Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 268-283
Nummer: 413

Brandforordning for Kjøbenhavn og Christianshavn.

Vj Christian den femte af guds naade konge til Danmark og Norge etc. giøre alle vitterligt, at vi af sær kongelig allernaadigst omsorg for denne vores kongl. residents-stad Kiøbenhafns saavelsom Christianshafns, og samtlige deres jndvaaneres frelse og conservation, allernaadigst haver for got og højnødvendigst eragtet, efterskrevne brand-ordning at lade udgaa, derved ulykkelig jldebrand, det meste mueligt er, næst den allerhøjestes bistand i tide at forekomme, hindre og dæmpe.

1. Skal muurmesterne alvorligen være anbefalet, skorstenene udi alle nye bygninger lovligen og forsvarligen at opføre, vel forsynet med deres brand-muur paa alle sider og skilt fra al tømmer og træværk, under tyve rigsdalers straf for hver gang saadan deres forseelser befindes eller angives, hvor med stads-bygmesteren tilbørlig jndseende skal have. Saa maa og ingen skorsteen sættes og haves ud af kjældere ved siden paa murene af husene, men inden murene i husene forsvarligen opmures og igiennem taget udføres. Jligemaade maa og ej heller nogen esse eller anden ulovlig jldstæd haves udi

VII s.268

fiælleskuur ved huusene eller andenstæds bag udi gaardene, men alle saadanne forbudne og ulovlige skorstene og jldstæder skal inden toe maaneders forløb efter denne forordnings lovlig publication afskaffes og forandres under tii rigsdalers straf, som af dennem, hos hvilke saadanne skorstene oc jldstæder findes, strax under behørig execution skal erlegges, foruden at saadanne ulovlig befundne skorstene og jldstæder skal, som for er mælt, afbrydes og gandske casseres.

2. Alle bagere saavelsom alle, der bager ovne til deres huusbehov haver og bruger, skal hermed under alvorlig straf være anbefalet, brandmuurene, hvormed saadanne ovne omgivne ere, altid vel og forsvarligen færdige at holde og alle mangler og brek, som derpaa kunde findes, strax og uden al forsømmelse at lade forfærdige, saa at dersom brandmesterne og deres medfølgere, som denne opsigt og visitation befales, skulde efter tvende maaneders forløb fra denne vores forordnings publication finde nogen mangel paa samme bagerovne og deres muurverk, skal de, som brødige ere, paa tii rigsdaler derfor straffes og ikke tillades at bage eller bage lade, førend at saadanne mangler lovligen ere færdige giorte og forbedrede, og fornævnte straf tilbørligen at betale. Og skal stads-bygmesteren, naar nogen bager-ovn her i staden først anlegges og oprettes, dermed tilbørlig jndseende have, at de saaledes opsættes, at huset kand være uden fare, og tillades ikke nogen samme ovne at bruge, farend de af bygmesteren ere approberede.

3. Det samme anbefales ogsaa alvorligen alle brændevinsbrændere, farvere og pottemagere, at de lige omhue haver for deres jldstæder, hvor de deres handtering bruger, og sig dermed i alle maader forholder, som om bagerne mældet er, under lige straf og nærings forbud om deres forsømmelse ved inqvisitionen befindes eller af naboerne angives. Jligemaade skal de, som sæbesyderier her udi staden efter vores allernaadigste meddeelte privilegier anrettet haver, tiltenkt være derfor tilbørlig omsorg at drage, at baade deres oliemøller og sæbesyderier udi beqvemme huse indrettes, saa at de for jldebrand kand være vel forvarede efter vores den 21 februarii anno 1682 allernaadigst udgangne forordnings 1 articul. Ellers ville vi, at naar nogen foraarsages beeg eller tiære at kaage og handtere, sligt uden husene paa fri plads skal forrettes, under toe rixdalers straf for hver gang det befindes, som de, sig derimod forseer, haver at betale. Og skal ellers alle og enhver, som nogen salpeter, olie, fernis, terpentin eller deslige over jlden vil kaage og forarbejde, dermed varligen og omhyggeligen omgaaes. Skulde nogen ulykke derover foraarsages,

VII s.269

straffes de skyldige for saadan deres skødesløshed efter lovens 6 boogs 19 capitel, 2 articul.

4. Alle brygger- og bager-svenne, saavelsom og maltgiørerne skulle, imidlertid de malt paa kiølene haver at tøre, idelig good agt paa jlden have, ikke lade maltet ligge for nær biørnen og, saa tidt de kiøllerne tømmer, dennem flittig og vel reen giøre, saa og, imidlertiid de malter, stædse have en tønde vand ved kiøllen staaendes, saavelsom og have ved haanden toe eller tree læder-spande tilligemed en færdig haandspøjte paa 22 1/2 tol lang og 2 1/2 tol viid, under een rigsdalers straf for hver gang det ikke derhos befindes, og dersom ved brygger-svennenes onde varetægt, drukkenskab, søvnagtighed eller anden forsømmelse og skødesløshed nogen jlds-fare eller skade skulle foraarsages, skal de efter sagens beskaffenhed enten erstatte skaden, om de dertil middel haver, eller og straffes udi fængsel paa vand og brøød nogen vis tiid, eller og paa Bremerholm deres livs tiid. Ellers skal med alle bryggergaarder og deres skorstenes, kiedel-grubers og kiølners aarlig besigtelse forholdes efter brygger-laugets privilegiers 5 articul.

