Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 17-26
Nummer: 31

Forordning om Begravelser.

Wi Christian dend fembte, aff Guds naade konge til Danmarck oc Norge, de Wenders oc Gothers, hertug udi Sleszvig, Holsten, Stormarn oc Dytmersken, grefve udi Oldenborg oc Delmenhorst, giøre alle vitterligt, at som vi ugierne fornemmer, at megen stor offverdaadighed oc u-nyttige omkostninger aff de fleeste, offver deris stand oc vilkor, med deris affdøde forældris, børns oc venners liigs begiengelser oc jordefærd giøris, hvor ved icke alleniste Gud høyligen fortørnes, mens end oc mange, for at effterfølge de daarliges exempler oc aff en vrang indbildning, at derved de afdøde skeer nogen ære oc tieniste, saaledis ofver deris æfne forsætter deris midler, at de det seent eller aldrig kand forvinde, da haffver vi aff en sær kongl. forsorg for voris kiere oc tro undersaatters gafn oc beste villet gifve alle oc en hver anledning til, som fornuftige huuszholdere, snarere ved sparsomhed oc gafmildhed imod fattige oc nødlidende, end ved en skammelig ødselhed oc syndig offverdaadighed at søge sig et berømmeligt eftermæle. Oc til den ende denne voris allernaadigste forordning i trycken ladet udgaa, som af alle oc enhver ubrødeligen skal holdes oc efterkommes.

1. Ingen maa til at klæde deris ljg eller i andre maader i kisten bruge andet end cartun eller hiemgiort læret, saa oc læretzbindel til at binde med, hvis fornøden giøris, under halftrediesindstiuffve rixdalers straf.

2. Voris geheime raad, samt greffver, frjherrer, riddere oc ober-charger maa lade deris kister ofvertræcke med fløyel oc med mæssing plader oc anden ziirlighed effter en hvers vilkor bepryde, dog gandske ingen plader eller billeder af sølf der til bruge, eller noget lade forsølfve eller forgylde, ey heller kisterne inden i med noget drage; hvis nogen skulle fordriste sig her imod at handle, da betale til straf fem hundrede rixdaler.

3. De andre i rangen, saavelsom adelen oc adelige privilegerede, borgemestere oc raad oc geistlige i Kiøbenhafn, som haffver murede begrafvelse stæder, maa lade deris kister ofvertræcke med bay, klæde eller ledder oc bruge jern beslag, dog uden nogen fortinning, for-

VII s.17

sølfving eller forgylding, eller noget inden i at drage, oc ofven paa kisten en plade af mæssing med fire maadelige hiørnebaand oc mæszingsøm, uden nogen fryndtzer eller deslige; hvo her imod handler, gifve til straf fire hundrede rixdaler.

4. Alle andres yderste ljg-kister maa icke ofvertræckis, ey heller til dennem andet end jern beslag, slæt oc ret forarbeydet, brugis, nemlig: otte haandgreber eller ringe i det høyeste, oc ofven paa kisten en plade med aarstallet oc den dødes nafn af jern eller blick, ey heller maa nogen bruge ljg-kister af eeg, uden de som hafver muurede graffve; giør nogen her imod, bøde derfor halftrediesindstiufve rixdaler.

5. Skal ey nogen tilladis at haffve toe lig-kister, uden den døde enten har haft nogen charge i rangen, eller været aff adel, eller i geistlig eller verdslig øffrigheds stand, samt præsterne i kiøbstederne oc graduerede personer, med mindre den dødes efterladte arffvinger oc venner vil lade sig anteigne hos øffrigheden, at sterbboen er frj oc uden gield oc formuende i det ringeste paa sex tusinde rixdaler; hvis oc nogen anden end forbemelte personer eller deris hustruer oc børn understaar sig at bruge meere end en kiste, da bødis derfor halftrediesindstiuffve rixdaler til straf.

6. Oc om endskiønt (for ald unyttig omkostning at forekomme) det allerbest eragtes, at en hver lader klede sine lig oc legge i kiste ved sine egne huus folck, sydskende eller børn, saa maa dog, hvor icke saa mange ere, toe andre qvinder i det høyeste bedes til at klæde oc sex personer, om fornøden giøres, af de nærmeste venner eller naboer til liget at legge i kisten, som det uden nogen skienckning, spjse eller confect skal forrette; hvis nogen her imod handler, bøde derfor halftrediesindstiuffve rixdaler.

