Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VI
Side: 447-451
Nummer: 523

Bartskærernes Lavsartikler.

Bardtschierne.

F. 3tius giøre alle witterligt, at efftersom wij naadigst for got oc raadsambt haffuer befunden, til bardtschiererne her j woris residentz stad Kiøbenhafn deris nærings forbedring med behørige friheder oc privilegier fremdeelis at forleene oc det tilforn indrettede bardtscherlaug, saauit det een deel denne voris itzige souveraine arfueregiering iche er gemes oc een deel til anden missbrug oc inconvenientzer kunde gifue anleding, at forandre, da hafner wij dennem naadigst forundt oc gifuit, saasom wij dennem oc hermed naadigst forunde oc gifue effterschrefne privilegier.

Schal hereffter vere tij welfornemme mestere her j staden oc toe j Christianshafn tillige udj it laug, som bardtscherembedet kunde vel forrestaae. Oc schal de toe udj Christianshafn ligesaauel udstaa deris examen oc giøre mesterstøche saasom dj andre udj Kiøbenhafn. Dog wille wij os forbeholden hafue woris hoffbalberere med laugets rettighed, naar wij tilsindz vorder, herforuden at priviligere.

Naar nogen af disse bardtschere døer oc afgaar, da schal mand eller svend, som udj hans sted embedet begierer, were erlig oc

VI s.447

u-berygted oc for bisidderen, oldermanden oc meenige laugsbrødre med sit egte breff beuiise, sig af erlig forældre at were føed. Dernest schal hand hafue sit lærebref, endelig schal hand udj Kiøbenhafn aff facultate medica udj nogle af de eldste mestere deris nerwærelsse examineris, oc naar hand døgtig er befundet, schal hand sit mesterstøche effter gammel brug u-straffeligen giøre, sit borgerschab louligen winde oc gifue saa for sin jndgang j embedet os trej rixdaler, til byen trej rixdaler oc j laugets bøsse til embedet femb rixdaler.

Om nogen mestere eller afdøde mesteres effterlatte hustruer wille deris embede oc frihed selge oc afhende, schulle de giøre det med bisiddernis, oldermandens oc meenige laugsbrødres villie oc samtøche oc til de persohner afhende, som effter foregaaende examen schichelig oc døgtige ere udj deris konst oc anden vilkaar, effter som forschreffuit staar.

Hvilchen af fornefnte mestere, som afdøer oc lader effter sig hustru oc børn, da schal samme hans hustrue maa bruge embedet oc holde derpaa gode forfarne svenne, paa huis døgtighed oldermanden oc de andre mestere, som j lauget ere, indtet med billighed kunde hafue at siige, oc det ald dend stund hun sidder u-gifft oc schicher sig erlig oc vel, sig oc sine faderløse børn tilgode; oc effter hindis død schal it aff hindis børn eller neste arffuing arfue fornefnte laugs oc embedis frihed.

Naar nogen bardtscherenche effter sin hosbundz afgang wil feste sig suenne udj sit werchsted, schal hun det giøre for det gandsche embede med oldermandens oc brødernis sambtøche, paa det samme suenne diss flittigere kunde bliffue examinerit, om de findis saa forfarne, at de nogen verchsted kunde forrestaae, paa det hindis patienter for deris u-schicheligheds schyld iche schulle blifue forsømmet. Hvilchen enche herimod giør, schal bøde, saa offte det scheer, trej goede daler.

Schal meenige laugsbrødre, naar wij det self naadigst anbefalendis vorder, eller ochsaa naar stadens magistrat sligt til fornøden forretning befinde at behøfues, oc oldermanden dennem om laugets bestilling at for handle tilsiiger, møde oc komme tilstæde eller bøde huer til lauget, for hver gang hand ude blifuer, een rixort, vden hand er udj loulig forfald.

VI s.448

Om der kommer u-eenigheed iblant laugsbrøderne oc oldermanden bør at holde fred under deris faldzmaal, huem da giør ofuer oldermandens bud oc iche holder freed, schal bøde for huer gang trej daler.

Oc paa det samme møder des schicheligere maa forrettis, da schal ingen laugsbroder maa giøre nogen bulder eller u-liud med traadzen eller banchen paa bordet, vnder een marchs bøder til lauget, oc dersom nogen taler grofue eller u-høflige ord, suerger, bander eller løchter anden j saadanne møder och embedets forsamblinger, schal bøde for huer sinde otte schilling dansche. Item huem hinanden u-bequemmelig med scheldzord ofuerfalder oc paa æren schielder, som hand iche kunde got giøre eller louligen beuiise, schal, foruden huis bøder hand til os oc byen er med forfaldet, bøde til embedet een rixdaler oc til de fattige een Mk. Truer eller undsiger nogen laugsbroder eller svend huerandre oc det beuiislig giøres, da dend schyldige forpligt vere at stille dend hand truer tilbørligen borgen effter privilegierne at were hannem u-bewaret, uden huis med loug oc ret schee kand.

Schulle oldermanden oc laugsbrøderne med deris bisidderis widschab oc sambtøche myndighed hafue at forlige huis trette oc u-eenighed brøderne indbiurdis imellem kommer, vndertagen det gielder paa ære oc lempe, eller der scheer blodwinde(!), hvilche sager schulle forhandlis for deris tilbørlig øfrighed, præsident, borgemestere oc raad oc fogden.

