|
Om Kræmmerlavets Ligbæren udenfor Lavet.
Tage Toth og Hans Ehm.
F. 4. Viide maa j os elskel. Tage Toth etc. og Hans Ehm, at
eftersom Jens Pedersen og Johan Selken paa samtlige ligbærernis vegne
her i voris kongel. residentz stad hos os allerunderdanigst haver
ladet anholde om commissarier til at afhandle nogen tvistighed
imellem dennem og Else afgangne Herman von Lengerkens og kremmernis
oldermand her sammesteds Hans Henrich Beckel paa samtlig laugets
vegne angaaende, at bemelte Else von Lengerkens skal have ladet
hendis afg. mands liig imod voris om bemelte liigbærere allernaadigst
givne brev og bevilling af fornefnte kremmer-laug til jorden henbære,
da, saa fremt Jens Pedersen og Johan Selken kand formaa eder
godvilligen til at være commissarier paa deris og deris
interessenters side, er voris allernaadigste etc., at j strax retter
eders leilighed efter, de vedkommende parter tillige med hvis vidner,
de til sagens oplysning kand have (hvilke vj allernaadigst haver
bevilget at maa for eder i commissionen efter loven føris), paa en
beleilig tid og sted etc. og da dennem om forskrefne deris imellem
værende tvistighed enten i mindelighed at foreene eller, for saaviit
deraf ej for andre retter er anhengig giort og paakiendt, ved endelig
dom etc. og saadan eders forretning de interesserede paa ansøgning
etc., som j ville ansvare etc. Dersom og en af eder etc. Men hvis
fornefnte Else von Lengerkens og Hans Henrich Bekkel ej efter tilbud
skulle ville beqvemme sig til, 2de commissarier paa deris side, som
før er meldt, strax at foreslaa og giøre allerunderdanigst ansøgning
om, haver j alleene med commissionen at fortfare og dend uden videre
ophold til forsvarlig rigtighed at befordre. Endelig haver j og
alvorligen at tilholde parterne, at de uden nogen undskylding eller
forevending fremlegger for eder udj retten alle de breve og
beviisligheder, som de til sagens oplysning og rettens bestyrkelse
kand have, eller og for eder beviisligt giøre, at de dennem ej haver
kundet i rette tide bekomme, saafremt de agter sig deraf at betiene,
saasom vj efterdags icke ville tillade, at noget brev eller beviis,
som ej tilforn for andre retter har været i rette eller ere i acterne
indførte, maa for voris høyeste ret fremlegges, mindre der antages
eller paakiendis undtagen i de tilfælde, som loven ommelder. Saa
haver j og for ved eders doms slutning udj acterne at indføre, at j
parterne denne voris allernaadigste villie haver foreholdt, paa det
de sig her ej med noget skal have at undskylde. Givet etc. Hafniæ den
4 martii 1702.
Sæl. Tegn. LIII. 290-91.
|
VII s.670
|
