Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VII
Side: 440-444
Nummer: 663

Artikler for Skydebanen.

Artichler paa trøk.

1. Udj dette skytte compagnie maa indtagis alle ærlige personer, af hvad condition de oc ere, som bygger oc boer udj vores etc. Kiøbenhafn, med de vilkor, at een hver af dennem til indgangs-penge til skytte-redskabets vedligeholdelse betaler otte rixdaler oc ved hver aars udgang fire rixdaler til gevinsternis indkiøb oc anden ved dette skytterj fornøden bekostning, hvilke penge til skriveren skal leveris imod een beviis af følgende indhold: Anno 169 . haver N. N. ladet sig antegne for at vere deelagtig udj skytteriet ved fugelstangen uden for Kiøbenhafns Nørre port oc derfor betalt otte rixdaler jndskuds penge oc fire rixdaler til gevinsterne oc skytteriets indrettelse oc vedligeholdelses bekostning, hvilket hermed under min haand bekreftes. Hafniæ ut supra. N. N. Derimod skal dend, som beviiser dette sit indskud at have betalt, oc ellers ingen anden have frihed paa skydebanen lige med de andre at komme oc saavel i almindelighed som i særdeelished effter gevinsterne at skyde.

2. Skal der vere fire dommere, som skal sige parterne imellem, naar disput om det beste skud forefalder, hvilken tienniste de tilsammen udj et aar skal forestaa; siden maa de tvende eldste derfra forløves oc i deris sted af samtlige skytter imellem sig self tvende andre effter de fleeste stemmer udvelgis, hvilket saaleedis aar effter aar continuerer. Oc maa ingen, som saaleedis udvaldt vorder, sig derfra uden vigtig aarsag undskylde. Der skal oc ved samme skytterj vere een skriver, som bemelte fire dommere skulle gaa til haande oc udj een dertil forordned bog ved dag oc datum antegne saavel deris nafne, som udj dette skytte compagnie indtræder, som hvis andet ved skytteriet passerer oc antegnis bør, effter dend ordre, hand derom af directeuren oc dommerne annammer.

3. Skal der vere tvende slags skyde-exercitier, nemlig at skyde efter skiverne og at skyde effter papegøyen. Det første slags skal skee hver onsdag (oc naar dend falder ind paa een hellig dag, neste søgnedag efter), hvilke dage directeuren oc samtlige dommerne skal vere tilstede, om sommeren klocken er 7, og skytterne, som vil skyde dend dag, saa betimelig, at klocken otte med skyden kand be-

VII s.440

gyndes. Kommer nogen skytte effter klocken 8te, tilstedis ham ej at skyde dend dag, med mindre hand for sin forsømmelse betaler effter dommernis sigelse. Oc continueris med skyden, til klocken er slagen et. Om vinteren begyndes klocken tie oc endis klocken toe. Andre dage maa paa banen icke skydis.

4. Ved een hver af de store skiver skal der vere tvende marqverer, som med dend dertil forordnet vise-stock redeligen skal vise stedet i skiverne, hvor kuglen slaar eller igiennem gaar, oc ellers samme skud rigtigen optegne saa oc, efftersom skuddene falder nær oc langt fra, give tegn, saasom naar nogen skyder nest centrum, da svinger hand dend liden fane, som i nærværelsen af skiverne er opsat, nogle gange over hans hovet, men naar skiven icke treffes, eller skuddene gaar langt fra centrum, da svinger hand vise stocken een gang omkring hans hovet. Græszer kuglen oc dog slaar op oc gaar igiennem skiven, da observerer marqvererne det, og agtes saadanne skud for intet. Skulle der oc tvistes om skuddene til skiverne, da skal de fire dommere med een circul rigtig maale distancen imellem centrum oc skuddene, oc, om de vedkommende ej self derom kand foreenis, kiende paa, hvis skud det beste er, oc hvad de enten samtlige eller i det mindste trende af dennem kiender for ret, skal parterne uden modsigelse eller paa anke vere fornøyet med. Ellers maa ingen gaa til skiverne, imidlertiid dertil skydes, for enten at tale med marqvererne eller at see deris skud, med mindre der tvilis om marqverernis viisning oc de fire dommere tillader skytterne self at gaa hen at see skuddene efter. Befindes det da, at marqvererne icke haver viist ret, da straffer dommerne dennem effter sagens beskaffenhed. Skulle marqvererne oc vere beskylte for u-ret, da bøde de, som dennem u-beviisligen beskyldt haver, iligemaade effter dommernis sigelse.

