Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 747-752
Nummer: 1149

Om Oprettelse af en Klæde- og Ulden-Halle.

Ordonnance.

F. 4. giøre alle vitterligt, at saa som til manufacturers opkomst og gode og dygtige vares forarbeidelse og deris debits befordring, i særdeleshed med det behøvende til voris militie, erfordres en halle, hvor klæde og ulden gods kunde proberes og efftersees, saa have vi allernaadigst for got befunden, ved samme halles oprettelse her udj voris etc. Kiøbenhavn der om følgende ordonance til videre at lade udgaa.

1. En hall-mester og tvende kiør-mestere, som skal være vandtmagere, hvilke skal drage klædet over stangen paa hallen og det besigtige, førend det kommer paa valkemøllen at valkes.

2. En stael-mester, som er farver, samt en overskiærer, som tillige med bemældte trende personer om de ulden vares dygtighed skulle dømme.

3. Foruden dennem en skriver og opvarter, som skal holde bog og rigtighed over alt, hvis ved hallen forefalder, og varene paa hallen ind- og udlevere og ellers forrette, hvad som maatte forefalde.

1. At have opsigt med væverne og alt, hvad deraf dependerer, nemlig valken, og hvad det vedkommer, samt overskiæren og farven. De, som skulle være hall- og kiørmestere, staeler og skriver, skulle for commerce collegio giøre deris æd, at de uden villie eller venskab, nytte eller gavn vil kiende rettelig paa de dennem forevisende vare og holde sig hallens articler j alle maader efterretlig, og skulle de særdelis paa agte:

2. At jngen mester effter foregaaende tvende maaneders advarsel nogen reet eller kamme haver, som jo ere mærkede af hallen, og skal paa hvert være brændt, hvor mange hundrede det holder. Findes der nogen anderledis, skal bemældte hallens tilforordnede have magt dennem at afskaffe. Og skal hallen nyde for hver at mærke sex skilling danske, og mesteren, som befindes andre end af hallen mærkede reeter at bruge, give til straf for hver fire rixdaler første

VII s.747

gang, anden gang dobbelt, og betrædes nogen tredie gang, da hannem hans vandmager næring at forbydes at bruge et halv aar.

3. Skur rammen skal og af hallen brændes og mærkes for samme løn, som om reet og kamme sat er.

4. Og skal alle reet-kamme, giennnem hvilke ordinaire commis klæde væves, være 13 1/2 qvarter breed og til 46 gange med 15 spoler eller 30 traade hver heel gang, som giør 1380 traade foruden listen, og de, som bay igiennem væves, 11 qvarteer breed og til 40 gange og 15 spoler eller 30 traader i hver heel gang, som giør 1200 traade med listen.

5. Skulle de flittig paa agte, at ingen mester sin renning enten for smal eller for kort og stakket giør. Hvo herimod betreffes at handle, skal til straf give til hallen for hver gang fire rixdaler.

6. At klædet af god uld bereedes, som tilforn af hallen er kiøret, og hvis det skulle befindes, nogen der til anden slet uld at forbruge, da der for efter sagens beskaffenhed af hallens tilforordnede vedbørlig at settis i straf.

7. Til at smøre ulden med maa de bruge ordinaire raf- og roe- eller sælhunds olie og tran.

8. De skulle og flittig tilsee, at klædet paa vævene vorder vel slagen og forarbeidet, jtem at væverne icke lader nogen stæds i kammene være ledig 2 eller 3 traader eller dermed begaar nogen anden faut, at klædet faar nogen skade der af og siden i valkningen u-jævnt, og kommer huller udj klædet. Lige den samme beskaffenhed haver det med bayet, fornemmelig om deri skulle befindes nogen ledige traader.

9. For hver underslag, som paa klædet findes, bødes tu skilling danske, for hver padder klov sex skilling og for hver tassze effter bemældte hallens tilforordnedes godbefindende.

10. Hallens tilforordnede skulle, naar klæde- og bay stykker ere færdig vævede og bragte paa hallen, hvor det altsammen skal trekkes over stangen og, om det er got og dygtigt, paakiendes, og naar det da dygtigt befindes, saa slaaes der paa det lidet blye lod. Og betaler eieren til hallen for hver stykke klæde fire skilling danske og for hver stykke bay tu skilling danske for samme første lod.