5. Alle kiøbmænd og andre, som med hør, hamp, beeg, tiære, tran, terpentin, svovl, salpeter og andre saadanne vare handle, advares hermed alvorligen, at de ingen hamp eller hør lader ubunden og aaben ligge, men udi fade pakkede eller med haar-dekken overdrage, varligen holde og tildekke, saavelsom beeget, tiæren og de andre forbemelte vare udj pakhuse, eller hvo ingen pakhuse haver, paa beqvemme stæder henlegge (hvor om videre anordning skal giøres), hvor ingen jld eller lyys nær ved bruges, saa at, om nogen jlds-vaade paakom, de saaledes kand være forvarede, at der af ingen større skade og ulykke, end ellers skee kunde, foraarsages skulle, under tii rigsdalers straf, om nogen dette at efterkomme forsømmelig befindes.

6. Reebslaaerne, som deres hamp udj deres huse her i staden foraarsages at have, skal tiltenkte være, samme vare udi good forvaring at holde, under lige straf som tilforne om kiøbmændene mældet er. Saa skal og alle og en hver strengeligen og alvorligen være forbuden, nogen hør, hamp eller blaar ved lyys at hægle, hvis nogen derimod befindes at handle, skal den have forbrudt hver gang fire rigsdaler, endog ingen ulykke er kommen.

7. Maae ingen her i staden, ihvo de ere eller kunde være, have udi deres huuse til at sælge eller i andre maader mere end tii skaalpund krudt, og det paa deres lofter eller andre stæder øverst udj deres huse. Til hvilken ende vi ved vores den 9 nov. anno 1680 ud-

VII s.270

givne forordning allernaadigst haver bevilget, at de, som krud sælger, maa det udi vores egne krud-taarne lade forvare, hvor de det efter haanden, som det kand bortsælges, kand lade afhente. Men skulle nogen befindes herimod med krud at handle og omgaae, skal de have forbrudt til vores Qvæsthuus et tusind rigsdaler og derforuden af vores general-fiscal tiltales som vores mandaters foragtere.

8. Alle jndvaanere og borgere her udj staden, uden forskæl af hvad stand og condition de og ere, skulle tiltænkte være, deres skorstene, som jævnlig bruges, fire gange om aaret og de andre, som ikke saa ofte bruges, toe gange hver aar i det mindste at lade reense, under tii rigsdalers straf for hver gang de det forsømmer, men dersom nogen jld udi skorstenen opkommer for saadan forsømmelses skyld, skal den, som brødig findes, betale til straf tyve rigsdaler, enddog naboerne ingen skade derved er bleven tilføjet, men dersom nogen ulykke eller skade deraf foraarsages, straffes saadanne skødesløse personer derfor efter loven og vores allernaadigste udgangne forordninger. Jmidlertid paa det vis efterretning om de uvillige og forsømmelige haves kand, skal stadens forordnet skorstenfejer hver halv aar under sin tienestes fortabelse være forpligtet, rigtigen at optegne de skorstene, som ikke ere fejede og reensede, og de hand ellers befinder farlige og efter den første articul ulovlige, hvorpaa hand, saa vidt borgerskabet er angaaende, en rigtig fortegnelse til magistraten paa raadstuen skal indlevere, hvilke haver at tilstede samtlige borgerskabet vores allernaadigste villie og anordning i al tilbørlig underdanighed at efterleve. Og saa vidt vores betienter og andre, som ej af stadens ret dependerer, sig anbelanger, en anden fortegnelse paa dem til vores over brandvæsenet forordnede ober-directeurer udgive, som de vedkommende derom alvorligen skal paaminde og hvis strafbøder de kand være forfaldne udi lade affordre,

9. Hvorimod skorstenfejeren skal tiltænkt være, saa mange folk at holde, som byens jndvaanere til fornøjelse og uden paaklage kand betienes med, hvilke sig dagligen paa gader og stræder skal lade høre og finde, at enhver, som dennem behøver, kand vide dennem at indkalde. Desligeste skal de og forpligtede være, alle og enhver, som deres tieneste behøver, efter begjæring i deres huse at besøge og baade aarle og silde villigen og uden ophold betiene, saa og skorstenene, hvor til de bestilt vorder, flittigen og forsvarligen feje og reengiøre under tii rigsdalers straf, om de det ej nøjagtigen forretter og nogen ulejlighed formedelst deres forsømmelse og onde forretning sker, og skal de ikke maae begjære eller annamme af nogen for en

VII s.271

skorsten udi eet loft høyt huus at feje og reengiøre mere end tu skilling, for en toe loft høj en rigsmark og saa fremdeles efter husets højde. Der foruden skal og skorstenfejeren med alle sine folk, svenne og drenge forpligtede være, saasnart jldebrand paakommer, sig der hen at forføje og efter politiemesterens, stads-hauptmandens og directeurens over spøjterne, deres anvisning forrette, hvis fornøden eragtes hannem at befale.