5. Skal skytterne hin anden paa skydebanen altiid høflig begegne oc imellem sig self god eenighed holde. Saa maa oc ingen lade sig høre med sveren oc banden eller anden Guds fortørnelse, alt under straf efter dommernis sigelse.

6. Førend skytterne begynder at skyde, oc imidlertiid der skydis, maa der icke tilstædis nogen drik uden alleeniste til nødtørfft. Saa maa oc ej heller nogen skytte paa skydebanen skrue laasen fra sin bøse for at giøre den tilrette, icke heller prøve sin bøsze-steen, men alt sligt skal tilforn eller uden for skyde-banen skee. Der maa oc paa skyde-banen ingen jld slaais eller nogen brendende

VII s.441

lunte haves, meget mindre nogen tobach smøgis, alt under vedbørlig straf efter dommernis sigelse.

7. Til bemelte skytterj maa brugis bøsser saavel heel oc half riflede som u-riflede, med mindre anderleedis vedtagis. Kugler, som maa brugis til at skyde efter skiverne med paa to hundrede eller fire hundrede alen i distance, maa ei vere større, end at fem deraf kand giøre et skaalpund. Oc maa ingen skytte nogensinde giøre sit skud med fleere end een kugle af gangen, hvilken skal vere glat oc rund oc icke i tvende stycker sammen støbt, sammenskruet, sammen lenket eller med nogen anden optenkelig konst indrettet. Hvo herimod handler, straffis effter dommernis sigelse.

8. Hvo, som vil probere sin bøsze, skal gaa uden for de tvende store røde faner oc der med forsigtighed løsne sit skydegevær. Oc skal ald klat-skyden paa skyde-banen alvorligen vere forbuden. Forseer sig nogen herimod, bøde til skytterietz betiente effter dommernis sigelse.

9. Ingen, i hvo det vere kand, maa uden eyermandens tilladelse tage i haand eller røre ved een anden mands bøsze fra det første de kommer paa skyde banen, oc til det sidste skud er skeed, under toe march straf til de fattige, som strax paa stæden i bøszen skal anlegges.

10. Hver skytte skal tage vel vare paa sit gevær oc dermed paa ret skytte maneer forsigtelig omgaais, icke holde det imod nogen, enten det er lad eller ej, men enten lige op i veiret eller lige for sig ned til jorden. Oc dersom noget gevær u-forsigteligen afgaar, enddog ingen skade der ved skeede, skal dend, som saa u-forsigteligen dermed haver omgaaets, betale til de fattige een rixdaler. Men skeer der skade, staais derfor til rette effter loven.

11. Naar alle skytterne ere forsamlede, skal dennem af skriveren numerne præsenteris, hvor af hver skytte tager et, som hand skal fæste uden paa sin venstre arm, saa at det fuldkommen kand seeis. Oc skal skriveren ved hvert numer paa listen til efterretning tegne skytternis nafne oc anviise dem skiven oc skydemaalet. Naar dette er skeet, skal skriveren lydelig opraabe skytterne, hver effter sit numer, indtil dend sidste har skudt, oc saaleedis continueris dermed, saa lenge skyde-tiden varer.

12. Dend skytte, som udj skytte huuset vil skyde til skiverne, skal, førend hand legger bøsen til øyet, til tegn, at hand er færdig at skyde, ringe med den der forefindende liden klocke. Efterladis det, giver den forsømmelige derfor til skytte-betienterne hver gang tj skilling.

