Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 316-323
Nummer: 462

Springvandets Fundats.

Kgl. confirmation.

C. 5. etc. giøre alle vitterligt, et eftersom hos os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begiæret vores allernaadigste confirmation paa efterskrevne fortains springvands fundatz, nemlig: Eftersom Hans Kongl. Majt., salig og høyloffig i amindelse, Fridericus secundus, haver allernaadigst denne stad til zirat og paa dens bekostning anno 1578 ladet ved render indleede det færske springvand fra Emmedrups søe, tverts over Vangerne og Fælleden forbi Ny Vartov og derefter østen ud med Sortedam, igiennem Nørre-vold, Nørre-port og Nørre-gade, og tilmed siden ladet oprette den endnu staaende fontain paa Gammel torf, men formedelst samme hoved-render i mange aar efter kiemner regnskabernes udviisning havde kostet staden alleene store penge at vedligeholde, og magistraten omsider befandt, at det vilde falde staden, hvis jndbyggerne intet særlig hertil contribuerede, alt for besværligt, det saaledes at continuere, have de, i henseende til dette stadens allerældste springvand og saa kostbar et værk for det gemeene beste og staden til zirat at conservere, tilmed efterdi hoved-renden fandtes beqvem fleere portioner end fontainen at bespiise, og paa det noget til hielp til udgifterne kunde erlanges, omsider resolveret og raadeligt befundet, et vand-compagnie der af at indrette, og af jndbyggerne, som det begierte, og vand-renderne laa beleyligt participanter at indtage, som aar efter andet saaledes ere tilvoxte, at de, som nu der i interesserer, ere i tallet (foruden fontainen paa Gammel torf, som ordinaire skal regnes for tre portioner) til denne dag tyve og een, nemlig:

1. Hans Hinrich Beck.

2. Madame Hartvigsen. 3. Commerce-raad Sohl. 4. Tillemand Evertsen. 5 Valentin Mohr, bøssemager.

6-7. Panl Badstüber 2de Portioner. 8. St. Petri kircke. 9. Christen Paulsen. 10. Stads kæmner Andreas Munk. 11. Salige Edelbergs arvinger. 12. Jacob Fussing.

VII s.316

13. Niels Hansen Speilberg. 14. Hendrich Fransen Lassen. 15. Mad. sal. Lars Dixen. 16. Andreas Møller.

17. Rasmus Madsen.

18-19. Den reformerede kirke 2de portioner. 20. Auctionsdirecteur Kuur. 21. Stift-amptmand Neve.

Er saa med fontainens tre portioner tilsammen udi alt til denne dag tyve og fire portioner. Og paa det at heraf et fuldstændigt springvands-compagnie lige ved andre her i staden vel-ordinerede springvands-compagnier under denne titul: stadens fontains springvands-compagnie kand stabileres og fortsættes, saa haver magistraten med fornævnte participanter efterfølgende artikler til samme vandværks stedsvarends underholding som en u-ryggelig fundation, der tryggelig paa alle sider af interessenterne, som nu ere eller kommendes vorder, holdes og efterkommes skal, paa Hans Kongl. Majt. allernaadigste behag og approbation saaledes indgaaet og oprettet som efterfølger:

1. Skal agtes for hoved-render, hvor af fontainens springvands værk bcstaar og af compagniets casse vedligeholdes bør, de render, som ligger fra Emmedrups søe langs Fælleden forbi Ny Vartov og langs ved veyen igiennem Nørre vold og graven, langs neder af Nørregade til fontainen paa Gammel torf, dernæst fra Gammel torf langs Vimmelskaftet til stads-hauptmand Niels Envoldsens og en liden arm til Johan Sylings port i Skindergaden, disligeste den arm fra Nørre port langs Volden til afgangne Claus Bysings vaaninger paa hiørnet af Gotters-gaden og atter fra samme arm ved Nørre-port langs neder i Friderichsborg-gaden til assessor Johan Sekmands gaard i Pusterviig.

2. Forskrevne renders saavelsom compagniets contingent af slusers, overfalds, digers, demningers og grøfters vedligeholdelse skal, naar først inspecteuren derom efter Kongl. Majts. allernaadigste om brand-væsenet i almindelighed udgangne fundatz er bleven ansagt, tillige med andre vand-compagniets indspecteurer at møde, besigtelsen at overvære, af compagniets casse betales. Mens bi-renderne, som fra ovenskrevne hoved render og arme ere indførte udi fontainen og benævnte participanters gaarder, hvor de stedse og altid uden ringeste forvexling (med mindre magistraten paa den publiqve fontains vegne og de andre participanter det anderledis vil bevilge) for-

VII s.317

bliver, skal af stads-kiemner paa stadens fontains vegne og af ejermændene paa gaardenes vegne paa enhvers bekostning stedse holdes forsvarligen ved lige, dog skal participanterne indbyrdes, naar nogen brøst paakommer, i tide advare inspecteuren og vandmesteren derom, saa at den eene participant formedelst den andens efterladenhed ikke skal tage skade og værkerne derover komme i urigtighed.