7. Ljgkisterne skal tilslaes offver dend døde, saa vel i kiøbstederne som paa landet, inden fire dage i det lengste efter den dødis afgang; understaar sig nogen herimod at giøre oc icke til forsagte tider lader kisten tilslaa, da gifve, om hand boer i kiøbstederne, tjufve rixdaler til straff, oc om hand boer paa landet tj rixdaler.

8. Waage stuer, som pleyer at holdis imedens ligene haffver standet offven jorden, skal være affskaffede. Oc maa icke heller nogens bud om nogens dødelig affgang udskickes til andre end til forældre, børn oc sydskende, aff hvilcke dog ingen i huusset skal opvarte for at tage imod besøgelser, medens liget staar offven jorden, ey heller skal nogle drage-fruer eller qvinder bestilles til noget i huusset at forrette, mens hvis i saa maader er at giøre skal enten skee ved

VII s.18

deris folck i huussene eller ved de som til saadant at giøre lader sig leye. Oc maa intet mad, dricke eller confect til nogen, hvo det er eller være kand, for eller efter begrafvelsen gifves; hvo her imod handler, hafver forbrudt fem hundrede rixdaler.

9. De personer, som i den anden articul er ommeldet, maa alleene til forældre oc ægte fælleds ligs begengelse tre stuer lade drage, saa oc bruge en himmel ofver liget, som dog ey maa være af andet end af bay, uden frøndser, floer eller baand, oc maa de iligemaade deris carosser oc heste tøyg lade ofvertræcke. De andre i rangen, indtil landsdommerne inclusive, maa hafve toe ligstuer dragne, oc maa de, saa vel som forbemelte personer, som i forskreffne anden articel ommeldes, for deris ægtefælle oc ingen anden deris carosser oc heste tøyg lade offvertræcke; de andre i rangen oc adelen maa lade en stue offvertræcke, mens ingen, i hvo hand er, prædickestolen eller stolene i kircken; hvis nogen sig her imod forseer, hafve forbrudt hundrede rixdaler.

10. Ljgene skal det allersnareste skee kand bestedes til jorden, oc ingen af de, som ey ere i rangen eller aff adel, lenger staa ofver jorden end i det længste otte dage, under tiufve rixdalers straf for hver dag det længer med deris begrafvelse opholdis, men de som ere i rangen eller af adel maa hafve trei ugers respit i det allerlengste, oc for hver dag, det lenger indeholdes end forskreffvet staar, bødes førgetiufve rixdaler.

11. Til at bede til at følge lig i kiøbstæderne skal bruges toe personer i det høyeste, af dennem som magistraten dertil forordner, hvilcke oc skal betiene alle oc enhver uden forskiel oc niude for deris u-mage for hver lig de beder til at følge en rixdaler, oc hvis som forefalder at bestilles skal ved dennem oc ingen anden marskalck forrettis. Oc vil nogen dennem i slige tilfælde bruge, skal de derfor niude 2, 3 à 4 rixdaler i det høyeste, efter personernis vilkor oc leylighed, som bliffver begraffne oc meget forefalder for dennem at giøre.

12. Til ligene i kiøbstæderne at bære skal bruges visse der til af magistraten forordnede personer, som uden nogen mad, dricke eller andre udgifter derfor udi alt skal niude en hver en rixdaler, oc maa til det største lig ingen fleere bruges end 36 personer i det høyeste, om veyens længde det udkræffver, dog skal hermed ingen være formeent at bede saa mange andre aff deris naboer oc venner, som der til endelig fornøden giøris oc de dertil kand formaa, dog uden nogen betaling, skienckning eller mad. Oc skal ingen især bedis til at gaa ved siden aff liget, ey heller til liget aff stuen at udbære oc det