10. Og paa det her med al tilbørlig opsigt haves kand, skal de udi hver qvarter af magistraten forordnede brandmestere med nogle af brand-svennene aarlig om Michaelis tider eller strax der efter den ganske stad igiennem gaae og hos enhver udi sit qvarteer om forskrevne poster at inqvirere, alting eftersee og i særdeleshed hvorledes høe og halm saavelsom kul, tørv og brænde-ved paa lofterne bevares, at det ikke fornær op til skortenene lægges, men en vis fri distanz der imellem lades, saa det kand være uden fare, og der paa i alle maader drive, at denne anordning sin effect tilbørligen erlanger og vores allernaadigste villie tilbørligen efterleves. Hvis fauter og forseelser de da ved visitationen befinde, haver de vedkommende alvorligen at tilholde, strax at rette og bedre og derforuden en hvers øvrighed at tilkiendegive, hvem som brødig er befunden, at de foruden videre proces bøderne strax kand lade indfordre. Og paa det at med alting i samme visititation skikkelsen kand tilgaae, skal brand-mesterne og brand-svennene, enten nogle af ober-officererne over borgerskabet i det qvarteer, hvor visitationen sker, tilføies med dennem at omgaae eller og tvende udi samme qvarteer boesiddende borgere, der selv gaarde og eyendomme haver, som inspecteurer og ober-tilsynsmænd dennem adjungeres.

11. Jngen af de udi qvartererne forordnede brandmestere eller brandfolk eller og af de, som nu ved de nye anordnede slange-spøjter ere udvalde og beordrede, maae nogen stæds herfra byen sig begive eller forrejse, med mindre hand det først stads-hauptmanden og dernæst det qvarteers capitain, under hvis compagnie hand boende er, saavelsom directeuren over det nye anordnet brandverk tilkiende giver, paa det en anden dygtig mand udj hans stæd kand forordnes, som hans bestilling, indtil hand igien kommer, udi alle tilfælde betiene og forestaae vilde og kunde. Jligemaade maae ey heller den over de nye anordnede brand-instrumenter og spøjter bestalter directeur med hans spøjte-mestere og folk sig nogensinde her fra staden begive, men altiid blive tilstæde, om hans tieneste behøves, og sig stædse

VII s.272

ædrueligen forholde og for al drukkenskab vogte, under højeste straf, om anderledes befindes.

12. Alle og enhver huusfædre eller huusmødre, være sig af hvad stand og condition de være maae og kand, her udi vores kongl. residents stad Kiøbenhavn, skal strengeligen og alvorligen anbefalet være baade selv, saavelsom og deres underhavende tienere oc tyende, mands- og qvindes-personer, dertil alvorligen at holde og dermed good indseende have, at de med ild og lyys altid varligen og agtsom omgaaes og ikke lyys paa vægge, borde, bænke eller andenstæds uagtsom kliner, under fire rixdalers straf, om nogen tegn deraf nogensinde kand befindes, om endskiønt ingen ulykke deraf er foraarsaget, og i synderlighed skal de flittig og nøje indseende have, naar noget om natten eller dagen ved maltgiøren, bryggerie, bagerie, slagterie, tvæt eller i andre maader skal forrettes, at da ingen skade derved skeer, ej heller skal de tilstæde deres folk og tyende om aftenen eller nattetide udi stalde, paa lofter eller andre farlige stæder med lyys uden udi tillukte lygter vel forvaret at omgaae, under een rixdalers straf til angiveren, hvortil udi hver gaard og huus altiid ved visitationen skal eftersees, hvorledes løgterne ere conditionerede, og for hver hoorn derudi fattes eller er i stykker, skal gives til straf tii skilling danske, og løgten, om den ellers er ubrugelig i sig selv, gandske casseres, og hvor aldeles ingen løgte findes, gives til straf een sletdaler; ej heller maae nogen udi stalde, staldcammere, senge eller andre farlige stæder, hvor foder, høe og anden materie, som ilden letteligen fatter, tobak smøge, under straf af fire rixdaler; befindes nogen udi saa maader forsættelig viis jlds-vaade at foraarsage, eller dertil anledning giver, da uden al naade straffes de paa livet, gielde de vedkommende skaden, om de dertil middel haver, og ellers lide videre efter loven, og de, som sligt af skiødesløshed, uagtsomhed og ikke af forsæt begaar, bøder skaden, om de det formaar, eller straffes paa kroppen med fængsel og arbejd.

13. Alle gaarde og ejendomme her udi staden (undtagen gemene af fattige folk iboende lejeboder), enten af ejermændene selv eller af lejende beboes, skal holde efter proportion af deres grundtaxt, nemlig, af de som staaer under 500 rigsdaler i grundtaxten af hver hundred rigsdaler tvende gode lædder-spande, de andre som for 500 rigsdaler og der over udi grundtaxten beregnes, af hver hundred rixdaler en good lædder-spand, og derforuden udi hver af samme gaarde en lang og behændig stie og een good brandhage, foruden de lædder-spande, som hos hver spøjte allerede anordnede og numererede

VII s.273

ere, og de, som hos stads capitainerne findes; saa skal og udi hver bagers huus i det ringeste være i forraad sex lædder-spande, under een rigsdalers straf for hver af dem som fattes, naar paa-æskes, efter den 23 junii anno 1683 bagerne af os allernaadigst forundte articulers videre indhold.

