Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 254-257
Nummer: 392

Bestalling for en Vrager.

Strange Helmer.

Præsident, borgemestere oc raadmænd udj dend kongelig residentz stad Kiøbenhafn giøre vitterligt, at efftersom Hans Kongelig Majt. voris allernaadigste herre oc arve konning os allernaadigst haver forundt oc bevilget, at vj de underskeedlige smaa bestillinger oc tienister etc., saa effter at nu behøvis een vrager her paa Kiøbenhafns vragerbroe, da haver vj der til beskichet oc anordnet, saasom vj oc etc. agtbar oc velforstandige mand Strange Helmer, borger oc jndvaaner her j staden, at hand fornefnte vrager bestilling skal forvalte, betiene oc sig derudj troligen oc flitteligen forholde, effter efterfølgende instruction:

1. Wrageren skal vrage alle slags saltet fisk, saltet kiød, som maneerligt, samt tran oc tiære, som her til staden ankommer oc opskibis, saa oc flitteligen hos vragerbroen ved stranden oc andensteds agt give, at ingen slige vare u-vraget opføris eller opleggis. Formeener vrageren, nogen herimod at giøre, som hermed handel driver, da samme goeds effter forordningen af dato dend 5 may 1683 effter dend anden articuls indhold at være forfalden til Børnehuuset.

2. Wrageren skal iche understaa sig, noget goeds at vrage, førend hver sin told oc accise derfor betalt haver. Hvis anderleedis befindis, da vrageren derfor effter forordningen at straffis.

3. Wrageren skal flittig give agt paa, at varene, som indføris, er udj lovlig træ, som haver sin rette størelse effter forordningens 4de post, saa oc effter de maal, hannem her fra raadstuen er leverit, under varenis confiscation til Børnehuuset.

4. Skal vrageren have flittig indseende, at ingen fremmede deris vare fra skiberommene u-billigen udhøchrer eller det anderleedis forhandler, end Hans Kongl. Majts. allernaadigste udgangne forordninger oc j sær dend om commercien tilholder. Befindis det anderleedis,

VII s.254

skal det paa raadstuen af vragermesteren angivis for magistraten, som effter des beskaffenhed der over skal kiende oc disponere.

5. Jngen maa sine vare paa vragerbroen lade ligge nogen dag over, effter at det er vraget. Ey heller tilladis nogen, i hvem det monne være, sit goeds paa vragerbroen lengere end otte dage at lade ligge, broen til packhuus at holde, med mindre de vil betale hver nat oc dag af hver læst 3 Mk. danske til vragerbroens vedligeholdelse effter forordningens 9de articuls formelding. Oc dersom noget goeds paa vragerbroen natten over bliver beliggendis, da skal vrageren til samme goeds svare, om noget deraf bliver bortstaalen. Mens derimod haver een hver, som godset tilhører, for sin deel at betale til vrageren 12 Sk. danske vagt penge om natten. Dog skal det staa ejermændene frit for, om de ey begierer vragerens vagt, self at lade bevare deris goeds.

6. Wrageren skal have goed opsiun, at bødkeren godset forsvarligen baade for dend selgende oc kiøbende tilpacher, tønderne med flid tilslaar oc med baand vel bebinder, saa de kand holde lagen. Anstiller bødkerne sig motvillige, efftersom de dog staar under vragerens commando, da skal vrageren magt have, dennem strax fra vragerbroen at afvjse, oc magistraten sligt tilkiendegive, andre døgtige j deris sted skal forordne.

7. Paa det ingen for vragerens eller bødkernis skyld skal vorde opholdet eller forsømmet, da skal vrageren, naar det sig hænder, at mange tillige med deris vare til vragerbroen ankommer, stræbe, een hver, efftersom hand ankommer, strax at befordre, baade med vragen, som vrageren self vedkommer, saa oc om de tvende anordnede bødkere iche kunde af sted komme, godset fra sig at afskaffe, da vrageren self skal magt have, saa mange bødkere, som fornøden giøris, som at forskaffe.