VII s.19

siden igien i kircken at indbære og i begrafvelsen nedsætte, men enhver at lade sig nøye med dem, som er kaldet til at bære. Om oc nogen kunde tilsinds vorde ligene til kircken at lade age, da skal det staa enhver kirckes verger her i voris kongl. residentz stad Kiøbenhaffn frjt for, med saa skiel hand det til kirckens nytte eracter, at lade forfærdige beqvæmme ljg-vogne for ljgene til kircken at føre, hvilcke med bay maa være ofvertræcket oc med behørig heste-tøyg til sex heste, ocsaa ofvertræcket, sambt sorte hatte oc kiorteler oc toe kudsker, hvilcke de som i den anden articel er ommeldte alleene maa bruge, oc derfor betale tolf rixdaler, naar kircken heste forskaffer, men naar de aff de vedkommende self forskaffes otte rixdaler; de neste følgende i rangen indtil landsdommerne inclusive maa bruge fire heste, oc naar kircken hestene forskaffer der for betale otte rixdaler, men naar de aff de vedkommende self forskaffes sex rixdaler. Alle andre maa alleene bruge toe heste oc derfor betale, naar kircken dem forskaffer, fem rixdaler, oc naar de vedkommende dennem self forskaffer trei rixdaler. Til at sætte de lig i vognen, som ages til kircken, oc dennem der aff igien at tage oc sætte i graffven maa ey til it fuldkommen lig bruges meere end tolff aff de personer, som aff magistraten skal ordineris til ligene at bære, oc skal til en hver aff dennem en sletdaler gifves, oc enten liget ages eller bæris, skal det skee ved den korteste vey uden nogen u-nyttig omgang.

13. Naar ligene udbæris, maa i det høyeste være sex par qvindfolck i stuen hos dem, som liget lader begraffve, med mindre der kunde være fleere aff sydskende oc arffvinger, hvilcke da uformeent oc maa være der tilstede, men maa da gandske ingen tractament enten ved confect, mad eller dricke giffves til andre end til de, som haffver hjemme i huusset, hvilcke alleene gifvis daglig kost; hvo her imod giør, haffve forbrudt hundrede rixdaler.

14. Alle lig, hvor offver prædicken begieris, skal frembæres paa de ordinaire tjder, saaledes at de kand være i kircken klocken jt efftermiddag eller oc til den tid, at tiennisten i det allerseeniste klocken toe kand begyndes. Oc maa ey begyndes for noget lig at ringe før klocken er tolff; ey heller maa præsten opholde tiennisten lenger end at folckene kand være af kircken klocken halfgangen fire, under tiufve rixdalers straf. Holder klockeren, nogen til villie, klocken op eller begynder for forskreffne tid at ringe oc icke precise klocken halfgangen toe igien opholder, enten ligene til kircken er ankommen eller icke, da skal hand hafve sin bestilling forbrudt oc derforuden gifve til straf nj rixdaler. Oc maa ingen sine lig paa andre tider

VII s.20

lade begrafve, under hundrede rixdalers straff, med mindre de der paa hafver voris allernaadigste bref oc tilladelse, som hidtil dags brugeligt været hafver, oc naar ligene da om aftenen henbæres, maa alleene, om det er mørckt, tolf løckter bruges, oc skal de strax i grafven nedsættes oc jord paa kastes, enten de begrafves om dagen eller om aftenen, oc ingenlunde tillades nogen at staa paa gulfvet, medens prædicken holdes. Oc maa alleene foruden forældre, børn, sydskende eller de som arf tager følge sex par mandfolck, i hvad vedtægt noget laug derom tilforn kunde hafve haft, oc gandske ingen qvindfolck, enten ligene begrafves om dagen eller aftenen, ey heller nogen tractement gifves, under hundrede rixdalers straf. De som vil lade deris børn begrafve uden prædicken eller udgift til kircken eller skolen, saa vel som oc fattige folck oc tieniste folck, skulle precise møde med ligene i kircken eller paa kirckegaarden klocken tolff i det allerseeniste.

15. Ingen maa bruge fløyel, klæde eller bay i ligstuen, dog naar de henbæris til kircken, da maa alle de, som med titel aff velbyrdige aff os er benaadet, bruge ljg-fløyel med it hvit atlaskes kors udi, hvorfore da skal betalis leye til kircken fire rixdaler, naar det i Kiøbenhafn bruges; de andre, som icke haffver ofvertrockne kister, maa, om de selff vil, bruge klæde offver kisten, eller oc lade den oben henbære, oc hvo som enten fløyel eller ligklæde bruger, skal det ved bedemændene lade paalegge oc afftage; hvo sig her imod forseer, giffver til straff halftresindstiuffve rixdaler.

