|
og dend tredie tredie part til bemelte interessenter. Men hvo,
som begierer forbemelte chaiser at kiøbe, leje, giøre eller lade
giøre, skal søge det hos bemelte interessenter eller privilegertes
fuldmegtig for dend priis, som de derom kand accordere. Og skal der
ellers icke maa tages højere til leje af een chaise om dagen end tu
slettedaler een heel dag, dog os forbeholden der udinden at forandre,
efftersom vj best og gavnligst eragte. Og saasom en dygtig skriver
eller bogholder giøres fornøden til at have inspection over de
personer, som chaiserne drager, saa have vi ydermeere allernaadigst
bevilget, at dend person, som bemelte voris cammer junker der til
setter, maa have det privilegium, at een hver, som ingen hosbond
eller tieniste haver, eller og de, som andre herskab og employ ville
søge, det være sig kammer tiener, handskriver, præceptor, laquey,
kudsk, rideknegt eller hvad andet navn, det maatte have, desligeste
naar nogen hafde heste eller noget rart at selge, eller og om nogen
ville giøre compagnie og reisze et stycke vey enten her i landet
eller uden riget med caret eller chaise og forspand, sig hos ham paa
det saa kaldet address contoir angiver og uden tvang effter eget
behag for noget billigt lader tegne, da de, som noget der af kunde
have fornøden, saadant hos samme bogholder kand opspørge og faa at
vide, paa hvad sted deslige er at bekomme. Hvorfor bemelte bogholder
paa een beleilig plads her udj staden skal logere og sig af et skildt
eller tegn betiene, som sig fra alle andre distinguerer, paa det hand
ved nat og dag desto snarere og lettere kand være at opspørge og
finde. Og tillade vj allernaadigst, at voris chifre der over lige som
paa alle gade løchterne maa settis, og at samme tegn skal vere een
stor huul glas stierne, som hver nat skal illuminere og ellers det
navn af dend store stierne føre. J det øvrige maa forbemelte voris
cammer junker derom placater lade trøcke og paa behørige stæder til
en hvers effterretning anslaa. Forbydendes etc. Hafniæ d. 6 martii
1706.
Sæl. Reg. XLIV. 41-42.
|
VII s.771
|