Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VI
Side: 432-438
Nummer: 504

Vinhandlernes Privilegier.

F. 3. Giøre alle witterligt, at efftersom wi naadigst for gott oc raadsombt haffuer befundet, winhandlerne her i woris residentz stad Kiøbenhaffn til deris nærings forbedring behørige friheder och privilegier fremdeelis at forleene och det tilforn indrettede winhandlerlaug, saawiit det endeel woris jdtzige souuerain arffue regiering iche er gemes och eendeel til anden misbrug och inconvenientzer kunde giffve anledning, at forandre, da haffver wi dennem naadigst forundt och giffuet, saasom vi dennem oc hermed naadigst forunde och giffue effterschreffne privilegier, som følger:

Schal udi dette laug være en oldermand oc toe hoessiddere, och schal dertil aff sambtlige laugsbrødrene nogle aff de forstandigste vdwelgis och præsident, borgemestere oc raad foreslaaes at samtøche och ordinere. Hvo, som dertil worder vdvalt och samtøcht, schal vden nogen moedsigelse och vndschyldning saadant antage och lauget med raad oc daad forestaa och des beste søge och forfremme, saaviit mueligt er. De schal och haffve en laugsschriffver af laugsbrøderne, som dertil kand være beqvæm, hvilcken alt, hvis udj lauget passerer, rigtig til effterretning schal antegne.

Naar een haffuer været oldermand udj tou aar, maa hand derfraa forløffvis, med mindre lauget hannem lengere begiærer och hand det fremdeelis betiæne vil; och naar oldermanden forløffuis, schal een aff hans hoessiddere, hvilchen præsident, borgemestere och raad dertil ordinerer, wære oldermand igien och saa een aff laugsbrøderne, som der til er tienlig, igien at tages til hoessidder. Och schal dend oldermand, som saa afftræder, forpligt være, rigtig reede och regenschab at giøre sambt inventarium paa alt, hvis hand paa laugetz vegne anammet och udj andtvordt hafft haffver, fraa sig til hans effterkommende oldermand at leffvere, som det sig bør.

Hoes lauget schal være een laugskiste med tvende laase for, hvor til oldermanden schal haffue dend eene nøggel och schriffveren dend anden; vdj samme kiste schal forvaris laugetz privilegier, articuler, bøgger, regenschaber, penge, de fattigis bøsse och laugetz

VI s.432

indseggel. Samme kiste schal altid være staaende udj oldermandens huus och ey obnis, vden oldermanden, hoessidderen och schriffueren sambtlig erre tilstæde.

Oldermanden och hoessidderen maa, naar wi saadant sielff naadigst anbefalendis vorder, eller ochsaa naar magistraten her i staden sligt til fornøden forretning befinder at behøffvis, holde almindelig amtsteffne och sammenkombst. Ellers maa oldermanden och bisidderen samlis for at bilegge hvis stridigheder, som imellom dennem selff kand falde och iche i nest effterfølgende articel erre exciperede.

Sambtlig laugsbrøderne schal holde oldermanden och hoessidderen udj tilbørlig respect och ære och være dennem, saaviit lauget angaar och articlerne formelder och medfører, hørrige och lydige, saa och med goed discretion dend eene laugsbroeder med dend anden, naar de erre forsamlede, sig forholde. Hvo sig herimod forseer eller sig med vqvems ord eller gierninger, banden eller bulderj lader finde, straffis effter fire laugsbrødernis, som aff oldermanden dertil vdnæffnis, deris sigelse; dog hvis som ære och lempe angaar och ey udj lauget bileggis kand, eller hvis som øffrigheden er vdj interessered, det forfølgis och ordeelis paa tilbørlige stæder.