16. Ingen voxlius maa omkring liget i lig-stuerne eller paa kirckegulffvet opsettis, ey heller paa gaden for liget bæris, under tiuffve rixdalers straf, dog her med icke nogen formeent, at de jo aff christelig gaffmildhed i den kircke, hvor liget nedsættis, et par lius paa Herrens altare maa giffve oc dennem mens tienisten forrettis lade brende.

17. Vaaben maa for ingen opsættis eller bæris uden for de allene, som til skiold oc hjelm at føre ere berettiget, oc de som i rangen ere, under halftredsindstiufve rixdalers straff.

18. Ingen tale maa offver nogen holdes om dagen, men naar de begraffves om aftenen, maa præsten istædet for ljg-prædicken holde en kort tale paa gulfvet offver dennem, som i rangen ere eller aff adel, som dog icke maa vare lenger end it qvarteer, om det aff dennem begiert vorder.

19. Præsterne skulle kaste jord paa de døde, naar de ere hen satte eller i jorden nedsatte, oc hvis dem derfor godvilligen giffves,

VII s.21

maa de annamme, enten de ere kiøbstæd eller landsbye præster, men ingenlunde maa de nogen forskriffve hvad eller hvormeget de ville haffve, under deris kalds fortabelse. For jorden alleene at paakaste maa de intet tage paa landsbyerne, ey heller nøde nogen til at lade prædicke offver deris døde, om de det icke selff begierer.

20. Naar nogen vil hafve alle klockerne her i byen, eller alle klocker til den kircke, hvor liget begraffves, skal den betale til vor Frue skole tj rixdaler 3 mark, oc skal der da være tilstede i kircken en, som sangen kand forestaae med 24 skolebørn med kapper, som christelig ljg-psalmer kand siunge. Vil nogen haffve mindre klocker oc ickun 8 skolebørn, da betale siuf rixdaler, hvo der vil hafve 12, betale fire rixdaler 3 marck, hvo der vil hafve 8, betale fire slettedaler, oc hvo der vil haffve sex skolebørn, en rixdaler. Naar nogen vorder bevilged deris lig om afftenen at lade begraffve, skal de, som ere i rangen oc haffve titel af raad, giffve for dennem, deris hustruer oc børn 10 rixdaler, oc de andre i rangen 6 rixdaler, de som icke ere i rangen, fire rixdaler. Oc skal her effter ald siungen for lig paa gaderne, saa vel i kiøbstederne som paa landet, være afskaffet, men skolebørnene, som for er melt, at møde i kircken oc der sangen forrette. Hvis oc nogen vil gifve nogen aff de skolebørn, som skal siunge paa gulffvet efter tienesten, klæde, det stande dennem frjt for at gifve 4, 6, 8, 10 indtil 12 i det høyeste, oc det fiint eller groft, efftersom enhver best behager, oc kand enhver self nefne halfdeelen aff de, som de klæde vil gifve, hvilcke oc paa gulfvet med klædet skal staa at siunge, det samme skal forstaaes om dennem, som lader deris lig om afftenen begraffve, hvilcke oc maa bruge skolebørnene, om de ville, til løgter at bære, oc gifve dennem klæde, som før er melt.

21. Paa det enhver kand vide, hvad hand for klockerne haffver at giffve, hafve vi effterfølgende reglement derom ladet opsætte, nemlig:

VII s.22

Hvo som vil hafve sangverck for lig, som om aftenen nedsettis, betale for en tjme, som dend alleene maa gaa, om sommeren 6 rdlr., (hvor aff organisten tager de 2 rixdl.) oc om vinteren 1/4 mere.

Naar nogen, som er i rangen oc niuder titul af raad, begrafvis om afftenen, da gifver de dend tredie deel af det, som ellers skulle giffves for alle klockerne i dend kircke, de begrafves udi. De andre i rangen half saa meget, oc ellers andre uden forskiel half saa meget igien. Aff offvenskrefne skal kircken self klockeren betale, som intet videre for sin umage skal hafve at fordre eller tage.

Klockeren, skolen, begraffvelse steder oc grafveren i andre kiøbstæder, oc hvorledis klockeren oc graffveren i hvis dennem giffvis skal participere, sætter stiftsbefalingsmanden oc bispen taxt paa udi en hver steds magistrats oc kirckevergers nerverelse, effter en hver byes, kirckes oc klockernis tilstand.

Ved voris kircker paa landet ordineres dette ved stiftsbefalingsmanden oc bispen, oc hvor patroner ere til kircken, da bemelte patroner det at anordne.