11. Ald ordinaire klæde skal være paa væven af den breede, som forhen om reet kammene mældt er, og, naar det kommer fra væven, holde 48 til 50 dansk alen og saadant et stycke veye i det mindste fra 46 til 48 skaal pund, og alle stykker bay schal holde, naar det kommer fra væven, 55 til 56 dansk alen.

VII s.748

12. Hallens tilforordnede skulle tid efter anden, saa ofte fornødenhed det udkræver, værkerne paa vævene besee, om de og dygtig væver og forarbeider, i særdeleshed, om de retteligen haver beskaaret og kamrettet.

13. Og paa det desto bedre alle væverne og arbeiderne kand haves, da skal alle drenge og svenne i en bog paa hallen indskrives og paa dend maade, som deris ambts-articler formælder. Men kommer her nogen fremmet, som dygtig haver lært, hand skal icke være forpligtet de aar at udtienne, men dermed omgaaes efter hans dygtighed, hvorpaa, om tvistighed indfalder, hallens tilforordnede skal derom indgive deres betenckende til commerce collegium, som der paa da strax skal resolvere.

14. Ingen valker maa noget klæde eller bay til valken antage, førend det af hallen er paakiendt, under fire rixdalers straf til hallen for hvert stykke. Og skal hallens tilforordnede i sær paaagte:

15. Om det er ret valket og reengiordt, og dersom det anderledes befindes, da settes valkeren i straf effter forseelsens beskaffenhed, og er valkeren derforuden pligtig paa sin egen bekostning godset igien til møllen at udføre og forsvarligen forarbeide og det saa igien til hallen indføre.

16. Om paa valke møllen klædet eller bayet enten for lang eller for breed er vorden valket.

17. Og skal klædet, som haver været paa væven, som forbemældt, være 13 1/2 qvarteer breed og 48 til 50 dansk alen lang, siden af valkeren valkes paa tu dansk alen imellem listerne og 30 til 31 alen lang, saa at naar det siden spændes i rammen, det da romt bliver af samme breede, naar det igien kommer fra rammen, og 32 til 33 alen lang. Befindes valkeren sig at have forseet, skal hand betale for hver alen, det er forlangt, en halv rixdaler, og er breeden ei ret, da straffis effter hallens kiendelse, og valkeren det da paa sin egen bekostning at omvalke, som for er mældt. Skulle det og befindis at være forkort, da bøde til straf til eyermanden for hver alen lige saa en halv rixdaler.

18. Alt bay, som fra væven har holdt 55 til 56 alen, skal siden af valkeren valkes paa 9 1/2 qvarteer imellem listerne og 50 til 52 alen lang, saa at naar det siden spændes i rammen og derfra igien kommer, kand blive fuldkommen 10 qvarteer breed og i det mindste saa lang, som det er kommen af væven. Skulle det anderledes eller og smallere befindes, da derfor at straffes effter hallens kiendelse.

VII s.749

19. Om huller der i er slagen, som ei haver været i vævningen, settes valkeren i straff effter befindende.

20. Og effterdj en hver mester, som klæde og bay væver, skal af hallen gives sine mærker, som hand væver i klæde og bay stykkerne, saa skal de altid, naar de fra væven kommer, tilbindes og ei opløses, førend de kommer paa hallen og der paakiendt vorder, paa det ingen partiiskhed skal foregaa.

21. Valkeren skal bruge god valk jord, som af hallens tilforordnede er approberet, og hvis hand fordrister sig der til at bruge anden, slettere jord, da skal hand betale til hallen udj straf tie rixdaler, hver gang hand dermed betrædes.

22. At værkstæderne med gode uldkarder ere forsynede og klædet faar sine tilbørlig slag og drægter udi rette tid og af kardet, hver gang klædet tages af vandet, og maa ingen jern korder bruges til klædet, under tyve og fem rixdalers straf til hallen, hver gang de dermed betrædes.

23. Om saxsene ere vel slebne.

24. Om klædet dygtig er overskaaren.

25. Om rammerne ret og vel ere beclaverede og hullerne ret boerede. Og skal alle rammer være lige store effter proportion af det gods, de arbeider, og saa af hall-mesteren tegnede og merkede.

