|
Kiøbenhafns magistrat.
C. 5. Vor naade tilforn. Efftersom vj allernaadigst haver ladet
paabyde, at ingen kræmer eller kiøbmand maa understaa sig, med andre
slags silchestoffer at handle end de, som paa silche-manufacturet her
j voris etc. Kiøbenhafn ere forarbeidede, oc de, som med
silke-manufacturetz stempel ere stemplede, oc nu for os
allerunderdanigst er bleven andraget, hvorledis adskillige fremmede
under een eller anden prætext sig her skal opholde oc hemmelig handel
med fremmede silke-vare drive, hvorover ey alleene silke-manufacturet
ljder skade, mens end oc kremmerne udj deris næring stoer indpas
tilføyes, da have vj allernaadigst bevilget, at kremmerne tillige
med politiemesteren eller hans fuldmægtig dereffter frj oc
u-behindret maa inqvirere paa de stæder her j staden, hvor de
formeener slige fremmede silkestoffer at være, oc dennem borttage
uden forskiel, hos hvem de findis, hvorudi j dennem, om fornøden
eragtis, paa ansøgning ald hielp oc assistentz have at bevjse. Dog
skal de hvis fremmet silketøig, som de saaledis overkommer, j
silche-manufactur-huuset lade indbringe, hvor varenis værdj udj penge
skal taxeris oc anslaaes, som eyermanden foruden varenis confiscation
til Børnehuuset paa Christianshafn skal være tilforpligtet strax at
betale eller derfor nøyagtig caution stille eller oc self borgen
blive. Hvilke penge j trej lige parter skal deelis: Deraf maa
silke-manufacturet 1/3, angiveren 1/3 oc politiemesteren 1/3 nyde,
foruden at eyermanden endda effter voris allernaadigste udgangne
forordninger tiltale skal være undergiven. Dereffter j eder etc.
Befalendis etc. Hafniæ d. 3 aprilis 1688.
Directeurerne over silke-manufacturerne.
C. 5. Vor synderlig gunst tilforn. Viide maa j, at omendskiønt vj
kunde have billig aarsag effter voris tid effter anden allernaadigst
udgangne forordninger med ald rigeur at forfare imod de af voris
undersaatter, som endnu klæder af fremmede silkestoffer bærer, saa
have vj dog endnu een gang for alle allernaadigst bevilget, at alle
oc een hver udj voris riiger oc lande maa udj deris huuse oc ellers j
kirken bære hvis klæder, som de allereede kand have oc af fremmede
silkestoffer være giort eller oc dermed kand være underfoeret, naar
samme klæder først effter eders anordning ere bleven stemplede. Dog
at ingen under voris høyeste u-naade oc straf effter voris udgangne
forordninger understaar sig, med slige klæder at komme til hove,
langt mindre udj voris elskelig kiere gemahlz dronningens paasiun
eller udj nogen anden publiqve forsamling. Dereffter j eder
allerunderdanigst haver at rette oc de vedkommende sligt, naar deris
|
VII s.221
|