|
Om Bidrag til Christianshavns Kirkes Opførelse.
Stifftbefalingsmændene oc bisperne j Danmark.
C. 5. Vor synderlig gunst tilforn. Saasom vj allernaadigst kommer
j erfaring, hvorledis een anseelig capital endnu u-omgiengeligen
skal behøvis til dend nye anlagde kirkis fuldbringelse her paa
Christianshafn, da have vj af sær kongelig naade oc forsorg
allernaadigst bevilget, at hver kirke j begge vore riiger Danmark oc
Norge, j hvad heller de ere vore egne eller under iure patronatus
eller j andre maader til nogen forundte, saavel annex kirker som
hovet-kirker, ingen undertagendis j ringeste maader, maa oc skal uden
forskiel til fornefnte kirkes bygning j efterfølgende tie aar, at
regne fra nerværende aar 1687, j hvilchet denne udgifft første gang
beregnis, give hvert aar, uden nogen forevending eller undskylding,
toe rixdaler. Dog saa at de beste kirker hielper paa dem, som ringere
ere, ligesom j det beqvemmeligst eragter. Thj er voris etc., at j
strax giører dend anstalt hos vore kirker j det eder allernaadigst
anbetroede stifft, at samme penge uden nogen afgang aarligen til hver
11 iunij ufeilbarligen vorder erlagt. Hvilke j self herritzviis haver
at imodtage oc siden j een samlet summa, første gang til nu
førstkommendis 11 iunij anno 1687 oc saa fremdeelis aar efter aar,
til os elskelig præsident, borgemestere oc raad her j voris etc.
Kiøbenhafn imod fornøyelig qvitering levere mod rigtig specification
paa alle kirkerne j stifftet, andris saavelsom voris, oc hvad for een
hver leveris, desligeste hvad hos een eller anden endnu kand staa
tilbage. Hvilchet da med ald flid af eder skal indkrævis, saa at det
fulde qvantum for hvert aar af alle kirkerne j stifftet endelig inden
iunij maanets udgang vorder clareret, saa fremt de, som udj slig
forhaling skyldige findis, iche med militair execution derfore vil
søgis. Til hvilken ende vj oc allernaadigst haver anbefalet voris
landcommissarius os elskelig Gothart Braem at indkræve samme penge
hos dennem, som ius patronatus til nogen kirke haver, oc dennem inden
forskrefne
|
VII s.167
|