|
Om Jagt paa Røvere i Sæland. (Jfr. 5 Bind S. 771).
Lehnsmendene i Sielland.
F. 3. Wor synderlig gunst tilforn. Efftersom wj kommer vdj
erfaring, huorledis atschillige vanartige løssgiengere oc
tienistefolck sig schall haffue her vdj wort land Sielland
sammenrotted oc med vebned haand røffuerj oc andre vloulige
gierninger begaa, da till sligt i tide at forekomme oc tillbørligen
at straffe, er woris etc., at j med allerstørste flid, oc paa dend
beste oc tienligste maade schee kand, lader vdj eders anbetroede ambt
vdforsche, huor saadanne personer er at finde, dennem paagribe,
fengsle oc effter loulig forhuerffuede domb straffe, som vedbør oc
en huers forseelse er till. Oc paa det sligt desto bedre i werck
stillis kand, haffuer wj naadigst beordret oss elschelige Niels
Rosenkrantz etc. saawellsom oc Jean Paulj etc., wed deris
vnderhaffuende officerer oc folck eder at assistere, naar j det
begierendis worder. Schulde nogen af offuenbemelte sammenrottede
personer, naar de bliffue angrebit, stille sig till vern imod
dennem, som commanderit worder, sig dennem at bemegtige, oc
deroffuer, naar de sig ey vilde lade tage, bliffue enten saarit eller
dødit, da ligge hand paa sin gierning, oc dend eller de, som hannem i
slig occasion saarit eller dødit haffuer, vere ey schyldig nogit
derfore at lide. Etc. Hafniæ 7 decembris 1667.
Sæl. Tegn. XXXVIII. 280-81.
|
VI s.430
|