Hvo som effter oldermandens befaling tilsagt vorder at møde och ey sig indstiller til det klocheslett, tilsagt vorder, effter Hellig Geistis kloche at regne, hand giffuer til straf for it quarteer, hand for sildig kommer, een Mk., for een halff time 2 Mk., for een heel time 1/2 rdl., for tou heele timer 1 rdl.; hvo som vden loulig forfald slet borte bliffver, giffue toe rdl., halffparten til lauget och halffparten til de fattige.

Tuende aff de yngste laugsbrødre, som sidst udj lauget indkomme, dend eene een rinsch, den anden en frandsch winhandler, schulle pligtig være, laugsbrøderne, naar oldermanden det befaler, at tilsige; nemlig rinschvinshandler de, som med rinschvin handler, och frandsvinshandler de, som handler med frandsch wiin, wære sig med lig at følge, eller hvad ærinder paa woris, byens och laugetz veigne kand forefalde och forrettis schal.

VI s.433

Findis de, som tilsige schal, dertil v-willig, bøde hvergang 4 rdl., mens bliffver enten dennem siug eller er vdj loulig forfald, daa dend, som nest for hannem vdj lauget indkommen er, saadant at forrette, indtil dend anden igien tilpas bliffver och det sielff forrette kand, som det sig bør.

Ingen maa eller schal enten i lauget anammis eller tilsteddis, handel eller tapperie med nogen slags viin at bruge, vden de først fremviser rigtig lærebreff, at de fasbinderhandwerch lært haffver, dernest at de hoes een eller anden aff winhandlerne her udj staden haffver tient udj tre aar, fraa dend tid at regne, at de med deris lærebreffs fremviisning haffver beviist, handverchet at haffve lærdt, och imidlertid sig schichelig och vel forholdet, jtem der effter borgerschab vundet och 1000 rdlrs. capital udj formue haffver. Hvormed iche schal være meent jndfødde winhandleris børn, som sig paa samme handverch och handel beflittet haffver, dog at de iligemaade med lærebreff beviser, at de handtverchet haffuer lært, saa vel som och at de borgerschab tager.

Hvo som i lauget kommer, schal til detz fortsettelse och vnderholding giffue trediffue rixdlr. til jndgang.

Ingen fremmed maa tilstædis, nogen slags wiin her i staden at vdhøche, vdtappe eller vdj ammer herfraa til andre stæder i riget bortføre och selge, mens pligtig være, saadan vin enten udj støchfade, piber eller oxhoffueder (och iche ringere fustage) strax aff skibene at forhandle til winhandlere och andre, som ingen tapperi bruger och med dennem kiøbe vil effter dend priis, de best om foreenis kand, eller vnder des forbrydelse strax herfraa bortføre, medmindre dend fremmede samme vahre effter hvis forordning, wi enten allerede derom haffuer vdgiffuet eller her effter lader publicere, vil oplegge.

Och paa det wi i woris told och rettighed iche schal forvrettis eller winhandlerne nogen schade eller nachdeel tilføyes, i det fremmede deris vin her oplegger, daa schal woris tolder och toldinspecteurer, som nu ere eller her effter kommendis worder, hermed være paalagt och alworligen anbefalet vnder straff, som vedbør, flittig och

VI s.434

nøye jndseende at haffve, at ingen svig eller vndersleb begaaes med hvad, som i forschreffne maade opleggis eller siden deraff forhandles, item at ey noget aff skibet i mindre fustage selges, end i næste forrige capitel ommeldis, och endeligen at det, som iche forhandlet vorder, igien vdschibes. Mens belangende huis, som aff fremmede opleggis, schal schee paa deris egen risque och omkostning, jndtill det forhandlett eller igien vdschibet vorder.

Naar nogen fremmed, som paa reeden med win ankommer och aff sine vahre til winhandlerne her i staden soldt haffuer och rigtig er fortoldet och foracciset, da schal dend fremmmede aff samme solte goedtzis losning for lastpenge fri være.

