithmer Bøfkes sted, som døde forleden den 26 augustj.

VI s.118

Anno 1682, den 3 martij, Hans Jensen Stampe, forrige offverformynder her udj staden, blef effter Hans Kong. Maytts. hannem alleruaadigst meddeelte bref af dato d. 21 febr. 1682 af velædle och velb. her præsident Ressener installeret paa Kiøbenhafns raadstue at være raadmand her i staden udj afg. raadmand Jacob Eylersens stæd.

Dito. Morten Nielsøn, iligemaade forrige offuerformynder her udj staden, blef effter Hans Kongl. Maytts. allernaadigst hannem meddeelte bref af dato d. 21 febr. 1682 af velædle och welb. her præsident Resener installeret paa Kiøbenhafns raadstue at være raadmand her i staden udj afg. raadmand Johan Lehns stæd, som døde d. 4 jun. 1684(!).

Anno 1684, den 1 decembris, Claus Rasch til Raschenberg, assessor udj dend høyeste rett och commerce collegio sampt politiemester her udj staden, blef effter Hans Kong. Maytts. allernaadigst hannem meddeelte bref af dato d. 27 sept. nest forleden af velædle och welb. her præsident Resener installeret paa Kiøbenhafs raadstue at være borgemester her i staden udj afg. borgemester Titi Bulches stæd, som døde nest forleden udi aug. maaned, nemlig d. 9 aug.

Dito. Cosmus Borneman, professor udj Universitetet och for det aar rector magnificus, blef effter Hans Kong. Maytt. allernaadigste bref af dato d. 27 sept. nest forleden af velædle och velb. her præsident Resener installeret paa Kiøbenhafns raadstue at være borgemester her i staden.

Anno 1685, den 11 maij, Lauritz Andersøn, Kong. Maytts. velbetroede renteskrifver, blef effter Hans Kong. Maytts. allernaadigste bref af dato d. 5 maij 1685 af velædle och welbyrdige her præsident Resener installeret paa Kiøbenhafns raadstue at være raadmand her udj staden.

Anno 1685, den 14 maij, Johan Drøeg, en af de 32 mænd och fornemme handelsmand her udj staden, blef effter Hans Kong. Maytts. allernaadigste bref af dato d. 9 maij nest forleden af velædle och velbyrdige her præsident Ressen installeret paa Kiøbenhafns raadstue at være raadmand her udj staden.

Anno 1688, den 16 julij, effterat retten var satt, opstod her raadmand Johan Drøeg for retten och lod læse Hans Kong. Maytts. allernaadigste bref af dato 7 julij 1688, huorved hannem allernaadigst var tilladt ey at giøre wiidere opvartning ved raadstuen her i staden, udj allernaadigste henseende, at hans alderdomb och idelige svaghed hannem ey sligt tillader, mens dog allernaadigst bevilget for hans allerunderdanigste giorte tro tieneste, at hand her effter sin liifs tiid

VI s.119

skall niude den samme rang udj gang ocb sæde och dend samme løn af de raadstuen tillagde midler, som hand som raadmand hid til dags hafde nydt, och saasnart samme allern. bref var læst, tackede hand dend tilstædeværende magistrat for god omgiengelse och dermed tog afskeed och gick ud af raadstuen til sit hues.

Anno 1688, d. 25 julij, her raadmand Iffuer Caspersøn Schøler lod iligemaade forkynde och læse Hans Kong. Maytts. allernaadigste bref af samme dato och indhold som offvenskrefne her Johan Drøegs.

Anno 1688, d. 30 julij, Christen Westensøn, fordumb borgemester udj Odense, lod læse idag Hans Kong. Maytts. allernaadigste bref af dato 3 julij, huorved hand allernaadigst blef bestallet at være raadmand her i staden udj afg. raadmand Hans Knudsen Lægaards stæd, som døde nestforleden d. 20 aprilis.