14. Derforuden er forordnet hos hver sogne-kirke her udi staden altiid udi bereedskab at haves og holdes, nemlig hos:

Lædder-spande 80. Lange stier, lempelige og vel behændige, 4. Brandhager 3. Kar med jern beslagen, til at fylde med vand, naar nøden udkræver, 2. Haand-spøjter 2. Øxer 8.

Lædder-spande 30. Stier 3. Brandhager 4. Kar 2. Haand-spøjter 3. Øxer 5.

Lædder-spande 50. Vand-kar 2. Stier 4. Brandhager 4. Haand-spøjter 5. Øxer 5.

Lædder-spande 30. Brand-stier 3. Brandhager 4. Vandkar 2. Haand-spøjter 5. Øxer 5.

Lædder-spande 50. Vand-kar 2. Brand-stier 4. Brandhager 4. Haand-spøjter 5. Øxer 5.

Lædder-spande 50. Vand-kar 2. Brand-stier 4. Brandhager 4. Haand-spøjter 5. Øxer 5.

Lædder-spande 30. Stier 4. Brandhager 4.

Lædder-spande 100. Stier 4. Brandhager 10. Og jernbeslagen kar udi byens Avls-gaard 2.

15. Paa alle forbemælte brand-instrumenter skal haves et rigtigt inventarium og specification, ved nummer, og paa hver stæd, hvor de findes og udi nøøds-tiid afhentes kand, hvilket inventarium udi originali skal altiid være paa Raadstuen, og gienparterne findes hos stads-hauptmanden og de tree ældste stads-capitainer saavelsom directeuren over brand-spøjterne, som og tillige med ober- og under-brandmesterne udi hver qvarteer tvende gange udi det mindste om aaret eller og hver fierding aar, om fornøden eragtes, skal besøge

VII s.274

alle forskrevne stæder, eftersee de forordnede brand-instrumenter og karrene, prøve spøjterne, saavel de gamle som de nye slange-spøjter, og anordne reparation betimeligen paa hvis behøves kand, saa og udi husene og gaardene eftersee, om noget af de tilforordnede brandinstrumenter fattes, og skal de forsømmelige, for hvert stykke der af findes at manqvere, første gang have forbrudt en halv rigsort, anden gang en heel rigsort og saa videre dobbelt op, saa tidt de der udi brødige findes.

16. Med de nye anrettede slange-spøjter, som nu ere otte (hvor af een, som er den største, skal findes ved vores Tøjghuus, en anden hos Raadhuset, desligeste een ved Bræmerholm, saa og hos Vor Frue, Hellig Giestes, St. Nicolai og Trinitatis kirker, hver een, og endelig een hos de nye boder) skal den af os allernaadigst forordnede brand-directeurer saaledes idelig og flittig tilsyn have, saavelsom og med de dertil hørende vandkarrer (som paa fem stæder her udi staden fordeelte ere, nemlig: ved Nørre vold, ved Vester poort, ved Vagthuset paa Slots-pladsen, hos Hoved vagten paa Kongens torv, saa og paa Graabrødre torve ved Vagthuset), saasom hand dertil vil svare og tilbørligen stande til rætte, om alting ikke saa færdig og vel ved magt findes, at det udi paakommende nøød kand giøre den tieneste, som hand sig dermed at giøre tilforpligtet haver, til hvilken ende hand spøjterne og alt andet brandvæsenet vedkommende selv under forvaring paa de dertil anordnede stæder skal tage og dermed daglig good tilsyn have; og haver vi derforuden allernaadigst for got befunden at anordne, at vores politiemester tilligemed een af magistratens midler, stads-haubtmanden og tvende af de toe og tredive mænd paa de udi næstforegaaende artikel ommælte tider tillige med en visitation der over indretter og med directeuren indseende haver, at alting udi good stand holdes og efter det forfattede inventarium udi alle maader conserveres, saa skal og directeuren altiid hos sig holde visse spøjtemestere, saa og tvende dygtige brand-svenne, som slang-spøjterne udi nøødsfald vel kand vide at regiære, desligeste vandkarrerne stedse med vand forsynet udi beredskab have, hvilke, paa det de fra andre udi ildsvaade kand kiendes, skal tillige med directeuren have et røødt baand om livet bunden.

17. Dersom nogen ulykkelig jlds-vaade, den Gud dog naadeligen afvende, skulle paakomme, det være sig om nat eller dag, da skal den eller de, som udi huset, hvor ulykken begynder, tilstæde ere, strax et stort anskrig til naboerne giøre, under alvorlig og højeste straf, om de det efterlader.

VII s.275

18. Dernæst skal vægterne eller kurerne paa Vor Frue og St. Nicolai kirke-taarne, saa snart de nogen ildfare om natten fornemmer, strax og uden al forsømmelse med storm klokkerne klemme, og, dersom ilden om natten paakommer, en stor løgte med lyys udi paa den side, som ilden udi byen optændt er, paa en dertil ordineret stang udhænge, til et tegn omtrent at eftersee, paa hvad stæd i staden ilds-nøden er, saa at de, som til ilden at dæmpe ere anordnede, sig derhen kunde forføje, hvor paa flittigen agt at give og det ikke med søvnagtighed eller i andre maader forsømme, vægterne under livs straf anbefales, og ellers efter den maade ilden til eller aftager haver de hastigt eller langsomt at klemme, indtil den gandske er dæmpet; udi de andre taarne haver klokkerne og graverne iligemaade strax at klemme, naar de saadan ilds-vaade og fare fornemmer, og dersom ilds-vaaden om dagen skulle paakomme, haver vægterne sig med klemmen paa samme maade at forholde og en fane eller flag paa den side af taarnet udhænge, hvor ilden i staden er optændt, til hvilken ende een af vægterne ogsaa altiid om dagen ved taarnet skal oppasse.