Efftersom och erfaris, at stoer vndersleb och besuigelse udj woris told och rettighed begaais, saavelsom och, at winhandlerne i deris handel och næring indpas scheer ved brendevins jndførsel i smaa støcher, daa wille wi hermed alworligen haffue forbuddet, at aldeelis intet brendewiin udj heele eller halffue ancher enten aff fremmede eller nogen schibsfolch til lands eller wands maa indføris her i staden, vnder samme wahris fortabelse, om nogen med saadant betrædis.

De wiinhandlere, som handle med rinsch wiin, schal och maa ingen handling haffue med frandsch wiin enten i stoere eller smaa partier eller i hvad maade, det schee kunde. Ey heller maa de, som handle med frandsch wiin, bruge handel med rinsch wiin enten i stoere eller smaa partier, som før er rørt, i nogen maade; mens en hver pligtig och forbunden være, ved een næring at bliffue, dog de andre sorter aff wiin sambt fremmed øl dennem begge vformeent, tillige med at handle.

Och paa dett winhandlerne, dend eene saa vel kan haffue næring som dend anden, da maa ingen haffue eller holde meere end een tappekielder, medmindre at dend eller de, som herimod befindes at giøre, iche derfor vil stande til rette, effter øffrighedens kiendelse, och som forseelsen er til.

Ingen, som ey udj lauget er, maa, vnder goedtzis fortabelse och anden wilckorlig straff vdtappe nogen slags vin eller fremmed

VI s.435

drich, hvad naffn det och baffue kand, fremmed øl vndtagen, oc saa viit vdj dend 19 articel iche forbydis.

En hver, som udj dette laug er, schal handle oprigtig oc med ret kiøbmandsmaal vdmaale oc tappe. Hvo herimod befindis at giøre, schal alvorligen straffis och sin laugsfrihed haffve forbrudt.

Ingen wiinhandler maa selff eller ved andre sin vin ombære til at fal biude, ey heller een andens kiøbmand giøre afspendig. Hvo sig derimod findis att forsee, straffis effter øffrigheden her i staden deris sigelse, dog ingen formeent prøffve aff vin at sende til hvem, som begiærer at kiøbe.

Effterschreffne aff borgerschabet och jndvohnerne her sammesteds, nemlig kiøbmend, silche-, klæde- och vrte-kremmere, jtem skippere, guldsmidde, barberer, skomagere och de, som andre handtvercher enten i laug eller embede eller vdenfore bruger, schal eller maa iche tilstædis, wiinhandlerne i deris næring med wiin eller brendeviin at handle eller vdtappe jndpas eller forhindring at giøre i nogen maade; mens de øffrige aff borgerschabet saa och gastgebere, som tapperie vil bruge och sig der aff nære, schal forpligt vere, paa ingen anden steder deris wiin at købe end hoes hvilcken aff wiinhandlerne her i staden, som de derom best kand med foreenis. Dog schal ingen hermed være formeent, til sit egett huusis fornødenhed wiin at indkiøbe, naar deraff til at selgis ikke igien vd-tappes. Ey heller schal de aff jndvohnerne, som med øl och brendevin at schencke och selge sig hidindtil haffuer næret och ey andet haffuer lært, iche være formeent, hereffter sig deraf at nære, paa det dennem iche middel til deris vnderholding betagis schulle, dog at brendeviinen, effter som før er rørt, hoes wiinhandlerne tagis.

Stadtzkielderen och des frihed schal vdj disse articler være vndtagen, saa at hvilchen wiinhandler, som samme kielder aff magistraten her sammesteds vorder forvndt, maa dend, forvden sin egen, vbehindret bruge och holde.

Ingen, som udj lauget er, maa forbiudis at giffue gott kiøb paa sine wahre eller foreschriffuis, hvor meget hand dend fremmede for sine wahre giffue schal, medens schal være een hver frit fore, at

VI s.436

søge sin fordeel i kiøben och selgen, som hand best kand. Dog schal president, borgemestere och raad aarligen sette en wis priis paa winen, som hid indtil haffuer været sædvanligt, hvor effter de, som i pottes tal vdselge, sig schal haffve at forholde.

