|
grwndwollenn vnder thett hwssz her wdj byenn er alt reede oc
fodenn mwrett, oc haffwer thet weritt reede xiiij dage siiden, oc
maaj wide att hwssitt er komit her tiil byenn oc siiger
tømmermendenn, att gaaffle tømeritt ligger vdj Halmstede igenn mett
alt andiitt tømber, som han schwlle holle vppaa tiill hwssitt, oc
haffwer han ingen leycte eller leycthesøm ey heller bord eller
raffthe, som han scall strøø lofftitt mett, før han setther spær paa,
oc siiger han, att myn herre haffwer thett alt sammen vdj Hallandt
bestyrtt, hwor y thervdinden betenckendes worde, om samme tømermendt
her holle scall saa lenge, att thett andit hwssins tiilbehøring
kommer fran Hallandt oc hiidt eller oc ieg scall lade thenum fare
hiem, nar the haffwe vpsatt thett tømber, som kommet er; ther som ieg
scall thett her kiøbe, tha er thett megiit dyrt, tha beder ieg etther
gerne, att j wille schriiffwe meg ith vist swar vppaa. Kiere frwe,
then stenn, som ieg haffuer her vp mwritt, haffwer ieg lent her y
byen, oc kanndt ieg icke nw meere bekomme hwercken tagstein eller
mwrstein. Sammeledis gaff myn herre meg tiilkiendne, att Lawrenss
Christiernssen aff Juthlandt schwlle hiidt komme mett nogenn kalck oc
icke endnw kommen er, tij beder ieg etther, attj vell giør oc
schriiffwe hanum tiill, att thett snarlige framkomme, att kalcken
maatte bliiffwe støbt, men someren er, oc begærer Peder Saxen syne
penninge her y byen, om ieg hanum fornøige scall. Kiere frwe, som y
schreeffwe meg tiill, att ieg schulle sende j seck hwmble oc ij
tønner salt, j tønne siildt tiill Wallen, thaa maaj wide, att then
første her aff løber oc tiill Bostede eller andennsteds, som
beleylegt kandt were, will ieg sende thett aff stedt. Kiere frwe,
haffuer ieg nogiitt malt liggendes, som i schriffwer meg tiill, att
schulle kiøbe salt for, tha maaj wide, att her maa inthet malt
vdføris oc ey heller ville Hollendere losse her, vthen the kwnde faa
theres lad igenn, men dog solde de salt her tiill byenn for gwld oc
iackimdaler. Thersom etther tøckes gott were, tha vill ieg selghe
thette malt for gwld oc kiøbe ther salt for tiill att bespyse
gaardenn meth, thij beder ieg etther gerne, attj wille schriiffue
mygh ther itt swar vppaa, oc beder ieg etther gierne, attj wille
schriiffue Nielz Pedersen tiill, att han er meg behelpelig tiill
thenne bygningh meth hwes han kandt affstedkomme oc mett vogne att
age tømber vp. Kiere frwe, giiffwer meg altiidt etthers vilge
tiillkiende, vill ieg meg ther vdinden bewise, som en tro thienere
bør att giøre; nar Gud vill, ieg tiill etther komme, schulle y vell
formercke, att icke myn skiildt scall fyndes eblandt nogett forsømitt
bliffwer. Her
|
VI s.29
|
