Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 107-109
Nummer: 161

Privilegier for de Reformerede.

C. 5. giøre alle vitterligt, at vj allernaadigst haver for got anseet at bevilge oc anordne, saasom vj oc hermed etc., at alle fremmede, som af evangeliske oc reformerede religioner befindis, være sig af hvad nation oc handtering de end oc være kand, enten de adel, lærde folch, kiøbmænd, konstnere, handvercker eller skibsfolck ere, som sig her udj voris riiger oc lande ville indbegive, boesette oc ernære, maa efterskrefne privilegier oc friheder nyde oc have, nemlig:

1. Efter at de sig haver angivet oc her j riigerne nedsat oc deris boepæl taget, jtem os deris troskabs eed, for øfrigheden paa it hvert sted, aflagt, skal de ansees oc holdis som voris egne undersaatter oc j de første 20 aar for alle personel tynger oc besværinger samt contributioner, jndqvarteringer, krigsstyrer, kopskat oc alle andre paalæg, j hvad nafn det oc have kand, være frj oc forskaanet. Dog at de consumptionen, af hvis de fortærer, samt tolden af deris vare, som de negotierer med, betale.

2. Maa oc bemelte fremmede nyde frihed udj tolden af deris eget boeskab, som de indføre, saa oc handvercksfolchene af deris redschab oc instrumenter, som til deris handverckers fortsettelse behøves.

3. Jligemaade maa ald uld, silche oc andre materialier, som til deris handvercks fortsettelse behøvis (oc fra fremmede stæder giøris fornøden hid at indføris), foruden nogen toldz erleggelse frj indpassere, dog at de saadant tilforn paa behørige steder rigtig angiver oc derpaa tilbørlig toldseddel tager.

4. Werck-huusene oc alle andre eye- eller leye-huuse, gamle oc nye, hvor nogen jndvaaner j boer, som enten arbejder eller lader arbeyde nogen manufactur af uld, saasom klæde, droget, sarse, bay, rask, ratin oc andre slags stoffer uld, jtem af silche, saa oc af linnet som seyldug eller saadan læret, som her i landet iche tilforn er bleven forarbejdet, maa (naar derudj nogen fuldkommen spinderj, væverj eller farveri er indrettet oc til intet andet brugis) være de første 8 aar frj for grundskat, jndqvartering oc anden paaleg, som efter grundskatten lignis. Jngen huusis eyere maa for saadan aarsag være berettiget, huusleyen at forhøye. Dog førend noget huus maa saadan frihed nyde, skal enten forlæggeren eller manufactureren være forpligtet, sig j commerce collegio at angive oc der forklare, hvad manufactur hand vil indrette, hvorefter hannem it attestatum fra bemelte

VII s.107

collegio til magistraten skal meddeelis, om huuset bemelte frihed bør at nyde.

5. Alle de, som øde pladzer (hvor ingen huuse tilforn haver standen) her j staden haver antaget oc derpaa enten allereede haver eller grundmuurede huuse tre lofft høy ud til gaden vil bygge, maa udj 10 aars tid, oc de, som ere 2 lofft høye, udj 8 aar for ald grundskat oc jndqvartering deraf at give eller holde være frj oc forskaanet, fra dend tid at regne, som huuset er saa færdigt, at det kand beboes. Jtem de, som paa forskrefne pladzer vil bygge huuse af tømmerverck oc muur imellem stolperne, tre loft høye oc med kielder under, maa nyde forskrefne frihed af samme huuse udj 8 aar, de af 2 lofft høye udj 6 aar oc jt lofft høyt j 3 aar, alt fra dend tid at regne, at samme huuse ere saa færdig, at de kand beboes. Naar oc nogen lader noget gammelt huus nedbryde oc nyt igien opbygge, da nyder dend forskrefne frihed paa grundskat oc jndqvartering j 3 aar.

6. Naar nogen fremmed ankommer, som vil lade bygge nogen bygning af bindingsverck, hvad heller hand det self beboer eller til andre bortleyer, da maa samme bygning være frj for grundskat oc jndqvartering j 10 aar oc for een bygning af grundmuur j 20 aar.

7. Alle de, af hvad stand de være maa, som iche ere deelagtige j ovenskrefne privilegier oc herefter leyer nogen heele gaarde eller huuse, skal self betale jndqvarteringen oc hvis aarlig udgifft, som deraf gaar for vandetz oc løgternis vedligeholdelse, jtem hvis for gadernis renselse givis bør, oc det saavit samme gaardz contingent af bemelte udgiffter med billig kand beløbe. For hvilche udgiffter ingen noget j sin leye hos huus-herren maa korte. Oc skal ingen være tilladt at flytte noget af sit indehavende goedz, førend hand rigtighed haver giort saavel for alle forskrefne paabud, som j hans tid er passerit, som for hvis huusleye, hand med resterer. Hvorom eyeren sig altid haver at forsichre, saa fremt hand ej self dertil vil svare.

8. Oc saasom vj allernaadigst komme j erfaring, at voris allernaadigst forordning af d. 27 februarij anno 1683, anlangende bygninger her j staden, iche endnu af alle tilbørligen er efterkommet, hvorved deris øde pladzer til os burde at være hiemfalden, saa ville vj dog alligevel eyermændene, som bemelte pladzer tilhører oc iche middel haver, dennem nu strax at lade bebygge, endnu 4 aar til des bebyggelse fra denne voris forordnings publication at regne (førend de til os forbrydis) allernaadigst forundt have. Dog at de j det øfrige retter sig j alle puncter effter bemelte forige forordnings indhold.

VII s.108

Thj byde vj hermed oc befale voris stiftzbefalingsmænd, amtmænd, præsidenter, borgemestere oc raad oc alle andre, som denne voris forordning under voris cancellie seigl tilschichet vorder, at de dend paa behørige steder til de vedkommendis efterretning strax lader læse oc forkynde. Givet etc. Hafniæ d. 11 aprilis 1685.

Sæl. Reg. XXXIV. 82-85.

VII s.109