Anno 1688, d. 31 julij, Claus Ifuersøn, en af de 32 mænd her i staden, lod læse idag Hans Kong. Maytts. allernaadigste bref af dato af 5 julij nestleden, huorved hand allern. blef bestallet at være raadmand her i staden udj forrige raadmand Iffuer Caspersøn Schølers stæd.

Anno 1688, d. 1 augusti, Søfren Nielson, forhen raadmand udj Aarhues, lod læse idag Hans Kong. Maytts. allernaadigste bref af dato 4 julij nestleden, huorved hand allern. blef bestallet at være raadmand her i staden udj afg. raadmand Bendix Messens stæd, som døde d. 3 junij nestleden.

Anno 1688, d. 7 augustj, Hans Nansøn, Kong. Maytts. justitz- och commerceraad och assessor udj dend høyeste rett, comparerede idag paa Kiøbenhafns raadstue och gaff tillkiende, at hand var effter Hans Kong. Maytts. allernaadigste bref allern. bestallet at være præsident her udj staden udj fordumb præsident Peder Resens stæd, som ved døden afgick nestleden d. 1 junij, och tog da første gang sit sæde som præsident.

1688, d. 9 augustj, Hans Trøner, en af de 32 mænd her i staden, lod læse Hans Kong. Maytts. allernaadigste bref af dato 6 julij nestleden, huorved hand allern. blef bestallet at være raadmand her i staden och i raadmand Lauritz Andersens stæd at antage Qvæsthusets forvaltning.

Jørgen Bøfke, en af de 32 mænd her i staden, lod læse Hans Kong. Maytts. allern. bref af dato 6 julij nestleden, huor ved hand allern. var bestallet at være raadmand her i staden och i raadmand Johan Drøegs stæd at antage Quæsthusets forvaltning effter fundatzen.

VI s.120

13 aug. 1688, raadmand Claus Sohn lod fremsende paa raadstuen och lod læse Hans Kong. Maytts. bref af dato 7 julij 1688, huorved hand allern. var forskaanet at giøre wiidere opvartning ved raadstuen her i staden, udj allernaadigst henseende, at hans idelige svaghed hannem ey sligt tilladte med dend allerunderdanigste fliid, som skee burde, dog derhos allern. tilladt, for hans hid indtil allerunderdanigste giorte tro tieniste, her effter som tilforn at niude dend samme løn af de raadstuen tillagde midler, saa vel som dend samme rang udj gang och sæde.

Anno 1690, d. 26 februarijj, Anders Jacobsen, amptforvalter ofver Kiøbenhafns ampt, blef effter Hans Kong. Maytts. allern. bref af dato 4 februarij nærværende aar af velædle och welb. præsident Nanson installeret at være viceborgemester her udj Kiøbenhafn och saaledis samme dag tog første gang sit sæde paa raadstuen.

Anno 1692, d. 31 augustj, Johannes Christensen, kirckeværger till Christianshafns ny kircke och en af de 32 mænd, som effter Hans Kong. Maytts. allern. bref af dato d. 27 aug. 1692 var allern. anordnet at være raadmand her udj Kiøbenhafn, efftersom raadmand Johan Høyer for nogle faa dage siden ved døden var afgangen, blef af welædle och welb. her estatsraad och præsident Nansen i dag introduceret paa Kiøbenhafns raadstue och dereffter tog første gang sit sæde.

Anno 1693, d. 22 maij, Jens Riber, offverformynder her udj staden och en af de 32 mænd, var effter Hans Kong, Maytts. allern. bref af dato 13 maij nestleden allern. anordnet at være raadmand her udj staden, effter som afg. Hans Trøner, raadmand, nyligens ved døden var afgangen, huorfor hand och idag er af welædle och velb. her estatsraad och præsident Nansen introduceret paa Kiøbenhafns raadstue och første gang tog sit sæde.

Anno 1694, d. 28 martij, Sigfrid Fris Dverig, hidindtil Kong. Maytts. secreterer udj det tydske cancellie, som effter Hans Kong. Maytts. allern. bref af dato 24 februarij 1694 var allern. anordnet at være viceborgemester her udj staden och effter sit senium at tiltræde och betiene virklig borgemester embede, blef af welædle och velb. her estatsraad och præsident Nansen idag introduceret paa Kiøbenhafns raadstue och tog første gang sit sæde.