Findis nogen mester eller bartschers enche, som embedet wed suenne er tillat at bruge, som hemmeligen locher eller fester dend eene dend andens suend eller dreng, dend bøde derfor trej rixdlr. oc ligewel miste dend suend eller dreng, hand sig tillochet hafuer.

Hvilchen bartscher, som witterligen gaar paa nogen hans embedesbroders bond oc hans patienter uden hans villie oc widschab forbinder oc ellers, schal bøde derforre saa meget, som hand aff samme schade kand fortienne, med mindre sligt effter patientens egen begiering oc med hans samtøche scheer.

VI s.449

Om nogen mestere vil antage oc lære nogen dreng bartscherembede, schal hand det giøre med oldermandens oc meenige laugsbrødres widschab oc samtøche, oc schal samme dreng nøyagtig beuiise, sig af erlig forældre at were egte føed. Siden schal hand tienne paa embedet for een læredreng udj trej samfulde aar.

Naar een læredreng hafuer udtient sin lære, som forschrefuit staar, schal det hannem forreholdes af gandsche embedet, at hand sig mod dennem schal forpligte at wandre paa sit embede j fremmede lande udj 4 aar, paa det hand dissbedre kand blifue brugt oc vnderwiist j lægekonst, saafrembt hand wil hafue tienneste hoes nogen, bardschere udj Kiøbenhafn.

Oc schulle disse bardscheere saauelsom deris effterkommere findis billig med deris bardscherløn oc deris patienter u-billigen iche besuerge.

Findis nogen, som imod bartscheerlaug oc embede fuscher, forbinder eller heeler nogen saar eller schade hemmelig eller aabenbare, maa sig vere huem det vere kunde, jngen undertagen, oc det dennem kand ofuerbeuiisis, schal bøde derforre, saa offte hand dermed betrædis, 12 rixdaler.

Schal jngen hereffter udslaae eller udflye deris wahre inden Kiøbenhafns oc Christianshafns wolde oc portene, førend deris teriach, pulwer, olie oc huis de hafuer at selge, som medicin konster er anrørendis, blifuer proberit oc beseet af decano facultatis medice med oldermanden oc nogen aff embedesbrøderne, oc dersom deris wahre findis gode, da effter forregaaende forloff dermed at udestaae paa 8 eller 14 dags-tiid. Mens dersom nogen falschheed hoes deris wahre befindis, schal dennem forbiudis at udflye eller selge dennem nogen mand. Hvo herimod giør, schal bøde huer gang sex rixdaler.

Schal oc jngen steensnider eller landfarer sig maa understaae, nogen at antage oc med jndwortis eller udwortis medicin curere, vden hand tilforn har oplat sig for doctoribus udj lægekonst oc de hannem dulig oc bequem dertil kiendt haffuer. Findis nogen herimod at giøre, bøde derfor 12 rixdaler.

VI s.450

Naar nogen slagssmaal scheer udj Kiøbenhafn oc Christianshafn oc bardtscherne tilkaldes at forbinde dennem, som saaret ere oc schade hafuer faaet, da schal dend mester, som derom besøges, gifue byefogden eller kiembneren det hemmeligen tilkiende, naar hand hafuer forbunden første baand, paa det jngen slige sager schulle dølgis oc woris saauelsom stadens sagefald forsømmis oc underslaaes, saafrembt hand iche schal hafue forbrut, saameget hand aff samme schade fortienner.

Oc schulle alle de sagefaldzpenge, som udj bartscheerembedett effter disse forschrefne artichler biudis oc vdgifuis, deelis udj trende parter, til os, byen oc embedet, huer lige meget.

Naar nogen bartscheer suend her til staden ankommer oc begierer mesternis oc laugets rettigheed, som kaldes geschench, paa enn dags tiid eller trej effter deris egen frj villie, da schal samme bartscheersuend sig først for oldermanden angifue oc da for hannem med original eller loulig oc rigtig vidimerede copie aff hans lærebrefue beuiise, at hand samme bartscheerkunst loulig lært hafuer, oc dersom hand tilforne tient hafuer oc her igien agter sig hoes een mester at begifue, da schal hand med kundschab oc widnissbiurd fra dend mester, som hand sidst tient hafuer, bewiise, hvorledis hand sig der anstillet oc forholdet hafuer oc fra hannem med wenschab forløfuet er. Derimod schal oc mesterne mod suennene sig tilbørlig forholde oc dennem ej imod deris willie opholde, naar rette reisetiid er, eller rigtig kundschab weigre, naar de det begiere, mens dem saadant uden bekaastning meddeele, som det sig bør.

Forschrefne artichler oc privilegier hafue wij saaledis bemelte bartscherlaug samtøgt oc beuilget, hvoreffter de dennem hafue at rette oc forholde oc aldeelis ingen wedtægt under dem sielf uden woris eller stadens øfrighedz willie oc samtøche optage, widere end herudj befalet er, dog os forbeholdet, samme laugsartichler at forbedre eller forandre, effter som wij eragter, gaufnligt kand were. Forbiudendis etc. Hafniæ dend 18 februarij anno 1668.

Sæl. Reg. XXVII. 123-29.

VI s.451