19. Saa skal og alle de paa gaderne anordnede natte-vægtere, under deres bestillings fortabelse og straf udi fængsel paa vand og brøød, om de enten ved deres fraværelse eller paa andre maader det forsømmer, forpligtet være strax, naar de nogen ildsfare fornemmer, paa de dem anbefalede poster og ellers andenstæds udi staden allarm at giøre, og folkene allestæds udi husene med banken paa dørene opvække, samt med er sært imellem sig sluttet tegn og støden udi fløjten de næste vægtere det tilkiende give og de der efter de andre; derhos raabende: brand, brand udi den gade eller stræde, ilden findes antændt, at det saaledes det snareste mueligt er ved dennem over alt udi staden kand kundgiøres, hvor og paa hvad stæd nøden er, da og strax een af de nærmeste vægtere skal være tilforpligtet at henløbe til directeuren over brandværket saavelsom til politiemesteren og stads haubtmanden og dennem derom advare, iligemaade og een til commandanten og een til vagten paa Raadhuset, saa haver de ogsaa løgterne paa gaderne strax at antænde, omendskiønt det kunde være maaneskin og ellers ingen løgter skulle antændes, hvilke de skal slukke, naar det er overstanden, om det da er liust; derforuden skal og alle udi de næst ved branden omliggende gader boende løgter for deres huse udhænge til desbedre lyysning for dem, som forbi passerer.

20. Naar den paa Raadhuset forordnede brandvagt enten ved vægternes advarsel eller klokkernes klemtning fornemmer ilds-vaade

VII s.276

at være paakommen, haver de strax trommen at lade røre til allarm og sig ufortøvet til ilden forføje og med de tvende af borgerskabet tilstæde værende corporalskaber stæden rundt om at besætte, indtil flere dennem til assistence commanderet vorder, og imidlertiid flitteligen afværge, at intet unyttigt folk sig til branden indtrænger. Iligemaade skal og de hos dennem paa vagten værende brandsvenne nøgelen til den hos Raadhuset staaende spøjte paa det anordnede stæd strax afhente og uden nogen forhaling, det snareste skee kand, spøjten med sine tilforordnede lædder-spande til ilden føre, hvor udi og nogle af de nærmeste vægtere dennem skal hielpe, og derfore sig strax, naar de paa deres poster ved husene haver giort allarm og løgterne antændt, til Raadhuset iligen forføje og deres gevær og morgenstjerner der saa længe nedsette, at de baade der og siden ved ilden desbedre kand hielpe.

21. Alle og andre af de andre forordnede gade-vægtere haver sig iligemaade til ilden strax at forføje, saa snart de deres gevær hos borger-vagten eller udi næst ved haanden liggende huse haver indsat, og med al fliid giøre deres beste spøjterne med deres slanger og røer til ilden vel at bringe, skaffe vand udi spøjterne, hvor det best udi en hast kand erlanges, og dermed continuere det meste dennem mueligt er, efter de tvende af borgerskabet hos vagten tilstæde værende corporalers og brandmesternes anordning og befaling, indtil nogen af øvrigheden og andre stadens officerer samt directeuren over brand-verket med sine spøjtemestere der til kommer, hvis ordres de da alle, baade brandmestere, brandsvenne og vægtere udi alle maader haver at følge og parere udi hvis dennem bliver anviist at forrette, under højeste straf, om ved deres uhørsomhed imod directeuren og spøjtemesterne eller egensindig forretning nogen confusion eller forvirring skulle foraarsages.

22. De andre brandmestere og svenne, saavelsom øldragerne og alle andre, som baade til de gamle og nye spøjter og andet des vedkommende ere ordinerede, skal strax, saasnart det klemter, sig enhver til sin assignerede spøjte forføje og dennem iligen til ilden anbringe og sig i alle maader forholde, som mælt er, under vedbørlig straf om nogens forsømmelse og uhørsomhed her udi maatte befindes.

23. Saa snart klokken gaar, skal vognmændene kirkernes kar saavelsom de nu anordnede vand-vogne eller karrer der hen, som ilds-nøden er, forskaffe, saa og bryggerne med deres heste og sluffer vand udi tønder, vel fulde, flitteligen forskaffe, som oldermændene skal befordre og opsyn have, at ingen ude bliver, under ti rigsdalers straf,

VII s.277

hvilket og alle bagere og slagtere, som heste holder, iligemaade forpligtede skal være at giøre, under samme straf, og derfore tiltænkte være, lige saa vel som bryggerne, tønder og sluffer i beredskab at holde, men hvo som ude bliver skal oldermanden give øvrigheden det om anden dagen der efter til kiende, at de derfore tilbørligen kand vorde straffet, saa fremt de ikke selv derfor vilde stande til rætte som vedbør.

