Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 628-629
Nummer: 1015

Tilladelse for Jøder til at holde ældre kristne Tjenestefolk.

Magistraten i Kiøbenhavn.

F. 4. Vor bevaagenhed tilforn. Endskiøndt vi dend 6 ianuarii sidstleden af bevægende aarsager allernaadigst have givet eder tilkiende, at ingen af den christne religion, det være sig enten mands eller qvindes personer, maatte tiene hos de af den jødiske nation i vores etc. Kiøbenhavn eller andenstæds i vores riger og lande, hvor nogen jøde er tilladt sig at opholde, saa og at j samme vores allernaadigste villie strax over alt ved trykte placater skulle lade kund giøre, med viidere bemelte vores allernaadigste befalings tilhold, saa have vi dog nu efter de af den jødiske nation deris til os giorte allerunderdanigste og væmodige bøn og begiering allernaadigst funden for got oven anførte vores til eder ergangne befaling saaledes allernaadigst at limitere og formilde, at de af den jødiske nation vel herefter maa holde christne folk i deris tieneste, men dog skulle de af qvindekiønnet være over halvtrediesinds tyve aar gamle og de af mandkiønnet tredive aar, førend de dertil af jøderne maa antages eller holdes. Hvormed fra førstkommende Michaelis dette aar 1725 uveigerlig skal begyndes. Og skulle derforuden de af den jødiske nation under haardeste straf ey understaa sig nogen af de i deris tieneste værende christne domestiquer til deris jødiske tro at forlede eller dennem i deris kirkegang og guds frygt at forhindre, saa og

VIII s.628

ingenlunde fordriste sig de christne tieneste folk til anden gierning paa sabbather og fæstdage end paa de andre dage at tvinge eller dennem i deres ceremonier at tiene, men de skulle langt meere være forpligtede paa deris forsonings fæst, og naar de holde deris paaske, at give de christne tieneste folk kostpenge, paa det de ey enten skulle faste eller holdes fra suur brød og øll. Dersom og nogen jøde enten skulle legge sig efter et christen qvindemenniske eller hende virkelig beligge, da skal, naar saadant vorder opdaget, den skyldige jøde ey derudinden som andre efter loven ansees, men vi ville selv have os forbeholden hannem derfore med tilstrekkeligere straf at belegge og samme efter eget behag og sagens beskaffenhed at skierpe. Og paa det denne vores allernaadigste foranstaltning stricte og i alle maader kand vorde efterlevet, saa ville vi allernaadigst, at alle de tieneste folk af den christne religion, som enten nu ere eller herefter begive sig i tieniste hos de af den jødiske nation, skulle angives hos eder, politiemesteren og sognepræsten, i hvis sogn jøden boer, da i samtlige over deslige christne tieneste folk et rigtigt mandtal strax haver at forfatte og dermed altiid efter hver Mikkels dag og paaske i de ordinaire flytte tider at continuere samt ellers derhen at see, at ey noget imod denne vores allernaadigste befaling vorder handlet. J haver ogsaa denne vores allernaadigste foranstaltning til alles efterretning, og paa det ingen sig med uvidenhed skal have at undskylde, extractviis ved rodemesterne, hver i sit qvarteer, i huusene, hvor nogen jøde boer, at lade tilkiende give. Og ville vi i det øvrige allernaadigst, at du Johan Philip Ratheken som vores politiemester og hver sognepræst, i hvis sogn jøder boer, i særdeeleshed over alt, hvis herudi foranstaltet er, alvorligen holder. Dermed etc. Friderichsberg slot dend 23 martii anno 1725.

Sæl. Tegn. LXV. 58-59.

VIII s.629