Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 88-91
Nummer: 138

Om Kørsel paa Gaderne.

Forordning paa trøck.

C. 5. giøre alle vitterligt, at eftersom vj komme udj erfaring, hvorledis paa gaderne her udj voris etc. Kiøbenhafn stor u-skichelighed skal forøvis, baade med dend u-maadelig kiørsel af vognsvenne, saa oc andre inconvenientzer, som skal foraarsagis j een oc anden maade af bønderne, som her indkommer, da til saadant at forekomme have vj allernaadigst for got befundet, derom efterfølgende forordning at lade udgaa, nemlig:

1. Maa ingen, som kiører med lædige eller ladte arbejdzvogne, kiøre u-maneerlig fast paa gaderne, at syge folch derover foru-roligis oc skeer fortred, saa oc folch oc qvæg derved skade tilføyes. Ey heller maa de af motvillighed kiøre fra een sjde til een anden af gaderne for at forhindre dem, som efterkommer, at kiøre forbje. Maa oc ingen arbeidz-vogn kiøre paa een andens vogn oc dend nogen skade tilføye. Forseer sig nogen herimod, da foruden at betale skaden skal hand erlegge hver gang 1 rdlr., som til politimesteren oc Børnehuuset til lige deeling skal være forfalden. Skulle

VII s.88

de oc straffen ey kunde betale, da settis de paa vand oc brød udj toe dage oc nætter udi raadstuekielderen.

2. Naar nogen, i hvo de være vil, (særdeelis arbeyds eller vognmænds vogne eller sluffer), vil holde for nogen dør, hvad heller de haver læs eller ey, da skal kudsken eller kiøresvenden holde (særdeelis j de snefre gader eller stræder) det allernermeste ved huusene, hand kand, paa det ingen, som vil enten frem eller tilbage, udj kiørselen eller gangen derudover skal vorde hindret. Oc saa fremt kudsken eller kiøresvenden iche rygger eller ved siden holder eller iche gandske tilside kiører, men sig modtvillig enten med stilleholden eller onde ord anstiller, da skal hand give til straf til politimesteren oc Børnehuuset 1 rdlr. til lige deeling. Kand hand samme pengestraf ey betale, straffis hand, som udj forige artichel er meldet. Jligemaade skal brændeveeden, naar dend føris til nogens huuse, strax indbæris af gaden, at farten eller gangen iche derved forhindris, oc iche meere paa een gang afkastis, end hvis strax kand indbæris, under samme veeds confiscation.

3. Wed kirckerne skal oc kudskerne, i hvo de monne tiene, holde saa nær tilsammen oc i god orden, at farten og gangen for alle oc een hver ey hindris. Oc fornemmeligen skal de derforuden saaledis holde, at iche gangen for kirckegaardz porter oc laager for de ud- oc indgaaende forhindris. Forseer sig nogen herimod, skal de give til straf 1 rdlr., politimesteren oc Børnehuuset til lige deele.

4. Jngen, j hvo hand oc være kunde, maa lade sin caros, calesch, arbeydz vogn eller sluffe staa paa gaden nat eller dag, naar hestene ere fraspendt, men een hver at føre dem j sit huus, eller hvor de pleyer at staa. Ey heller maa remmesnidere, smede oc hiulmænd eller nogen handvercks mand carosser, vogne eller hiul, som de forfærdiger, paa gaderne af deris huuse udskyde, mens j deris huuse eller gaarde derpaa arbeyde, under straf af 4 rdlr., politiemesteren oc Børnehuuset til lige deeling.

5. Skal oc Amagerne oc andre bønder være forbydet at holde paa gaderne oc spende deris heste fra vognene. Mens de at holde deris heste oc vogne enten inde j gaardene eller paa de dertil anordnede torve. Giør nogen herimod, betale 1 rdlr. til straf, politiemesteren oc Børnehuuset til lige deeling. Dog skal ingen være formeent, paa torvet at forblive, saa lenge de haver læs paa, oc indtil de haver udsolt. Men naar de haver afsolt deris læs oc ere lædige, da at forføye sig af torvet, om sommeren j det seeniste klochen toe oc om vinteren tre, eller oc indkiøre med deris vogne udj een eller anden

VII s.89

gaard. Befindis nogen herimod at handle eller efter forskrefne tid med lædig vogn holde, skal de være forpligtede uden betaling at kiøre it læs skarn af torvet eller af pladzen, som de med deris vogne holder paa.