8. De anordnede bødkere paa vragerbroen skal være under vragerens commando oc alvorlig betalis dennem, at de iche j nogen maader imod vrageren sig uhøflig anstiller eller med spidske ord oc u-sømmelige gierninger begiegner, langt mindre fremmede eller stadens jndvaanere med u-høflighed enten j ord eller gierninger molesterer, under tilbørlig til rette standelse paa raadstuen, naar derpaa bliver klaget.

9. De tvende, som paa vippen tage vare, skal altid effter vragerens ordre oc befaling paa vragerbroen lade sig finde oc flittig oppasse paa broen, naar vrageren der er eller noget paa broen er at bestille, oc ey j driche kieldere ved vragerbroen eller anden steds sidde, under vedbørlig straf effter magistratens ordinance, naar derpaa bliver af vrageren klaget.

VII s.255

10. De tvende karle, som paa vippen tage vare, skal givis for hver tønde goeds, de med vippen opsetter paa vragerbroen, een hall skilling danske, som er for læsten 6 Sk. Mens pengene skal saaledis distribueris, at vippen nyder deraf 2 Sk. oc arbejderne fjre skilling, hvilke arbejderne oc skal forpligtede være, for det samme broen altid at reenholde effter kongl. forordning om vragere.

11. Wrageren oc bødkerne nyder tilsammen for læsten at vrage, pache oc tilslaa half tredie mark danske, hvoraf vrageren skal have dend halve deel, som er dend 20 Sk. for læsten at vrage, oc bødkerne de andre 20 Sk. Dog skal bødkerne self forskaffe alle fornødne baand effter forordningens 11te punct.

12. De fjre dragere paa vragerbroen skal være eedsoerne borgere, oc naar noget vragis, da skal de tvende effter vragerens ordre oc befaling staa vagt j vragerbroens port med deris morgenstierne j haanden, jmedens de andre tvende arbeide, dog at omskifftis til vagt oc arbeide enten hver tjme eller hver anden, som lejligheden kand falde oc vrageren for tienligst eragter, paa det at ingen soldater eller de folch, som intet haver paa vragerbroen at forrette, ey sig der skal lade finde, at fremmede handlende saavelsom jndbyggerne ej udj deris forrettninger skal vorde forhindret eller j deris vare forkortet. Hvad disse dragere tilsammen fortiene, derudj skal de være lige deelagtige.

13. Wrageren skal effter denne dag ey tillade eller ljde, at nogen kiøbmænd eller skipper mister eller fratagis saa meget som een sild eller fisk, saa fremt hand iche self derfor vil til rette stande.

14. Oc som Hans Kongl. Majts. allernaadigste forordning befaler, at af alle de vare, som vragis, oc tomme træer maa bødkerne intet til sig tage, under hvad prætext det oc være kand, da derfore paa allerhøystbemelte Hans Kongl. Majts. vegne ville vj have advaret oc befalet, at bødkerne paa vragerbroen eller andre, hvo det oc være maa, ey skal understaa sig j ringeste maader, noget af de jnd- eller udlændiske trafiqverendis goeds at tage, mens vrageren, som godset skal vrage oc prøve, om det er kiøbmænds goeds eller ey, om eyermanden ellers, som slige stycher med rette alleene tilhører, hannem dennem vil bevilge, oc maa vrageren ey mere skiære j stycher af kiøbmands goeds end hvis, som nødvendigt kand være oc behøvis til prøfningen.

15. Slutlig saa skal oc vrageren alvorlig være hermed befalet effter Hans Kongl. Majts. allernaadigste forordning om vragerne af dato 5 may 1683, saa vel udj merchning som vragning oc effter denne

VII s.256

voris instructions indhold j alle deris puncter sig allerunderdanigst oc hørsommeligst at rette oc forholde oc ellers alle ting dette vedkommende j god agt tage, at ey dend handlende ved hans forretning kommer til for kort udj ringeste maader, saa fremt vrageren iche self derfor vil stande til rette som vedbør oc derforuden sin bestilling forljsse.

Des til vidnisbyrd under voris stads jndseigl oc raadstue notarij undertegnelse. Actum Hafniæ dend 1 februarij anno 1689. (L. S.). C. P. Helt.

Da ville vj etc. Forbydendis etc. Hafniæ d. 16 februarij 1689.

Sæl. Reg. XXXVI. 30-34.

VII s.257