Anno 1694, d. 28 martij, Jørgen Sechmand, en af de 32 mænd her udj staden, som ved Hans Kong. Maytts. allern. bref af dato 17 febr. nestleden var allern. bestalet och forordnet at være raadmand her udj Kiøbenhafn, blef af veledle och velb. her estatsraad och

VI s.121

præsident Nansen introduceret paa Kiøbenhafns raadstue och der første gang tog sit sæde.

Anno 1697, d. 8 septembris, Albrecht Bartholin, wircklig secreterer udj det danske cancellie, som effter Hans Kong. Maytts. allern. bref af dato Kiøbenhafns slot den 7 aug. nestleden var allern. anordnet at være vice borgemester udj denne kong. residence stad Kiøbenhafn och effter sit senium at tiltræde vircklig borgemesters embede, blef af welædle och welb. her estatsraad och præsident Nansen idag introduceret paa Kiøbenhafns raadstue och dereffter tog første gang sit sæde.

Anno 1697, den 30 septembris, Christian Simonsens kongel. bestallning af dato 11 maj 1695, huorved hand var allern. beskicket och forordnet at være raadmand her udj staden, blef allerunderdanigst fremlagt af welædle och welb. her estatsraad och præsident Nansen, huor effter velbemelte Christian Simonsen blef ochsaa indtegnet allerunderdanigst som raadmand her i staden.

Anno 1697, d. 4 octobris, Laurits Nielsen Fogh, en af de 32 mænd her udj staden och som forvaltningen ofver Qvæsthues midlerne hafver været betroet, er ved Hans Kong. Maytts. allern. bref af dato d. 8 junij nestleden allern. forordnet at være raadmand her udj Kiøbenhafn och blef denne dag introduceret paa Kiøbenhafns raadstue af velædle velb. her estatsraad och præsident Nansen och tog første gang sit sæde.

Anno 1698, den 6 julij, Jørgen Meulengracht, en af de 32 mænd her udj staden, er effter Hans Kong. Maytts. allern. bref af dato 28 maij nestleden allern. forordnet at være raadmand her udj Kiøbenhafn, effterat raadmand Søren Nielsen tilforn ved døden war afgangen, och blef idag introduceret paa Kiøbenhafns raadstue af velædle och velb. her estatsraad och præsident Nansen och tog første gang sit sæde.

Anno 1700, dend 22 aprilis, Mads Christensen, oberforster, er effter Hans Kong. Mayts. allern. bref af dato 28 novemb. 1699 allern. forordnet at være raadmand her i Kiøbenhafn, effterat raadmand Jørgen Bøfke tilforn ved døden var afgangen, og blef idag introduceret paa Kiøbenhafns raadstue af welædle og welb. her estatsraad och præsident Hans Nansen og tog første gang sit sæde.

Anno 1701, dend 19 janvarij, Jens Kuhr, Hans Kong. Majts. stempled papiirs forwalter, er effter Hans Kong. Majts. allern. bref af dato 4 janvarij anno 1701 allern. forordnet at wære raadmand her udj Kiøbenhafn, dog ingen løn eller indkomst at niude, førend dend

VI s.122

hannem effter hans senium kand tilkomme, och blef idag introduceret paa Kiøbenhafns raadstue af welædle och welbr. her estatsraad og præsident Hans Nansen og tog første gang sit sæde.

Anno 1701, den 12 octob., Arfued Michelsen Edelberg, en af de 32 mænd her udj staden, som med Hans Kong. Mayts. allern. bref af dato 23 julij 1701 er allern. beskicket og forordnet at være raadmand herudj staden, blef af weledle og velb. her præsident Nansen introduceret paa Kjøbenhafns raadstue og da første gang tog sit sæde.