24. Vognmændene skal og uden forsømmelse med deres heste og vogne sig indstille og derforuden brandstier, ildhager, vandspøjter og brand-instrumenter samt hvis videre til ildebrandens lædskelse fornøden giøres forskaffe og til ilden afhente, hvilke de, som saadant i forvaring haver, strax haver at lade dennem følgagtig være, saa vidt som af stadens officerer, directeuren over brand-instrumenterne og brandmesterne fornøden eragtes, som det ved nogen af brand-svennene skulle lade affordre; og skal oldermanden for vognmand-lauget hermed iligemaade uden nogen forsømmelee opsigt have og alting vel befordre og tilskynde, men de udeblivende strax om dagen der efter for øvrigheden angive, at de ogsaa tilbørligen kand straffes efter de vognmændene af os den 5 martii 1683 allernaadigst forundte laugs-artiklers 21 punct, nemlig: at bøde ti rigsdaler til den, som tager skade af ildebranden, og derforuden have sin laugsrættighed forbrudt, med mindre oldermændene selv derfor vil stande til rætte; med nogle af deres vogne skulle ellers vognmændene, saavelsom andre af stadens indbyggere, som heste og vogne holde, paa samme tiid holde tilside paa et frit stæd, omtrent hvor ilds-nøden er, hvor de ingen, som ved ilden haver at bestille, eller vand-slufferne og karrerne kand være udi vejen og til forhindring, dog at de af de behøvende, som dennem til deres godses biergelse vilde begiære, kan søges og bekommes.

25. Hvo med det første vand til ilden ankommer skal have til belønning at forvente toe rigsdaler, den der næst efter een rigsdaler og den tredie een sletdaler.

26. Saa skal og vandmesterne med deres svenne, saa snart storm-klokken høres, sig strax til det stæd, hvor ilds-vaaden findes, begive og hanerne paa vandrenderne saaledes dirigere, at vandet sluttes og til det stæd hendrives, hvor nøden er, under deres bestillings fortabelse og anden alvorlig straf, om de her udi forsømmelige befindes; saa skulle de og deres betienter udi saadanne tilfæld forpligtede være al muelig tieneste at præstere og derfore ikke tilladt være nogen lang uden-byes rejse sig at paatage eller nogen nat her fra byen forblive, men efter den 12 punct udi den instruction, som

VII s.278

vi vandmesterne den 20 novembris anno 1680 allernaadigst haver givet, udi alle maader forholde.

27. Alle og enhver af denne stads indbyggere, enten de boe nær eller langt fra branden, skulle, naar de fornemme ildsnøød at være optændt, det snareste mueligt er, hver for sin dør udi det mindste forskaffe en tønde med vand eller mere, om hans lejlighed det saaledes tilstæder, og hvor gadernes lejlighed det tillader, da et got kar med vand, og dersom vandet deraf bliver taget, i synderlighed om det er nær ved branden, det strax igien lade fylde, om han der til enten af sin egen gaard eller hos naboerne lejlighed kand have, under alvorlig straf, om nogens efterladenhed her udi befindes.

28. Alle stadens compagnier foruden det, hvor under ilds-vaaden befindes, som derfor forskaanes formedelst tilsyn og rednings skyld af deres huse, haver, saasnart ildsnøød paakommer, sig hver til sin anordnet allarm-plads at begive med deres behørig gevær, hvor udaf da stadens haubtmand og officererne udcommanderer saa mange, som efter nødens stoorhed og stædets udkrævelse til gaderne at besætte og brand-vagten efter voris den 18 octobris 1687 udgangne forordning at forstærke, fornøden eragtes; og er for borgerskabets compagnier efterskrevne pladser anordnet, nemlig: for Øster qvarteer St. Nicolai kirkegaard, Strand qvarteer Amager torv, Snarens qvarteer Gammel torv, Vester qvarteer Nye torv, Nørre qvarteer den norder side af Vor Frue kirkegaard, Klæbodes qvarteer den synder side af Vor Frue kirkegaard, Frimands qvarteer Hellig Giestes kirkegaard, Rosenborgs qvarteer ved Nørre poort, Kiøbmanger qvarteer Trinitatis kirkegaard, St. Anna qvarteer Nye kongens torv, Christianshavns compagnie paa Torvet sammestæds; og skal ingen videre end de ud-kommanderende af forbemælte compagnier sig fra sin post begive, førend ilden er dæmpet, uden expres befaling af sin capitain eller stads haubtmanden.