26. Om klædet utilbørlig er vorden rekket.

27. Om præse-papiret er reent, got og præsen vel indrettet.

28. Om farven sig i præsszen forandret.

29. At farverne haver den rette farve, som dennem er opgivet.

30. At der ingen vind flekker i klædet findes, eller at det i farven enten er vorden kalket eller jernplettet.

31. Om godset bliver i farven forbrændt.

32. At klædet er reent og spøllet.

33. Skal en hver, som vil farve blaat, sort og carmosin, være examineret, at hand der til er dygtig og derfor haver attestatum, og ingen anden være tilladt. Giøre nogen herimod, da give til straf til hallen første gang tie rigsdaler, anden gang dobbelt, tredie gang ei at arbeide et halv aar og da først at examineres.

34. En hver farver skal slaae sit eget stæmpel eller tegn paa alt det, hand haver farvet.

35. Ald ulden gods skal vel og forsvarlig spølles i got vand.

VII s.750

36. Hverken klæde eller bay maa med træ-farve ophøjes, som kaldes geskovet eller opsat, med mindre det forhen er vorden effterseet, hvor meget det med krap er farved og ophøyet.

37. Halle dagene skal være tvende hver uge, nemlig mandag og torsdag formiddag, om sommeren fra klokken otte og om vinteren klokken er nie.

38. Sammestæds skal kiendes om varernes dygtighed og for alle de feil, som enten vævere, valkere og overskiærer eller farvere ved godsets færdiggiørelse og forarbeidelse kunde begaa, og skal hallens tilforordnede, naar nogen tvist indkommer imellem hallen og mesterne, sig strax hos commerce collegium angive, som uden ophold der i deciderer. Og paa det desto rigtigere kand tilgaa, skal altid paa halle dagene en af commerce collegio, som collegium selv der til deputerer, stundum en, stundum en anden, paa hallen være tilstæde og til see, at med alting rigtig til gaar, og skal da holdes protocol, som er igiennem dragen og med commerce collegii segl for, hvorudi strax indføres de ved hallen hvergang forefaldende forretninger.

39. Paa et dygtig stykke klæde eller bay, som for kiøbmands gods kand agtes, slaaes paa hallen et tegn, tre taarne, er der nogen feil hos, da en halv maane, er det gandske at forkaste, da skiærer de det i 3 à 4 stykker og maa ei slaae mærke der paa, men eieren tager saadanne sine stykker til sig igien.

40. Af stael mesteren skal og slaaes et tegn paa al farved ulden gods, nemlig, naar det dygtigt er farvet, g. g. Er det icke ret fuldkommen og dog kand passere, da g. Dog maa hand om intet gods dømme eller kiende, førend det er fuldkommen tørt.

41. Til hallen skal gives først alle specificerede straf bøder, dernæst for hver stykke ordinaire klæde ved det sidste lod, som paaslaaes, fire skilling og et stykke bay tu skilling.

42. Hvad finere klæde samt sarger, rasker og meere ulden gods angaar, derom skal effter nærmere overveielse fornøden anordning skee.

43. Dersom nogen arbeider saa som skroubler, kradser, spoler, spinder eller deslige, som ulden af deris mester under hænder betroes, skulle fordriste sig til, deraf noget at forkomme og dermed nogen undersleb at begaa, da skal af hallens tilforordnede paa den ertappende, saa vel hælere som stiælere, til afstraffelse lovlig kiendes og samme kiendelse strax remitteres til commerce-collegii videre

VII s.751

approbation, uagtet af hvad iurisdiction slige personer end og kunde være.

44. Dend, som angiver nogen, som har staalen uld fra sin mester, og derom beviislig underretning giør, samme skal strax af hallen foræres derfor en rixdaler og derforuden af eiermanden effter tyveriets værd tilbørlig belønnes.

45. Alle de penge og bøder, som effter hall-ordonnancen og vantmagernes articler indkommer, skulle kastes udj en tillugt bøsze, paa hallen staaendes, ligesom de betales, og skal differente laase og nøgler dertil af commerce-collegio anordnes. Hvilcken bøse hver fierding aar skal aabnes og af dets jndkomster til hallens bekostning anvendes.

Hvor effter alle etc. Og byde vi hermed og befale præsidenter, borgemestere og raad, fogder og alle andre, som denne vores ordonnance under voris etc., at de den paa behørige stæder etc. Hafniæ d. 31 martii 1705.

Sæl. Reg. XLIII. 427-34.

VII s.752