Anno 1702, d. 26 april, Hans Carstensen, kong. rendteskriver, som efter Hans Kong. Majs. allern. bref af dato Kiøbenhafn d. 18 martij 1702 war allern. anordnet at wære raadmand her udj Kiøbenhafn, dog ingen løn eller indkomst at niude, førend dend hannem efter hans senium kand tilkomme, blef idag af weledle og welbyrdige her estatsraad og præsident Hans Nansøn introduceret paa Kiøbenhafns raadstue og tog første gang sit sæde.

Anno 1702, d. 29 november, Jens Rostgaard, Kong. Mayts. ambtsforvalter, der effter Hans Kong. Mayts. allernaadigste breff af dato Kiøbenhafn d. 28 octobr. 1702 war allern. anordnet at være raadmand her udj Kiøbenhafn, dog ingen løn eller indkomst at nyde, førend dend hannem effter hans senium kand tilkomme, blef idag af weledle og welb. her estatsraad og president Hans Nansen introducerit paa Kiøbenhafns raadstue og tog første gang sit sæde.

Anno 1702, dend 13 decembr., Elovius Mangor, stads conducteur udj Kiøbenhafn, som efter Hans Kong. Majts. allern. bref og bestalling af dato 31 octob. 1702 war allern. anordnet at være tilligemed raadmand her sammesteds, dog ingen løn eller indkomst for samme raadmands tienneste at nyde, førend det hannem effter hans senium kand tilkomme, blef idag af weledle och welb. her estatsraad og præsident Hans Nansen introduceret paa Kiøbenhafns raadstue og tog første gang sit sæde.

Anno 1703, d. 12 decemb., Johan Bartram Ernst, canceljraad, som efter Hans Kong. Majts. allern. bref af dato Kiøbenhafns slot den 24 novemb. 1703 er allern. beskiched at være vice borgemester her udj dend kongl. residence stad Kiøbenhafn og effter sit senium tiltræde virkelig borgemesters embede, blef af weledle her estatsraad og præsident Nansen introduceret idag paa Kiøbenhafns raadstue og dereffter tog første gang sit sæde.

Anno 1705, d. 21 febr., Oluf Rømer, Kong. Mayts. justits- og cancelj raad, assessor j consistorio og mathematicus, som efter

VI s.123

Hans Kong. Majts. allern. bref af dato 24 janvarij 1705 er beskiched at være politjmester og borgemester her udj dend kongl. residence stad Kiøbenhafn, blef af weledle her estatsraad og president Hans Nansen introducerit idag paa raadstuen og der første gang tog sit sæde.

»Magistratens Vedtægtsbog« i Raadstuearkivet. De gudelige Ønsker ved hver Ansættelse ere udeladte. Sammesteds findes følgende Fortegnelse over Af- og Tilgang i Magistraten fra 1701-84.

Anno 1701. Den 19de jan. raadmand Jens Kuur. Den 12te octob. Adelberg senior.

Anno 1702. Den 26de aprilis raadmand Hans Carstensøn. Den 29de nov. raadmand Jens Rostgaard. Den 13de dec. raadmand Elovius Mangaard.

Anno 1703. Den 12te dec. vice-borgemester Ernst.

Anno 1704. Den 4de aug. raadmand Simonsen.

Anno 1705. Den 21de feb. borgemester Oluf Rømer. Raadmand Christopher Iversøn.

Anno 1710. Den 30te aprilis raadmand Key Klinge. Den 3 julii raadmand Matthia[s] Pedersen. Dito dato raadmand Jens Olssøn. Den 16de octob. borgemester Eichel. Den 27de octob. borgemester Johannes Meller, raadmand Ædelberg junior.

Anno 1711. Den 14de octob. raadmand Bech.

Anno 1713. Den 28de aug. borgemester Meller bleven præsident.

Anno 1714. Den 15de jan. viceborgemester Berregaard. Den 9de aprilis raadmand Ogelbye. Dito dato raadmand Wroe. Raadmand Stuve vides ey vist naar jndkommen.