6. Ingen Amager-bonde eller arbejdz vogn maa med læs eller møg nogen tid paa deris hen- eller hiemrejse kiøre over Høybroe enten frem eller tilbage, mens over Holmens broe, hvormed vagterne skal have indseende oc med god maneer advare dem, at de vender tilbage igien oc kiører den tilforordnede vey, paa det ingen af u-vjdenhed sig skulle kunde undskylde oc derover j fortred komme.

7. Bygninger belangende, da maa ingen efter denne dag understaa sig at legge paa gaderne nogen slags tømmer, steen eller andre materialier for sin dør, hvormed dend almindelig kiørsel kunde hindris, med mindre at gaden er saa vjd, at sligt iche kand forhindre tre vogne magelig at kiøre j gaden. Mens hvem iche saadan lejlighed haver eller gardzrum hos sig self oc iche heller kand faa tilladelse j nogen mandz gaard, dend skal derpaa søge særdeelis bevilling at lade det hugge paa een eller anden pladz, som det vorder hannem anvjst, oc derfore efter minde betale. Naar nogen vil nedbryde gamle huuse oc nødis til at forvare sin pladz oc materialier med planckeverck, da maa det icke lengere settis ud til gaden end j det lengste toe allen fra hans nederste grundvoldsteen, under 10 rdrs. straf, halfdeelen til politiemesteren oc halfdeelen til Børnehuuset.

8. Paa det ingen ulyche skal skee paa folch oc qvæg, som gaar igiennem de gader, hvor nogen lader sit huus eller tag reparere, hvorover tit oc ofte bredder, steen, kalck oc deslige nedfalder paa gaden, hvor veyen falder, da skal alle handverchs folch hermed have flittig indseende oc varlig omgaaes med, hvis de haandterer, saa fremt de iche ville svare til ald dend deraf foraarsagede skade. Oc paa det een hver baade gaaendis oc kiørendis herom kand være vjdende oc holde sig til dend anden side af gaden, da skal handvercks-folchene være forpligtede at udstiche af loftzhullet eller taget een stang oc derudj henge een steen eller andet j een snor, som kand henge saa langt ud over gaden oc saa nederlig, at een gaaendis mand kand reche der op til, ved hvilchet tegn een hver kand vjde at see sig des bedre for oc for ulyche tage vare, under een rixdalers straf, som muurmesteren skal betale, politiemesteren oc Børnehuuset til lige deeling.

VII s.90

9. De udestaaende render, som gaar lige ud fra huusene langt ud over gaderne, skulle strax indtagis, oc eyermændene skal lade dem gaa lige neder med huusene oc giøre dem saa stachede, at regnvandet kand falde j rendesteenene oc iche ud paa gaden til at incommodere baade gaaende oc agende folck samt vare, som tit oc offte deraf fordervis.

10. Skal det oc slagterne oc alle, som noget lader slagte, være forbuddet at udkaste nogen jndvol eller deslige raae kiød ud paa gaden, hvoraf nogen vederstyggelighed eller ond lugt kand foraarsagis. Befindis nogen j saadan forseelse, betale til politiemesteren oc Børnehuuset til lige deeling 2 rdlr. Oc som vj ved voris forige allernaadigste udgangne forordninger haver forbuddet, at Amagerbønder oc andre iche maatte fal holde ædendis vare j Høybro-stræde, saasom saadant var u-sømmeligt j det stræde, hvor ald farten gaar igiennem til vort slot Kiøbenhafn, oc vj ugierne maa fornemme, at endnu sammestedz fal holdis j een deel kieldere adskillige saltet mad af kiød, flesk oc fisk samt adskillige andre ringe vahre som gryn, svovelsticher oc deslige, saa ville vj ingenlunde, at saadanne vare der maa selgis oc udhøckris. Mens de, som kielderne eyer, hermed advaris, at skaffe samme folch bort til paaske førstkommendis oc kielderne at at bruge til packhuuse. Oc paa det ingen af u-videnhed skal forsee sig herimod, da haver baade dend, som vil leye kieldere eller kiøbe huuse j Høybrostæde, at angive j politie-commissionen, hvad handtering de ville bruge, oc da fornemme endelig resolution, hvad der maa fal holdis.

Hvorefter alle etc. Oc byde vj hermed oc befale os elskelige præsident, borgemestere oc raad her j voris etc. Kiøbenhafn, som denne voris forordning under voris cancellie seigl tilskichet vorder, at de dend etc. Givet etc. Hafniæ d. 10 ianuarij 1685.

Sæl. Reg. XXXIV. 8-13.

VII s.91