Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 192-195
Nummer: 304

Reglement for den hollandske Menighed.

Reglement oc anordning paa trøk.

Reglement oc anordning, hvor efter wj Christian dend femte etc. allernaadigst ville, at dend hollandscke meenighed af dend ausburgiske confession, som sig her udj voris etc. Kiøbenhafn opholder, bygger oc boer eller herefter kunde tilsindz vorde, sig her at nedsette, saavit deris guds tieniste angaar, sig indtil paa vjdere allernaadigste anordning allerunderdanigst haver at rette oc forholde.

1. Guds-tieniste sltal forrettis tvende gange om ugen, om søndagen oc taarsdagen, saavelsom alle fæstdage, som hos os hellig holdis.

VII s.192

2. Søndags tieniste forrettis klochen tolf, saa lenge de prædicher j Holmens kirke, men ellers paa sædvanlig tid ligesom j de andre kirker her j staden.

3. Oc skal evangelium forklaris om søndagen oc fæstdagene, som hver dag kand tilhøre, efter alterbogen, men om taarsdagen prædichis Lutherj catechismus undtagen j fasten, da passionen forhandlis.

4. Om søndagen siungis først een kort psalme, som kommer over eens med evangelio, oc dernest Wj tro etc., førend præsten gaar j prædichestoelen. Efter prædichen siungis een beqvem psalme, som præsten kand ordinere. Men faar de een anden kirke for sig self, da læsis epistelen oc evangelium for alteret med tilhørige collecter, ligesom j de andre kirker, oc siungis beqveme psalmer baade før oc efter prædichen som sædvanligt.

5. Saa lenge dend hollandske tieniste holdis j Holmens kirke, skeer ingen daab eller communion om søndagen, at tienisten ey derved skal forhalis oc dend paafølgende aften-prædichen forhindris.

6. Om taarsdagen begyndis tienisten klochen otte, oc da siungis een pøenitentze psalme oc Nu bede vj den h. aand etc. Efter prædichen siungis litaniet, oc derefter forrettis daaben oc communionen, naar dend holdis, ligesom j de andre kirker.

7. Naar nogen fæst-dag indfalder j ugen, bliver taarsdags prædichen efterladt. Desligeste skeer ichun prædichen j denne meenighed paa de tvende første dage af de trende stoere fæster, indtil meenigheden bedre tiltager.

8. Ligesom denne guds-tieniste paa alle tjder skal begyndis oc sluttis med den sædvanlige bøn, som degnen læser j chorsdøren eller midt j kirken, saa skal oc præsten slutte alle sine prædichener med herrens welsignelse over meenigheden.

9. Med sacramenterne saavelsom afløsningen oc hvis, som j embedet kand forefalde med ægte-folch at vje oc de døde at begrave, forholdis j alle maader effter voris udgangne rituale.

10. Ellers forholdis med bryllupper saaledis, at hvor bruden er, der skeer copulationen. Oc er bruden da af dend hollandske-lutherske meenighed, da forrette dend hollandske præst copulationen, men ellers iche.

11. Til denne hollandske kirke oc meenighed skulle de henhøre, som ere føde hollandske, hvor oc j hvad sogn de end monne boe. Saa maa oc de, som deris meeste tid j Holland sig haver opholdet, oc bedre ere vante til det sproch end noget andet, des-

VII s.193

ligeste de, som med hollandske folch ere gifte, til denne meenighed henhøre, om de det begierer. Oc maa ingen herudj være dennem hinderlig.

12. Hvor enten mand eller kone er fød hollandsk, skal det iche være dennem formeent, begge at holde sig til denne kirke oc der communicere, at de samtlig kand tiene Gud med hinanden oc iche i deris guds tieniste være adskilte.

13. Det skal være dend hollandske præst u-formeent at betiene dennem af hans meenighed, j hvad sogn de end monne boe, udj hvis, af hannem paa embedetz vegne kand udkrævis. Dog skulle de være tiltengte at give præste-penge toe gange om aaret, paaske oc Michelsdag, til dend præst, j hvis sogn de boer, ligesom andre giøre.