Anno 1717. Den 12te julij vice-borgemester Sidenborg.

Anno 1718. Den 12te feb. raadmand Høyer. Den 7de dec. vice-borgemester Wivet.

Anno 1719. Den 19de dec. raadmand H. Michelsen.

Anno 1720. Den 13de januarij raadmand Rosenberg. Den 19de jan. raadmand Michel Fieldsted.

Anno 1722. Den 4de feb. raadmand Christen Sørensen.

Anno 1723. Den 11te jan. vice-borgemester Brantz. Den 27de junij vicerborgemester Ratkens.

Anno 1724. Den 27de nov. præsident Schrader.

Anno 1725. Den 12te nov. raadmænd Schup, Giædsted, Burmester.

VI s.124

Anno 1726. Den 7de octob. borgemester Hemmerich. Den 14de dito borgemester Byssing.

Anno 1727. Den 21de julij raadmand Jens Lassøn. Dito dato raadmand Niels Hendrichsøn.

Anno 1728. Den 16de nov. borgemester Ramshart. Dito dato borgemester Worm.

Anno 1729. Den - raadmand Envold Falsøn. Den 17de octob. raadmand Raff & Herman Henrich Kønemann.

Anno 1730. Den 9de jan. raadmand Valeur. Den - borgemester Michel Worm kommen igien.

Anno 1731. Den 22de feb. borgemester og politiemester Torm, Den 12te martij vice-borgemester Evard Wium. Den 30te aprilis raadmand Hans Fog. Den 7de maji raadmand Gregorius Nielsøn, hvis brev er dog ældre end Fogs, og derfor i sæde og løn præfererer. Den 4de junii toeg raadmand Hillman stæd udi raadstuen. Den 28de octob. toeg borgemester Fischer stæd udi raadstuen, dog uden løn, førend hans senium efter borgemesterne kand falde, samme da at nyde, imidlertid nyder hand den forhen allernaadigst tillagde pension.

Anno 1732. Den 12te maji raadmand Edinger.

Anno 1733. Den 27de april indkom vice-borgemester Holmsted.

Anno 1734. Den 10de feb. raadmand Kieldsen. Den 5te april borgemester Ramshart igien. Den 19de dito raadmand Kløcher.

Anno 1736. Den 5te octobris etatzraad Braem præsident.

Anno 1738. Den 19de dec. indkom Johan Jacob Hæsekier som raadmand.

Anno 1739. Den 17de julij vice-borgemester Michael Grøn, dog icke at vente løn af raadstuen. Den 28de novemb. raadmand Iwer Grøngaard.

Anno 1742. Den 11te maji raadmand Thomas Ziemer.

Anno 1745. Den 15de jan. raadmand Rasmus Holm og Stephen Heger. Den 26de feb. raadmand Hans Nicolai Nissen, blev raadstueskriver 21 de feb. 1749. Den 29de octob. justice-raad og vice-borgemester Peter Helt.

Anno 1746. Den 22de julij raadmand Abraham Falch. Den 14de octob. raadmand Hans Holst de Place.

Anno 1747. Den 16de junij geheimeraad Jacob Bentzon blev ober-præsident.

Anno 1749. Den 7de martij justice-raad og vice-borgemester Johan Christian Schrøder. Den 28de dito raadmand Jens Gregersen Klitgaard og Søren Jørgensen. Den 10de maji raadmand Johan

VI s.125

Friderich Holmsted. Den 8de nov. vice-borgemester Christian Fedder. Herman Hendrich Køneman, vice-borgemester.

Anno 1750. Den 11te sept. her geheimeraad Friderich Otte von Rappe, ober præsident.

Anno 1751. Den 5te feb. raadmand Johan Diederich Bechman. Den 18de junij Friderich Horn, borgemester og politie-mester, at succedere etatzraad Torm, hand toeg sæde i raadstuen d. 14de sept. 1761.