29. Og paa det alting uden confusion hos ilden disbedre kand forrettes, saa skal vores politiemester, stads haubtmand, stads kiemner og andre stadens betienter, som ikke ved sygdom eller anden lovlig forhold forhindres, sig strax, saa snart det klemter, hen til den stæd hvor ildsfaren er forføje, saavelsom og alle stads capitainer, lieutenanter, fendricker og andre officerer til deres allarm-pladser begive og der den anstalt giøre, at brand-vagten strax med mere mandskab, som før er mælt, forstærkes, hvor da nogle af bemælte stadens officerer sig ogsaa til det stæd, hvor ilds-vaaden er, haver at forføje og der tillige med politiemesteren og stads-haubtmanden alting, efter-

VII s.279

som fornødenhed det udkræver, anordne, saa og flittig opsigt have, at den gade eller stræde, hvor ildebranden er, saavelsom de der paa grændsende gader og stræder rundt omkring vel besættes og ingen tillades der forbi at komme uden de, som til ilden at lædske eller derved at arbejde ere anordnede; saa skal de og good tilsyyn have, at fattige folk, som af ilden betrængte ere, deres goods og formue ikke af slemme tyvagtige og vanartige mennisker forrykkes og derfor ingen med noget fløtte-goods lade passere, med mindre de kiendes og kand giøre forklaring om, hvem de vedkommer og hvor de dermed hen vilde, hvor til da nogle af vægterne ved hver ende af gaden hos borgervagten skal være beordret at oppasse, som efter vores om vægterne den 26 julii 1683 allernaadigst udgangne forordnings 19 artikel samme folk uden nogen belønning skal følge til det huus, hvor de det henfører, og tilholde det got folk, udi hvis huus godset indføres, at de det udi good giemme og forvaring for de nøødlidende tager og ikke fra sig til nogen leverer uden til dets rætte ejermand, hvorfor ogsaa vægterne samme huse skulle antegne og det strax om anden dagen paa Raadstuen for magistraten angive, paa det de nøødlidende det kunde faae at vide og deres biergede goods igien bekomme; befindes nogen med saadant goods sig at ville forstikke eller bortbegive, skal hand antastes og straffes, som hand var greben med aabenbare tyverie, og vægterne, som med hannem vilde dølge, ansees som tyvs medvidere; skulle nogen det hos sig biergede gods vilde dølge eller benægte, skal hand betale til ejermanden dobbelt saa meget som godset er værd, saa og derforuden erlegge sine tree mark og lide som for vitterligt tyverie efter loven.

30. Til hvilken ende vi ogsaa den næst afvigte 18 octobris 1687 for got og nødvendigt haver eragtet at anordne og befale, saasom vi og hermed endnu videre strengeligen og alvorligen befaler, at om nogen ulykkelig ilds-vaade, den Gud dog naadeligan afværge, skulle her udi staden paakomme, maae ingen ørkesløs folk, mand eller qvindes personer, enten smaa eller store, paa gaderne omløbe, langt mindre sig udi de gader og stræder, hvor ilden kunde være optændt, lade finde; saa maa og ej heller nogen udi carosser paa samme tider i gaderne omkiøre for at hindre de personer, som til ilden at dæmpe og de der tilhørige spøjter og andet brand redskab at betiene ere beskikkede, hvormed vores politiemester good og flittig indseende skal have, som hand dertil agter at svare; og dersom nogen skulle ville sætte sig op mod hannem, skal hand have magt til den strax at lade anholde og bevare enten i næste vagt eller i

VII s.280

stadens arrest-huns, at den siden tilbørligen kand blive anseet og straffet; og ville vi ellers saadanne personer, som sig imod dette vores alvorlige forbud paa gader og stræder udi ildsnøød lader finde, særdeles have straffet, nemlig: de af dem som middel haver skal give til brandvæsenet tii rigsdaler, andre gemene folk haver vores politiemester at lade paagribe og til næste corps de garde henskikke, hvor de skal modtages og i arrest forblive indtil om anden dagen, da enhver efter sagens beskaffenhed paa deres midler og, om de ingen midler haver, da paa kroppen skal straffes.

31. Dog skal de udi nøden bestæde deres slægt og venner, som dennem med raad og daad søger at assistere og hielpe at redde, ikke hermed være formeent, at de jo, naar de sig hos den ved stædet forordnede borgervagt angiver, fri og ubehindret med deres folk og arbejds-vogne maa passere, saa og om nogen sin tiener og bud udskikker at erkyndige sig om ildens beskaffenhed, at det jo og maa tillades dennem saa lenge at passere indtil de derom underretning kand bekomme, men saa snart det er skeed, da strax være tilholden sig hiem igien at forføje eller være lige straf med de her oven forbudne personer undergiven; ellers skal alle og enhver, som intet hos ilden haver at bestille, være befalet at blive hjemme i deres huse og vaaninger og skaffe efter haanden, som udi den 26 articul tilforn ommældt er, saa meget vand i tønder eller kar for deres dørre til hielp at slukke ilden med, som de kand afstæd komme, saa og ellers holde good vagt og have tilsyn med deres tage og render til videre ulykke og skade at forekomme.

32. Vores militie af guarnisonen saavelsom vores søefolk ved Holmen, haver strax, allarm formærkes og trommen røres, at forføje sig hver til sin anordnet stæd og der forblive, indtil ilden vorder slukt, saa at ingen af dem sig derfra uden commandantens expresse ordre og befaling maae begive eller paa andre gader og stræder lade finde under højeste straf.

