Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 34-36
Nummer: 42

Forordning om Kjøbenhavns Gader og Bygning.

Forordning paa trøch om Kiøbenhafns gader oc bygning.

Wi Christian den femte, af Guds naade, konge til Danmarck oc Norge, de Wenders oc Gothers, hertug udi Holsten, Stormarn oc Dytmersken, greffve udi Oldenborg oc Delmenhorst, giøre alle vitterligt, at vi til gadernis skickelig indrettelse oc huusenis danlighed, sampt til en ziirlig proportion i gaderne her i voris kongl. residentz stad Kiøbenhafn allernaadigst hafver for got befunden efterskrefne forordning derom at lade udgaa, nemlig:

1. Skal paa alle torfvene oc langs ud paa begge siderne af canalerne, saa oc i Østergaden, gandske Amager torf, igiennem Steenboerne, Skoeboderne, Vimmelskafftet, Klædeboerne, langs ud igiennem Vestergade oc til Vesterport, Høybrostrædet, Kiøbmagergaden oc Nørregaden herefter ingen biugning maa settis ud til gaderne uden gandske af grundmuur paa alle fire sider oc i det ringeste to loft høy, men i efterfølgende gader, nemlig stoere Fergestræde, Friderichsborggade langs ud til Nørre port oc Raadhuusstrædet forbi Vandkonsten skal husene hafve grundmurede gaufle paa begge ender gandske til det øfverste, saa oc være grundmuret paa alle fire sider i det ringeste til ofvergangs foden, maa ingen huusse der anderledis end som forbemelt er opbyggis, naar nogen af de huuse, som der nu ere, kommer i dend tilstand, at de icke lenger kunde blifve bestaaende; forseer sig nogen herimod, hafve sin platz til os forbrudt.

2. Paa det alle oc enhver kunde hafve tiid oc leilighed til deris øde pladtzer ziirlig oc vel at bebygge, saa hafver vi allernaadigst bevilget, at alle de, som ville bygge grundmurede huuse to loft høye oc saa lange som deris gandske platz til gaden kunde indtage, eller i det ringeste tredifve oc fire allen lange, maa dermed hafve dilation til 1686 aars ende. Dernest alle, som ville bygge huuse af forbemelte lengde, to loft høye, hvor af det nederste til ofvergangs foden skal være grundmuur, saa oc begge gauflene grundmurede, maa dermed hafve dilation til 1685 aars ende. Oc andre, som ville bygge deris huusse to loft høye, bindingsverck, som skal være af samme lengde, maa hafve tjd indtil 1684 aars udgang, mens de som ickun ville bygge huuse it loft høye oc bindingsverck, de skal giøre det inden nerverende aars udgang.

3. Skal en hver, som nogen ubebygt pladtz eyer, være tiltenckt inden dette aars forløb at gifve tilkiende for magistraten, hvad slags bygning hand er sindet derpaa at sætte, oc derforuden enten

VII s.34

stille magistraten nøyagtig forsickring for saa stor en summa, som lengden af den ubebygde platz sig kand beløbe, at regne for hver allen ud til gaden fem rixdaler reede penge, hvilcken summa hand skal være tilforpligtet at betale, om hand platzen ey bebygger, eller derpaa skaffe saa mange materialier, som kunde være nock til kieldergrunden inden bemelte tid at opføre, oc skal den, som platzen vil antage oc inden forskreffne tid bebygge, nyde samme penge eller materialier, som paa bemelte platz kand være henført, tillige med platzen, uden nogen vederlaug, men dersom magistraten forsømmer at tage nøyagtig caution, som før er meldt, haffver de selff dertil at svare.

4. Hvis oc nogen kand eye nogen platz til gaden, som hand enten formedelst beqvemhed til gaardsrum eller til hawe icke kunde undvære eller miste, da maa saadan en platz ubebygt forblifve, naar eyermanden alleeniste det som ud til gaden ligger (om det kand være paa de i den første artickel beneffnte gader oc pladtzer) med brandmuur oc icke med planckeverck lader indlucke.