Anno 1754. Den 13de maji geheime raad og oberkammer-juncker von der Luhe oberpræsident. De sl. justitzraader og raadmænd Hans Fog og Gabriel Hilmand, vice-borgemestre den 28de junii 1754. Den 28de junii justitzraad og landsdommer Christopher Hersleb vice borgemester.

Anno 1755. 17 oct. David Johan Bærntz och Hans Munch, formænd for de 32 mænd, raadmænd.

Anno 1759. 12te jan. Johan Christoph Willebrant og Andreas Storp raadmænd.

Anno 1760. 23de maji Peter Casse raadmand.

Anno 1761. 29de maji Friderich Liunge og Johan Peter Suhr raadmænd.

Anno 1763. 30te nov. raadmand Gerhard Hofgaard, effter bestalling d. 25 martii 1758 og rescript af 20 maji 1763.

Anno 1766. 3 sept., vice raadmand general auditeur Wilhelm Borneman. 8 dito vice raadmand Andreas Johan Andresen.

Anno 1768. 1 janv. vice raadmand Matthias Lunding. 15 junii vice borgemester, etatzraad Caj Kock, efter bestalling af 8 aug. 1766.

Anno 1770. 10 janv. vice raadmand Morten Munch, effter bestalling af 29 dec. 1769. 28 sept. dhrr. etatzraader og raadmænd Hæseker, Nissen og Falck borgemestere. 21 nov. loed hr. etatzraad Fædder læse ober secretairens brev, dat. 30 dec. 1769, at hans søn Friderich Fædder, naar hand har reist uden rigs, skal blive raadmand nest effter Munch. 28 dito vice raadmand Balthasar Schiøt, effter bestalling af 16 dito.

Anno 1771. 23 janv. kongl. rescript, at stads physicus skal som før tage sæde i magistraten. 8 feb. rescript, at hand bestandig skal have sæde, dog uden løn, men 400 rdl. af stadens cassa. 22 martii rescript, at hand skal ansees som virkelig raadmand og have sæde nest effter de, der ere i gage. 25 dito tog hand sæde.

3 april behagede Hans Kongelige Majestæt at udnævne et nyt raad, bestaaende af: hr. Ulrich Adolph, greve af Holstein, som oberpræsident. Hr. Justiceraad Rothe, som første borgemester. Hr. Johan

VI s.126

Peter Suhr, som anden borgemester. Hr. Mathias Lunding, som syndicus. p. t. værende stad physico hr. Svend Købke, hr. Hans Christian Bech, hr. Mathias Hundewadt, hr. Jørgen Thulstrup, som raadmænd. Hr. Christen Waage, hr. Michael Lange, som borgerskabets repræsentanter. Julii 1 toeg cancellieraad Mathiesen sæde i raadstuen som første borgemester.

Anno 1772. Feb. 12 blev læst kongelig allernaadigst bestalling, hvorved hr. conferentzraad Gothard Albrecht Braëm beskikkes til at være ober-præsident i Kiøbenhavn, dat. 6 hujus. Oct. 1 kongelig allernaadigst rescript, anlangende at magistraten i Kiøbenhavn nu og for det første skal bestaae af efterskrevne personer: Ober-præsident: hr. conferentzraad Braëm. Virkelige borgemestere: hr. conferentzraad Schrødersee, hr. etatzraad Hersleb. Vice borgemestere: hr. etatzraad Hæseker, hr. etatzraad Falch, hr. Johan Peter Suhr, hr. Mathias Lunding. Virkelige raadmænd: hr. etatzraad Holmsted, hr, cancellieraad Beckman, hr. Gerhard Hofgaard, hr. Johan Christopher Willebrand. Vice raadmænd: hr. Andreas Storp, hr. Peter Casse, hr. Friderich Liunge, hr. Morten Munk, hr. Balthasar Schiøtt, hr. Svend Købke, hr. Hans Christian Bech, hr. Mathias Hundewadt og hr. Jørgen Thulstrup. Dec. 16 vice raadmand Friderich Fædder, efter bestalling af 10de hujus.