VII s.442

13. Befindis nogen skytte icke at vere bereed oc færdig til at skyde, naar det hannem tilkommer oc hand paaraabis, bøde hver gang til skytteriets betiente otte skilling, som hand skal betale, førend hand maa tilstedes igien at skyde. Forsager skyttens bøsze, giver hand til de fattige første gang een mark, anden gang 24 skilling, men skeer det tredie gang, have hand sit skud i dend omgang forbrudt.

14. Skytterne, som paa een dag skyder, skulle foreene sig om noget vist, som een hver skal tillægge for at skyde om, oc hvem, som skyder det beste skud i skiven, haver vundet. Er der lige skud, skyder de om igjen, indtil een vinder gevinsten.

15. Det andet slags exercitie, nemlig at skyde til papegøyen, skal skee tvende gange om aaret, nemlig onsdagen effter pintzdag oc onsdagen efter Laurentij dag paa samme tider, som til forne om skifveskyden sagt er, oc ej videre, med mindre papegøyen dend dag ej blef afskudt, da begyndes anden dagen i lige orden effter det numer, hvor dend forige dag opholdtis. Oc skal da papegøyen i alle skytternis nerværelse paa stangen settes, der fast giøris oc siden i veiret ophidtzis. Der nest fremviisis gevinsterne offentlig for dem alle, oc derpaa forholdis med numerne, som før er meldt. Oc naar der bliver befalet at skydes, skal skriveren opraabe skytterne effter deris numer, hvor da effter directeurens anordning fire af gangen udj god orden træder ud fra de andre for at bereede sig til at skyde. De øfrige skytter bliver staaendis, indtil fiire andre paaraabis, oc da gaar de fiire første tilbage oc setter sig bag det sidste geled, hvilket skal i agt tagis, saa lenge der skydis. Ellers stander det een hver skytte, som skyder til papegøyen, frit for at anlegge enten paa frj haand eller paa een af de fire pæle, som til dend ende i lige distance omkring papegøyestangen ere opsatte, men ingen andensteds. Oc maa til dette skytterj brugis bøser saavel heel oc half riflede som u-riflede, men kuglerne ej vere større, end at fire kand veye et skaalpund.

16. Papegøyens gevinster deelis i fem parter. Dend første oc fornemste nyder dend, som kroppen af papegøyen nedskyder, dend anden dend, som hovedet, dend tredie dend, som rumpen, dend fierde dend, som dend høyre vinge, oc dend femte dend, som dend venstre vinge nedskyder.

17. Oc som det med papegøyens nedskydelse haver een anden beskaffenhed end som med skiverne at skyde effter, hvor mand kand maale sig til rette, saa skal de, som det meste af papegøyen nedskyder, om ej saa lige eller fuldkommen nogen af forskrefne fem parter, hvorfor gevinsterne er satte, stykviis nedfalder, nyde gevinst

VII s.443

derfor efter dommernis sigelse, hvormed da forholdis saaleedis, at alt, hvis skytterne paa dend maade een hver for sig nedskyder, skal rigtigen opsamles, til sammenlegges oc paa dend anordnede vegt veyes. Oc hvem, dommerne tilkiender, det meeste, tungeste oc beste af een af de fem parter at have nedskudt, beholder dend derfor satte gevinst.

18. Hvem, som dend fornemste gevinst haver bekommet, som er livet eller kroppen af papegøyen, maa samtlige skytter skyde til ære, dog med løs krud og let forlading. Befindis det anderleedis, straffes dend skyldige med tj rixdaler til de fattige.

19. Dend første gang om aaret der skydis til skiven, oc hver gang der skydis til papegøyen, skal disze artichler, førend nogen skyden skeer, af skriverne for alle skytterne paa skydebanen til deris effterretning lydeligen oplæsis oc ellers, saa ofte det af directeuren fornøden eragtes. Givet etc. Hafniæ dend 8 septembris 1694.

Sæl. Reg. XXXVIII. 283-89.

VII s.444