3. Skal det være enhver af participanterne formeent til nogen anden sit færske springvand at afstaa og sælge, førend hand det magistraten og de andre interessenter haver først tilbudet, om de det ville kiøbe, da de at være det næst. Ellers bør den, som med compagniets samtykke erlanger tilladelse, at hand sig vandet af den sælgende maa tilforhandle, forinden hand det indlægge lader, give compagniet til en kiendelse halvtrediesindstyve rigsdaler.

4. Skal det og være participanterne formeent, enten for lyst, mageligheds eller skiødesløsheds skyld eller udi andre maader, sig selv eller nogen anden til villie eller venskab, i hvad navn det og have kand, deres vand fra renderne eller de rette opstandere og des canal at afleede eller leede lade, meget mindre nogen forandring paa opstanderne at giøre uden magistratens og de andre participanters videnskab, saa og directeurernes og inspecteurernes minde, mens alle og enhver skal lade sig nøje med eens canaler og piber af lige storlighed og med det vaterpas, som nu er eller herefter for nødvendig aarsags skyld eller for stadens fontains rette vigeur at restablere, kand vorde afpassede og med compagniets mærke og brænde indrettet. Og dersom befindes eller beviises, at nogen participant, enten selv eller ved andre lader underbore sine render eller opstandere eller bruger ophævere, pomper eller andre instrumenter udi renderne, eller forandre springvandets opstandere, eller og lader vandet sidere løbe, end som det allerede eller herefter ved vandmesteren efter magistratens og de andre participanters got findende og afligning anordnet er eller vorder, da skal den participant, som i saa maader skyldig befindes, give til compagniets casse første gang tyve rigsdaler, anden gang halvtrediesindstyve rigsdaler og tredie gang miste vandet, som paa gaden paa den skyldiges bi-render imellem hoved-renden og gaarden skal afhugges, og skulle den skyldige ikke inden tredie paamindelse ville erlegge pengene for første eller anden forseelse, da vandet iligemaade at have forbrudt og afhugges. Forholder nogen participant den afgift, som hand lige ved andre participanter skyldig er at betale og dend ikke aarligen i rette tid erlegger, skal hand være samme straf i alle maader undergiven.

VII s.318

5. Til disbedre opsigt at have med samme vandværks underholding, skulle hvert andet aar ved aarets jndgang tilforordnes af participanterne en directeur og en inspecteur, som nu er eller herefter kommendes vorder, skulle ved hoved-renderne inden og uden byes samt bi-renderne, fontainen og opstanderne have jndseende, hvilke og skulle være forpligtede hver half aar eengang at omgaa eller tiere om det behøves og besigtige, om enhver af participanterne, som forskrevet staar, saaledes bruger sit springvand, som tilbørligt og forsvarligt er, saa vel som uden forsømmelse lader sig finde, saa ofte nogen af participanterne for dennem om vandets misbrug angives, strax til stedet at forføye, saadant at besigtige, og dersom da hos nogen brøst og forseelse findes, strax lade interessenterne tilsige og forsamle, og hvorledes de det befundet haver alle eller saa mange, som tilstede kommer, at tilkiendegive, at den skyldige, for hvis forseelse, som findes og hannem overbeviises, derfor efter magistratens og de fleeste af de andre participanters sigelse kand blive straffet som forskrevet staar uden ald undskylding, vild, venskab eller modsigelse i andre maader. Vil den skyldige ikke godvillig rette for sig med betaling, da skal hans post tilsluttes og hand vandet miste, indtil hand efter denne fundatzes 4de artikel samtlige participanterne haver fornøyet og fyldestgiort hvis hand er tilkiendt at giøre. Befindes directeuren, stads-kiemner eller inspecteuren med nogen, i hvo hand end og monne være, at see igiennem fingre, være med den skyldige lige straf undergiven.