Anno 1776. Sept. 30 vice raadmand Diderich Beckman, efter bestalling af 25 hujus. Oct. 2 vice raadmand Christen Waage, efter bestalling af 25 sept. Dito dato vice raadmand Michael Lange, efter bestalling af 25 sept.

Anno 1779. Febr. 17 cancellieraad Svenning Lange som vice raadmand efter bestalling af 10de hujus; død den 27de dec. 1800. Dito dato cancellieraad Jens Hansen som vice raadmand, efter bestalling af 10de hujus.

Anno 1781. Martii 5 vice raadmand Christian Poul Freese, efter bestalling af 21 febr. Maji 21 cancellie secreterer Just Henrich Voltelen som vice raadmand, efter bestalling af 16 hujus. Novb. 19 blev læst den etatzraad og hof-inspecteur Morten Hiorthøy under 7de hujus allernaadigst meddeelte bestalling at være borgemester her i staden, dog ikke at tiltræde embedet, førend han, efter etatzraaderne Hæseker og Suhr samt conferentzraad Lunding, kan nyde gage som virkelig borgemester.

Anno 1782. Julii 24 dhrr. justitzraader Hofgaard og Storp som vice borgemestere. Dec. 23 vice raadmand Aage Kaasbøll, efter bestalling af 8 novb.

VI s.127

Anno 1783. Jan. 6 toeg vice raadmand Olaus Baadh sæde i raadstuen, efter bestalling af 18 oct. 1782.

Anno 1784. April 5 justitzraad Ludvig Knap som vice raadmand, efter bestalling af 31 martii. Julii 12 toeg hr. conferentzraad Morten Hiorthøy sæde i raadstuen som borgemester, ifølge kongelig rescript af 2den hujus.

Anno 1701. Den 21de maji raadmand Mads Christensøn.

Anno 1702. Den 10de aprilis raadmand Musfelt.

Anno 1703. Den 16de nov. vice borgemester Bartholin.

Anno 1705. Den 8de janv. borgemester og politie-mester Claus Rasch.

Anno 1706. Den 28de martij raadmand Ædelberg senior. Den 11te sept. raadmand Meulengracht.

Anno 1709. Den 26de aprilis raadmand Jens Riber. Den 6te maji raadmand Hans Carstensen.

Anno 1710. Den 23de martij borgemester Friis. Den 19de aprilis Ædelberg junior. Den 19de sept. borgemester og politiemester Oluf Rømer.

Anno 1711. Den 15de octob. raadmand Christian Meyer, førend hand tog sæde i raadstuen.

Anno 1713. Den 9de julii præsident Hans Nantzen.

Anno 1714. Den 8de feb. raadmand Mangaard. Den 1ste martij raadmand Iversøn.

Anno 1715. Den 11te nov. raadmand Rostgaard.

Anno 1717. Den 5te maji borgemester Anders Jacobsen. Den 25de sept. raadmand Lauritz Andersen.

Anno 1718. Den 8de sept. vice borgemester Sidenborg.

Anno 1719. Den 13de feb. raadmand Jens Olssøn. Den 16de nov. raadmand Matthias Pedersøn.

Anno 1720. Den 16de martij raadmand Ogelbye.

Anno 1721. Den 25de octob. raadmand Michelsen.

Anno 1722. Den 22de dec. borgemester Ernst.

Anno 1723. Den 18de junij raadmand Simonsen.

Anno 1724. Den 10de oct. præsident Meller.

Anno 1725. Den 17de junij borgemester Wivet. Den 14de oct. raadmand Høyer. Vice-borgemester Ratkens civiliter mortuus.

Anno 1726. Den 11te octob. raadmand Wroe.

Anno 1727, Den 17de martii raadmand Klinge. Den 30te junii raadmand Giædsted.

VI s.128

Anno 1728. Den 19de dec. raadmand og stadshauptmand Stuve.

Anno 1729. Den 2den martij etatzraad og borgemester Berregaard beskicket til deputeret i Cammeret. Den 9de julii raadmand Rosenberg. Den 24de aug. borgemester Worm bleven amtmand i Norge. Den 30te aug. raadmand Schup. Den 11te dec. raadmand Lassøn.

