Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 11-14
Nummer: 23

Fundats for Kvæsthuset.

Fundatz.

C. 5. giøre alle witterligt, at saasom det nødvendigt udkræfvis udj een velschichet regiering, udj fredelige tjder at drage omsorg for deris beste, som udj krigs tjder skulle stride for lande oc riiger oc deris lif oc helbrede j saa maader tilsette, hafver voris elskelige kiere hr. fader salig oc høyloflig jhukommelse anno 1658 det samme ofverveyet oc til den ende stifftet it qvæsthuus for saarede oc qvæste baadzfolch, hvortil oc een deel af voris høye oc andre betiente oc vndersaatter af berømmelig jfver oc nidkierhed til det almindelige beste anseelige summer gifvet oc vdlofvet hafver oc sig derfor udj dend dertil forordnede bog indskrefuet. Mens som de derpaa indfaldne krigstjder hafver været aarsag udj, at samme velbegyndte verch iche førend nu sidst forleeden krig hafver kundet naaet sin fuldkommenhed eller blefven bragt til nogen ret ordentlig schich, da hafver vj, af dend kongl. omsorg, som vj allernaadigst drager for alle dem, som os oc vore riiger oc lande, saa vel til landz som til vandz, j krigen tiener, samme christelige verch igien foretagit oc iche alleeniste dertil allernaadigst schienchet oc gifvet anseelige summer, mens end oc denne fundatz oc ordinantz derom allernaadigst ladet giøre, som følger.

1. Schal tvende borgere af de 32 mænd her j voris etc. fra sidst forleeden nyt aars dag de capitaler, som til dette christelige verch fra een tjd til een anden er udlofvet, gifvet oc samlet, med deris resterende tilbørlige renter, hvor nogen sig til rente forskrefvet hafver, af voris admiralitet, som dennem een tjd lang har administrerit, annamme, oc hvis endnu kunde restere, indfordre eller oc sig baade for capital oc rente nøyagtig lade forsichre, oc hvis j saa maader indkommen er eller hereffter indkomme kand, saaledis forvalte, som de dertil j fremtjden ville være tiltengt at svare. For hvilchen deris møye oc forvaltning vj dennem med raadmands charger frem for nogen anden ville aflegge. Oc skulle bemelte tvende borgere være tilforpligtede, hver nyt aar at fremvjse, hvorudj bemelte midler bestaar, oc deres regenschaber aflegge for de af os allernaadigst deputerede, nemlig voris gehejmeraad oc rigs marschalch oss elschelige h. Johan Christoph von Kørbitz til Hellerup, ridder etc., een af voris rente camer collegio oc een af voris admiralitetz collegio tillige med de, som vj j krigs tjder med voris general commissariat allernaadigst

VII s.11

kunde tilsindz vorde at bruge. Hvilche effter befunden rigtighed dennem derfor aarligen schulle qvitere.

2. Oc efftersom strax j begyndelsen, der dette qvæsthuus blef stifftet, er allernaadigst blefven draget omsorg for, at denne stadz jndbyggeris huuse kunde være frj for syge oc qvæste at indtage, da er allernaadigst forordnet, at udj hver kirche her udj staden schulle gaae een tafle oc der j sanchis for de qvæste, hvis meenigheden derudj gifve ville. Hvilche kirche tauflers indkomster oc til den ende stedze schulle forblifve ved qvæsthuuset oc af de tvende borgere hver fierding aar heller hver 6 vger af kircheblochene udj sognepræsternis ofverværelse udtagis oc j een dertil forordned bog, som ved hver kirche schal bevaris, indføris oc af dennem samptlige attesteris, hvor meget derudj hver gang er blefven befunden. Jligemaade skal til bemelte qvæsthuus være perpetuerit dend eene taufle, som sidst ombæris her saavelsom andenstedz j voris slodzkircher. Oc paa de steder, hvor ingen nu udj brug er, ville vj allernaadigst lade anordne, at der altjd hver prædichen dag til samme brug een ombæris. Oc schal bemelte tvende borgere hafve magt til, samme bloche paa de steder, hvor de ej self kand tilstede være, ved deris fuldmegtiger at lade obne, naar dem løster, oc self blochene lade forfærdige, hvor ingen er, oc med tilbørlig laas oc løche forvare. Dog at saadant altjd scheer j voris slodzpræsters ofverværelse oc deris attester derpaa tagis, som til bevjss ved deris regenschaber schulle forvaris.

3. Schal oc een bloch settis udj qvæsthuuset, om nogen af christen gaufmildhed derudj noget indlegge ville, som til de qvæstis beste af de tvende borgere iligemaade schal anvendis.

4. Wj ville oc, at af alle slags confiscationer, som falde udj vort riige Dannemarch ved voris høyeste ret, landztingene, raadstuerne, byetingene, toldstederne, qvæsthuuset sin andeel nyde schal effter den sær forordning, som vj herom til alles effterretning allernaadigst ville lade publicere.