Hvilchen laugsbroeder, der fornemmer och kommer udj forfaring, at nogen, som ey er vdj lauget, imoed disse woris dennem naadigst giffne priuilegier handler med vin eller och fremmed med fremmede handler, da schal hand strax oldermanden derom adware, at hand det byfogeden kand tilkiende giffue, som derom kand inquirere lade och offver voris naadigste mandat holde. Saa frembt nogen laugsbroeder her udj findis forsømmelig eller med nogen dølger, hand straffis derfore effter magistraten her i staden deris sigelse.

Hvilchen laugsbroeder eller svend hinanden truer eller vndsiger och det beviislig giøris, bøde der for til lauget een rdl. och der for vden stille borgen at være dend anden v-bevaret vden saa viit loug och rett medfører.

Dersom nogen en andens thienere i tiæniste eller madschabi antager eller fra sin hosbonde, i hvad maade dett schee kand, vden hosbondens willie och widschab affspendig giør, da schal dend, som i saadant befindis, straffis, første och anden gang effter president, borgemestere och raad her i staden deris sigelse, scheer det tredie gang, da sin laugsfrihed at haffue forbrudt och derforuden 20 rdl. til lauget och fire rixdaler til de fattige at vdgiffue.

Naar nogen karl eller dreng hos nogen laugsbroeder udj tiæniste ankommer och med sin hosbund foreenet vorder, da schal saadant udj laugsbogen strax indtegnis, och maa hand ey lauget nyde, førend hand sin tid effter sin forpligt haffuer vdtient och sig effter woris naadigste priuilegie erligen forholdet.

Naar nogen laugsbroeder ved døden affgaar, da schal det være hans effterlatte hustrue frit fore winhandelen at bruge (om hun det begiærer), saalenge hun sig iche i egteschab med dend person begiffuer, som iche udj tre aar, efftersom for er meldt, paa handtverchet tient haffuer.

VI s.437

Naar nogen laugsbroeder, hans hustrue, børn eller thienere ved døden affgaar, da schal sambtlige laugsbrødrene forpligt være, dend affdødis lig til sit leyersted at følge, med mindre hand nogen loulig vndschyldning haffuer, vuder en rdlrs. straff til lauget och een halff rdl. til de fattige.

Huis bøder, som laugsbrødrene for deris forseelse til lauget bliffuer tilfunden at giffue, schal de strax til oldermanden paa laugetz vegne erlegge och betale, som det ved schriffueren rigtig specificered til bogs schal lade føre och derfore laugsbrødrene aarlig goed reede och regenschab giøre. Och hvis, som da aff vdgifften bliffuer beholden, schal oldermanden strax paa rente imoed goed forsichring vdsette och som sin egen gield forrestaa och svare til, paa det, naar nogen aff laugsbrøderne, deris hustruer eller børn formedelst vlychelig tilfald vdi armoed eller til agters kunde geraade, dennem da deraff noget tilhielp til deris vnderholding kand giffues.

Forschreffne articler och privilegier haffuer wi saaledis bemelte wiinhandlerlaug samtøct och bevilget, hvoreffter de dennem haffuer at rette och forholde och aldelis ingen vedtægt vnder dennem sielff vden voris villie och samtøche at optage, widere end herudj befatted er, dog os forbeholdet, samme laugsarticler at forbedre eller forandre, efftersom wi eragter gaffnligt kand være.

Thi biude och befale wi president, borgemestere oc raad sambt byfogeden her i staden, som nu er eller hereffter kommendis vorder, at de offuer forschreffne articler holder och vinhandlerlauget udj dessen handthævelse assistere, och forbyde alle och eenhver etc. Haffniæ d. 7 janvarij anno 1668.

Sæl. Reg. XXVII. 5-16.

VI s.438