|
af frøgt for at miste kroerskerne giver dem, den eene over den
anden, hvorved lauged daglig svekkis og kroerskerne tiltager og
florerer, des aarsager haver lauget været forsamled i deris laugshuus
den 18de septembris, da der med velædle her assessor og raadmand
Simonssens gunstige nærværelse blef beæred, som da kundgiorde lauget
den høygunstige øvrigheds forsorg og forsikkring til slig disorden og
misbrug at settis til side, iligemaade foreholdte lauget sin egen
misforstand og u-eenighed, som selv indbyrdis har foraarsaged slig
disorden, i det den eene laugsbroder dermed søger ved slig ubillig
foræringer at tilbringe sig den andens kroersker og næring, hvorved
velædle hr. assessor bragte det saavidt, at alle tilstædeværende
laugsbrødre ey andet end med billighed maatte bekiende, laugets
ueenighed alleene var aarsag til slig disorden, til laugets største
skade. Hvorpaa blef opkaldet fra hver bord for sig selv for at anhøre
deris betenkende, om de self ville være eenig indbyrdis med at
afskaffe de foræringer og andet til kroerskerne, som saa hart trøkker
lauget, hvilke da alle i almindelighed og hver i sær tilsagde at
indeholde med og alle eens stemmig og indstendig bad, at den
høygunstig øfrighed herudi ville komme lauget til hielp med deris
høyformaaende, uden hvilke dette laugs egne forehavende ingen bistand
kunde naae til at afskaffe disze utaalelige, haarde byrder, som
lauged af kroerskerne ved foræringer og 10de tønders fordring er
underkast, at den høygunstige øfrighed self vilde være lauget saa
gunstig at anordne, hvad middel dem siunes best at være tilstrekkelig
og fornøden til at afskaffe sligt med, da de alle i allmindelighed og
hver i sær, som kunde befindis imod kongelig bogstaver og
magistratens godtfindende at handle, ville være den straf
undergiven, som magistraten paalegger. Bønfaldes derfor allerydmygst
til den høygunstige magistrat, som nest Gud og kongen er dette
betrængte laugs forsvar, samme sig vilde andtage og forhielpe til
disze byrders lettelse. Og paa det kroerskerne ey skulle besværge
sig, om de skulle tappe forgievis, vil lauget efter den ældre skik og
privilegierne af 19 februarii 1675 23de articuls tilhold give dem
dend 20de tde. øl af hver slags, de tapper. Hvilket nu alt til den
høygunstige magistrats bedre gotfindende og behag ydmygst indstilles
i den faste forhaabning, slig u-billig gave i følge af de kongelig
bogstaver ved deris tilstrekkelig myndighed vorder tilside sat, da
det for lauget kunde være een utroelig hielp, og kroerskerne dog
kunde blive ved magt. Slig stor velgierning Gud igien med timelig og
ævig velfærdt og salighed belønne, som og hiertelig forønskis af høy-
og velædle magistratens allerydmygste og pligtskyldigste tiener. Paa
|
VIII s.648
|