Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 27-28
Nummer: 33

Om Revision af Grundtaxten.

H. Holger Wind med fleere.

C. 5. Wor synderlig gunst tilforn. Efftersom vj kommer udj erfaring, hvorledis grundtaxten her j voris etc. oc Christianshafn heel v-lige oc v-rigtig schal befindis, sær j det, at een deel grunde paa somme steder schal være taxerit høyere end andre af lige størrelse oc af situation oc beqvemmlighed lige gode, een deel grunde oc formedelst een oc anden forandring, som siden seeniste satte grundtaxt skal være forefalden baade med nye canalers indrettelse oc ellers j andre maader, til næring oc brug ere blefven nytteligere end tilforn, een deel oc derimod igien, formedelst at huusene enten allereede til gadernis forandring er nederbrutte eller oc med tiden schal nedbrydis, er blefven eller oc j fremtiden kand blifve een stoer deel forringede, da er voris etc., at j eder forige grundtaxt foretager, dend med

VII s.27

største fliid igiennemgaar oc effter itzige befindende beskaffenheder ofverveyer oc siden saaledis forandrer oc indretter, som een hver plads oc grund efter sin størrelsse til næring oc brug ligger belejlig, oc j ellers billig oc forsvarlig eragter. Dog at j derhos j agt tager, at ingen grund oc plads j taxten afsettis (de alleene vndtagne, hvor een deel af huusene, som før er melt, enten alleerede ere afbrutte eller hereffter afbrydis oc grundene igien til gader vdlagde eller udleggis skulle). Mens om nogle grunde befindis at være for ringe taxerede, de da som billigen vorder opsatte oc forhøyede, saa at een lighed ofver alt j samme grundtaxt, det allermeeste mueligt er, kunde treffis. Til hvilchen ende j oc alle grunde rigteligen hafver at lade maale, oc hvor j da befinder nogle huusse lige af maal, men j grundtaxten v-lige satte, hafver j dennem, som for ringere sat ere, lige ved de andre at forhøye. Oc paa det herved ingen schal betagis dend lyst oc villie, hand kunde hafve, sin plads med goed oc dygtig kiøbsted biugning at forsiune, da schal herudj ingen bygning anseis, enten dend eene kunde hafve giort sig sin pladz nyttigere end dend anden eller dend bedre bebygt end dend anden eller oc ved leyevaaninger, kieldere eller pachhuuse nyde meere leye end dend anden, men alleeniste sette taxten, som før er meldt, effter grundens størelse oc dends belejlige situation. Som vj oc ved voris af dato Kiøbenhafn d. 21 septembris 1671 allernaadigst vdgangne forordning hafver forundt dennem visse aars friheder for grundschat, som huusse af nye hafver opbygt eller vil opbygge paa de steder, hvor tilforn ingen huuse standet hafver, hafver j oc alle slige grunde, enten de ere bebygte eller iche, for een vis grundtaxt at sette, oc hvor huuse paa stederne findis bygte, rigtig antegne, hvor mange aars friheder de, som dennem eyer, nyt hafver, paa det at een hver, naar hans friheds aar er ude, sin grundschat siden, naar dend paabydis, rigtig lige ved andre kand vdgifve. Oc naar dette, som forschrefvet staar, af eder allerunderdanigst er effterkommet, hafver j os strax eders forretning vnder eders hænder oc zigneter beskrefven allerunderdanigst at tilstille. Dermed etc. Hafniæ d. 16 decembris 1682.

Fortegnelse paa commissarierne, som fich forsehrefne bref, nemlig h. Holger Wind, Albret Guldensparre, Peder Reessen, Jørgen Elers, Hans Nielssen Aalborg, Hans Knudssen Leegaard, Emanuel Junge oc Johan Jurgens.

Sæl. Tegn. XLIII. 550-52.

VII s.28