Anno 1730. Den 23de nov. raadmand Sørensøn. Borgemester Ramshart, civiliter mortuus ved denne tiid.

Anno 1731. Den 22de feb. borgemester og politiemester Hans Hemmerich civiliter mortuus. Den 26de feb. borgemester Povl Brantz, Den 3die octob. commerceraad og viceborgemester Edvard Wium.

Anno 1733. Borgemester Fischer toeg afskeed den 6te maji og blev 3die deputeret udi søe etatens general commissariat.

Anno 1734. Den 2den dec. døde raadmand Bech.

Anno 1735. Den 19de nov. døde raadmand Lauritz Fog.

Anno 1736. Den 26de martij døde etatzraad og borgemester Eichel. Den 20de sept. døde etatzraad og præsident Schrader.

Anno 1737. Den 18de januarij raadmand Rasmus Kieldsen i naade dimittered.

Anno 1738. Den 29de decemb. døde Jens Kuur.

Anno 1741. Den 3die janv. døde justice-raad, stadshauptmand og raadmand Michael Fieldsted.

Anno 1742. Den 20de janv. døde vice borgemester Michael Grøn. Den 24de nov. døde justiceraad og raadmand Nicolai Burmester.

Anno 1743. Den 15de aug. døde justice-raad og borgemester Michael Worm.

Anno 1744. Den 3die aug. døde justice-raad og borgemester Rasmus Byssing.

Anno 1745. Den 6te octob. døde justice-raad og raadmand Gregorius Nielsen. Den 9de dito døde justice-raad og vice borgemester Niels Henrichsen.

Anno 1747. Den 16de junij præsident, conferentzraad Christian Braem dimitteret.

Anno 1748. Den 8de julij døde justiceraad og borgemester Peter Ramshart.

Anno 1750. Den 11te sept. ober-præsident, geheime-raad Bentzon blev vice-stadtholder i Norge.

Anno 1751. Den 13de feb. raadmand Rasmus Holm død.

Anno 1752. Den 20de feb. døde etatzraad og borgemester Peter Helt.

VI s.129

Anno 1753. Den 10de aug. døde raadmand Stephen Heger.

Anno 1754. Den 22de april toeg ober-præsidenten geheimeraad von Rappe afskeed.

Anno 1755. 3 april døde raadmand Jens Klitgaard. 17 junii døde raadmand Iwer Grønnegaard. 25 sept. døde raadmand Thomas Ziemer.

Anno 1756. 7 martii døde justitzraad og vice borgemester Hans Fog.

Anno 1757. 23 junii døde raadmand David Johan Bærntz.

Anno 1758. 5 feb. døde etatzraad og vice borgemester Anthoni Raff. 12 junii døde etatzraad og borgemester Friderich Holmsted. 6 sept. døde raadmand Søren Jørgensen.

Anno 1760. 18 dec. døde raadmand Hans Munch.

Anno 1761. 30 julii døde conferentzraad og borgemester Envold de Falsen.

Anno 1763. 19de janv. døde justitzraad og raadmand Johannes Edinger.

Anno 1764: 23 feb. døde etatzraad og ældst borgemester Erich Torm.

Anno 1765. 5 dec. døde etatzraad og viceborgemester Kløcker. 24 dito døde justitzraad og viceborgemester Hilmand.

Anno 1767. 25 dec. døde raadmand Andresen.

Anno 1770. 15 janv. døde raadmand de Place. 15 sept. døde etatzraad og borgemester Kock.

Anno 1771. 10 feb. døde etatzraad, borgemester og raadstueskriver Hans Nicolai Nissen. 25 martii meldte ober-præsidenten hr. geheime conferentzraad von der Lühe, at det har behaged Hans Kongl. Maj. at entledige ham fra hans charge. Hr. justiceraad Rothe d. - junii beskikket til deputeret i det danske Kammer.

VI s.130