6. Af forbemelte participanter skal den ældste forordnes og nævnes for at holde en rigtig cassebog og regenskab paa indtægt og udgift, hovedværket vedkommende, og ved hvert aars udgang for participanterne giøre regenskab og sig lade qvitere. En af participanterne, som skrive kand, skal holde protocol over hvis i participanternes sammenkomst handles og skriftlig til de vedkommende meddeele, hvis som sluttes til at exeqvere og sætte i værk. Og skulle inspecteurerne samdrægtigen uden imodsigelse være personligen tilstæde ved arbeydet, saa længe noget af vandmesteren og hans folk paa compagniets hovedrender forrettes og ved dag og datum holde med hannem contra-regenskab baade for hvis render go bøsninger, som til arbeydet forbruges og indlegges, saa vel som og paa folkene, som arbeydet forretter, og broerne strax igien, om det er paa gaden, at lade forfærdige eller grøfterne, om det er uden for staden, strax igien lade tilkaste. Hvor efter enhver af dennem, naar deres qvartal er til ende eller arbeydet forrettet, skal eftersee og conferere vandmesterens

VII s.319

regenskab med contra-regenskabet og det efter befundene rigtighed underskrive og forsende til cassereren, at vandmesteren derefter kand vorde betalt. Og skulle samme tilsiuns-participanter enhver være i to aar, dog ikke antages eller forløves paa en tid, men saaledes forholdes, at hver aar een af directeurerne eller inspecteurerne forløves og en anden igien forordnes i dens sted, med mindre nogen ved samme inspection godvilligen længere vil forblive, og skal ingen af participanterne, naar hand udvaldt vorder, sig maa undskylde for compagniets tieneste, saa fremt hand ikke udi kongelig ærende eller tieneste er forhindret eller for alder kand undskyldes, med mindre hand en anden i sit sted af participanterne kand formaa, som sig directionen eller inspectionen vil paatage,

7. Og paa det magistraten og de andre participanter kand være forsikkret, at alting med vandet rigtig tilgaar og uden persons anseelse forrettes, da skal piberne eller canalerne i participanternes gaarde være af lige storlighed og proportioneres efter den halve storlighed af hver de tre fontainens haner siddende under billedet. Skulle og bemelte fontains haner findes saa store, at ikke tyve og fire portioner (hver halv saa stor som hver hanes i fontainen) kunde af hoved-renden bespiises, da skal det udi de particulier participanters pibers storlighed modereres og lempes, eftersom fontainen ikke taaler nogen forandring i saa maade, og skal samme piber med compagniets stempel stemples, og toe lige brænder forfærdiges, med hvilke alle opstandere, som skal passere for gyldige, herefter skal brændes, hvor af det eene skal være udi stadens kiæmners og det andet i den ældste directeurs forvaring; findes der siden nogen piber, som ikke ere stemplede, eller poster, der ikke ere brændte og mærkede, da holdes de for u-lovlige, indtil de med stemplet og brændemærket vorder brændt og stemplet, og den participant, som derudi antreffes, straffes derfor som forbemelt efter den 4de artikel. Og som magistratens og de andre participanters tanke derhen sigter, at til det gemeene beste, baade for u-lykkelig ildebrands og anden fares afvendelse, næst Guds den allerhøyestes naadige hielp og bistand, herved saa meget desto bedre maa observeres, da skal compagniets nøgle in duplo til de store haner ved Gammel torv og paa gaderne for participanternes bi-render altid findes, den eene hos stadens kiemner paa stadens vegne og den anden hos den ældste directeur og den tredie hos compagniets vandmester, paa det vandet paa een eller anden arm udi en hast kand sluttes og til de steder hendrives

VII s.320

og demmes, hvor ildebrand er og ey forhindres eller afvendes fra de steder, hvor det behøves.

8. Naar magistraten og de andre participanter behager eller stads kiemner paa stadens vegne og den ældste af directeurerne fornøden eragter, participanterne at lade samle, da skal samtlig participanter og stads kiemneren være forpligtet, enten selv eller ved deres skriftlige fuldmagt til en anden af participanterne til berammede tid og sted sig at indfinde og i hvis der udi een eller anden maade paa compagniets vegne kand forfalde at handle, deres betænkning meddeele, og hvad der endelig sluttes skal i protocollen indføres og af alle tilstedeværende participanter underskrives og siden af stads kiemner og directeuren med inspecteurens hielp fuldbyrdes. Hvilken af participanterne da ikke møder, hannem skal det ikke siden være tilladt at sætte sig imod hvis udi hans fraværelse er bleven af de fleeste tilstedeværende sluttet og vedtaget, men det at stande ved magt. Dersom noget extraordinair og vigtigt forefalder, som kiemneren skulle formeene det publiqve springvand at præjudicere, skal hand sig hos magistraten raadføre og bespørge, forinden hand med participanterne confererer og underskriver, og bør hannem dertil gives dilation, førend noget fast sættes. Dernæst skal ingen af participanterne maa undskylde sig for at efterkomme hvis magistraten med de fleeste af de andre participanter til vandets nytte slutter og vedtager, uden hand derfor vil straffes efter magistratens og de andre participanters sigtelse. Dersom befindes, at hvis eengang vedtages til den ordinaire eller extraordinaire aarlig udgift at indskyde ikke kan tilstrække, men nogen uforvarende forandring at giøre eller brøstfældighed at afhjælpe skulle paakomme, da skal iligemaade enhver med sin qvota efter giorde overslag, som nødvendig bliver demonstreret, sig med indskud uden nogen imodsigelse indfinde, i fald sig da nogen, i hvem det og monne være, skulle modtvillig med betaling at lade finde, da den at udstaa den straf, som den 4de artikel udførlig forklarer.