14. Præsten tillige med tvende kirkens forstandere j det mindste skulle nogle gange om aaret besøge dem, som høre dertil meenigheden, oc flittig forhøre, hvorledis de fremføre deris lif oc lefnet, give vel agt paa deris børns optugtelse oc formane dem samtlig til at frygte Gud oc ære kongen.

15. Saa snart nogen sig her nedsetter af forskrefne condition, skal hand strax lade sig indskrive hos præsten, at hand kand vjde vel ald forfalden lejlighed at betiene hannem oc tilbørligen at sørge for hans salighed. Saa skulle oc alle de, som her nu findis, udj een der til for ordinerit bog af præsten indskrivis oc immatriculeris udj tvende forstanderis overværelse.

16. Saa mange, som her j meenigheden bruger det høyværdige sacramente, skulle være forpligtede at ofre deris sognepræst oc degnen paa de trende stoere høytjder enten paa alteret j kirken saa mange, som ey ved svaghed eller j andre lovlige maader ere forhindrede, eller oc j deris huuse de, som iche kand komme til kirken, oc ellers tvende gange om aaret, til paaske oc Michelsdag, give dennem præste- oc degne-penge saa mange, som holder familie. Hvilche penge tvende skichelige mænd af meenigheden skulle skiftis til at indsamle for præsten, men degnen samler self sit eget.

17. Saa skal oc meenigheden være forbunden at skaffe sognepræsten frj residentz, naar dend noget meere tiltager, oc holde dend af kirkens jndkomst ved lige. Imidlertid nyder hand taule-pengene af een taule j steden for huusleye.

18. Trende tauler skulle gaa j kirken under prædichen, hvoraf dend første oc sidste skal være for kirken til sine fornøden udgiffter, dend anden tilhører præsten, som meldt er.

VII s.194

19. Degnen eller forsangeren skal nyde til løn aarlig 50 sldr., som forstanderen af kirkens indkomst qvartal-vjs hannem skulle betale.

20. Præsten skal staa under bispen oc stiffts-provsten her j staden, oc hvad disput, som kand forefalde, skal for dennem indstefnis.

21. Hvad casus, som forekommer j embedet, skal hand søge bispens raad udj oc ellers allerunderdanigst rette sig efter voris udgangne kongelig lov oc voris kirke-rituale.

22. Der skulle beskichis 4 kirkens-forstandere af de beste, skicheligste, gudfrygtigste oc vederhæftigste mænd j meenigheden, som kirkens doent sig kunde antage oc præsten j hans embede efter loven tilbørligen assistere. Af hvilche de tvende første skulle være de ældste for menigheden oc blive deris lifs tid derved. De andre tvende skulle j 4 aar gaa med kirkens tauler oc dend eene af dem staa stoelestaderne fore oc lig-pengene, dend anden bygningen. Dog altsammen under de ældstes direction. Efter forbemelte 4 aars forløb skulle tvende andre j deris sted udvælgis, som paa lige maade kirkens indkomst kunde forestaa.

23. Naar nogen af de ældste afgaar, skulle samtlige forstandere udvælge en anden døgtig dertil egien, dog altid med patronernis samtyche.

24. Til hver Philippi Jacobi skulle bemelte tvende forstandere giøre aarlig reede oc rigtighed for alt kirkens indtegt oc udgifft. Hvilchet kirkens patroner med de ældste samt tvende af de beste sognemænd, som patronerne dertil udnæfner, udj præstens overværelse skulle eftersee, forhøre oc efter befunden rigtighed underskrive oc approbere. Oc skal dermed j alle maader forholdis efter voris udgangne lov.

Hvis vjdere, som til denne meenighedz beste oc tiltagelse kand eragtis fornøden, kand tid efter anden anordnis, ligesom fornødenheden det udkræver. Givet etc. Hafniæ d. 15 septembris 1687.

Sæl. Reg. XXXV. 302-07.

VII s.195