33. Stadens kalk-skriver, havne-fogder og koorn-maalere skal og forpligtede være at tilholde favnesætterne, korn- og kalkdragerne strax til deres anordnede spøjter sig at begive og dens tieneste forrette efter directeurens og brand-værkets ordre og anviisning. Iligemaade skal og pram-mændene med deres folk tilrede være, om stædets beskaffenhed det saa udkræver eller i andre maader deres pramme behøves til spøjterne at anbringe og des bedre og nytteligere at bruge, og lade samme pramme uden nogen modsigelse paa anfordring være følgagtige. Dog dersom prammene nogen synderlig skade derover

VII s.281

skulle tilføjes, skal den af brand-kassen igjen vorde erstattet. Prammændene skal ellers, som før er mælt, med deres folk sig hos ilden altiid lade finde, om deres tieneste behøves, under straf om de der udi forsømmelige findes.

34. Ingen af dennem, som ved ilden at arbejde eller vand til ilden at age ere anordnede, maae sig, førend ilden aldeles er dæmpet og de forlov fra stads-haubtmanden eller de, som befaling haver, bekommer, derfra begive under tilbørlig straf. Skulde og ilden ikke saa snart kunde dæmpes, at der skulle giøres fornøden, at de arbejderne og vagten først afløser, da haver stads-haubtmanden med samtlige capitainerne, brand-directeuren og brand-mesterne derom fornøden anordning at giøre.

35. Ingen skal fordriste sig til noget huus at bortbryde eller nedrive, større fare at forekomme, ej heller nogen aabning næst ilden at giøre, enten med tagstenes aftagelse eller æed nogen gavl eller væg at igiennembryde, førend saadant tilforne af den tilstæde værende øvrighed samt stads-haubtmanden og brand-directeuren vorder anbefalet. Imidlertid skal ogsaa alle og enhver alvorligen være anbefalet med lædder-spandenes og andet brandtøigs nedkastelse forsvarligen at omgaaes, og dersom nogen befindes forsætlig viis og af modtvillighed enten slangerne, spøjterne, vand karrene og andre brand-redskaber skade eller forderv at tilføje, skal de skyldige haardeligen straffes, og dersom det noget deraf borttager eller forvender, straffes som aabenbare tyve, og de, som saadant ere vidende og ikke angiver, som tyvs medvidere. Derforuden skal ogsaa alle og enhver, som ved ilden sig befinder og der at arbejde eller at være commanderet, sig fredeligen og roeligen forholde uden al klammerie og slagsmaal, hvormed saavel de militair- som civil-officerer skal have tilbørlig indseende, at de som sig derimod forseer strax arresteres og siden tilbørlig afstraffes.

36. Og paa det enhver, som udi saadan ildsnøød med arbejde og hielp sig flittig og troelig lader finde, naar hand derpaa good beviislighed kand erlange, en billig belønning maae og kand have at forvente, da haver alle officererne, brandværkets directeuren, brand-mesterne og oldermænderne dagen efter at ildsnøden er overstaaet med al fliid sig derom at erkyndige, hvorledes enhver sig forholdet haver, og dennem da, som efter good kundskab troligen arbejdet haver, med deres attest eller tegn recommandere, at de for deres tieneste af brand-cassen tilbørligen kand belønnes, saa og dennem, som deres

VII s.282

skyldighed efter forordningen ikke have efterlevet eller ere udebleven, at angive, at de tilbørligen kand vorde sat tilrætte.

37. Skulle og nogen af de, som ved denne forordning til arbejd ved ilden ere anordnede, formedelst deres flittig og troe arbejde udi ildsnøden paa deres lemmer eller legems førlighed blive beskadiget, da skal den ikke aleneste af brand-cassens middel igien vorde lægt og cureret, men end og for deres troe arbejd vel belønnes, og dersom nogen saaledes bliver fordervet, at hand sit brøød fremdeles ikke kand forhverve, da skal omsorg for hannem drages, at hand efter sin stands condition og vilkor med fri underholding sin lifs-tiid vorder forsørget. Skulle og nogen ved ulykkelig hændelse gandske komme fra livet, skal hannem en ærlig fri begravelse forundes, og dersom hand hustru og bøørn efterlader, dennnem en recompence meddeles.

38. Alle de udi denne vores allernaadigste udgangne brandordning ommældende bøder, som ikke til andre stæder ere destinerede, skulde til brand-cassen være forfalden og til brand-directeuren af de skyldige uden al exception og forevending erlægges, hvorudi om nogen efter advarsel uvillig befindes, skal politiemesteren have magt til ved stadens underfogder det hos de skyldige uden forskæl ved execution at inddrive, saa og om nogen ved døden afgaar, hos hvilken samme bøder kunde restere, skal de tages udi samme consideration og udi sterfboen være prioriteret ligesom andre kongl. skatter. Udi det øfrige haver alle, som ildebranden ved deres skødesløshed og uagtsomhed forvolder, deres straf efter loven ufejlbarligen at forvente og stande til rette som vedbør. Hvorefter alle og enhver sig allerunderdanigst haver at rette og for skade at tage vare. Oc byde vi hermed og befale os elskel. præsident, borgemestere og raad i bemælte vores kongl. residentz stad Kiøbenhafn, samt byefogden og alle andre, som denne vores forordning under vores cancellie-seigl tilskikket vorder, at de den paa behørige stæder til alles efterretning strax lader læse og forkynde. Givet paa vort slot Kiøbenhafn den 23 julii anno 1689. Under vor kongl. haand og signet. Christian.

Sæl. Reg. XXXVI. 160-81.

VII s.283