Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 624-626
Nummer: 1012

Oprettelse af Budolphi Stiftelse.

Naar det behager den almegtige, ævige og barmhiertige Gud fra denne snart forgiengelige jord at henkalde mig underskrevne Morten Budolph, da er det min begiering og villie, at de mig af Gud naadelig forleenede midler, som bestaar i følgende obligationer og haandskrifter, nemlig

siger sex-tusinde otte hundrede tre og tredive rixdaler toe mark, som ved min nermeste ven hr. Hans Ankersen, der nu kierlig og troelig haver hiulpet mig med min reyse og ophold paa fremmede stæder, efter min dødelig afgang ved kongelig tilladelse og bekræftelse kunde søges at bringes til nytte paa følgende maade, nemlig

Min søster, som med mig har ligget under et moders hierte, Øhlegaard Wilhelmine Thestrup, som den nærmeste arving, med hendes kiere mand Christian Ginkelberg paa Lindrums gaard i Vendsyszel, til erindring bekommer sal. Lars Olsen slagters obligation

siger nii hundrede tre og tredive rixdaler toe mark danske.

Hans Ankersen, halvandet aars tiid siden den 30 aprilis 1723 fra Berlin til Halle har fuldt med mig, for sin oprigtighed og broderlig kierlighed imod mig annammer efter behag Jost Goldschmeds vexel

siger tusinde tre og tredive rixdaler.

VIII s.624

Ole Olesen muursvends obligation paa 200 rdr. vilde ieg have destineret til begravelsen for mit elendige legeme. Skomagers laugets obligation, kunde anvendes til udgifter inden den tid. Og hvad, som ellers kunde findes i min giemme i Kiøbenhavn, kunde til erindring annammes af min morbroder Borneman, mr. Seckman og prof. Thestrup, som ombedes at vilde have den godhed at antage sig sagerne, naar min søster herudi ey blev forglemt. Hvad, som kunde efterlades mig paa mit afskeeds sted, kunde komme monsieur Anchersen til nytte.

siger fire tusinde rixdaler, som paa følgende maade kunde anvendes til huus armes og syge menniskers tienniste. Det mig underskrevne tilfaldne huus, beliggende i Printzens gade i de Nye boeder og nu beboes af Hans Rasmuszen, tømmer svend ved Bremmerholm, af dend sidste benevnte sums aarlige rente 200 rdr. kunde saaleedes settes i stand, at erlige, nødtrengende, svage og gamle fattige mennisker kunde udvelles af bemelte Borneman, Sechman og Thestrup til at boe frie deri, nemlig et par fattige, gudfrøgtige egtefolk, som i stuen til gaden kunde boe og have tilsyn til huusets mangel at forbedre og hielpe de andre folk til rette, som kand boe der, nemlig i bagstuen toe nødtrengende mennisker, paa loftet over samme stue, hvor, om endnu den gamle qvinde sig opholder, sin livztiid uden giengield bør forblive der. Herforuden i qvisten over salen kand og tvende mennisker indherbergeres. Paa salen over stuen kunde en fattig studiosus have sin boelig og der fortsette sit theologische studium ved universitetet og aarlig aflegges med 30 rdr., siger tredive rixdaler, paa det hand kunde formane og daglig opmuntre huusfolkene i deres gudsfrygt og de sterke lemmer til deris arbeid ved morgen-, middag- og aften-bøn, sang og den hellige skrifts læsning og formaning deraf, som ved folkenes sammenkomst, saavidt muligt er, uforsømmelig burde i agt tages, og for hans og gierningens beqvemmeligheds skyld kunde salens indrettelse skee. Den øvrige rente af sidst bemelte capital kand anvendes saaleedes, at 70 rdr. kunde samles aarlig, paa det at huuset, som nu er gammel og slet, kunde med tiden bedre blive bygt, og, om Gud naadelig gav lykke dertil, kunde paa den bagerste plads i gaarden og settes et huus til fattige folkes fri boelig som det andet. De andre hundrede rixdaler, siger 100 rdr., af renten kunde anvendes til de indeboende folkes tarv og nytte. Bemelte hr. Borneman med

VIII s.625

h. Seckman og prof. Thestrup ombedes venlig, at de efter min dødelig afgang vilde føre dette ringe verk til stand og vedligeholdelse til vores nødlidende næstes hielp og nytte, og dersom de ey kunde beqvemme sig dertil eller fandt det for besværligt for andre nødvendigere forretningers skyld at have tilsyn dermed, da i Guds navn at give det i ens haand, som det kunde forestaae, ligesom hand med christelig samvittighed vilde agte at svare.

Dette forslag til min sidste villie, som efter tidens leylighed eenfoldig til dette verkis indrettelse er opsat, ombedes paa det snareste ved høy øvrigheds tilladelse at blive bekræfted og ved bemelte 3de gode venners endrægtige raad at settes i stand til Guds ære og svage eller lemlestede menniskers husvalelse og hielp. Hvorved er kun at agte ved folkes antagelse: hertil kunde Kiøbenhavns borgere og indfødde for andre at ansees. Til dets bekreftelse er det af mig benevnte tilligemed tvende gode venner, som derom ere anmodede, nemlig hr. secreterer Otto Tot og hr. Johan Georg Scheel iuris utriusqve candidato med hostrygte signete underskrevet.

Morten Budolph (l. s.), Til vitterlighed efter begiering O. Tott (l. s.)

Dasz dis obige h. Budolph als sein testament und letzten willen eigenhændig unterskriben, solches beseuge hiemit von jm gebethen I. G. Scheel (l. s.).

Da saafremt fornevnte Morten Budolph, som nu ved døden skal være afgangen, sig ingen livs arvinger haver efterladt, ville vi bemelte forskrivelse etc. confirmere og stadfæste. Dog siette og tiende penge samt ald anden os etc. Forbydendes etc. Friderichsberg dend 16 martii anno 1725.

Sæl. Reg. LII. 88-92.

VIII s.626