|
Om Stiftelsen af Borchs Kollegium.
Oluf Borch.
C. 5. giøre alle vitterligt, at efftersom os elskelig Oluf Borch,
assessor j voris høyeste ret oc consistorial collegio, for os
allerunderdanigst haver ladet anholde, at hannem allernaadigst motte
bevilgis, testamente at giøre, oc at samme testamente effter hans død
af samtlige vedkommende uryggeligen oc u-imodsigeligen motte holdis
oc efterkommmis, da have vj efter saadan hans herom
allerunderdanigste etc. allernaadigst bevilget oc tilladt, saa oc
etc., at bemelte Oluf Borch maa over sine nu havende oc tilkommende
midler oc formue ved testamente, codicil eller anden deslige
forskrivelses maade, hvorved hans sidste villie klarligen oc
tydeligen sees oc vjdis kand, saaledis disponere oc derom slig
anordning giøre, som hannem self lyster oc got synis. Oc skal saadan
hans sidste villie oc anordning, som hand j saa maader j hans levende
live giørendis vorder, effter hans død af hans arvinger oc samtlige
vedkommende holdis, ligesom dend her ord fra ord kunde have været
indført oc af os j alle dens ord, puncter oc clausuler confirmeret oc
stadfæst. Hvorfore vj af voris absolute oc souveraine kongelig magt
oc myndighed her udinden vil have hannem dispenserit fra alt, hvis
udj loven herimod kunde findis at stride. Oc saasom hand
fornemmeligen haver j sinde, til
|
VII s.209
|
