|
Om Salg af Silkevarer.
Claus Rasch.
C. 5. Vor naade tilforn. Eftersom een deel af kremmerne her udj
voris etc. Kiøbenhafn for os allerunderdanigst haver ladet andrage oc
sig beklage, hvorledis det vilde udfalde til deris total ruin, om de
hvis udlændiske silkestoffer, som de endnu kunde have, efter voris
den 18 ianuarij sidst forleeden allernaadigst udgangne forordning
uden lands skulle forhandle, formedelst at eendeel deraf skal være
gammel oc plettet, saa oc af moden, allerunderdanigst derfor
begierendis, at dennem allernaadigst motte tilladis samme vare her at
selge, saa oc nyde frj handel med udlændiske baand, saasom de fast
ingen baand hos possementmagerne her j staden skal kunde faa til
kiøbs, som de igien kand afhænde. Desligeste at de motte indføre fra
fremmede steder oc siden selge rask, ulmerdug oc bommersie, j
henseende til, at de ey heller saadanne vare her til kiøbs skal kunde
bekomme. Da, dersom de strax vil tilforhandle sig
silke-manufactur-verketz j forraad havende taffter, ville vj dennem
allernaadigst have tilladt at selge her sammestedz alle slags
fremmede silche taffter, som de endnu udj deris boder kand have, dog
med de vilkor, at de deris tafter strax paa manufactur-huuset lade
henbringe for der at vorde registreret, eftermaalt oc stemplet. Oc
saa fremt nogen slags taffter siden skulle findis, som ey, som før er
meldt, er stemplet, skal ey alleene samme vare til interessenterne
udj manufactur-verket være forbrudt, medens end oc de, som dennem
tilhørte, derforuden være pligtige til at betale til fornefnte
interessenter for hver styche 500 rdl. Mens med de andre
silchestoffer saavelsom baandene oc de
|
VII s.176
|