VII s.23

22. For de ljg, som her i Kiøbenhafn begrafves, til hvilcke icke nogen visse begraffvelser hafves, men dennem alleene hvilested for deris personer forundes, betales som efterfølger: i kirckerne i choret oc i omgangene omkring choret oc hvor sær capel er 45 rixdaler; det midteste gulf til taarnet 35 rixdlr., oc hvor kors-kircke er, regnes heele kircken tvert offver for midteste gang; i de andre to smale gange 30 rixdlr.; under taarnet 20 rixdlr.

Hvilcke leyestæder forbliffver de afdøde, uden kisternes forfløtning, paa tiuffve aars tjd. Oc hvis nogen paa saadanne grafve vil lade nogen ligsteen legge, betale derforuden til kircken tj rixdaler. Angaaende arffvebegrafvelser i Kiøbenhafn, som nogen sær personer for sig oc sine arfvinger kand sig hafve tilkiøbt, betale til kircken hver gang noget lig indsættis femb rixdaler, med mindre naar leyestædet er soldt, det da enten expresse er betinget gandske frj for saadanne udgiffter at være, eller at det meere skulle gifve end forbemelt, da efter contracten at forbliffve.

23. Hvem som i urtegaardene oc kirckegaardens indhegnede oc indlugte pladser begierer at begrafves, betale for et ljg offver 15 aar tj slettedaler, under 15 aar til 5 de 2/3, oc under fem aar 5 daler. Paa kirckegaarden betales for et fuldkommen lig offver 15 aar 4 rixdlr., under 15 aar til 5 2/3, oc under 5 aar 2 rixdlr. Dog skal det staa til kirckeværgerne de fattige i sognet boendes, oc som icke kand betale jorden paa kirckegaarden, for mindre prjs at forunde, men maa af ingen høyere fordres end som forbemelt er.

24. Naar nogen i Kiøbenhaffn eller nogen anden kiøbsted ey der i staden vil lade sine døde begrafve, men naar de beqvem leylighed kand haffve andensteds til sit hvilested uden nogen ligs begiengelse bortføre, maa dennem bevilges ligene i en aff kirckerne at bjsætte, oc skal da betales for et fuldkommen lig tj rixdlr., for et mindre 6 rixdlr., for et barn under 5 aar fire rixdaler oc en rixdaler for enhver maanet det blifver lenger staaendes, men skulle nogen sine lig lengere end aar oc dag lade staae, foruden dette som forskreffvet staar til kircken at betale, oc i saa maader betage kircken det rum som til andre kunde behøfves, da skal kirckeværgerne være berettiget samme lig i kirckegaarden at lade nedsætte.

25. For graffver at grafve oc lig-steene i kircken at optage giffves for et fuldkommen lig fire slettedaler, oc et halff voxen lig tre slettedaler, for et begraffvelse sted at obne eller en muuret graffsteen at optage oc igien at paalegge tre slettedaler. Hvis nogen vil lade giøre nye grafsted i kircken til at lade muure, da dersom hand

VII s.24

icke med klockeren oc grafveren for jorden at kaste oc udføre kand foreenis, da staa det hannem frj der til at tage hvem hand billigst der om kand med accordere, dog at kirckeværgerne der om er vidende.

Epitaphia bevilges oc i kirckerne at maa settes, dog ickun med inscriptioner oc ey nogen contrafeyen, oc ey aff høyere pris end tre hundrede rixdaler.

For nye ligsteen, som nedlegges paa nogen graff i kircken, betales graffveren tre slettedaler.

For en graf til et fuldkommen lig i urtegaarden eller paa kirckegaarden, hvor ligsteen er, toe slettedaler, hvor ingen ligsteen er en rixdaler. For en nye ligsteen i urtegaarden eller paa kirckegaarden at paalegge en rixdaler.

For et half voxen lig, som regnes til 5 aar exclusive, betales i alle offven specificerede tilfælde 2/3, oc for et lidet barn under 5 aar halft, om vinteren, naar jorden er haard oc dyb frosen, 1/4 meere.