5. Oc som mange huusse befindes saaledis at være bygte, at mand icke uden med stoer umage kand komme i dennem, oc sligt aldeelis at forandre skulle være huusene til største ruin, saa hafver vi allernaadigst bevilget, at de trapper, som nu uden huussene paa gaderne staar, maa vedbliffve, naar de ey ere offver fem qvarteer brede fra huusset, mens naar noget nye huus hereffter skal byggis, maa ingenlunde noget trin eller trappe, under hvad prætext det oc kunde være, leggis lengere fra muuren end halftredie qvarteer, under toe hundrede rixdaler til staden.

6. Efftersom oc de grunde, hvor paa de til huussene opbygte skuur oc stacketter ere satte, befindis imod ret oc billighed aff gaderne indtagne, oc samme skuur oc stacketter for jldebrand ocsaa ere heel farlige, da ville vj allernaadigst, at de alle steds skal afskaffis, undtagen de, som ere ved de huuse ved stranden fra Veyerhuuset indtil Holmens broe, hvilcke maa forblifve, saasom de dog der haffver stoere fortouge. Dog maa ingen her effter tilladis at bygges, under straff aff halfftrediesindstiffve rixdaler til staden for hvert skuur eller stacketverck, herimod befindis at bliffve opbygt. Oc skal magistraten være forpligt oc anbefalet, de skuur oc stacketter, som ey her i tilladis, strax at lade nedriffve, om de vedkommende det self skulle ville effterlade.

7. Saasom de carnapper oc udvinduver til gaden ocsaa vanhelder huussenis ziirlighed, oc ere naboerne offte til præjuditz, saa maa ingen her effter tilstedis nogen aff deelene at lade bygge eller

VII s.35

indsætte. Oc skal ellers hereffter i nye huusses bygninger i agt tagis at det øfverste lofft eller stock icke videre udbyggis end grunden ligger.

8. Oc efftersom her i staden adskillige smaa stræder oc gange findis, hvor vogne icke kand igiennem komme, som er farligt baade for jldebrand oc for smitsom siugdom, saasom de idelig aff u-reenlighed ere fulde, da haffver magistraten, tillige med voris mathematico oc stads bygmesteren des leylighed at forfare, oc siden os deroffver deris allerunderdanigste betænckende oc forslag tilstille, om samme smaa stræder oc gange enten gandske skal tilluckis oc afskaffis, eller oc saaledis forviidis, at der magelig kunde kiøre vogne til hver mands dør. Mens hvor de eragter, at det sig icke for denne tjd skulle kunde lade giøre, der skal de sætte maal, hvor viit samme gader skal forviides, oc hvor viit huussene skal indflyttes, naar noget aff de der nu staaende saaledis forfaldt, at det aff nye igien skulle opbyggis, hvilcket oc skal tagis i agt i de andre store gader, hvor mange offver gadernis rette linie hafver udbygt.

9. Oc paa det gaderne kand bliffve med steen oc broeleggen dis bedre ved lige holdne, skal magistraten uddeele alle gader oc platzer imellem broeleggerne, saa at en hver kand vide sine gader oc platzer at ved lige holde, hvilcket magistraten til en hvers underretning aarligen skal lade trycke oc publicere. Naar da noget paa gaden fattis, skal den broelegger, som den gade er tildeelt, strax advare den huus-herre, som det tilkommer at lade forfærdige. Skaffer hand da icke dertil hvad som behøffves inden tre dages forløb, effter at hand der om er bleffven advaret, skal magistraten det ved kiemneren lade legge, hvor effter huus-herren skal være pligtig til, det dobbelt igien til kiemneren at betale. Hvad sig gadernis renovation i det øffrige anbelanger, forholdis der med effter voris der om allernaadigst udgangne forordnings videre formelding, aff dato Kiøbenhaffn den 12 may 1680. Hvor effter alle oc en hver sig allerunderdanigst haffver at rette oc for skade at tage vare. Gifvet paa vort slot Kiøbenhaffn den 27 februarii anno 1683. Under vort zignet. Christian.

Sæl. Reg. XXXIII. 51-55.

VII s.36