5. Oc saasom allereede it beqvemt huus paa een belejlig sted til it qvæsthuus herudj voris kongl. etc. er kiøbt oc ordineret, da ville vj, at de tvende forbemelte borgere dermed schulle hafve god oc flittig indseende, at det vel blifver vedligeholden, oc hvis derudj fornøden giøris, forfærdiget, saa oc værelserne til dette verch beqvemmeligen jndrettede oc med sengestederne oc, hvis vjdere dertil kand behøfvis, tilbørligen forsiunede, hvorom de med voris deputerede, som oc dermed flittig indseende schal hafve, skulle conferere.

VII s.12

6. De qvæste, saa lenge de ey endnu ere heelede, schulle spjsis effter landtaxten, oc schal voris deputerede med de tvende borgere drage tilbørlig omsorg oc saadan anordning giøre, at deris mad blifver forbedret oc forandret, oc at de altjd god, varm, fordøyelig oc dennem tienlig mad bekommer. Hvorfore de oc tillige med stadz physico een spjse taxt til hver dag schal opsette. Oc schal bekostningen paa saadan spjsningens forbedring ofver det, de effter landz taxten bør at nyde, tagis oc tilleggis dennem af qvæsthuusets rente oc indkomst.

7. Paa det oc de qvæste kunde størchis til tolmodighed j deris svaghed oc til gudelig andagt opvechis, skall for dennem af een af schibs præsterne holdes flittig oc daglig morgen oc afften bøn med sang oc psalmer oc derforuden hver søndag prædichis, oc schibs presterne saavel til daglig bøns som ugentlig prædichens forretning effter proustens anordning schifftis, mens j deris fraværelse capellanerne til Holmen dem derudj betiene.

8. Schal der oc holdis saa mange qvinder til de siuge at røgte oc j agt tage, som dertil v-omgiengeligen fornøden giøris, hvilche schulle lønnis af qvæsthuusets indkomst. Samme qvinder schulle oc altjd holde det reent om de siuge baade deris lagen, schiorter oc andet, saavelsom ogsaa reede deris senge oc hielpe de qvæste af oc j sengene, naar de iche self ere megtige dertil, oc huuset altjd reen holde oc ald stanch oc v-hømsched, saavit allermeest mueligt være kand, kand forekommis. Oc schulle bemelte borgere dennem tienlig røgelse dertil forskaffe.

9. Oc som det iche er voris allernaadigste meening eller villie, ved dette middel noget hospital at indrette, mens alleeniste it qvæsthuus, saa schal heller ingen anden end de, som j voris tieniste ere blefven qvæste, tilladis derudj at komme, oc saa snart nogen er blefven helbreded oc iche meere er under bartschers haand, schal hand pligtig være, sig derudaf igien at forføye oc siden ingen videre vnderholding dersammestedz nyde.

10. Schulle oc nogle effter fuldendt cur dog blifve saa lemmelested, at de deris brød oc føde iche self schulle kunde fortiene eller blifve aldeelis v-døgtige til, nogen tieniste enten paa reberbahnen, ved portene eller andenstedz ved voris Holm at gjøre, da schal slige forsendis til de hospitaler herudj riiget, som voris kongl. forfædre eller vj self med sær indkomst hafver benaadet, effter dend anordning, vj derom med saadanne hospitaler allernaadigst ville lade giøre.

VII s.13

11. Den chirurgus eller, de, som til de qvæste at curere eller opsigt med dennem at hafve blifver antagne, schal være vel in anatomia erfarne, saa at de qvæste formedelst deris v-vjdenhed ej ilde schulle medhandlis eller blifve forsømmede. Oc schal denne stadz physicus særdeelis med dennem hafve opsigt oc følge med bemelte chirurgus, naar nogen lem formedelst indfaldende nød oc aarsage af de qvæste maa afschiæris, for at raadføre dennem j saadanne tilfælde oc erindre dennem om, hvis hannem siunis, derved bør j agt at tages. For hvilchen hans v-mage vj effter tjden oc mengden af patienterne hannem à parte gage allernaadigst ville tillegge oc derforuden self lade betale, hvis medicamenter dertil effter bemelte stadz physici opschrifft oc attest kand behøfvis oc forbrugis, hvorfore oc alle recepter af hannem schal vnderschrifvis, om de ellers apotecheren schal vorde gotgiort.

Disse forschrefne poster oc pungter ville vj allernaadigst, at voris deputerede oc de tvende forordnede borgere, som nu er eller hereffter dertil kand vorde forordnet, flitteligen skulle j agt tage oc denne voris fundatz j alle dens ord oc clausuler effterkomme, som de det for Gud oc voris kongl. arfve successorer j regieringen agter at forsvare, oc iche anvende midlerne oc indkomsterne til nogen anden brug end dend, som nu herudjnden forordnet er, vnder Guds hæfn oc straf. Hvoreffter alle oc een hver vedkommende sig allerunderdanigst hafver at rette. Ladendis etc. Hafniæ d. 13 iulij 1682.

Sæl. Reg. XXXII. 610-15.

VII s.14