26. Naar nogen huusfader eller huusmoder ved døden er affgangen, da maa de daglige tieneste folck i huusset soert klædes, dog tieneste qvindfolckene ey at gifves andet end sarge eller rask, men hvo som ickun sorg hafver for forældre, børn eller sydskende, maa alleene lade de folck soert klæde, som daglig udi huusset hoszbonden oc hustruen opvarter, oc ingenlunde giffves nogen klædning for børn oc sødskende, som ey er offver 14 aar. Oc eftersom det staar alleene i hosbondens velvillighed saadan bekostning at giøre eller lade, eller efter hans middel oc vilkor det at spare, saa maa ingen tienere eller tienniste-qvindfolck det som en rettighed begiere. Hvorfor oc ingen formynder nogen u-myndige med saadanne udgifter maa besverge, med mindre at hand er forsickret, at det aff indkomsten kand tages foruden capitalen i ringeste maader at røre.

27. Saasom oc til begraffvelser mange u-nyttige værs skrifves oc trøckes, hvor ved sterbboen oc saa besverges, saa maa ingen bogtrøcker nogen værs trøcke, uden hannem tilforn forevises arfvingernis eller dends skriftlig tilladelse, som begraffvelsens bekostning giør, oc ey heller nogen tilstedes nogen værs at udgiffve; hvo herimod giør, giffve til straf tredufve rixdaler.

28. Hvis nogen nye paafund til nogen bekostning, som her udi icke er indført, skulle optenckes, eller oc om noget imod nogle aff de poster, ved hvilcke her udi ingen straff er sat, skulle handles, da skal altid for hver forseelse, som nogen i saa maade her imod giør, betales halftresindstiuffve rixdaler, oc skal dend person, som saadan i forordningen u-tilladte omkostninger giør, det alleene self

VII s.25

betale foruden sine medarffvinger i saadanne tilfælde med noget at besverge; skulle oc nogen formynder saadant tilstede, skal hand det self betale oc slige u-billige udgiffter ey af øfrigheden i noget regenskab got giøres. Ofverbevises det oc nogen anden til saadanne omkostninger at hafve raadet, da være lige straff undergifven.

29. Forskrefne bøder skal være forfalden i Kiøbenhafn den tredie deel til staden, den tredie deel til børne-huusset oc den tredie deel til angiffveren; oc i de andre stæder den tredie deel til magistraten, den tredie deel til angiffveren oc den tredie deel til hver kiøbsteds hospital: oc paa landet half deelen til angiffveren oc dend anden halffve deel til neste hospital; oc hvor magistraten i kiøbstedderne eller paa landet forsømmer der paa at tale, da skal de icke alleeniste intet der af niude, mens bøderne self betale, oc tillades da enhver at være angiffver oc sagen imod de skyldige at udføre.

30. Som vi oc udi de greffverne af os allernaadigst meddeelte privilegier allernaadigst haffver bevilget, at med deris ljgs begiengelse sambt monumenter at oprette saaledis maa forholdes, som dennem selff lyster, saa skal det oc der ved forbliffve. Ey heller skal det være militaire personer formeent, af hvad condition de oc ere, som til lands eller vands hafver ladet deris tapperhed see i voris tieneste, for deris egne personer med de sædvaanlige ceremonier til jorden at bestædes. Skulle ellers nogle, som icke der til særdeelis ere previlegerede, allerunderdanigst kunde erholde voris allernaadigste tilladelse deris døde paa selfbehagelig maade oc med større bekostning at begrafve, da skal samme allernaadigste bevilling først skrifves paa stemplet papjr til 50 rixdlr. arcket, oc dog derforuden betales til hospitalerne som her i er meldet, for hver post som er imod forordningen, oc skal de, førend denne voris allernaadigste bevilling af cancelliet udfærdiges, der først bevislig giøre, at de bemelte udgifter til hospitalerne hafver rictig betalt, eftersom vi ingenlunde vil, at de fattige noget skal betages af hvis vi dennem her udi allernaadigst hafver bevilget. Biudendis her med oc befalendis voris grefver oc frjherrer, item stigtsbefalingsmænd, ambtmænd, superintendenter, landsdommere, præsidenter, borgemestere oc raad, fogder oc alle andre, som denne voris allernaadigste forordning under vort cancellie seigel tilskicket vorder, at de dend paa behørige stæder til alles efterretning strax lader læse oc forkynde. Gifvet paa vor slot Kiøbenhafn den 7 novembris anno 1682. Under vort zignet Christian.

Sæl. Reg. XXXII. 748-64.

VII s.26