9. Enhver participant en particulair bør have en hane udi en kiste vel fordækt og bevaret paa sin bi-rende til at slutte enten heelt, halvt eller mindre for (enten til høje fæster eller Hans Kongl. Majt. eller det høje herskab til plaisier og staden til zirath i extraordinaire tilfælde) at drive vandet til at springe højest igiennem alle de dertil paa fontainen beskikkede rør og delineamenter, men naar det er overstanden, da igien at aabnes, og saaledes passes og paaagtes, at fontainen dog altid saa vel som participanterne beholde hver sin ordinaire portion.

VII s.321

10. Saa er det og afskeedet, at ey herefter maa sælges af vandet fra andre arme end de, fra hvilke det ikke kand præjudicere fontainens ældste og mange aar kostbare underholdte og u-behindret rette tilløb, ey heller nogen af de reserverede portioner ringere at maa sælges og afhændes end for to hundrede rigsdaler første kiøbs erleggelse til cømpagniets casse, og hvis noget i saa maader herefter for vandets afhændelse over den bortskyldige gield og aarlig ordinaire bekostning skulle kunde indsamles, da skal deraf en capital giøres og af inspecteurerne imod god forsikring paa rente udsættes, saa vandmesterens løn og anden daglig udgift der af kand betales, men naar ingen saadan beholdning findes, da giøres indskud efter fornødenhed af enhver efter berørte 8tende artikels indhold.

11. Og som vandmesteren nyder sin aarlig visse løn (efter skriftlig contract, som tid efter anden med hannem oprettet, ved compagniets casse forvares bør) saa vel for fortainens som participanternes almindelige vand-værker at beobagte og betiene, skal hand og til forpligtes at udsøge til compagniets brug, naar behøves, de tienligste, best borede og tykkeste render og ikke noget vrag der til tage, paa det værket for hans skyld ikke skal forringes og forværres. Dernæst at holde compagniet en færdig karl og dygtig mester-svend tilrede, som i alle forfaldende mangel og tilfælde skal uden ophold betiene compagniet og dets interessenter og selv tillige med mestersvenden altid være forpligtet, fuldkommelig og i alle maader aarle og silde, naar og hvor fornøden giøres at lade sig finde tro, aarvaagen og flittig. Og i det øvrige at rette og forholde sig imod bemelte fontains compagnies participanter og deres vandværker efter bemelte skriftlig contract saa vel som efter hvis den kongl. allernaadigste instruction for vandmesterne af dato 20 novembris 1680 i alle maader befaler og tilholder. Og paa det vandmesteren med sin mester-svend kand saa meget dis bedre giøre compagniet nøjagtig forklaring om vand-værkets beskaffenhed naar behøves, da maa ingen af participanterne, under tilbørlig straf, bruge andre folk til værkets og rendernes reparation udi deres gaarde eller uden fore end de, som af compagniets vandmester dertil forordnes. At denne stads fontains compagnies fundation udi alle sine ord puncter og clausuler af os og vores efterkommere som magistrat paa stadens fontains vegne saa vel som de udi samme springvand interesserede gaardes eiere fuldkommeligen er vedtaget og at den i alle maader saa vel til det algemeene beste som de interesseredes nytte u-ryggeligen holdes skal. Hafniæ den 1 novembris anno 1686. Da ville vi ovenskrevne springvands fundatz, saaledes

VII s.322

som den her oven indført findes og af magistraten samt de fleeste af de andre participanter vedtagen, allernaadigst have confirmeret og stadfæst, saaog hermed confirmerer og stadfæster. Forbydendis etc. Hafniæ d. 28 augusti anno 1690.

Sæl. Reg. XXXVI. 427-36.

VII s.323